Universiteter og ranglister – elitært eller demokratisk universitet?

Publiceret Juli 2008

Har vi brug for ranglister over universiteter? Jeg kan nævne de 25 bedste universiteter i verden. De ligger i USA, England, Schweiz, Japan og Canada. Det behøver jeg ikke ranglister til. Det er sværere at placere de 100 eller 500 bedste universiteter. I de sidste 5 år er to ranglister over verdens bedste universiteter offentliggjort hvert år. De bygger på de samme kriterier: forskningens kvalitet og produktivitet, men anvender vidt forskellige indikatorer. Kan vi bruge ranglister til vurdering af universiteternes forskning? Hvad er forskellen mellem nummer 1 og 500?Er der forskelle mellem private og statslige universiteter? Er konkurrence anvendelig til at forbedre kvalitet og produktivitet?

Danske universiteter konkurrerer

De danske universiteter konkurrerer. Det lyder udansk i det mest lige samfund i verden. I Danmark er konkurrence et negativt begreb, fordi vi er alle er født lige gode. Skolebørn må ikke konkurrere om faglige og sportslige præstationer. Karaktergivning og ranglister har en negativ virkning på vores selvfølelse og selvforståelse. Det er omverdenens og samfundets skyld, hvis vi ikke er lige så gode som de andre. Nu optræder de danske universiteter ukorrekt og konkurrerer om deres placering på internationale ranglister og i indbyrdes kappestrid. I pressemeddelelser, i artikler og på hjemmesider offentliggør de førende universiteter i Danmark begejstret deres placeringer.

Det er en helt ny udvikling. I de sidste 30 år har de danske universiteter veget uden om alt der smagte af vurdering og evaluering. Vi er alle lige gode på det demokratiske universitet. Elite og excellens blev betragtet som negative begreber i universitetsverdenen. Målinger af kvalitet og produktivitet med impact factors, citationer, karakterer osv. blev mødt med stor skepsis. Anvendelse af bibliometri sank ned i en akademisk og frugtesløs diskussion om mål, begreber, metoder og teknikker. Det forstyrrede forskningsfriheden og freden.

Alligevel har alle en erkendelse af, at Danmark ikke klarer sig godt i den internationale konkurrence. Bortforklaringer på hvorfor vi ikke er lige så gode som de bedste universiteter i USA, England, Japan og Schweiz er der flere af. Først og fremmest har de flere penge og forskergrupperne er større, dernæst er forskerne ikke belastet af studenterundervisning og administration, endvidere er arbejdsmiljøet hårdere og ansættelsen tidsbegrænset, og endelig fører kravet om præstationer til at publicere hurtige og foreløbige resultater.

I USA og England har universiteterne ikke haft de samme anfægtelser i brugen af ranglister. De er ikke bange for konkurrencen. De fleste universiteter er private. De kæmper om de bedste forskere, de bedste studerende, og pengene. For det første er ranglister over universiteter et almindeligt værktøj til hjælp for unge og deres forældre når de skal vælge et uddannelsessted og betale for det. Det samme gælder for colleges og skoler. Det er en stor beslutning når en familie sender et barn på universitet for 150.000 kr. om året.

For det andet konkurrerer universiteterne om de studerende. De vil tiltrække de bedste studerende til universitetet for at højne kvaliteten og sikre indtægterne fra studieafgiften. Rekruttering af gode studerende, som betaler for studiet øger de studerendes motivation og sikrer gennemførslen. For det tredje er universiteterne afhængige af donationer fra private sponsorer. De omfatter både fonde og privatpersoner, som støtter universiteterne økonomisk. Sponsorerne er interesserede i at støtte kvalitet, produktivitet og fremskridt. De ønsker at deres penge skal gå til et godt formål. 

Internationale ranglister

Jeg har fulgt to internationale ranglister for verdens bedste universiteter i de sidste fem år: “THE - QS World University Rankings” og “Academic Ranking of World Universities” fra Shanghai Jiao Tong University i Kina.. Min interesse blev vakt da jeg undersøgte forskellen mellem privat og statslig finansiering af universiteter og betydningen for forskningens kvalitet. Hvad er forskellen mellem det private Stanford universitet i USA og et offentligt universitet i Danmark? Stanford Universitet rangerer blandt verdens 10 bedste universiteter, mens tre danske universiteter ligger længere nede på ranglisten blandt de 50-200 bedste universiteter. Spørgsmålet blev aktuelt da regeringen luftede planer om at oprette et eliteuniversitet i Danmark. I en artikel i BioZoom i 2005 foreslog jeg at privatisere Aarhus universitet - igen.

“THE - QS World University Rankings” bliver udarbejdet af tidsskriftet The Times Higher Education (THE) i samarbejde med Quacquarelli Symonds (QS), som er et internationalt netværk for karriere og uddannelse. Denne rangliste blev offentliggjort første gang i 2004 af The Times Higher Education Supplement, som det hed indtil 2007, og derefter en gang om året på deres web site http://www.timeshighereducation.co.uk. THE har ingen forbindelse med den kendte engelske avis ”The Times”, hvilket godt kan skabe lidt forvirring hos ikke-engelske brugere.

Siden den første udgivelse er THE – QS ranglisten blevet et hit og den har nu fået sit eget web site: http://www.topuniversities.com/worlduniversityrankings/. I de sidste to år er ranglisten offentliggjort i den anden uge af oktober, samtidig med at årets Nobelpriser kundgøres af Nobel stiftelsen i Stockholm. Hermed antydes det implicit, at ranglisten drejer sig om videnskabelig excellens. De førende 10 universiteter har da også mange Nobel prismodtagere.

THE – QS ranglisten over verdens universiteter bygger dels på subjektive kriterier i form af svar på spørgeskemaer udsendt til udvalgte akademikere (peer review) og virksomhedsledere (employer review) verden over, dels på objektive kriterier som antal af citationer per forsker, antal af studerende per forsker, antal udenlandske forskere, og antal udenlandske studerende. Listen rangordner universiteterne efter et vægtet gennemsnit af de seks indikatorer, hvoraf den vigtigste er akademikernes vurdering af universiteterne: Peer review, som vægter 40 %.

Peer review bliver gennemført ved at udsende et elektronisk spørgeskema med e-mail til akademikere udvalgt dels blandt tidligere deltagere, dels blandt 180.000 navne i to databaser: The World Scientific og International Book Information Service. I 2008 besvarede 6.354 akademikere det elektroniske spørgeskema. Deltagerne er opdelt i fem videnskabelige områder: humaniora og kunst, teknologi og IT, biomedicin, naturvidenskab, og samfundsvidenskab. Endvidere vægtes deltagerne, så der er ligelig repræsentation fra de tre regioner: Nord- og Sydamerika, Europa, og Mellemøsten, Afrika og Asien.

Employer review er et on-line spørgeskema til virksomhedsledere, dvs. aftagerne udvalgt dels blandt virksomheder i Quacquarelli Symonds’ netværk, dels blandt de deltagende universiteters private samarbejdspartnere. I 2008 besvarede mere end 2.000 virksomheder spørgeskemaet: Employer Review, som vægter 10 %. Deltagerne var ligeledes opdelt i de fem videnskabelige områder og repræsenterede de tre regioner. De fire objektive indikatorer vægtes med henholdsvis 20 % for antallet af citationer per forsker, 20 % for antal studerende per forsker, 5 % for antal udenlandske forskere, og 5 % for antal udenlandske studerende.

Shanghai Jiao Tong Universitetet har udgivet ranglisten: “Academic Ranking of World Universities” siden 2003 og offentliggjort den hvert år i august på http://www.arwu.org/. Listen udarbejdes som led i et forskningsprojekt på universitetets ”Graduate School of Education”, som er en akademisk institution uden ekstern finansiel støtte og uafhængig af kommercielle interesser. Ranglisten vurderer den videnskabelige kvalitet og produktivitet ved at beregne et vægtet gennemsnit af seks objektive indikatorer.

Ranglisten beregner forskningens kvalitet med tre indikatorer. To indikatorer udgøres af antallet af Nobelpriser og Fields medaljer i matematik givet til alumner og forskere på universitetet, og indgår i den samlede vurdering med henholdsvis 10 % og 20 % vægt. Den tredje indikator er antallet af højt citerede forskere inden for 21 udvalgte forskningsområder, og den vægtes med 20 %.

Produktiviteten beregnes med to indikatorer, dels antallet af artikler offentliggjort i Nature og Science, dels det samlede antal artikler registreret i Science Citation Index-Expanded og Social Science Citation Index. Begge tal vægtes med 20 %. Endelig beregnes den videnskabelige produktivitet per ansat forsker på universitetet som det vægtede gennemsnit af de ovenstående fem indikatorer divideret med antallet af fuldtidsansatte forskere, og denne indikator vægtes med 10 %. 

Top 100 blandt verdens universiteter

Hvordan ser de to ranglister “THE - QS World University Rankings” og “Academic Ranking of World Universities” ud i 2008 og de foregående 5 år? Begge ranglister viser ikke overraskende en dominans af amerikanske universiteter blandt de bedste i verden. I 2008 var omkring 2/3 af de 25 bedste universiteter i verden amerikanske med Harvard Universitet på en klar førsteplads efterfulgt af Yale, Stanford, MIT, CalTech, Princeton, Columbia, osv. De øvrige universiteter i top 25 ligger i England, Japan, Canada og Schweiz. Dominansen af de amerikanske universiteter er også tydelig blandt de 100 bedste universiteter i verden, hvor under halvdelen udgøres af universiteter i Europa, Asien, Australien og Canada. Denne rangorden mellem universiteterne i USA og resten af verden har været konstant i de fem år ranglisterne har eksisteret.       

En sammenligning mellem de to ranglister fra The Times Higher Education/Quacquarelli Symonds og Shanghai Jiao Tong University viser en iøjnefaldende god overensstemmelse på trods af de forskellige indikatorer, som er brugt i udarbejdelsen af listerne. Det er bemærkelsesværdigt hvor enige de er om at udpege de bedste universiteter i verden. Begge ranglister udnævner de samme 20 universiteter blandt de 25 bedste, selvom de nøjagtige placeringer af de enkelte universiteter varierer. Overensstemmelsen mellem de to ranglister er forholdsvis god i gruppen af de 25-100 bedste universiteter. I denne gruppe udgør universiteter i Europa, Asien, Australien og Canada over halvdelen i forhold til USA.

Forskellene mellem de to ranglister kan forklares dels med statistisk variation, dels med forskelle i de anvendte indikatorer. Det er indlysende at indikatorerne i “Academic Ranking of World Universities” fokuserer på naturvidenskab, biomedicin og tekniske videnskaber frem for humaniora og samfundsvidenskab. Anvendelsen af peer review og employer review i “THE - QS World University Rankings” fører også til skævheder i rangordenen af universiteterne. Endvidere spiller forskellene i indikatorer en større rolle i vurderingen af de middelmådige universiteter, hvor kvaliteten af de forskellige forskningsområder er mere ujævn.

Danske universiteters placeringer

I 2008 opnår Københavns Universitet en placering som nr. 48 på “THE - QS World University Rankings” og nr. 45 på “Academic Ranking of World Universities”, mens Aarhus Universitet ligger som henholdsvis nr. 81 og nr. 93. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er nr. 133 og nr. 152-200, men er nr. 77 på ranglisten for de tekniske videnskaber og IT. Syddansk Universitet er kun nr. 295 og nr. 303-401 på de to ranglister.

Placeringerne af de tre danske universiteter har været nogenlunde konstant i de sidste 5 år. Aarhus Universitet rykkede imidlertid fra en placering blandt de 100-200 bedste i de foregående år op blandt de 100 bedste i 2008. Det resulterede i en begejstret pressemeddelelse fra Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen: ”Aarhus Universitet rykker op i den internationale elite blandt de 100 bedste universiteterne i ny ranking af verdens 17.000 universiteter”. Aarhus Universitet har sin styrke inden for naturvidenskab og humaniora.

Københavns Universitet kommenterer også placeringen på ranglisterne i 2008 på sin hjemmeside: ”Nr. 48 i verden” og fremhæver at det i 2008 er det højest placerede nordiske universitet på THE – QS ranglisten. Særligt inden for det social- og samfundsvidenskabelige område scorer Københavns Universitet højt. Konkurrencen er skudt i gang!

Jeg må imidlertid hælde lidt malurt i bægeret. På ranglisten “Academic Ranking of World Universities” over verdens 100 bedste universiteter får Københavns Universitet en relativ score 33,0, i forhold til nr. 1, Harvard Universitets score på 100, og opnår en placering som nr. 45. I sammenligning får Aarhus Universitet en score på 24,5 og en placering som nr. 93. DTU ligger som nr. 152-200 med en score på 17,5. Det samme gælder for score og placering på “THE - QS World University Rankings”. Der er trængsel blandt de middelmådige universiteter i verden.

Europæiske ranglister

Schweiz har ikke haft den samme berøringsangst overfor ranglister over universiteter og vurdering af forskning som Danmark. Den schweiziske forskningsstyrelse og rektorkollegium udgiver en oversigt over de internationale ranglister over universiteter: http://www.universityrankings.ch/en/. For hver rangliste fremhæves placeringen af universiteterne i Schweiz omhyggeligt i de sidste par år. Det hænger måske sammen med at Schweiz er det eneste europæiske land udover England, som kan blande sig i den internationale elite for universiteterne. Erdgenössische Technische Hochschule (ETH) Zürich har en flot placering som nr. 24 på både “THE - QS World University Rankings” og “Academic Ranking of World Universities”. Der er i alt fire-fem schweiziske universiteter blandt top 100. 

To nye europæiske ranglister er dukket op i de sidste par år. Den første er ”The Leiden Ranking”, som udarbejdes af Centre for Science and Technology Studies (CWTS), Leiden Universitet i Holland http://www.socialsciences.leidenuniv.nl/cwts/. Centrets forskningsområde er kvantitative studier af videnskab og teknologi med fokus på bibliometri analyse. ”The Leiden Ranking” er en ny rangliste, som alene baseres på bibliometriske indikatorer. Målet er at vurdere de 400 største universiteter i verden med mere end 5000 publikationer og 600 aktive forskere på det enkelte universitet.

Foreløbig har centret offentliggjort den første rangliste over de 100 største universiteter i Europa http://www.cwts.nl/cwts/LeidenRankingWebSite.html. ”The Leiden Ranking” består af fire lister som rangordner universiteterne efter fire forskellige indikatorer: 1) det samlede antal publikationer; 2) den gennemsnitlige impact uafhængig af antallet af publikationer; 3) den samlede impact for alle publikationer; og 4) den simple citation per publikation. Københavns Universitet og Aarhus Universitet er med på listerne og placeret henholdsvis som nr. 17-18 og 59-65, når det gælder det samlede antal publikationer og den samlede impact. Imidlertid klarer Aarhus Universitet sig lidt bedre end Københavns Universitet med en placering som nr. 38 i forhold til nr. 41, når vurderingen bygger på den gennemsnitlige impact, som er uafhængig af Universitetets størrelse.

I Tyskland har Center for Universitetsudvikling (”Centrum für Hochschulentwicklung” forkortet CHE) vurderet de tyske universiteters kvalitet inden for både forskning og undervisning. Centeret gennemfører en analyse af de specifikke forsknings- og undervisningsområder f. eks. kemi, matematik og biologi på de enkelte universiteter i hele Tyskland. Resultaterne af ”CHE University Ranking” er offentliggjort i samarbejde med ugeavisen ”Die Zeit” og retter sig først og fremmest til studiesøgende og studerende. På http://www.che-ranking.de/ kan de søge en fair, oplysende og kvalificeret information om kvaliteten de enkelte fag og studieforhold på de tyske universiteter.

Centeret har endvidere analyseret forskningens kvalitet på alle tyske universiteter inden for 16 udvalgte fag og beregnet ”antal forskningsstærke fag” på baggrund af fem indikatorer: ressourcer, publikationer, opdagelser, professorudnævnelser og reputation. Resultaterne af ”CHE ForschungsRanking” er offentliggjort på: http://www.che-ranking.de/cms/?getObject=51&getLang=de. I 2007 opnår kun syv tyske universiteter topplacering med mere end 50 % forskningsstærke fag, mens 38 universiteter ligger i midten, og 37 i bunden uden forskningsstærke fag.

Endelig har Center for Universitetsudvikling analyseret forskningen og undervisningens kvalitet på en række universiteter i Europa. Analysen er begrænset til fire fag: biologi, fysik, kemi og matematik. Formålet er at vejlede europæiske studerende i valg af studieophold i udlandet til master og Ph.D. studier. Resultaterne er offentliggjort af CHE Excellence Ranking: http://www.excellenceranking.org/.

Danske ranglister?

De danske universiteter har meldt sig som deltager i kapløbet om at være blandt verdens bedste. De nye universitetsledelser har taget de internationale ranglister til sig og offentliggør universiteternes placering på deres hjemmesider. Børsen har d. 26.9.2008 offentliggjort en rangliste over danske universiteter: http://borsen.dk/executive/nyhed/141351/. Danmarks Tekniske Universitet ligger i toppen fulgt af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Listen har skabt røre i andedammen og en voldsom diskussion om metode og resultater. Baggrunden for debatten er aktuelle planer om at forskningsmidlerne til universiteterne skal fordeles efter international gennemslagskraft, kvalitet og relevans af forskningen. 

Imidlertid er der behov for bedre analyser for at vurdere danske universiteters kvalitet og produktivitet. De to etablerede internationale ranglister er ikke præcise nok. Kun de fire største danske universiteter er med på listen over de 500 bedste universiteter i verden. Kan vi lære af Leiden Universitet i Holland og Center for Universitetsudvikling i Tyskland og gennemføre en detaljeret analyse af forskningen på de danske universiteter?

Ranglisten skal omfatte alle universiteterne, deres fakulteter og de enkelte fagområder. Ville det være en opgave for Center for Forskningsanalyse efter det blev optaget i Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet for fire år siden? Siden oprettelsen i 1996 som sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet har centeret gennemført statistiske analyser af dansk forskning med fokus på økonomien. Nu har vi brug for en analyse af danske universiteters kvalitet, produktivitet og indbyrdes placering.