PubMed og E-biosci - fagre nye verden

Steen Gammeltoft, Overlæge, Professor, Dr.med, Klinisk Biokemisk Afdeling, Glostrup Hospital

Fri adgang til at læse alle nye naturvidenskabelige artikler er en af visionerne for Harold Varmus, direktør for USA’s National Institutes of Health (NIH), ved etableringen af PubMed Central. Mulighed for at offentliggøre forskningsresultater uden "peer review" er et andet mål for det nye web site drevet af NIH. En tredje opgave er udbredning af videnskabelige tidskrifter til forskere overalt i verden uden omkostninger. PubMed Central forudser en fremtid, hvor enhver med adgang til internet, uden betaling kan søge, læse og kopiere en artikel fra hele verdens videnskabelige litteratur. NIH ønsker at skabe et internationalt, elektronisk "folkebibliotek", hvor videnskabelige artikler er tilgængelige for alle forskere og hvor alle har mulighed for at offentliggøre deres forskningsresultater. NIH inviterer nu det videnskabelige samfund til at tage del i det nye, spændende projekt (1). Det er planen, at artikler vil være tilgængelige gennem PubMed Central fra Januar 2000. Forlæggere, selskaber, redaktioner og andre organisationer, som er interesserede i at bidrage med artikler til PubMed Central opfordres til at kontakte PubMedCentral@nih.gov.

Det skabte debat og skarpe reaktioner, da Harold Varmus for 5 mdr. siden offentliggjorde sit forslag om at skabe et altomfattende, on-line, elektronisk arkiv for biomedicinske forskningsresultater, kaldet E-biomed. Det oprindelige forslag om etablering af et elektronisk opbevaringssted for naturvidenskabelig forskning var delvis opbygget efter forbilledet Los Alamos National Laboratory ePrint Server, som samler og formidler faglitteratur indenfor fysik. Som følge af debatten blev forslaget ændret, som det kan læses på NIH’s web site, hvor det oprindelige forslag, tilføjelser og flere hundrede reaktioner er tilgængelige (1).

De oprindelige principper for forslaget om E-biomed består, men udvalgte dele er revideret og videreudviklet. For det første er navnet er ændret til PubMed Central, baseret på den naturlige sammenhæng med den eksisterende PubMed database for biomedicinsk litteratur i National Center for Biotechnology Information (NCBI). For det andet, er indholdet af databasen udvidet til at omfatte naturvidenskaber i almindelighed ved at medtage plante- og landbrugsforskning foruden biologi og medicin. For det tredje, vil screeningen af artikler uden "peer review" blive en opgave for grupper, som ikke har direkte forbindelse med NIH. PubMed central vil tillade indsendelse af manuskripter fra enhver organisation med mindst 3 medlemmer, som er ledende forskere med forskningsstøtte fra store offentlige og private fonde.

Hvordan vil det fungere i praksis ? Artikler kan optages i PubMed Central på to måder: den ene i samarbejde med tidskrifter, som gennemfører "peer review", den anden uden "peer review" gennem uafhængige organisationer, som er ansvarlige for screening af materialet. Tidsskrifterne kan indsende artikler, så snart de er antaget til offentliggørelse, og nytten for det videnskabelige samfund vil være større jo hurtigere det sker. Forlagenes bekymring for de økonomiske konsekvenser kan imidlertid forsinke indsendelsen til PubMed Central. Artikler uden "peer review" kan indsendes af uafhængige organisationer. Mange af disse artikler vil være "preprints", som både er indsendt til PubMed Central og til et tidsskrift mhp. bedømmelse og offentliggørelse. NIH’s ansvar begrænses til at opretholde det centrale opbevaringssted for artiklerne, udvikle teknologi for søgning og præsentation, forbedre adgangen for andre informationsdatabaser, koordinere samarbejdet med internationale partnere og arkivere indholdet (1).

Kritikken af Harold Varmus’ vidtgående forslag om et NIH-sponsoreret web site til offentliggørelse af alle nye biomedicinske forskningsartikler er kommet fra flere sider, dels i lederartikler fra redaktører af de store amerikanske tidskrifter: Science og New England of Medicine, dels i udtalelser fra medlemmer af videnskabelige organisationer bl.a. European Molecular Biology Organization (EMBO). Redaktøren af Science, Floyd E. Bloom udtrykker skepsis over forslaget og rejser en række spørgsmål (2). Hvad vil det betyde, hvis flere store tidsskrifter ikke vil samarbejde med PubMed Central om indsendelse af tidskriftartikler udfra hensyn til deres egen evne til at overleve og sikre kvalitet ? Hvad bliver de reelle omkostninger for forfattere, "peer reviewed" tidsskrifter og videnskabelige selskaber ? Vil et monopoliseret arkiv under regeringens kontrol være bedre egnet til at stimulere videnskabelige fremskridt end det eksisterende videnskabelige tidsskriftshierarki, som giver mangfoldige alternativer til forfattere og læsere ? Hvad med forskning udenfor det naturvidenskabelige område, som bliver defineret af National Library of Medicine i Washington D.C., USA ? Svar på disse spørgsmål er nødvendige inden man kan vurdere gennemførligheden af projektet.

I New England Journal of Medicine udtrykker lederskribenten Arnold S. Relman bekymring for skadelige virkninger af PubMed Central på offentliggørelsen af forskningsartikler indenfor den kliniske medicin (3). Relman, som er tidligere redaktør af to fremtrædende tidsskrifter indenfor laboratorieforskning og klinisk forskning, gør opmærksom på, at de fleste læsere og brugere af den medicinske litteratur er udøvende læger, ikke arbejdende forskere. De kender kun lidt eller intet til metoderne i de publicerede arbejder, og er afhængige af hjælp til at fortolke og anvende resultaterne. I lederartiklerne i de kliniske tidsskrifter får de hjælp af eksperter til at fortolke resultaterne og placere dem i praktisk sammenhæng. Nye medicinske opdagelser tiltrækker ofte stor offentlig interesse, og patienter har brug for råd fra deres læge om betydningen af resultaterne. Den bedste beskyttelse af samfundets interesser er det eksisterende system af et omhyggeligt overvåget "peer review", revision og redaktionelle kommentarer i tidsskrifter, og samtidig offentliggørelse i nyhedsmedier og tidsskrifter.

Læserbreve i Science (4) og kommentarer på NIH’s web site (1) har kritiseret forslaget ved at fremhæve, at det nuværende system for udbredning af forskningsresultater er bemærkelsesværdigt effektivt og sikrer en høj kvalitet. Visse "high-impact" tidsskrifter fanger de mest dramatiske og interessante nye resultater, som læses af alle forskere. Andre disciplin-baserede tidsskrifter med varierende impact bringer veldokumenterede og betydningsfulde data, som kun læses af udvalgte eksperter. Det udbredte "peer review" af videnskabelige artikler er sacrosanct og sikrer værdien af de offentliggjorte resultater.

Andre derimod har støttet forslaget om PubMed Central og fremhæver, at det nuværende system for videnskabelig kommunikation begrænser adgang, fjerner resultater, efterlader en masse nyttig information utilgængeligt for det videnskabelige samfund, og spilder forskernes tid og kræfter. Det er en passende opgave for NIH og andre organisationer, som betaler for forskning, at varetage den videnskabelige kommunikation, i stedet for at elektronisk publikation alene styres udfra kommercielle hensyn. American Society for Cell biology og National Academy of Sciences i USA bakker op om forslaget, og overvejer på hvilke vilkår de vil deltage.

EMBO har været forbeholden overfor de amerikanske planer om PubMed Central, og opgav samarbejdet, da Harold Varmus besluttede, at fremskynde sagen og forsætte alene med at åbne det amerikanske web site i Januar 2000 (5). I stedet vil EMBO oprette et europæisk modstykke: E-Biosci, som vil åbne senere i 2000. E-Biosci skal ikke være en konkurrent til PubMed Central, men i stedet deltage i den fremtidige udvikling af et globalt opbevaringssted for videnskabelige artikler. EMBO vil opbygge den nødvendige computer infrastruktur i European Molecular Biology Laboratory, som driver European Bioinformatics Institute (EBI) i Cambridge, England. En væsentlig forskel mellem PubMed Central og E-Biosci bliver sandsynligvis indholdet. I begge systemer kommer størstedelen af artikler med "peer review" fra eksisterende tidsskrifter, mens materiale uden "peer review" vil være forskelligt. EMBO foretrækker et system, hvor artikler kan modtages fra enhver forsker, og underkastes et let "peer review". Accepterede artikler vil modtage et EMBO bevis på godkendelse. EMBO planlægger, at E-Biosci skal administreres af en mosaik bestående af EMBO og andre videnskabelige selskaber. Disse retningslinier har vundet støtte fra Asia-Pacific International Molecular Biology Network.

Personligt mener jeg, at vi skal tage imod invitationen fra Harold Varmus og deltage i opbygningen af PubMed Central fra Januar 2000. Det er en nærliggende opgave for Biokemisk Forening, at formidle artikler til elektronisk offentliggørelse. Biokemisk Forening vil nedsætte et råd på 3 ledende forskere, som skal screene de indsendte artikler. Vi vil kontakte NIH, og undersøge på hvilke vilkår Biokemisk Forening kan indsende artikler til offentliggørelse. Hvornår bliver den første videnskabelige artikel udarbejdet af danske forskere publiceret i PubMed Central?

Kilder:

1. http://www.nih.gov/welcome/director/pubmedcentral/pubmedcentral.htm.
2. Bloom, Floyd E. „Just a minute, please." Science 9 July 1999;285:197.
3. Relman, A.S. „The NIH ‚E-biomed‘ proposal - a potential threat to the evaluation and orderly dissemination of new clinical studies." New England Journal of Medicine 10 June 1999;340:1828-1829.
4. Science Compass. Letters. "E-Publication proposal" Science 13 August 1999;285:1013-1014.
5. Butler, Declan. "Europe strengthens its hand in bioscience website talks…" Nature 30. September 1999;401:413.