Virksomheder og universiteter i tættere samarbejde

Publiceret Oktober 2015

Dansk Industri arbejder sammen med danske universiteter og offentlige institutioner om at løfte dansk forskning og innovation til en førende position i den internationale konkurrence. Midlerne er at forøge de offentlige og private forskningsinvesteringer, tiltrække udenlandske forskere og forbedre kvaliteten af de danske forskningsmiljøer.

Vi hører ofte om, at Danmark ligger i toppen, når man ser på offentlige forskningsinvesteringer og diverse scoreboards. Men dansk erhvervsliv konkurrerer ikke mod amerikanske ørkenområder eller fjerne egne i det vestlige Kina. Vores konkurrenter er velstående regioner som Californien, Maryland, Beijing og Baden-Württemberg, hvor forskningsinvesteringerne ligger på 5-6 pct. af BNP. Sammenlignet med andre videnregioner ligger Danmark på en 24. plads. Uanset hvem vi sammenligner os med, er Danmark i hård konkurrence globalt set.

Der er ingen tvivl om, at offentlige forskningsinvesteringer er en vigtig ramme for, at private forskningsinvesteringer fastholdes og tiltrækkes til Danmark. Men det kræver, at der investeres i offentlig forskning, der er relevant for virksomhederne. Samtidig er det afgørende, at universiteterne er gode samarbejdspartnere for de private virksomheder og uddanner de rigtige kandidater, så forskningen i Danmark kan besættes med den bedst kvalificerede arbejdskraft.

I Dansk Industri er vi bevidste om, at de otte danske universiteter har et bredt formål og en række forpligtelser, herunder selvfølgelig også at udføre forskning på områder, der ikke umiddelbart har interesse for danske virksomheder. Men en vigtig del af universiteternes funktion er at skabe højt specialiseret viden i samarbejde med erhvervslivet, hvilket har stor betydning for virksomhederne og dermed samfundets velstand. Universitetsforskning kan være en vigtig kilde til virksomheders innovation, især når der indgås et samarbejde.

Der er talrige eksempler på frugtbare samarbejder mellem universiteter og virksomheder. Men vi hører også om udfordringer i samarbejdet fra begge sider. Virksomheder og universiteter er forskellige, og det er helt naturligt. Men det betyder også, at der er brug for rammer, der understøtter og inspirerer til godt og mere samarbejde. Et eksempel er det tværnationale samarbejde mellem universiteter og virksomheder i Danmark og vore to nabolande Sverige og Tyskland.

Gennem en årrække har der været arbejdet for at etablere Øresundsregionen som en stærk region, når det kommer til Life Science. Siden 1997 har Medicon Valley samlet mere end 100 bioteknologi virksomheder og 10 universiteter i en af Europas stærkeste Life Science klynger, som spænder over Øresund fra Storkøbenhavn i Danmark til Skåne i Sydsverige. Store forskningstunge virksomheder og førende forskningsinstitutioner er vigtige elementer i denne proces. Desuden er Life Science et område, hvor der er et stort behov for dyrt udstyr og store forskningsfaciliteter.

I de kommende 10 år etableres den første store internationale forskningsfacilitet i Danmarks nærområde; nemlig European Spallation Source (ESS), som placeres i Lund i Sverige, mens ESS' datacenter ligger på den danske side af Øresund. ESS er et tværfagligt forskningscenter baseret på verdens stærkeste neutronkilde, som bygges og drives i et partnerskab mellem mindst 17 europæiske nationer. Den nye neutron facilitet vil være op til 100 gange kraftigere end de eksisterende centre i verden, hvilket betyder store muligheder for forskere inden for biovidenskab, energi, miljøteknologi, kulturarv og grundlæggende fysik.

2015-4-artikel03-figur1-small
Figur 1. European Spallation Source, Lund, Sverige. ESS er et af de største videnskabelige og teknologiske infrastrukturprojekter, som opføres i Europa. Anlægget består af verdens hidtil stærkeste lineære accelerator, hvor protoner accelereres og kolliderer med et roterende, helium-afkølet wolfram-mål. Processen, kaldet ‘spallation' udsender intense pulser af neutroner, som ledes gennem beamlines til 22 ‘state-of-the-art' neutron instrumenter, hvor en række forskellige materialer kan undersøges. Hertil kommer en fløj med laboratorier, og et supercomputer data management og software udviklingscenter, som er placeret på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Forskere og ingeniører fra mere end 100 partner laboratorier arbejder med optimering af det avancerede tekniske design af ESS. Byggeriet startede i 2014 og afsluttes i 2025. De første pulser af neutroner kan udsendes i 2019, og et fuldt bruger program gennemføres i 2023.

https://europeanspallationsource.se/european-spallation-source

ESS vil sammen med faciliteter som XFEL og Petra III røntgenstråle centre i Hamborg og MAX IV synchotron center i Lund danne en nordeuropæisk klynge af verdens førende forskningsfaciliteter inden for bio- og materialevidenskab. Det skaber en unik mulighed for, at Danmark kan opnå en international ledende position inden for dette forskningsområde. Danmark har traditionelt stået stærkt inden for Life science, og der findes allerede en række stærke forskningsmiljøer.

Etableringen af ESS kan få en særlig stor betydning for dansk forskning inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område som eksempelvis strukturbiologi, molekylær cellebiologi og drug delivery. Dansk Industri samarbejder med såvel offentlige myndigheder, universiteter som virksomheder om at sikre størst muligt udbytte af ESS. Det er blandt andet sket gennem en arbejdsgruppe, som fremlagde en strategi i november 2015. Strategiens hovedformål er at sikre at danske forskergrupper bliver tilknyttet som brugere af ESS, når det forventes endelig etableret i 2025. ESS er et stort projekt på tværs af landegrænser, der giver nye muligheder for små og store projekter på tværs af universiteter, virksomheder og lande.

Men det er bare ét eksempel på en aktivitet, der fremmer samarbejdet mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Uanset formen for samarbejdet, så skaber en tæt kontakt mellem forskningsinstitutioner og virksomheder nye muligheder. Nye muligheder for at få en bedre bundlinje - hvad enten den måles i kroner og ører eller i citationer og H-index.