Eliteuniversiteter i Tyskland – og i Danmark?

Publiceret Oktober 2015

De fleste Nobel priser går til amerikanske forskere, mens de europæiske halter bagud. På tre internationale ranglister over verdens universiteter opnår Europa en middelmådig placering efter USA, som har 16 universiteter blandt top 20. Kun England og Schweiz blander sig i konkurrencen mellem universiteternes elite. I 2006 iværksatte Tyskland et "excellensinitiativ", som belønnede universiteter med særligt fremtrædende forskning og uddannelse af yngre forskere. Initiativet skulle bane vejen for en placering blandt verdens eliteuniversiteter. Max Planck institutterne i Tyskland viderefører en 100 år gammel målsætning om fokus på grundforskning, forskningsfrihed, politisk uafhængighed, ingen undervisningspligt, og ansættelse af de bedste ledere og forskere.

Hvert år i den første uge af oktober venter vi med spænding på offentliggørelsen af årets tre Nobel priser i medicin, fysik og kemi. Det er en festlig uge med billeder af overraskede og glade forskere, omtale i nyhedsmedierne, kommentarer fra andre forskere og analyser i fagtidsskrifter. I mere end 100 år er Nobelprisen uddelt til forskere, som har bidraget med banebrydende opdagelser inden for natur- og sundhedsvidenskab.

Amerikanerne får de fleste priser

Siden Nobelprisen uddeltes for første gang i 1901 har de amerikanske og europæiske forskere fået lige mange priser, men efter 2. verdenskrig er amerikanerne løbet med hovedparten af priserne. I de sidste 50 år har USA indtaget en klar førerposition. De bedste amerikanske universiteter er åbenlyst stolte af deres mange Nobelpristagere og skilter med det på deres hjemmesider. I de forløbne 100 år er Nobelprisen kun tildelt ni danske forskere, sidste gang til Jens Christian Skou i 1997.

Verdens bedste universiteter ligger i USA

Samtidig med denne store begivenhed bliver tre ranglister over verdens bedste universiteter offentliggjort. Shanghai Jiao Tong University i Kina har siden 2003 udarbejdet en rangliste "Academic Ranking of World Universities" (ARWU). Den anden liste udgives af det engelske ugeblad "The Times Higher Education" (THE) siden 2004. Endelig udgives QS World University Rankings (QSWUR) siden 2009 af det engelske firma Quacquarelli Symonds med speciale i uddannelse og studier i udlandet. Siden den første rangliste blev offentliggjort i 2003 har ranglisterne tiltrukket sig tiltagende opmærksomhed samtidig med de stigende krav til universiteternes præstationer.

2015-4-artikel06-figur1
Figur 1. Stanford University, Palo Alto, California, USA. Foto: pixabay.com

Selvom de tre ranglister bygger på forskellige metoder er resultatet stort set det samme når det gælder placeringerne i toppen. I 2015 er 16 amerikanske blandt de 20 bedste universiteter i verden, og næsten halvdelen af de 100 bedste ligger i USA. ARWU ranglisten bruger fire kriterier med vægtning: undervisningskvalitet (10%), forskerkvalitet (40%), citationer (40%), og akademisk præstation per indbygger (10%). ARWU indregner også antal Nobelpriser, Fields Medaljer, og publikationer i Nature og Science i bedømmelsen. THE ranglisten bruger fem kriterier med forskellig vægt: undervisning (30%), forskning (30%), citationer (30%), videnoverførsel (7,5%), og internationalt udsyn (2,5%). QSWUR anvender seks indikatorer til bedømmelse af universiteterne: anseelse blandt forskere (40%), omdømme blandt arbejdsgivere (10%), student-forsker ratio (20%), citationer per fakultet (20%), antal internationale forskere (5%) og antal internationale studerende (5%). De to første bygger på et stort antal spørgeskemaer udsendt dels til forskere (76.800), dels til arbejdgivere (44.200).

Derfor er amerikanerne bedst

Et af de bedste amerikanske universiteter er Stanford Universitet i Palo Alto, Californien. Hvordan tiltrækker Stanford de bedste studerende og forskere? For det første er undervisningen af højeste kvalitet. De studerende møder engagerede forskere, får personlig kontakt, faglige udfordringer, og intensive kurser. Der er kun få studerende til hver lærer. For det andet udføres forskning af højeste kvalitet. Kun de bedste forskere ansættes som professorer. Forskerne opnår økonomisk støtte, så de kan ansætte de bedste yngre forskere. Alle forskere arbejder 60-80 timer om ugen. For det tredje er Stanford Universitet en selvejende institution, som har opbygget en enorm formue gennem private donationer fra fonde og alumner, finansielle investeringer, og patentindtægter. Formuen udgør det økonomiske fundament for at drive undervisning og forskning på højeste niveau. USA har en global førerstilling inden for natur- og sundhedsvidenskab når det gælder innovation, kvalitet, produktivitet, patenter og iværksættere. Derfor tiltrækker amerikanske universiteter de bedste forskere fra hele verden.

Tyske universiteter klarer sig dårligt

Bortset fra England med tre universiteter og Schweiz med et blandt de 20 bedste universiteter i verden klarer Europa sig dårligt på ranglisterne sammenlignet med USA. De danske universiteter hører ikke til eliten. Kun København og Aarhus Universiteter er blandt de 100 bedste, mens Danmarks Tekniske Universitet opnår en placering blandt 100-200. Tyskland har haft en stor videnskabelig tradition i de sidste 200 år. I dag opnår de tyske universiteter kun en middelmådig plads på ranglisterne sammen med Australien, Canada, Japan, Syd-Korea, Kina og de mindre lande i Europa. Tyskland har kun 4-8 universiteter blandt de 100 bedste og ingen i top 20 på ranglisterne. I 2005 iværksatte den tyske regering "Excellensinitiativ" med en konkurrence mellem universiteterne om støtte til særligt fremtrædende forskning og forskeruddannelse. Dette program skulle bane vejen for en placering af tyske universiteter blandt verdens elite.

Tyskland satser på elite­universiteter

Resultatet af første runde af excellensinitiativet blev offentliggjort i 2006. Det var en konkurrence blandt de tyske universiteter om at blive udnævnt til Eliteuniversitet. Vinderne var tre sydtyske universiteter, heraf to i München: Ludvig Maximilians Universitet, og Münchens Tekniske Universitet, samt Karlsruhes Tekniske Universitet. De blev præmieret for deres videnskabelige excellens, fremtidige udviklingsplaner, programmer for yngre forskere, og mulighed for at placere sig blandt verdens bedste universiteter. Med udnævnelsen til Eliteuniversitet fulgte en forskningsbevilling på 200 millioner Euro i 5 år til deling mellem de tre vindere. Nu satser de på at blive blandt 25 bedste i verden.

Schröders initiativ

Excellensinitiativet udsprang af en ide om et eliteuniversitet, som daværende kansler Gerhard Schröder og det tyske socialdemokrati, SPD bragte i spil i 2004. Konfronteret med de tyske universiteters middelmådige placering i internationale ranglister udtalte Schröder at Tyskland skal have sit Harvard Universitet. Baggrunden for forslaget var en erkendelse af at den tyske førerposition inden for forskning og højteknologi var på retur. I dag er der en nettoimport af højteknologi, og antallet af forskere er lavt i forhold til de andre store industrilande. Schröder udtalte, at innovation og uddannelse er kernen i fremtidens vækststrategi, og han fik fuld opbakning til sine planer om eliteuniversiteter fra erhvervslivet: "De tyske universiteter er gode, men vi mangler et fyrtårn".

2015-4-artikel06-figur2
Figur 2. Ludwig Maximilian Universitet, München. Foto: pixabay.com

Det handler om evner - ikke social baggrund

Universitetslærere, studerende og venstrefløjen rasede mod forslaget. "Umuligt, svindel og bluff, for dyrt, for tidskrævende, eliteskoler er ikke løsningen på Tysklands uddannelses- og forskningsproblemer", hævdede det blandede kor af protester. I Tyskland fejrer man helte fra sport, nærings- og kulturliv. En intellektuel elite, derimod, er der ingen som ønsker at uddanne eller fremelske. Med sit forslag om "et tysk Harvard" angreb Schröder et tabu i det socialdemokratiske konsensus- og lighedsorienterede Tyskland, hvor der er stor modstand mod private skoler, privat betaling og barske adgangsbetingelser. Han forsøgte at dæmpe stormen omkring eliteuniversiteterne: "Jeg har ingen problemer med begrebet, fordi det her drejer sig om præstation og ikke social baggrund", sagde Schröder, som selv har kæmpet sig op fra små kår. Han lovede at pengene til eliteprojektet - 1,9 mia Euro over de næste 5 år - ikke skal tages fra andre universiteter, men skaffes af staten.

Excellenceinitiativet evalueres 2015-16

Efter den første runde af excellenceinitiativet i 2006 er der gennemført to runder i 2007 og 2012. I alle tre runder er der bevilliget støtte til tre områder: "Fremtidskoncepter", som omfatter den langsigtede og strategiske udvikling af universitetet; "Excellenscluster", som samler 25 fremragende forskere om et tema af samfundsmæssig eller videnskabelig relevans; "Forskerskoler", som uddanner ph.d. studerende i et bredt forskningsområde med fremragende videnskabelig støtte og gode betingelser. En international ekspertgruppe på 10 medlemmer skal bedømme virkningerne af støtten til de udvalgte universiteter.

Max Planck selskabet har en videnskabelig førerposition

Imidlertid foregår tysk forskning ikke alene på universiteterne som i en række andre lande. Max Planck Selskabet er Tysklands mest succesfulde forskningsorganisation. Siden oprettelsen i 1948 er 18 Nobelpristagere udnævnt blandt selskabets forskere, hvilket sætter det på lige fod med de bedste forskningsinstitutioner over hele verden. De mere end 15.000 publikationer hvert år i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter er bevis på den fremragende forskning udført på Max Planck institutter - og mange af artiklerne er blandt de mest citerede publikationer i det pågældende område.

Max Planck selskabet blev oprettet i 1948 efter afslutningen af 2. verdenskrig, som afløser for Kaiser Wilhelm selskabet grundlagt i 1911 under Kaiser Wilhelm II's protektion. Kaiser Wilhelm selskabet brød med tradition og konvention. Det var financieret af både private og offentlige midler og formålet var at oprette selvstændige institutter, hvor anerkendte forskere kunne udøve deres forskning uden forpligtelse til undervisning. Fokus var naturvidenskab og teknisk videnskab, som havde trange kår på de gammeldags universiteter med deres klassiske uddannelser. I 1948 bestod Max Planck selskabet af 34 tidligere Kaiser Wilhelm institutter og efter den tyske genforening i 1990 blev der oprettet 18 Max Planck institutter i det tidligere DDR. I dag er antallet 83 institutter fordelt på tre områder: biologi og medicin, kemi og fysik, samt humaniora og samfundsvidenskab.

Hvad er grundlaget for Max Planck selskabets succes? Max Planck institutter er opbygget omkring verdens førende forskere. De vælger selv deres forskningsområder og får de bedste arbejdsbetingelser, samt frie tøjler i udvælgelsen deres personale. Dette er kernen i "Harnack princippet", der går tilbage til Adolph von Harnack, den første præsident for Kaiser Wilhelm Selskabet. Dette princip har været anvendt med succes i næsten hundrede år. Max Planck selskabet fortsætter traditionen fra sin forgænger med dette strukturelle princip på den person-centrerede forskningsorganisation. De 83 Max Planck Institutter hører til blandt verdens bedste forskningcentre. Aktiviteterne er baseret især på to principper: fokus er på grundforskning, langt fra politiske eller forretningsmæssige interesser, og institutledere er udtrykkeligt forpligtet til at opfylde de højeste standarder for videnskabelig ekspertise.

Danmark har satset på kvantitet frem for kvalitet

Hvorfor har Danmark ikke eliteuniversiteter og forskningsinstitutter i verdensklasse i dag? Fyrre års universitetspolitik med ministeriel detailstyring, taxameterordning, snæversynet fagforeningspolitik, styrelseslov, pseudodemokrati, kønskvotering og oprettelse af de små universiteter har sænket dansk forsknings niveau i de sidste 25 år. Satsning på kvantitet og bredde i stedet for kvalitet og elite, kortsigtet politisk indblanding og lokale interesser i stedet for en langsigtet, overordnet og visionær forskningspolitik betyder at dansk forskning i dag savner excellence.

Forskningsministeriet og universiteterne har i en årrække valgt at satse på ph.d. studerende i stedet for postdocs og gruppeledere med højt videnskabeligt niveau og forskningserfaring. Et tre-årigtPhD forløb er billigere end fem-årigepostdoc og ti-årige gruppeleder ansættelser. Hver femte kandidat af en årgang starter på et ph.d. studium, hvoraf flere ikke har de faglige kvalifikationer, videnskabelige ambitioner og genuin interesse i forskning.

Endvidere indeholder ph.d. uddannelsen kurser og passiv skolegang i stedet for aktivt forskningsarbejde i laboratoriet, klinikken, computercenter, m.m. I et treårigt ph.d. studium skal den studerende gennemføre 30 ECTS kurser svt. et halvt års studieindsats. Den daglige vejledning af en erfaren og kvalificeret forsker som mesterlærer er mere værdfuld end lidet relevante kurser - det gælder også de obligatoriske kurser i etik og god videnskabelig praksis. En tredjedel af de ph.d. uddannede anvender ikke kvalifikationerne fra ph.d.studiet i deres fremtidige arbejde. De mange middelmådige ph.d. studerende kan ikke bidrage til at nå målsætningen om at løfte dansk forskning til verdenseliten.

Den faldende kvalitet bliver sløret af udvidelsen af universiteterne med et stort antal forskere og undervisere. Dansk forskning ligger i toppen af de internationale statistikker, når det gælder kvantiteten af forskningen. Antallet af videnskabelige artikler er højt i Danmark i forhold til indbyggertal og BNP. Imidlertid klarer dansk forskning sig ikke godt nok i de internationale undersøgelser af forskningens kvalitet og videnskabelig excellence, hvor vi har en middelmådig placering. En illustration heraf er, at dansk forskning kun har modtaget to Nobelpriser i de sidste 30 år. Niels Kaj Jerne fik Nobelprisen i 1984 for sin teori om antistofdannelse og Jens Christian Skou fik Nobelprisen i 1997 for opdagelsen af Na+,K+-ATPase. Begge forskere modtog udmærkelsen for deres opdagelser og forskning udført i 1950'erne.

Vi kan lære af Tysklands forskningspolitik

Forskningsministeren og forskningsrådene bør følge efter Tyskland med et excellensinitiativ i Danmark for at fremme eliteforskningen. Udskriv en konkurrence om forskningsstøtte til eliten på universiteter, fakulteter, forskningscentre, netværk af forskere og forskerskoler, som kan fremlægge de bedste projekter inden for den langsigtede og strategiske udvikling af forskningen, samle fremragende forskere om et tema af samfundsmæssig eller videnskabelig relevans, og uddanne ph.d. studerende i et bredt forskningsområde med fremragende videnskabelig støtte og gode betingelser. Forskningsstøtten skal være rigelig.

Danmark skal kopiere Max Planck selskabet og efterligne successen gennem 100 år. Opret forskningsinstitutter med danske og internationale førende forskere, som vælger deres forskningsområder, får de bedste arbejdsbetingelser, frie tøjler i udvælgelsen deres personale og fritagelse for undervisning. De skal financieres af både private og offentlige midler. Denne model er allerede gennemprøvet med succes i Danmark for flere forskningscentre oprettet med privat og offentlig støtte på universiteterne. Det gælder centre oprettet med støtte fra bl.a. Novo Nordisk fonden, Lundbeckfonden, Trygfonden, Villum fonden og Danmarks Grundforskningsfond.