|
I mere end 300 år er anderledes tænkende, arbejdsløse
og undertrykte europæere draget til USA for at skabe en bedre
tilværelse. Det er lykkedes for mange af de nye amerikanere
at opnå et liv præget af velstand, uddannelse, fremgang
og tryghed. USA blev grundlagt af de europæiske invandrere
på en tro og en vilje til opbygge et retfærdigt og blomstrende
samfund til gavn for alle. Ved begyndelsen af det 21. århundrede
er USA førende i verden teknologisk, økonomisk og
militært. Den amerikanske drøm bevarer tiltrækningen
på omverdenen og europæerne bliver nu fulgt af indvandrere
fra andre verdensdele. I USA eksisterer en grobund for fremskridt
præget af dynamik, effektivitet, flid, fremsyn, innovation,
konkurrence, kreativitet, mod og produktivitet. "We are the
future" står der henover facaden på en regeringsbygning
i Washington, D.C.
Igennem de sidste 100 år har USA opnået en klar førerstilling
indenfor den medicinske og naturvidenskabelige forskning. Dette
er sket i kraft af fremragende forskningsledere, universiteter i
første klasse, forskningsmiljøer af enestående
kvalitet og produktive og innovative forskere. De revolutionerende
fremskridt indenfor molekylær biologi og informationsteknologi
er overvejende skabt af amerikanske forskere, dels på universiteterne,
dels i industrien. Amerikansk forskning er i frontlinien og ønsker
at præge fremtiden mht. medicinske og bioteknologiske fremskridt.
Indenfor den biomedicinske grundforskning arbejdes med molekylær
cellebiologi, genomics, strukturel biologi og bioinformatik. I lægemiddelindustrien
og bioteknologien arbejdes med udvikling af nye og effektive lægemidler
og fremstilling af bedre og sundere fødevarer.
Hvad kan vi lære af de amerikanske fremskridt indenfor natur-
og lægevidenskab? Hvad indebærer den amerikanske model
for den biomedicinske forskning? En sammenligning mellem USA og
Europa viser en række forskelle på alle niveauer indenfor
forskningen: organisation, styring, finansiering, ledelse og arbejdsvilkår
for forskerne. I USA styres og finansieres forskning både
af den offentlige og private sektor. En række private organisationer
financierer forskningen på selvejende universiteter. Private
sponsorer støtter forskningen ved jævnlige "fund-raising"
opmuntret af gunstige skatteregler. En stor del af forskningen foregår
i private virksomheder i bioteknologiske virksomheder og i lægemiddelindustrien.
Samlet yder det amerikanske samfund større beløb til
forskning end de europæiske lande. Forskningsledelsen på
amerikanske universiteter er lagt i hænderne på de mest
anerkendte forskere, som har opnået erfaring gennem en aktiv
og produktiv forskerkarriere. De videnskabelige kvalifikationer
vejer tungest ved besættelse af forskerstillinger og udnævnelse
af professorer. Forskerkarrieren drives af et økonomisk incitament,
hvor lønnen afhænger af den videnskabelige produktion.
Forskningsaktiviteten stimuleres ved krav om originalitet, aktualitet
og produktivitet og sikres gennem evaluering. Generelt er de amerikanske
forskningsmiljøer elitære, fleksible, innovative, kompetitive
og progressive.
Forskningen i USA har altid stor opmærksomhed i offentligheden
med positiv omtale i medier af nye resultater, kvalificeret kritik
i førende dagblade og bevågenhed blandt politikere.
Der er en generel positiv holdning overfor forskning, innovation
og opfindelser. Det ligger dybt i den amerikanske bevidsthed, at
opfindsomhed er nødvendig for at overleve. Dette betyder
at informationsniveau, interesse og viden om forskning blandt amerikanere
er stor. Interessen gælder både de videnskabelige resultater,
som er til gavn for det amerikanske samfund og dets borgere og den
økonomiske fremgang for virksomhederne, som er potentielle
investeringsobjekter. Velfærdssamfund og kapitalisme er synonymer,
ikke modsætninger. Socialismen har aldrig haft grobund i USA.
Amerikanere er skeptiske overfor stærk statslig regulering
af samfundet. Dette afspejles i finansieringen af den biomedicinske
forskning, som dækkes både af offentlige og private
midler. Størstedelen af de offentlige midler kommer fra National
Institutes of Health (N.I.H.) og National Science Foundation, mens
de private sponsorer omfatter Rockefeller Foundation, Howard Hughes
Foundation, David and Lucille Packard Foundation, W.M. Keck Foundation,
og mange andre.
N.I.H. blev grundlagt i 1887 som et etværelses Laboratory
of Hygiene på Staten Island, udenfor New York. Dets moderne
historie startede i 1937 med oprettelsen af National Cancer Institute,
som i 1940 flyttede til Bethesda, Maryland, nordvest for Washington,
D.C. N.I.H. er en føderal institution, som beskæftiger
13.000 forskere, omfatter 25 forskningsinstitutter og centre, og
er den største kilde for økonomisk støtte af
biomedicinsk forskning i USA - og, dermed i verden. Efter en periode
med manglende videnskabelige resultater og økonomisk stagnation
har N.I.H. oplevet betydelig fremgang siden Harold Varmus tiltrådte
som direktør i 1993. Det årlige budget var 11 milliarder
dollars da Varmus blev udnævnt. Nu er det næsten 16
milliarder dollars. Harold Varmus havde hverken politisk eller administrativ
erfaring, men var en anerkendt forsker, som i 1989 delte Nobel prisen
med Michael Bishop for opdagelsen af kræftfremkaldende gener
("for their discovery of the cellular origin of retroviral
oncogenes"). Harold Varmus er en fremragende administrator,
som både kan undgå, løse og udglatte kontroverser.
Han har haft stor succes med at overbevise den amerikanske kongres
om betydningen af økonomisk støtte til såvel
grundforskning, som sygdomsforskning og bliver kaldt " den
politiske forsker".
N.I.H. har oplevet op- og nedture med sine store forskningssatsninger
i de sidste 50 år. Kampagnen mod polio i 50’erne med udviklingen
af poliovaccinen var vellykket, mens Richard Nixon’s kampagne i
70’erne for at finde en kur mod kræft var en fiasko. Det humane
genom projekt i 90’erne, som Harold Varmus støtter varmt,
er en succes. Projektet, der er et af de største videnskabelige
foretagender, som menneskeheden har organiseret, følger tidsplanen
og vil resultere i en fuldstændig kortlægning af generne
i de 46 menneskelige kromosomer i 2003. Adskillige af Varmus’s kolleger
betragter ham som vor tids modstykke til Vannevar Bush. Under Anden
Verdenskrig var Bush direktør for Office for Scientific Research
and Development, som mobiliserede forskere til at arbejde på
militære projekter, herunder udviklingen af atombomben. Bush
var faderen til det militær-industrielle kompleks. Harold
Varmus betragtes som manden bag Washington’s medicinsk-industrielle
kompleks.
Mange amerikanske universiteter er selvejende institutioner, som
dækker driftsudgifterne gennem studieafgifter, private donationer,
formueudbytte og patentindtægter. Indtægterne afhænger
af antallet af betalende studerende og støttende venner.
Hvordan tiltrækker universiteterne studerende og sponsorer?
For det første tilbydes undervisning af høj kvalitet
ved et opretholde et højt fagligt niveau med mange Ph.D.er
blandt lærerne, et lavt elev/lærer forhold, og forskningsbaseret
undervisning. Amerikanske universitetsstuderende møder engagerede
lærere, personlig kontakt, faglige udfordringer og intensive
kurser. Efter kandidateksamen tilbyder universiteterne velorganiserede
Ph.D. studieprogrammer med superviseret laboratoriearbejde og teoretiske
kurser. De uddannede kandidater er trofaste overfor deres universitet
og støtter det gennem hele livet. For det andet udføres
forskning af høj kvalitet ved at ansætte de bedste
forskere som professorer og afdelingsledere. Innovative og produktive
forskere kan opnå støtte fra offentlige og private
fonde til at ansætte postdocs i deres forskergrupper. Derigennem
styrkes forskningsindsatsen og resultaterne. De amerikanske universiteter
evalueres løbende og hvert år udarbejdes ranglister.
Listen med de 200 bedste universiteter offentliggøres i Business
Week og Time Magazine. Evalueringen er baseret på kvaliteten
af såvel undervisningen som forskningen.
Den amerikanske forskning har igennem årtier været
præget af et frugtbart samarbejde mellem forskere på
universiteter og virksomheder. Amerikanske universitetsforskere
og lægemiddelvirksomheder samarbejder udfra en erkendelse
af en række fælles mål: grundvidenskab er basis
for nye opfindelser, udvikling af nye lægemidler er basis
for økonomiske fremskridt og medicinsk behandling er basis
for et bedre liv for patienterne. Udviklingen af effektive lægemidler
til behandling af forhøjet blodtryk, mavesår, kræft,
virusinfektioner, organ transplantation, sukkersyge, knogleskørhed
og gigt vidner om de store landvindinger. Betydningen af det frugtbare
samspil mellem forskning og medicinalindustri blev anerkendt ved
tildelingen af Nobel prisen i Medicin i 1988 til Sir James W. Black,
Gertrude B. Elion and George H. Hitchings for deres opdagelse af
en række vigtige lægemidler ("for their discoveries
of important principles for drug treatment").
James W. Black arbejdede først i I.C.I. Pharmaceuticals
Division og siden i University College, London i England. James
W. Black’s banebrydende studier af receptorer 1960’erne førte
til udviklingen af nye og effektive lægemidler til behandling
af forhøjet blodtryk (propanolol) og mavesår (cimetidin).
Gertrude B. Elion og George H. Hitchings arbejdede i Wellcome Research
Laboratories, Burroughs Wellcome Co., som ligger i Research Triangle
Park i North Carolina, USA. Her er virksomheden omgivet af tre første
klasses universiteter: Duke University i Durham, University of North
Carolina i Chapel Hill og North Carolina State University i Raleigh
i en stort anlagt "forskerby" på 30 km2, som er
en fysisk virkeliggørelse af samarbejdet mellem universiteter
og virksomheder. Gertrude B. Elion og George H. Hitching’s studier
af purin og pyrimidin analoger startede i 1940’erne og førte
til en række nye lægemidler til behandling af malaria
(pyrimethan), leukæmi (6-mercaptopurin og thioguanin), podogra
(allopurinol), organ transplantation (azathioprin), bakterielle
infektioner (trimethoprimA), herpes infektioner (acyclovir) og AIDS
(zidovudin). Betydningen af de tre Nobel pristageres forskning kan
bedst udtrykkes med et citat fra George H. Hitchings’s autobiografi
på www.nobel.se: "My greatest satisfaction has come from
knowing that our efforts helped to save lives and relieve suffering.
When I was baptised, my father held me up and dedicated my life
to the service of mankind. I am very proud that, in some measure,
I have been able to fulfill his hopes".
Igennem mange år er europæiske forskere rejst på
forskerophold i USA for at uddanne sig og få erfaringer fra
amerikanske laboratorier. Hvad oplever den europæiske postdoc
i USA? Et stort forskningslaboratorium på et anerkendt privat
universitet, hvor forskergruppen er ledet af en topforsker, som
har arbejdet på en videnskabelig karriere siden skoletiden.
Det har krævet engagement, intelligens, hårdt arbejde
og ambition at gennemføre alle stadierne fra high school,
college, universitet, Ph.D. grad, postdoc til professor. Baggrunden
for succes’en er aktualitet, dristighed, evaluering, fokusering,
kvalitet, originalitet og produktivitet i forskningen. En af drivkræfterne
bag karrieren er det økonomiske incitament, som kendetegner
USA. Den videnskabelige succes følges af passende indtægter
i stillingen som professor, konsulent i medicinalindustrien og medejer
af et bioteknologisk firma.
Den europæiske forskning er sakket bagud sammenlignet med
USA igennem de sidste 50 år. Aktiviteten og kvaliteten af
den biomedicinske forskning i Europa er faldende. Det har betydning
for samfundet på mange områder mht. velfærd, sundhed,
levealder, erhvervsliv og velstand.
Hvordan kan vi i denne situation drage nytte af erfaringerne fra
USA? For at Europa og dermed Danmark kan opnå en førende
position, bør man indføre den amerikanske model i
Europa. Det betyder strukturelle og økonomiske ændringer:
- Universiteterne omdannes til selvejende institutioner med bestyrelser,
som er ansvarlige for ansættelse af direktionen.
- Universitetsledelsen varetages af aktive, kvalificerede og velrenommerede
forskere.
- Universiteternes indtægter dvs. offentlige bevillinger
styres af produktiviteten indenfor forskning og undervisning.
- Forskningens aktivitet og kvalitet evalueres løbende.
- Ansættelse af forskere er tidsbegrænset og arbejdsvilkår
og løn bør afhænge af produktionen af videnskabelige
artikler.
- De offentlige bevillinger til forskning øges til det
samme niveau som i USA.
- Private sponsorer giver større bidrag til forskning og
belønnes med skattefradrag.
- Samarbejdet mellem universiteter og virksomheder styrkes.
Den amerikanske model med større konkurrence, fleksibilitet,
evaluering, faglig fokusering og privat sponsorering, har gennem
de sidste 50 år vist sin effektivitet. Har Europa råd
til at vente?
|
