Forskning på smalkost: Unge talentfulde forskere uden penge

Publiceret Oktober 2015

»De nuværende forskningstalenter er i forvejen i hård konkurrence om at etablere sig i de få faste stillinger, der findes på universiteterne.«

Politiske udmeldinger får disse dage hurtig konsekvens i universitetsverdenen. Ledelserne rykker for at være på forkant, når politikerne stadigt oftere annoncerer et nyt forslag om nedskæring i form af fremdriftsreform, "grønthøster", dimensionering eller reduktion af forskningsmidler.

Forskningsminister Esben Lunde Larsens billede af "kornfede" universiteter er dog svært at genkende. Da ministeren i sommer kom med sin udtalelse, var universiteterne allerede i sving med sparekniven. Senest har finanslovsforslaget, der lægger op til at fjerne hele 30 procent af bevillingerne til den frie forskning på universiteterne, betydet endnu skrappere udmeldinger fra flere af de danske universitetsledelser om mulige faglukninger, fyringer eller håb om frivillige tilbagetrædelser af ældre professorer og lektorer. Nedskæringen på den frie forskning blev heldigvis ikke helt så stor som udmeldt, men der er stadig tale om en dramatisk reduktion. De kvalificerede ansættelsesstop på flere af landets universiteter består, og ledelserne melder ud, at de kommende år ligeledes vil være hårde. Alle bliver ramt.

De, der bliver allerhårdest ramt af besparelserne, er imidlertid de yngre forskere. Især besparelserne på de frie forskningsmidler vil få alvorlige konsekvenser for det vækstlag i dansk forskning, der skal skabe fremtidens opfindelser, indsigter og viden. De nuværende forskningstalenter er i forvejen i hård konkurrence om at etablere sig i de ganske få faste stillinger, der findes på universiteterne. Med det omsiggribende ansættelsesstop på universiteterne står unge forskere i endnu højere grad end tidligere over for selv at måtte skaffe midler for at skabe deres karriere. Her bliver de i forvejen få muligheder for finansiering nu endnu mindre med beskæringen af de frie forskningsmidler.

Over de seneste år er succesraten for disse midler faldet til under ti procent. Udsigten til endnu et fald vil med sikkerhed skræmme talenter væk. Nogle gange til universiteter i andre lande, andre gange helt væk fra forskningsverdenen. De seneste ti år har budt på en nødvendig satsning på antallet af ph.d.-studerende og post doc.-stillinger for at skabe en ny generation af forskere i Danmark. Ikke alle skal eller bør ansættes på universiteterne. Men det er penge ud af vinduet, hvis man ikke sikrer fastholdelsen af de bedste. Ansættelsesstop og beskårne midler er ikke en farbar vej.

Det Frie Forskningsråd (DFF) har også gjort det muligt for danske forskere at vende tilbage til Danmark efter længere ansættelses- eller uddannelsesophold i udlandet. Vi er blevet bedre til at sende forskningstalenter ud, men hvis vi ikke holder fast i de muligheder, vi har for at få dem hjem igen, har vi foræret den ene millioninvestering efter den anden til udlandet. Ud fra en rent økonomisk betragtning er det dårlig husholdning.

Det er blot et år siden, at DFF blev evalueret af et internationalt ekspertpanel. Rapporten er værd at fremhæve. Den fastslår, at DFF er med til at sikre dansk forskning på højeste internationale niveau, og at sikringen af den danske forsknings fremtid netop sker ved at støtte talentudviklingen. Der er også en kraftigt løftet pegefinger i rapporten. Den påpeger, at DFFs midler er stagneret med en meget lav succesrate til følge. For at skabe et konkurrencedygtigt og effektivt system bør den op på mindst 20 procent. Og på særligt ét punkt er eksperterne fuldstændig klare i mælet: "DFFs budget bør på ingen måde reduceres." Hvordan er det kommet dertil, at DFF beskæres, når ønsket er forskning i verdensklasse?

Vi må håbe, at argumenterne for nedprioriteringen af forskning og undervisning er gode, men vi har endnu ikke hørt dem. At have forskning og uddannelse i verdensklasse koster, og ministerens påstand om, at Danmark også efter besparelserne lever op til EU's fælles målsætning om at mindst 1% af BNP skal gå til offentlige bevillinger til forskning, klinger hult. Flere universitetsuddannelser har allerede nu så dårlig en økonomi, at de delvist drives for forskningsmidler, og med en spare-cocktail bestående af beskæring af de frie forskningsmidler, årlige 2%-besparelser på universiteternes uddannelsesaktiviteter og store bøder til de universiteter, der ikke lever op til fremdriftsreformen, får forskningen meget trange kår.

2015-4-artikel02-figur1
Figur 1. Artiklens syv forfattere er medlemmer af "Det Unge Akademi". Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab oprettede i efteråret 2011 et nyt videnskabeligt akademi for unge talentfulde forskere inden for alle videnskabsgrene i Danmark. Formålet med Det Unge Akademi er at styrke grundforskning og den tværfaglige udveksling, bygge bro mellem videnskab og samfund - og give nogle af landets dygtigste unge forskere en stemme I offentligheden. Alle medlemmer er markante profiler med internationale erfaringer og interessante syn på forskning og samfund. De tildeles et femårigt medlemskab, og der optages otte nye medlemmer hvert år. Fra 2015 og fremover vil akademiet bestå af 40 medlemmer. Foto: Det Unge Akademi 2011. http://www.youngacademy.dk

 

 

Artiklen er skrevet af syv individuelle medlemmer af Det Unge Akademi og udtrykker alene deres personlige holdninger og synspunkter. Den er en revideret version af et indlæg i Berlingske Tidende d. 10. oktober 2015.