Vi lever i et samfund, hvor kontinuerlig vækst anses for at være en nødvendighed, hvilket kræver høj forskningsaktivitet og -kvalitet. En førende britisk forsker hævdede for nylig, at de små kulminedrenge i det forrige århundredes England aldrig var kommet op fra skakterne, hvis det ikke var for fremskridt i forskningen som f.eks. H.C.Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

Dette nævnes som eksempel på grundforskningens samfundsmæssige værdi.

Inden for sundhedsvidenskab er der også mange eksempler på dette. Man kan således takke en intensiv forskning i laboratorierne i USA for opfindelsen af poliovac­cinen, som stort set har udryddet denne sygdom. I dag har vi, med samme udgangs­punkt store forhåbninger til, at forskerne også vil finde f.eks. en AIDS-vaccine. Men en realisering af forskningsresultater i industrialiserede produkter, som kan kvalitets­sikres og markedsføres, kræver udover grundforskning af høj kvalitet en kvalificeret lægemiddelindustri.  Hermed bliver grundforskning, som den udføres på universiteter og universitetshospitaler, og udviklingen af lægemidler, som det sker i industrien knyttet sammen i et skæbnefællesskab.

Dette samspil mellem idealisme og ambitioner på den ene side og en profitorienteret - i ordets positive forstand - industri på den anden side indebærer imidlertid en konflikt i sig selv.  Den sidste tids debat har givet flere eksempler herpå, hvilket har  inspireret undertegnede til en kommentar.

Det er vigtigt for mig straks at understrege min basale holdning, nemlig at grund­forskningen, hvis fornemmeste mål er at skabe ny viden, ikke bør pålægges andre forpligtelser end netop dette. Dette kræver at grundforskningen er fri, ubestikkelig og uafhængig. Grundforskning må også gerne være uforudsigelig og lidt anarkistisk.  Ellers kan den ikke levere varen.

At opretholde et højt grundforskningsniveau koster penge. Der er således brug for risikovillig kapital. De fleste midler kommer i dag fra det offentlige, men i de sidste 5-10 år er disse kasser, trods stigende investering i forskningen, tørret ind. Universite­teterne hævder, at de har færre midler til forskning pga mange andre udgifter og forskningsrådene har færre midler til fri forskning. Endvidere viser en ny undersøgel­se fra analyseinstituttet for forskning, at universitets-hospitalernes forskning i større omfang baseres på eksterne end interne midler.

Hvis grundforskningen og den øvrige basale forskning, som skal generere den ny viden, fattes penge (fra de offentlige kasser), vil forskerne være fristede til at søge andre græsgange, hvilket aktuelt synes at kunne forklare, hvorfor specielt industrien har fået en større plads på dette område. Den danske lægemiddelindustri er interna­tionalt set stor - Danmarks størrelse taget i betragtning - og anvender selv mange midler til forskning både indenfor det basale men nok mest indenfor området anvendt forskning.

Industrien støtter også den offentlige forskning, men dette sker ikke særligt struk­tureret og hovedsagligt gennem forskningsfonde og kontraktforskning (forskere som via kontrakter udfører forskningsopgaver for industrien). Det sidste synes tiltagende og har skabt problemer, idet flere kritikere har hævdet, at forskerne sælger deres ret til frit at kunne publicere resultater - deres frihed. Set fra min stol er dette problem i Danmark endnu af begrænset størrelse, men denne binding bør naturligvis slet ikke eksistere.

Hvordan får man fremmet disse to vitale områder; den frie grundforskning og den profitorienterede industriforskning på samme tid?

Specielt i USA har man forsøgt at løse problemet ved at gøre forskerne kommercielle - dvs. profitsøgende. Dette betyder, at mange forskere primært arbejder for at opnå patenter eller for at oprette egen bioteknologisk virksomhed - altså forskning for egen vinding. I de senere år har vi set en udvikling i denne retning også i Danmark, endda med politisk støtte, idet flere politikere ser forskningen som basis for udviklingen af nye produkter. Der er ikke noget i vejen med dette synspunkt, men det må ikke være det eneste formål med forskningen. Hovedformålet må efter min mening stadig være at skabe ny viden - uden andre forpligtelser.

Når dette er sagt, er det også vigtigt for mig at understrege, at man naturligvis fremover skal udføre kontraktforskning, men man må sikre, at kontrakterne baseres på offentligt kendte og gensidigt accepterede regler. Industrien må naturligvis stadig have mulighed for at patentere eller på anden måde udnytte  de forskningsresultater den betaler for, men den må samtidig acceptere, at resultaterne offentliggøres ucensorerede. Begge disse krav kan sikres ved at man, som i patentlovgivningen, accepterer nogle få mdr.s forsinkelse i publikation af resultater opnået gennem kontraktforskning.

Industrien høster i dag "gratis" (dvs. offentlig betalt) videnskabelige forskningsresulta­ter og også nyuddannede ph.d.’ere. Jeg kunne godt forestille mig, at man fra industriens side mere direkte deltog i financieringen af grundforskning og ph.d.-uddannelsen. Dette kunne ske ved at nogle af de midler som industrien anvender på kontraktforskning, "egen grundforskning" og gennem egne fonde, blev givet i direkte støtte til den basale forskning på universiteter, universitetshospitaler og lignende institutioner. 

Disse muligheder for at rejse midler til den fri forskning bedes overvejet.

Frigjorte midler kunne administreres af SSVF, som kan sikre både kvalitet samt fri konkurrence om midlerne. Hvis industrien ikke ønsker direkte at støtte gennem frie midler kunne man (som der også er eksempler på i dag) støtte specifikke programer eller stipendier. Et godt eksempel er de industrifinancierede forskningsrådsprofes­sorater, som har været en stor succes.

Sammenfattende mener jeg således, at man tjener sagen bedst ved at sikre en fri og økonomisk uafhængig grundforskning!  Midlerne hertil må naturligvis primært komme fra  det offentlige (her er der også behov for et løft), fra private fonde (udenlandske, f.eks. EU) men også fra industrien, som i tillid til, at grundforskningen er basis for den industrielle produktion kunne gå ind med en målrettet, men uforpligtende støtte. SSVF deltager gerne i denne omfordeling af midler, men også som formidler af samarbejdet mellem grundforskning og industri. Vi har den nødvendige erfaring og integritet til at løfte opgaven.

Der er behov for en åben - og fordumsfri debat på dette område hvis Danmark skal bevare sin konkurrenceevne, når det gælder såvel grundforskning, som industriel produktion. Lad os sammen forsøge at kvalificere denne diskussion som start på en ny epoke i det nye millenium.

Offentliggjort i Berlingske Tidende som Erhvervskronik. Gengivet efter aftale.