Dansk Bioteknologisk Forum

Publiceret Januar 2001

Dansk Bioteknologisk Forum (forkortet DBF) er et netværk af akademikere, der er engagerede i bioteknologisk forskning, undervisning og erhvervsvirksomhed i Danmark. Hovedaktiviteten er afholdelse af en årlig konference om centrale bioteknologiske emner.

På foranledning af organisationskomiteen for European Conference on Biotechnology, ECB5 blev Dansk Bioteknologisk Forum dannet i 1994 med udgangspunkt i ATV's fermenteringsgruppe. I dag består DBF af medlemmer fra erhvervsliv, sektorforskning og universiteter, som arbejder med bioteknologi. Således er der medlemmer fra de største danske bioteknologi-virksomheder, mens Bioteknologisk Institut repræsenterer sektorforskningen og universiteterne er repræsenteret ved DTU og Aalborg Universitet.

DBF's formål er

  • at udbrede kendskabet til bioteknologi samt oplyse om emner af interesse for bioteknologi i Danmark
  • at afholde seminarer i Danmark indenfor såvel specifikke som generelle bioteknologiske emner
  • at arrangere bioteknologiske konferencer med et højt fagligt niveau, blandt andet med det formål at give speciale- og Ph.D.-studerende mulighed for at møde forskere fra akademiske forskningsmiljøer og fra industrien
  • at koordinere danske forbindelser til European Federation of Biotechnology, herunder i samarbejde med Kemiingeniørgruppen og Biokemisk Forening at udpege medlemmer til working parties under EFB.

Konferencer

Siden 1995 har vi hvert år i maj måned afholdt en bioteknologisk konference, som har haft mellem 120 og 160 deltagere. Heraf kommer ca. en trediedel fra erhvervslivet, en   trediedel er studerende, mens den sidste trediedel er forskere fra universiteter og andre offentlige institutioner. 

Centrale temaer for konferencerne har været enzymers struktur og funktion, enzym design og protein engineering, fermentering og mikrobiel fysiologi samt anvendelse af bioteknologi i førevareproduktion (se tabel 1). Vi tilstræber et internationalt fagligt niveau med indlæg af førende danske og udenlandske forskere. Konferencerne afholdes derfor på engelsk.

År Tema
1995 Enzymes - Design and Production
1996 Food Biotechnology
1997 Cell Factory and Enzyme Technology
1998 Frontiers in Food Biotechnology
1999 Progress in Enzyme Technology
2000 Perspectives of Modern Biotechnology
2001 Biotechnology in Food - Opportunities and Limits

Tabel 1. Temaoversigt over Dansk Bioteknologisk Forums konferencer (Danish Biotechnology Conference I-VII).

Hver enkelt konference har en vis faglig bredde og omfatter typisk tre beslægtede emner. Tilsvarende har poster-sessionen et bredere fagligt sigte, hvilket er med til at sikre Ph.D.- og specialestuderende lejlighed til at præsentere deres arbejde.

Blandt de indsendte poster-abstracts udvælges et begrænset antal til en kort mundtlig fremlæggelse af resultaterne. Som et yderligere incitament til de unge forskere uddeles der to priser for konferencens bedste postere. Konferencen omfatter endvidere en mindre kommerciel udstilling af udstyr og patenteringsservice.

Sidste års konference var fokuseret på genteknologi og dens anvendelse til ændring af planters og mikroorganismers egenskaber samt medicinske anvendelser. Derfor var det naturligt, at der i tilknytning hertil var en debat om muligheder og begrænsninger samt holdningsmæssige og etiske grænser for udnyttelse af moderne bioteknologi. Som led i de faglige indlæg blev foredragsholderne bedt om at forholde sig til fordele og risici forbundet med udnyttelsen af netop den forskning, de selv præsenterede, samt om muligt at placere forskningsresultaterne i eksponerings-matrix, der illustrerede i hvilken grad den enkelte forbruger kan komme i direkte kontakt med et genteknologisk produkt eller en anvendelse af bioteknologi (se tabel 2).

Kontakt/eksponering 

Planter og andre fødevarer

Sygdomsbehandling og farmaceutika

Industriprocesser og produkter

Højest

GM tomat

Genterapi på mennesker (f.eks. behandling for cystisk fibrose)

Spildevandsrensning v.hj.a. en GMO

 

Brød af mel indeholdende GM soja eller majs

Ikke-nativt præparat produceret v.hj.a. en GMO (antistoffer enzymer)

Vaskepulver indeholdende enzymer fra en GMO

 

Sukker fra GM sukkerroe

Penicillin fra en non-GMO produceret på GM-næringsmedie

Vaskepulver inde-holdende enzymer fra en non-GMO produceret på GM-næringsmedie

 

Ost produceret v.hj.a. osteløbe fra en GMO

Nativt human protein produceret v.hj.a. GMO (f.eks. insulin fra gær)

Citronsyre til afkalkning produceret v.hj.a. en GMO

Lavest

Læskedrik tilsat glukose-sirup produceret fra stivelse v.hj.a. amylase fra en GMO

Penicillin produceret v.hj.a. en GMO

Tekstilfremstilling ved brug af enzymer fra en GMO

Tabel 2. Eksponeringsmatrix for bioteknologiske produkter og metoder. Eksempler på i hvilken udstrækning den enkelte forbruger kan komme i direkte kontakt med et genteknologisk produkt eller en anvendelse af bioteknologi. (GM: genetisk modificeret, GMO: genetisk modificeret organisme).

Matricen blev således anvendt som referenceramme under konferencens faglige sessioner og deltagerne blev opfordret til at tage stilling til deres egen accept af de angivne eksempler. Matricen fungerede dermed som et debatoplæg og ikke som en facitliste eller en autoritativ graduering af GMO-eksponeringen i de nævnte anvendelser.

Den afsluttende session blev gennemført som en debat mellem konferencedeltagere og et panel bestående af erhvervsledere, repræsentanter for NGO og bioetik-forskning Risikovurdering, miljøhensyn, bæredygtighed og etik centrale var de centrale emner.

Det blev konkluderet, at information og meningsudveksling samt respekt for andres synspunkter er essentielle elementer i den debat, der skal skabe grundlaget for en bredere forståelse af - og en afbalanceret holdning til hvad bioteknologi kan og skal bidrage til i samfunds-udviklingen. Debatsessionen var en succes, som vil blive fulgt op på konferencen i år, men med fokus på anvendelse af bioteknologi i fødevarer samt den kommunikation og forståelse, der i denne forbindelse er mellem de forskellige dele af samfundet herunder forbrugerne, politikerne, erhvervslivet og forskerne. Temaet for dette års konference bliver således Biotechnology in Food - Opportunities and Limits og kommer til at omfatte følgende emner:

  • Functional Foods and Probiotics
  • Use of Biotechnology in Conventional Foods
  • Needs and Limits for Food Biotechnology Research

Nærmere oplysninger om dette års konference kan findes på DBF's hjemmeside.

Andre aktiviteter og kontakt til andre organisationer

DBF er endvidere repræsenteret i kemiingeniørgruppens kontaktudvalg for bioteknologi under IDA samt ATV?s bioteknologiske netværk, der fornylig er oprettet med henblik på at drive et uformelt netværk for aktører indenfor forskning, industri og undervisning på det bioteknologiske område med det formål at fremme kommunikation og samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med bioteknologi, på den ene side og undervisere i biologi (bioteknologi) i gymnasier og folkeskoler på den anden.

DBF og Biokemisk Forening undersøger i øjeblikket mulighederne for et tættere samarbejde.

Beskyttelse og patentering af nye opdagelser og etablering af nye danske virksomheder inden for bioteknologi har også DBF?s bevågenhed - aktiviteterne har foreløbigt drejet sig afholdelse af et enkelt orienteringsmøde om patentering.

Ph.D. netværk

DBF vil i de kommende år arrangere en række møder om analytiske metoder, som anvendes i bioteknologisk forskning og udvikling. Møderne er først og fremmest henvendt til Ph.D.-studerende med det formål, at give dem mulighed for at præsentere deres arbejdsområde og møde andre Ph.D.-studerende, der beskæftiger sig med beslægtede emner. Andre forskere er imidlertid velkomne til at deltage. Møderne bliver en form for workshops af halvanden dags varighed og de vigtigste elementer bliver

  • korte foredrag om deltagernes egne projekter og forsøgsresultater
  • diskussion og idéudveksling om forbedring af metoder
  • diskussion af samarbejde om metodeudvikling og brug af apparatur
  • aftaler om besøg.

I år satser vi på at afholde et møde om spektroskopiske metoder til analyse biomolekylers struktur og funktion og et om mikrobiologiske metoder.

Det er meningen, at mødet om spektroskopiske metoder skal til at omfatte en række metoder herunder Røntgen, NMR, IR, UV og fluorescens samt en bred vifte af applikationer.

Der bliver foredrag af  Professor Konstantin Pervushin,  Laboratoriet for fysisk kemi, ETH, Zürich vedrørende protein NMR, resonans assignments og TROSY i triple resonans eksperimenter; samt af Professor Steffen Petersen, Institut for Bioteknologi, Aalborg Universitet vedrørende fluorescens-spektroskopi til studier af protein-foldningsprocesser. Mødet finder sted d. 29 - 30 marts på Carlsberg og nærmere oplysning kan findes på internettet på adressen http://www.bio.auc.dk/~rw/phdmeeting/info.html eller ved henvendelse til Reinhard Wimmer, Institut for Bioteknologi, Aalborg Universitet, e-mail: rw@bio.auc.dk, tlf. 96 35 85 18

Mødet om mikrobiologiske metoder er under planlægning og vi er stadig åben overfor forslag til emner, der skal tages op. På nuværende tidspunkt er flg. emner under overvejelse:

  • testmetoder til bestemmelse af antimikrobielle stoffers aktivitet (hhv. som tilsætninger og gasfasereaktioner)
  • metoder til studier af mikrobiel interaktion
  • studier af miljøforholds betydning for mikrobiel vækst og metabolisme (temp, vandaktivitet, atmosfære)
  • måling og modellering af mikrobers lagfase, germination, væskt og metabolisme
  • biofilm og hygiejne
  • probiotiske kulturer

Henvendelser og interessetilkendegivelser bedes rettet til Per Væggemose Nielsen,  Institut for Bioteknologi, DTU tlf 4525 2631 e-mail: pvn@ibt.dtu.dk

Konklusion

Navnlig via vore konferencer er det efterhånden lykkedes for DBF at etablere et levende fagligt debatforum, som vi vil fastholde og udbygge i de kommende år bl.a. gennem kontakter til andre organisationer og de omtalte Ph.D.-netværksmøder.