Forskning beskæres i Finanslovsforslag for 2016: Ideer og talenter vil ryge på gulvet

Publiceret Oktober 2015

Forsknings- og uddannelsesområdet skal beskæres med 1,4 milliard kroner i 2016, ifølge regeringens finanslovsforslag. »Det kan godt være, at vi kan spare nogle penge i morgen – men allerede om et, to eller tre år vil vi se de negative konsekvenser« vurderer Jens Klarskov, direktør for Dansk Erhverv. Forskningsminister Esben Lunde Larsen udtaler derimod »Det vil resultere i færre gode forskningsprojekter, men kvaliteten vil overordnet set ikke lide et dyk.«

Vi mister forskning i verdensklasse

Regeringen vil spare 1.4 milliarder kroner på forskning og uddannelse i 2016 for at give pengene til områder som sundhed, hvis finansloven går igennem i Folketinget. Cirka en tredjedel af de penge tages fra de frie forskningsmidler. Det kan betyde, at fundamentet for det danske forskningsmirakel vil forsvinde, vurderer professor Peter Munk Christiansen. »Den fremgang i dansk forskning, der har gjort, at vores forskning er noget af verdens bedste, vil vi risikere at miste igen,« siger Peter Munk Christiansen, der er bestyrelsesformand i Det Frie Forskningsråd og professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Det Frie Forskningsråds midler skal beskæres med næsten 400 millioner kroner, cirka en tredjedel af rådets budget. Det vil betyde et drastisk fald i antallet af forskningsbevillinger. »Hvis rådet rammes så hårdt af sparekniven, som finanslovsforslaget lægger op til, vil det vil betyde et stort fald i antal af vores forskningsbevillinger. Originale forskningsideer og lovende forskertalenter vil uden tvivl blive tabt på gulvet,« siger Peter Munk Christiansen og fortsætter: »Vi vil samtidig have svært ved at tiltrække de dygtigste forskere fra udlandet, og det går ud over både forskningen og forskningskvaliteten i Danmark. Den forskning, som rådet finansierer, leverer høj kvalitet, som efterspørges i hele verden.«

En evaluering af Det Frie Forskningsråd har vist, at rådet finansierer noget af verdens mest citerede forskning. Forskningsartiklerne, der kommer ud af Det Frie Forskningsråd’s forskning, ligger 80 procent over gennemsnittet i antallet af citationer for tilsvarende videnskabelige artikler fra hele verden. Antallet af citationer peger på, at forskningen har særlig gennemslagskraft.

Innovationen får et nyk nedad

Danmarks Innovationsfond bliver beskåret hårdt. I 2015 havde Innovationsfonden 1,6 milliard kroner at uddele i bevillinger, men hvis finanslovsforslaget går igennem, bliver beløbet i 2016 kun 950 millioner kroner. Innovationsfonden søger at fremme erhvervsrettet forskning ved at støtte forskningsprojekter og samarbejder mellem universiteter og virksomheder. Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen har udtalt til Ingeniøren om besparelsen i finanslovsforslaget: »Det synes vi på godt jysk er træls.«

Direktøren for Dansk Erhverv, Jens Klarskov er ligeledes utilfreds med regeringens prioriteter og oplæg til besparelser inden for forskning. »Vi lever i Danmark af mennesker, vi lever af viden – og vi lever af viden på et højt niveau. Derfor dur det ikke at skære på forskningen. Det kan godt være, at private virksomheder kan øge deres forskningsindsats. Men den akademiske forskning, altså den der virkelig er både uafhængig og universitetsbaseret, har erhvervslivet i høj grad også brug for. Og derfor skal vi lige præcis på forskningsområdet passe på med at spare. Besparelser på forskningen vil på sigt have negative konsekvenser for dansk økonomi.«

Regeringen gemmer på en forskningsreserve

Forskningsinstitutioner vil skulle se frem til have 1,4 milliarder kroner færre penge til at støtte forskningsprojekter med i 2016, hvis regeringens nye finanslovsforslag går igennem. Regeringen har i finanslovforslaget afsat en reserve på 671 millioner kroner, der i løbet af oktober skal fordeles under forhandlinger om finansloven. Både bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, Peter Munk Christensen, og direktør for Innovationsfonden, Peter Høngaard Andersen, håber at kunne få en del af reserven, men begge parter vil stadig skulle se frem til en betydelig besparelse.

Forskningsminister Esben Lunde Larsen mener ikke, at der grund til at frygte at kvaliteten af forskningen vil falde. »Det vil nødvendigvis resultere i færre gode forskningsprojekter, men kvaliteten vil overordnet set ikke lide et dyk. Selvfølgelig vil vi ikke kunne finansiere det samme antal gode forskningsprojekter som tidligere, men vi kan sikre os, at de forskningsprojekter, vi støtter, bliver af højere kvalitet«. »Det glæder mig ikke, at vi er denne økonomiske situation. Den tidligere regering efterlod et hul i budgettet på tre milliarder kroner, og vi skal finde finansieringen et sted. Det bidrager forskningsområdet til, men vi er stadig et af de lande, der bruger allermest på forskning og uddannelse. Vi kunne bruge mere, men sådan er virkelighedens verden ikke,« mener ministeren.

Erhvervsnær forskning

I modsætning til Dansk Erhverv mener forskningsministeren ikke at besparelserne vil gå ud over dansk økonomi på sigt. »Vi fører aktiv erhvervspolitik på forskellige fronter. Vi får en mere enkel regelregulering for vores virksomheder. Der bliver kun udstedt nye regler to gange om året – 1. januar og 1. juli. Vi vil gerne have erhvervsnær forskning. Forskerne skal have større bevidsthed om, at vores forskning kan omsættes, så erhvervslivet kan bruge det,« siger Esben Lunde Larsen til slut.

Offentliggjort i Videnskab.dk d. 30. september 2015. Gengives revideret med forfatterens og redaktionens tilladelse.