Genomer, patenter og etik

Publiceret Juli 2000

"I dag lærer vi sproget i hvilket gud skabte mennesket" udtalte Præsident Bill Clinton, da han sammen med premierminister Tony Blair var vært ved en højtidelighed i Det Hvide Hus d. 26. Juni, 2000 for offentliggørelsen af det humane genom. To konkurrerende grupper af forskere meddelte, at de havde dechifreret de genetiske instruktioner, som definerer den menneskelige organisme. Under overskrifterne: "Decoding the book of life" og "Milestone in Humanity" præsenterede de to gruppeledere J. Craig Venter, direktør for Celera Genomics og Francis S. Collins, direktør for National Human Genome Research Institute i USA, de foreløbige resultater. Nu er 85% af de godt 3 milliarder baser i genomet sekventeret. Ingen af de to grupper kan forudsige hvor mange gener, dvs. kodende sekvenser genomet indeholder. Gæt på antallet af gener i det human genom svinger fra 40.000 til 100.000. 

Det Humane Genom Projekt blev startet for 10 år siden som et internationalt konsortium med deltagelse af forskere fra USA, England, Japan, Frankrig, Tyskland og Kina først under ledelse af James D. Watson siden af Francis S. Collins. National Human Genome Research Institute i USA og Human Genome Centre i Cambridge, England ledet af John Sulston har haft hovedrollerne, hvilket afspejler at størstedelen af finansieringen kommer fra den amerikanske regering og Wellcome Trust i England. I 1998 startede Celera sit humane genom projekt og indledte dermed en konkurrence.

Det er berettiget at fejre den enestående indsats af forskerne og påskønne fremsynet hos initiativtagerne, som startede projektet trods skepsis fra mange sider og overtalte myndigheder og fondsbestyrelser til at yde den nødvendige finansiering. David Baltimore skrev i en kommentar i New York Times, at fuldendelsen af det humane genom er en sjælden dag i videnskabens historie. En begivenhed af historisk betydning anerkendes mens den foregår. Det viser det videnskabelige samfund i sin bedste og mest moderne udgave, hvor et stort forskningsprogram gennemføres ved et omfattende samarbejde, ny teknologi og de nyeste computer-baserede metoder.

Begivenheden er bemærkelsesværdig på flere måder, som understreger at de store ord er berettigede. Det første gælder udnyttelsen af de store mængder data. Offentliggørelsen af sekvensen af det humane genom, som Celera og det internationale konsorsom Celera og det internationale konsortium nu er blevet enige om betyder, at det bliver muligt at identificere gener involveret i normale og sygelige processer i organismen. Genomet forventes at revolutionere den medicinske behandling. Et eksempel er er "individuel medicin", som bygger på behandling og forebyggelse, som er skræddersyet til det enkelte individ baseret på genom analyse.

Farmakogenomics betegner et forskningsområde med udvikling af nye lægemidler baseret på genomet. Forskerne søger at løse et simpelt, men længe kendt problem: lægemidler laves og sælges på basis af "en størrelse passer alle", selvom mennesker varierer betydeligt i den måde de reagerer på disse stoffer. En følge af denne variation er at 2000 danskere hvert år dør af bivirkninger af lægeligt ordineret medicin og at 40.000 bliver alvorligt syge. Arvelige forskelle i virkningen af lægemidler har været kendt siden 1950?erne. 

Det humane genom vil føre til opdagelse af flere gener, som kontrollerer de individuelle virkninger af lægemidler. I løbet af de næste 5 år bliver det almindeligt at tage en genetisk test på patienter inden lægen beslutter hvilket lægemiddel og hvilken dosis der skal anvendes i behandlingen. Lægemiddelvirksomheder såvel som patienter vil få fordele af den farmakogenetiske revolution. Nye lægemidler kan afprøves i frivillige hvis gener forudsiger en positiv virkning således at den langvarige og kostbare godkendelsesprocedure hos sundhedsmyndighederne kan forenkles. Andre virksomheder vil tjene på at sælge genetiske test, som skal bruges til at matche patienter og lægemidler. Som andre fremskridt indenfor genetikken rejser farmakogenomics også spørgsmål. Kan genetisk testning indføres i den daglige medicinske praksis? Mange er nervøse for at deres genetiske profil skal falde i forkerte hænder. Hvordan vil patienter reagere når en genetisk test er nødvendig for at få en recept?

Det andet gælder finansieringen. Meget store investeringer er nødvendige for at gennemføre et så omfattende og banebrydende forskningsprojekt og heraf udgør private midler en væsentlig del. Det Humane Genom Projekt har brugt 300 millioner $ siden Januar 1999, hvoraf en stor del er betalt af Wellcome Trust i London. Celera vil ikke oplyse omkostningerne, men Venter har tidligere udtalt, at han forventede at Celera?s humane genom sekvens ville koste mellem 200 og 250 millioner $. I alt vil det Humane Genom Projekt koste 2 milliarder $. De store investeringer er utænkelige uden private økonomiske midler og man kan ikke længere forestille sig, at offentlige forskningsbevillinger alene kan løse de store opgaver i den bioteknologiske forskning.

For nylig meddelte 10 af de største lægemiddelvirksomheder og Wellcome Trust, at de vil betale 45 millioner $ for at opbygge en database over human genetisk variation og forære det væk. Projektets mål er enkelt: Det vil identificere single nucleotide polymorfier eller SNP?er hurtigst muligt. SNP?er er variationer i en enkelt base, som optræder med en hyppighed af en for hver 500 til 1000 baser i både den kodende og ikke-kodende del af genomets 3 milliarder baser. Det samlede antal SNP?er er 1-2 millioner, men størstedelen af disse vil være uden betydning for individets sundhed og sygdom. SNP?er kan tjene som fysiske landemærker i det humane genom og gøre det lettere at spore arvelig sygdomsrisiko og abnormt response på lægemidler. Hvert kvartal bliver data offentliggjort på internettet uden betingelser. Projektet er dog ikke altruistisk. Virksomhederne bag konsortiet forventer at SNP?er vil gøre dem i stand til at udvikle og sælge flere lægemidler. Ved at oprette en offentlig database undgår de at skulle købe data fra omkring 10 bioteknologi firmaer, som har samlet SNP?er siden 1997 i håbet om at tjene penge.    

Kommercialiseringen af den genetiske forskning er i fuld gang og human genetisk materiale er blevet et salgsobjekt.  Den 1. August 2000 åbnede et Californisk opstart firma kaldet DNA Sciences et Web site, som vil rekruttere frivillige donorer til at give deres DNA for at hjælpe med at finde sygdom-fremkaldende gener. Firmaet, som har James D. Watson som  bestyrelsesformand og James H. Clark, Netscape?s grundlægger som investor, håber at få 50.000 til 100.000 personer til at bidrage til dets gen fond ved at appellere til deres godgørenhed. "Den viden vi får fra gen fonden har mulighed for at ændre medicinen for evigt" appellerer Web sitet www.DNA.com. "Men vi kan ikke gøre det uden din hjælp".

Flere firmaer indsamler DNA fra store befolkningsgrupper for at finde gener, der er knyttet til disse sygdomme. DeCODE Genetics opbygger en database med sygdomsoplysninger og DNA prøver fra størstedelen af Island?s 275.000 indbyggere og Gemini Genomics, et engelsk firma har DNA prøver og udførlige sundhedsoplysninger fra tusinder af tvillingepar. Framingham Genomic Medicine blev oprettet i år af Boston University og investeringsfonde for at analysere data og DNA prøver fra tusinder af indbyggere i Framingham, Massachusetts, USA. Estland vil også oprette en genetisk database for sine 1.5 million indbyggere. Store medicinalvirksomheder, bl.a. Novartis og Glaxo Wellcome har analyseret DNA prøver fra masser af mennesker og fundet gener knyttet til migræne, psoriasis, diabetes og Parkinson?s sygdom.

De store private investeringer i genom forskning fra lægemiddelindustri og bioteknologiske virksomheder gøres i forventning om et stort udbytte i de fremtiden. Ophavsretten til opdagelsen af de nye gener sikres ved patenter. Spørgsmålet om patentering af menneskets arvemasse har resulteret i to holdninger. Den første, som overvejende gælder i Europa fastholder, at det menneskelige legeme eller den simple opdagelse af en bestanddel, herunder gen sekvenser eller partielle sekvenser, ikke er patenterbare opfindelser. Dette er formuleret i det Europæiske Direktiv fra 1998, som i øjeblikket er ved at blive vedtaget af de forskellige lande i den Europæiske Union. Den anden er den markedsorienterede, som fører til en situation med fragmentariske og overlappende patenter. I USA har det nationale patent kontor (Patent and Trademark Office) modtaget tusinder af patentansøgninger om DNA sekvenser. De fleste af disse var blot sekvenser uden angivelse af genets funktion, mens andre indeholdt antagelse af en funktion udfra homologi med et kendt gen. I et udkast til nye retningslinier vil patentkontoret kræve biokemiske, cellebiologiske eller genetiske data, som beskriver funktionen af genet for patent beskyttelse. De øvrige patentansøgninger vil blive afvist.

En udtalelse af Bill Clinton og Tony Blair med formaning om at de rå genomiske data, dvs. den basale DNA sekvens skal være offentlig tilgængelig uden restriktioner fik de bioteknologiske investorer til at reagere. De opfattede udtalelsen som skadelig for virksomhederne. På den ene side er det afgørende for udviklingen af de nye lægemidler baseret på analyse af genomet, at opfinderne kan udtage patenter for at beskytte deres rettigheder. Disse patenter kan gælde  specifikke sygdomsfremkaldende mutationer, som anvendes i diagnostik, behandling eller forebyggelse af sygdom. På den anden side må den markedsorienterede holdning ikke bremse den internationale videnskabelige forskning. Det bliver de nationale patentkontorers opgave at finde balancen mellem beskyttelse af virksomheder og investorer og støtte af den offentlige forskning.

Det tredje gælder de etiske konsekvenser. "Vi har fået det første kik i vores instruktionsbog, som hidtil kun har været kendt af gud" udtalte Francis S. Collins ved den officielle ceremoni, som markerede offentliggørelsen af det humane genom. Craig S. Venter talte om sin overbevisning efter at se mennesker dø i Vietnam, hvor han arbejdede som læge, at den menneskelige ånd overskrider fysiologien, som kontrolleres af genomet. Disse højtidelige ord understreger den betydning sekvenseringen af det humane genom tillægges. En række fundamentale spørgsmål vil kunne besvares. Vilkårene for menneskets eksistens, rækkevidden af de menneskelige evner og formålet med livet i biologisk forstand kan læses i genomets skrift.  Hvilke gener definerer den menneskelige art i forhold til andre pattedyr, heriblandt menneskeaberne kan beskrives. Alle individer undtagen enæggede tvillinger er forskellige fordi deres genom er unikt. Disse forskelle kan nu kortlægges for første gang. Det humane genom kan give svar på enkelte menneskers oprindelse og deres familiers historie.

Den moderne genetik har grundlæggende ændret vor opfattelse af den menneskelige variation. Racebegrebet er obsolet. I det genetiske sprog er alle mennesker uanset race mere end 99,9 % ens. Celera Genomics har sekventeret DNA fra individer, som omfatter både kaukasier, afrikanere, hispanier og asiater af begge køn. Sekventeringen af genomet understreger, at menneskelige racer ikke er et videnskabeligt begreb.

Den større adgang til genetisk information rejser en række etiske, juridiske og sociale spørgsmål. Muligheden for at påvise modtagelighed for sygdom på basis af analyse af hele genomet forstærker den nuværende debat om genetisk testning. Bør testen udføres selvom der ikke findes behandling? Skal børn undersøges for sygdomme, som først optræder når de er voksne? Har testen tilfredsstillende kvalitet og er fortolkningen pålidelig? Hvordan beskyttes enkeltpersoner beskyttes mod de psykologiske og sociale virkninger af viden om deres arvelige egenskaber? Genetisk information skal være privat og konfidentiel. Kan den genetiske information sikres mod misbrug af blandt andet forsikringsselskaber, arbejdsgivere, skoler, politi, og adoptionsmyndigheder. I fremtiden vil genterapi blive brugt til at behandle, helbrede eller forebygge arvelige sygdomme. Hvilke sygdomme skal behandles? Skal normale egenskaber forstærkes hos raske individer? Hvordan sikres mangfoldigheden af den menneskelige arvemasse? Genomet skal udnyttes kommercielt. Hvem ejer gener og stykker af DNA?

Disse spørgsmål skal besvares indenfor de kommende årtier samtidig med at udnyttelsen af det humane genom går videre. I USA bliver 3-5% af det årlige budget for det humane genom program anvendt til et stort bioetisk program: Ethical, Legal and Social Issues (ELSI) of the Human Genome Project. Målet for ELSI er at identificere og diskutere følgerne af de hurtige fremskridt indenfor den genetiske forskning. ELSI ønsker at fremme oplysningen, styre udførelsen af genetisk forskning og påvirke samfundets politiske stillingtagen.

Den kommercielle udnyttelse af den menneskelige arvemasse rejser særlige problemer omkring samfundets regler og lovgivning. Ligesom for andre nye teknologier er der flere muligheder for regulering. Erklæringen om menneskerettighederne og internationale konventioner kan anvendes ved indførelse af nye teknologier, som indebærer diskrimination og stigmatisering af individer. Det kræver imidlertid en kostbar og langvarig behandling ved menneskerettighedsdomstolen, som først kan gennemføres efter at teknologien er indført. Den anden mulighed er særlig lovgivning som svar på de nye teknologier. Den kan regulere følgerne af de videnskabelige fremskridt gennem forbud, begrænsninger og moratorier og har fordelen at skabe umiddelbar vished, klarhed og præcision gennem politisk konsensus. Ulempen er at lovgivningen kan være kortsigtet, afskære offentlig debat og virke selvmodsigende. I tilfælde af offentlig hetz kan loven være forhastet uden tilstrækkelig videnskabelig baggrund. For det tredje kan indførelsen af nye teknologier administrativt reguleres af myndigheder eller erhvervsorganisationer. Denne fremgangsmåde fremmer gradvis udvikling af selvregulerende arbejdsmæssige retningslinier for den nye teknologi og om nødvendigt autorisation, overvågning og kvalitetssikring. Imidlertid deltager offentligheden ikke i udarbejdelsen af disse professionelle regler, etiske retningslinier og arbejdsstandarder, ligesom de ikke underkastes en vurdering baseret på værdier.

Den sidste er den liberale, markedsorienterede metode, som sikrer at den bedste, professionelle udførelse vil vinde i en fri konkurrence. Denne er den mest fleksible og imødekommende overfor den videnskabelige forskning. Teknologisk udvikling afhænger af investering og støtte, både offentlig og privat. Det frie marked er imidlertid underkastet lobby aktivitet af de som får fordel af den offentlige støtte eller manglende kontrol, eller de som opfatter teknologien som skadelig eller i modsætning til deres værdier. Udviklingen af en given teknologi bliver overladt til markedets tilfældigheder og vanskeliggør konsensus om en begrænset offentlig regulering. Hver fremgangsmåde har fordele og ulemper. Valget mellem dem eller en blanding af dem afhænger af tilliden til deres troværdighed og effektivitet og den igangværende offentlige debat.