|
"I dag lærer vi sproget i hvilket gud skabte mennesket"
udtalte Præsident Bill Clinton, da han sammen med premierminister
Tony Blair var vært ved en højtidelighed i Det Hvide Hus d. 26.
Juni, 2000 for offentliggørelsen af det humane genom. To konkurrerende
grupper af forskere meddelte, at de havde dechifreret de genetiske
instruktioner, som definerer den menneskelige organisme. Under overskrifterne:
"Decoding the book of life" og "Milestone in Humanity"
præsenterede de to gruppeledere J. Craig Venter, direktør for Celera
Genomics og Francis S. Collins, direktør for National Human Genome
Research Institute i USA, de foreløbige resultater. Nu er 85% af
de godt 3 milliarder baser i genomet sekventeret. Ingen af de to
grupper kan forudsige hvor mange gener, dvs. kodende sekvenser genomet
indeholder. Gæt på antallet af gener i det human genom svinger fra
40.000 til 100.000.
Det Humane Genom Projekt blev startet for 10 år siden
som et internationalt konsortium med deltagelse af forskere fra
USA, England, Japan, Frankrig, Tyskland og Kina først under ledelse
af James D. Watson siden af Francis S. Collins. National Human Genome
Research Institute i USA og Human Genome Centre i Cambridge, England
ledet af John Sulston har haft hovedrollerne, hvilket afspejler
at størstedelen af finansieringen kommer fra den amerikanske regering
og Wellcome Trust i England. I 1998 startede Celera sit humane genom
projekt og indledte dermed en konkurrence.
Det er berettiget at fejre den enestående indsats af
forskerne og påskønne fremsynet hos initiativtagerne, som startede
projektet trods skepsis fra mange sider og overtalte myndigheder
og fondsbestyrelser til at yde den nødvendige finansiering. David
Baltimore skrev i en kommentar i New York Times, at fuldendelsen
af det humane genom er en sjælden dag i videnskabens historie. En
begivenhed af historisk betydning anerkendes mens den foregår. Det
viser det videnskabelige samfund i sin bedste og mest moderne udgave,
hvor et stort forskningsprogram gennemføres ved et omfattende samarbejde,
ny teknologi og de nyeste computer-baserede metoder.
Begivenheden er bemærkelsesværdig på flere måder, som
understreger at de store ord er berettigede. Det første gælder udnyttelsen
af de store mængder data. Offentliggørelsen af sekvensen af det
humane genom, som Celera og det internationale konsorsom Celera
og det internationale konsortium nu er blevet enige om betyder,
at det bliver muligt at identificere gener involveret i normale
og sygelige processer i organismen. Genomet forventes at revolutionere
den medicinske behandling. Et eksempel er er "individuel medicin",
som bygger på behandling og forebyggelse, som er skræddersyet til
det enkelte individ baseret på genom analyse.
Farmakogenomics betegner et forskningsområde med udvikling
af nye lægemidler baseret på genomet. Forskerne søger at løse et
simpelt, men længe kendt problem: lægemidler laves og sælges på
basis af "en størrelse passer alle", selvom mennesker
varierer betydeligt i den måde de reagerer på disse stoffer. En
følge af denne variation er at 2000 danskere hvert år dør af bivirkninger
af lægeligt ordineret medicin og at 40.000 bliver alvorligt syge.
Arvelige forskelle i virkningen af lægemidler har været kendt siden
1950’erne.
Det humane genom vil føre til opdagelse af flere gener,
som kontrollerer de individuelle virkninger af lægemidler. I løbet
af de næste 5 år bliver det almindeligt at tage en genetisk test
på patienter inden lægen beslutter hvilket lægemiddel og hvilken
dosis der skal anvendes i behandlingen. Lægemiddelvirksomheder såvel
som patienter vil få fordele af den farmakogenetiske revolution.
Nye lægemidler kan afprøves i frivillige hvis gener forudsiger en
positiv virkning således at den langvarige og kostbare godkendelsesprocedure
hos sundhedsmyndighederne kan forenkles. Andre virksomheder vil
tjene på at sælge genetiske test, som skal bruges til at matche
patienter og lægemidler. Som andre fremskridt indenfor genetikken
rejser farmakogenomics også spørgsmål. Kan genetisk testning indføres
i den daglige medicinske praksis? Mange er nervøse for at deres
genetiske profil skal falde i forkerte hænder. Hvordan vil patienter
reagere når en genetisk test er nødvendig for at få en recept?
Det andet gælder finansieringen. Meget store investeringer
er nødvendige for at gennemføre et så omfattende og banebrydende
forskningsprojekt og heraf udgør private midler en væsentlig del.
Det Humane Genom Projekt har brugt 300 millioner $ siden Januar
1999, hvoraf en stor del er betalt af Wellcome Trust i London. Celera
vil ikke oplyse omkostningerne, men Venter har tidligere udtalt,
at han forventede at Celera’s humane genom sekvens ville koste mellem
200 og 250 millioner $. I alt vil det Humane Genom Projekt koste
2 milliarder $. De store investeringer er utænkelige uden private
økonomiske midler og man kan ikke længere forestille sig, at offentlige
forskningsbevillinger alene kan løse de store opgaver i den bioteknologiske
forskning.
For nylig meddelte 10 af de største lægemiddelvirksomheder
og Wellcome Trust, at de vil betale 45 millioner $ for at opbygge
en database over human genetisk variation og forære det væk. Projektets
mål er enkelt: Det vil identificere single nucleotide polymorfier
eller SNP’er hurtigst muligt. SNP’er er variationer i en enkelt
base, som optræder med en hyppighed af en for hver 500 til 1000
baser i både den kodende og ikke-kodende del af genomets 3 milliarder
baser. Det samlede antal SNP’er er 1-2 millioner, men størstedelen
af disse vil være uden betydning for individets sundhed og sygdom.
SNP’er kan tjene som fysiske landemærker i det humane genom og gøre
det lettere at spore arvelig sygdomsrisiko og abnormt response på
lægemidler. Hvert kvartal bliver data offentliggjort på internettet
uden betingelser. Projektet er dog ikke altruistisk. Virksomhederne
bag konsortiet forventer at SNP’er vil gøre dem i stand til at udvikle
og sælge flere lægemidler. Ved at oprette en offentlig database
undgår de at skulle købe data fra omkring 10 bioteknologi firmaer,
som har samlet SNP’er siden 1997 i håbet om at tjene penge.
Kommercialiseringen af den genetiske forskning er i
fuld gang og human genetisk materiale er blevet et salgsobjekt.
Den 1. August 2000 åbnede et Californisk opstart firma kaldet DNA
Sciences et Web site, som vil rekruttere frivillige donorer til
at give deres DNA for at hjælpe med at finde sygdom-fremkaldende
gener. Firmaet, som har James D. Watson som bestyrelsesformand
og James H. Clark, Netscape’s grundlægger som investor, håber at
få 50.000 til 100.000 personer til at bidrage til dets gen fond
ved at appellere til deres godgørenhed. "Den viden vi får fra
gen fonden har mulighed for at ændre medicinen for evigt" appellerer
Web sitet www.DNA.com. "Men
vi kan ikke gøre det uden din hjælp".
Flere firmaer indsamler DNA fra store befolkningsgrupper
for at finde gener, der er knyttet til disse sygdomme. DeCODE Genetics
opbygger en database med sygdomsoplysninger og DNA prøver fra størstedelen
af Island’s 275.000 indbyggere og Gemini Genomics, et engelsk firma
har DNA prøver og udførlige sundhedsoplysninger fra tusinder af
tvillingepar. Framingham Genomic Medicine blev oprettet i år af
Boston University og investeringsfonde for at analysere data og
DNA prøver fra tusinder af indbyggere i Framingham, Massachusetts,
USA. Estland vil også oprette en genetisk database for sine 1.5
million indbyggere. Store medicinalvirksomheder, bl.a. Novartis
og Glaxo Wellcome har analyseret DNA prøver fra masser af mennesker
og fundet gener knyttet til migræne, psoriasis, diabetes og Parkinson’s
sygdom.
De store private investeringer i genom forskning fra
lægemiddelindustri og bioteknologiske virksomheder gøres i forventning
om et stort udbytte i de fremtiden. Ophavsretten til opdagelsen
af de nye gener sikres ved patenter. Spørgsmålet om patentering
af menneskets arvemasse har resulteret i to holdninger. Den første,
som overvejende gælder i Europa fastholder, at det menneskelige
legeme eller den simple opdagelse af en bestanddel, herunder gen
sekvenser eller partielle sekvenser, ikke er patenterbare opfindelser.
Dette er formuleret i det Europæiske Direktiv fra 1998, som i øjeblikket
er ved at blive vedtaget af de forskellige lande i den Europæiske
Union. Den anden er den markedsorienterede, som fører til en situation
med fragmentariske og overlappende patenter. I USA har det nationale
patent kontor (Patent and Trademark Office) modtaget tusinder af
patentansøgninger om DNA sekvenser. De fleste af disse var blot
sekvenser uden angivelse af genets funktion, mens andre indeholdt
antagelse af en funktion udfra homologi med et kendt gen. I et udkast
til nye retningslinier vil patentkontoret kræve biokemiske, cellebiologiske
eller genetiske data, som beskriver funktionen af genet for patent
beskyttelse. De øvrige patentansøgninger vil blive afvist.
En udtalelse af Bill Clinton og Tony Blair med formaning
om at de rå genomiske data, dvs. den basale DNA sekvens skal være
offentlig tilgængelig uden restriktioner fik de bioteknologiske
investorer til at reagere. De opfattede udtalelsen som skadelig
for virksomhederne. På den ene side er det afgørende for udviklingen
af de nye lægemidler baseret på analyse af genomet, at opfinderne
kan udtage patenter for at beskytte deres rettigheder. Disse patenter
kan gælde specifikke sygdomsfremkaldende mutationer, som anvendes
i diagnostik, behandling eller forebyggelse af sygdom. På den anden
side må den markedsorienterede holdning ikke bremse den internationale
videnskabelige forskning. Det bliver de nationale patentkontorers
opgave at finde balancen mellem beskyttelse af virksomheder og investorer
og støtte af den offentlige forskning.
Det tredje gælder de etiske konsekvenser. "Vi har
fået det første kik i vores instruktionsbog, som hidtil kun har
været kendt af gud" udtalte Francis S. Collins ved den officielle
ceremoni, som markerede offentliggørelsen af det humane genom. Craig
S. Venter talte om sin overbevisning efter at se mennesker dø i
Vietnam, hvor han arbejdede som læge, at den menneskelige ånd overskrider
fysiologien, som kontrolleres af genomet. Disse højtidelige ord
understreger den betydning sekvenseringen af det humane genom tillægges.
En række fundamentale spørgsmål vil kunne besvares. Vilkårene for
menneskets eksistens, rækkevidden af de menneskelige evner og formålet
med livet i biologisk forstand kan læses i genomets skrift. Hvilke
gener definerer den menneskelige art i forhold til andre pattedyr,
heriblandt menneskeaberne kan beskrives. Alle individer undtagen
enæggede tvillinger er forskellige fordi deres genom er unikt. Disse
forskelle kan nu kortlægges for første gang. Det humane genom kan
give svar på enkelte menneskers oprindelse og deres familiers historie.
Den moderne genetik har grundlæggende ændret vor opfattelse
af den menneskelige variation. Racebegrebet er obsolet. I det genetiske
sprog er alle mennesker uanset race mere end 99,9 % ens. Celera
Genomics har sekventeret DNA fra individer, som omfatter både kaukasier,
afrikanere, hispanier og asiater af begge køn. Sekventeringen af
genomet understreger, at menneskelige racer ikke er et videnskabeligt
begreb.
Den større adgang til genetisk information rejser en
række etiske, juridiske og sociale spørgsmål. Muligheden for at
påvise modtagelighed for sygdom på basis af analyse af hele genomet
forstærker den nuværende debat om genetisk testning. Bør testen
udføres selvom der ikke findes behandling? Skal børn undersøges
for sygdomme, som først optræder når de er voksne? Har testen tilfredsstillende
kvalitet og er fortolkningen pålidelig? Hvordan beskyttes enkeltpersoner
beskyttes mod de psykologiske og sociale virkninger af viden om
deres arvelige egenskaber? Genetisk information skal være privat
og konfidentiel. Kan den genetiske information sikres mod misbrug
af blandt andet forsikringsselskaber, arbejdsgivere, skoler, politi,
og adoptionsmyndigheder. I fremtiden vil genterapi blive brugt til
at behandle, helbrede eller forebygge arvelige sygdomme. Hvilke
sygdomme skal behandles? Skal normale egenskaber forstærkes hos
raske individer? Hvordan sikres mangfoldigheden af den menneskelige
arvemasse? Genomet skal udnyttes kommercielt. Hvem ejer gener og
stykker af DNA?
Disse spørgsmål skal besvares indenfor de kommende årtier
samtidig med at udnyttelsen af det humane genom går videre. I USA
bliver 3-5% af det årlige budget for det humane genom program anvendt
til et stort bioetisk program: Ethical, Legal and Social Issues
(ELSI) of the Human Genome Project. Målet for ELSI er at
identificere og diskutere følgerne af de hurtige fremskridt indenfor
den genetiske forskning. ELSI ønsker at fremme oplysningen, styre
udførelsen af genetisk forskning og påvirke samfundets politiske
stillingtagen.
Den kommercielle udnyttelse af den menneskelige arvemasse
rejser særlige problemer omkring samfundets regler og lovgivning.
Ligesom for andre nye teknologier er der flere muligheder for regulering.
Erklæringen om menneskerettighederne og internationale konventioner
kan anvendes ved indførelse af nye teknologier, som indebærer diskrimination
og stigmatisering af individer. Det kræver imidlertid en kostbar
og langvarig behandling ved menneskerettighedsdomstolen, som først
kan gennemføres efter at teknologien er indført. Den anden mulighed
er særlig lovgivning som svar på de nye teknologier. Den kan regulere
følgerne af de videnskabelige fremskridt gennem forbud, begrænsninger
og moratorier og har fordelen at skabe umiddelbar vished, klarhed
og præcision gennem politisk konsensus. Ulempen er at lovgivningen
kan være kortsigtet, afskære offentlig debat og virke selvmodsigende.
I tilfælde af offentlig hetz kan loven være forhastet uden tilstrækkelig
videnskabelig baggrund. For det tredje kan indførelsen af nye teknologier
administrativt reguleres af myndigheder eller erhvervsorganisationer.
Denne fremgangsmåde fremmer gradvis udvikling af selvregulerende
arbejdsmæssige retningslinier for den nye teknologi og om nødvendigt
autorisation, overvågning og kvalitetssikring. Imidlertid deltager
offentligheden ikke i udarbejdelsen af disse professionelle regler,
etiske retningslinier og arbejdsstandarder, ligesom de ikke underkastes
en vurdering baseret på værdier.
Den sidste er den liberale, markedsorienterede metode,
som sikrer at den bedste, professionelle udførelse vil vinde i en
fri konkurrence. Denne er den mest fleksible og imødekommende overfor
den videnskabelige forskning. Teknologisk udvikling afhænger af
investering og støtte, både offentlig og privat. Det frie marked
er imidlertid underkastet lobby aktivitet af de som får fordel af
den offentlige støtte eller manglende kontrol, eller de som opfatter
teknologien som skadelig eller i modsætning til deres værdier. Udviklingen
af en given teknologi bliver overladt til markedets tilfældigheder
og vanskeliggør konsensus om en begrænset offentlig regulering.
Hver fremgangsmåde har fordele og ulemper. Valget mellem dem eller
en blanding af dem afhænger af tilliden til deres troværdighed og
effektivitet og den igangværende offentlige debat.
|
