En kold kartoffel

Publiceret Januar 2000

Debatten om, hvorvidt gensplejsede fødevarer udgør en sundhedsrisiko, tog for alvor fart med den skotske forsker dr. Arpad Pusztai's udtalelser i august 1998 i britisk fjernsyn om, at han havde resultater, der antyder, at selve gensplejsningen af kartofler kunne give sundhedsmæssige problemer ved anvendelse som fødevare.

Nu har det ansete britiske tidsskrift The Lancet (1) valgt at publicere dr. Pusztai's og dr. Ewen's resultater med disse gensplejsede kartofler. I samme nummer af The Lancet kommenterer Editor (2), hvorfor The Lancet har valgt at publicere resultaterne til trods for den kritik, der i 3 omgange har været fremført fra de 6 internationale forskere, der har bedømt arbejdet. Editor fremhæver, at offentliggørelsen ikke er en blåstempling af dr. Pusztai's arbejde, men at The Lancet mener, det er vigtigt, at arbejdet bliver offentligt, således at alle kan danne sig en mening. Vi synes dette er en god ide. I samme nummer af The Lancet bliver der også bragt en længere kommentar fra den internationale anerkendte forsker dr. Harry Kuiper og hans kollegaer ved RIKILT, Holland (3). De mener arbejdet med de gensplejsede kartofler har en række mangler, ligesom de efterlyser en lang række oplysninger.

2000_1 krtfl_1b.jpg
Et udsnit af en rottetyktarm set under mikroskop ved ca. 9000 gange forstørrelse. Billedet viser et tværsnit af de ultra små krypter, som vender ind mod tarmindholdet. Krypten til venstre ses gennemskåret præcis gennem sin midte og ses derfor i hele sin længde. Kun nogle af krypterne vil fremstå sådan. Mange krypter vil ved gennemskæring blive ramt i yderkanten og vil fremstå som krypterne til højre.

Vi har fra Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, Fødevaredirektoratet, tidligere kommenteret disse resultater ud fra de på den tid tilgængelige oplysninger (4). Publiceringen af artiklen i The Lancet giver os mulighed for endnu bedre at vurdere om resultaterne giver os anledning til at ændre ved vores tidligere konklusion vedrørende de gensplejsede kartofler, og de retningslinier, som vi følger i forbindelse med en risikovurdering af gensplejsede fødevarer.

Som vi læser dr. Ewen og dr. Pusztai's artikel, er der helt klart en række oplysninger og kontrolcheck, der mangler, og som man normalt forlanger i internationale tidsskrifter. Et eksempel på vigtige oplysninger, som ikke er medtaget i artiklen, er resultaterne fra alle de kemiske analyser, der er foretaget på de gensplejsede kartofler. Vi har tidligere gjort opmærksom på, at vi f.eks. ikke har set analyser for et vigtigt stof som solanin, der meget vel kunne være årsag til eventuelle forskelle målt i fodringsforsøg. Vi er enige med dr. Pusztai's tidligere udtalelser i, at de gensplejsede kartofler adskiller sig fra de tilsvarende moderplanter m.h.t. indhold af sukker, protein og trypsin inhibitorer (5).

Dette er ikke overraskende, da gensplejsning af planter, som ofte indebærer ophold af planteceller i vækstmedier med plantehormoner, giver planterne forstyrrelser, som man ved den efterfølgende forædling må fjerne. Specielt kræves for kartofler, som jo opformeres ved kloning, at man for at udvælge en egnet gensplejset kartoffel skal have flere gensplejsede kartofler at vælge imellem. I denne proces udvælges kun de bedste til videre forædling, og de kartofler med for mange "forstyrrelser" fjernes. For planter, som opformeres ved frø, vil disse forstyrrelser ofte forsvinde i de efterfølgende generationer. Det er vores vurdering af de oplysninger, vi har, at de gensplejsede kartofler, som er er anvendt i dr. Pusztai?s forsøg ikke har været igennem denne vigtige udvælgelsesproces.

Forskellene mellem moderplantens kartofler og den gensplejsede plantes kartofler (bortset fra den nye egenskab med lektin) gør efter vores opfattelse tolkningen af fodringsforsøgene ekstra vanskelige, da dr. Pusztai kun delvis har kompenseret for disse forskelle i foderet. Vi har dog valgt på trods af disse svagheder at foretage en vurdering af resultaterne i artiklen i The Lancet.

I det publicerede arbejde beskrives et 10 dages forsøg, hvor hold af 6 rotter fodres med enten kartofler, der har fået indsat et lektin gen fra vintergæk, kartofler med tilsvarende tilsat mængde lektin eller kartofler uden lektin. Efter 10 dage blev rotterne aflivet, hvorefter tarmen blev nærmere undersøgt.

2000_1 krtfl_2s.jpg
Hvid Wistar rotte i færd med at
spise en gensplejset kartoffel i
laboratoriet.

Dr. Ewen og dr. Pusztai konkluderer, at der er signifikante forskelle mellem de forskellige forsøgsgrupper med hensyn til tykkelse af væggen i mave og blindtarm og med hensyn til længden af de såkaldte krypter i tyndtarm og tyktarm. Sådanne målinger er efter vore erfaringer utroligt vanskelige at gennemføre på ensartet og sammenlignelig vis fra dyr til dyr. Det er således vigtigt, at målingen sker samme sted i tarmen i alle dyr, f.eks. den forreste del, i midten eller bagtil, da krypternes længde afhænger heraf. Artiklen giver ingen detaljer herom. Tællingen af hvide blodlegemer i tarmtrevlernes overflade sker også uden hensyntagen til længden af de enkelte tarmtrevler. Detaljer? Ja, men væsentlige for det videnskabelige accept af de påstande, forfatterne fremsætter.

Alle de videnskabelige data i artiklen samles i en stor tabel, hvor tykkelse af tarmvæg og krypternes længde i de forskellige tarmafsnit sammenlignes for rå og kogte kartofler stammende fra henholdsvis moderplanten, moderplanten med tilsat lektin og den gensplejsede plante med indsat lektin. Tabellen viser nogle meget varierede resultater. Testsystemets variabilitet og svingende følsomhed ses bl.a. af, at forskellen mellem rå og kogte kartofler af samme type ikke giver udslag i samme retning i sammenlignelige dele af tarmen, - og at kogeproceduren i sig selv giver modsatrettede resultater for de forskellige kartoffeltyper. Det kunne se ud, som om nogle af fundene er tilfældige udfald, men dette diskuteres ikke i artiklen.

Vi vil ikke drage nogen som helst form for konklusioner, ikke engang hypoteser om effekt, af de 2 forfatteres fund. Allerhøjest vil vi sige, at disse fund isoleret set kunne danne basis for videre undersøgelser.

Men samtidigt er det vigtigt at se disse isolerede fund i sammenhæng med de andre kritiske spørgsmål, vi må stille til dr. Pusztai's og hans medarbejderes forsøg - og som vi ikke får besvaret i artiklen i The Lancet.

Udfra det publicerede arbejde mener vi ikke, at dr. Pusztai og dr. Ewen kan konkludere, at de ændringer, de ser på tarmen, kan tilskrives selve det, at kartoflerne er gensplejsede. Vi tvivler på, at de såkaldte fund i tarmen ville kunne genfindes ved en gentagelse af forsøget med anvendelse af mere præcise måleteknikker.

Vi mener, at undersøgelser som denne tydeligt viser, hvor vigtigt det er, at den risikovurdering, der skal foretages af gensplejsede planter, bygger på velovervejede og velgennemførte videnskabelige undersøgelser. Mangelfulde rapporter som denne bør kun anvendes til at rejse spørgsmål om den videre behandling af sagen. Uanset hvilke undersøgelser, der foreligger, skal vurderingsprocessen altid føre til, at gensplejsede planter, der giver anledning til bekymring, ikke godkendes. Vi kan derfor konkludere, at gensplejsede planter stadig bør vurderes fra sag til sag, sådan som vi hele tiden har gjort i Danmark. Det betyder, at kartofler med så mangelfulde data om sikkerhed som disse, ikke ville være nået frem til de danske forbrugers borde.

  1. Ewen, S.W.B. og Pusztai, A. Effect of diets containing genetically modified potatoes expressing Galanthus nivalis lectin on rat small intestine. The Lancet vol. 354, October 16, 1353-1354, 1999.
  2. Horton, R. Genetically modified foods: "absurd" concern or welcome dialogue? The Lancet vol. 354, October 16, 1314-1315, 1999.
  3. Kuiper, H.A., Noteborn, H.P.J.M. og Peijnenburg, A.A.C.M. Adequacy of methods for testing the safety of genetically modified foods. The Lancet vol. 354, October 16, 1315-1316, 1999.
  4. Knudsen, I., Dragsted, L. og Pedersen, J. En varm kartoffel. Berlinske Tidende 30-3-99.
  5. Pusztai, A. Report of project Coordinator on data produced at the Rowett Research Institute (RRI) http://www.rri.sari.ac.uk/gmo.