The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research: En nyskabelse inden for dansk universitetsforskning

Jens Høiriis Nielsen, professor, dr. scient., Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, jhn@imbg.ku.dk

Novo Nordisk Fonden donerer 600 millioner kroner til nyt center på Københavns Universitet.

Mandag den 30. april 2007 overrakte formanden for Novo Nordisk Fonden. Ulf J. Johansson, 600 millioner kroner til oprettelsen af et nyt center for proteinforskning ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Ved overrækkelsen udtrykte forskningsminister Helge Sander, bestyrelsesforman på KU, Bodil Nyboe Andersen, rektor Ralf Hemmingsen og dekan Ulla Wewer begejstring for det nye initiativ, som vil styrke forskningen i proteiners struktur og funktion, hvor Danmark traditionelt har stået stærkt. Begivenheden blev på behørigt vis fejret ved en reception for ansatte og studerende på Panum Instituttet. Det nye center vil blive placeret på Panum Instituttet Centret forventes at stå færdigt i slutningen af 2008. Der vil blive plads til ca. 100 medarbejdere fordelt på 5 forskergrupper ledet af internationale kapaciteter.

Direktør for centret bliver Michael Sundström, som er Chief Scientist i Structural Genomics Consortium på Botnar Research Centre, University of Oxford. Han har stor erfaring i proteinforskning fra bl.a. Pharmacia. Han vil stå for core-faciliteten, hvor der vil kunne fremstille proteiner, som forskere måtte have brug for i deres forskningsprojekter. To af de fem øvrige ledere er udnævnt. Det er Professor Matthias Mann fra Max Planck Institute of Biochemistry i Martinsried, Tyskland, som vil blive deltidsansat, og som i en årrække har været leder af Center for Experimental Bioinformatics på Syddansk Universitet i Odense. Den anden er Professor Søren Brunak fra Center for Biological Sequence Analysis, BioCentrum-DTU, som også vil blive deltidsansat på det nye center. De øvrige tre lederstillinger vil blive opslået internationalt ligesom der vil blive opslag om rekruttering af medarbejdere. Mere information kan findes på hjemmesiden: http://sund.ku.dk/forskning/proteincentret/

Finansiering og placering

Mens Novo Nordisk Fonden bidrager med 600 millioner kroner over en 10-årig periode, vil KU yde en betydelig medfinansiering til renovering af de ca. 4000 m² med bl.a. ny ventilation og nye installationer.  Bevillingen vil dog også betyde, at KU vil opnå et tilskud fra Videnskabsministeriet på 80 millioner kroner, som beregnes ud fra de opnåede eksterne bevillinger. Dette har ført til kritik fra proteinforskere fra andre universiteter, som mener, at centret lige så godt kunne være placeret i Århus eller Odense. Direktøren for Novo Nordisk Fonden, Gert Almind, argumentere dog for, at København er den bedste placering både p.g.a. af udvidelsen af KU og DTU i nærheden samt tilstedeværelsen af flere store medicinalvirksomheder. Dekan Ulla Wewer fremhæver de udvidede samarbejdsmuligheder med andre danske proteinforskere, som det nye center vil betyde.

Perspektiver for forskningen

Etablering af det nye center vil betyde en betydelig styrkelse af proteinforskningen i Danmark, som i øvrigt historisk set har været pionerer på området (se Bent Foltmann: Kaj Linderstrøm-Lang, BioZoom nr. 4, 2000, og John Villadsen: Dansk Bioteknologis historie, BioZoom nr. 4, 2005 (nr. 1, 2007)). På pressemødet ved overrækkelsen blev der spurgt, om Novo Nordisk Fonden ville få indflydelse på forskningen i centret, da både Novo Nordisk A/S og NovoZymes A/S jo baserer deres virksomhed på udvikling af nye proteiner til medicinsk eller industriel brug. Dette blev klart afvist af fondens formand, der understregede, at centret bliver en del af KU og vil blive administreret af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bevillingen er således ubunden og KU vil have alle IP rettigheder efter gældende regler.

Det blev fremhævet, at Novo Nordisk Fonden ser muligheder for at kunne rekruttere veluddannede forskere gennem det nye center. Novo Nordisk og andre førende bioteknologiske industrier har gennem adskillige år påpeget vigtigheden af en stærk grundforskning på landets universiteter, som grundlag for uddannelse af højt kvalificerede kandidater til industrien. Men skiftende regeringer har hidtil ikke lyttet til dette råd, og har i stadigt stigende omfang målrettet de statslige forskningsmidler til anvendt forskning gennem f.eks. Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd. Det er veldokumenteret, at nye epokegørende opdagelser ofte sker ved tilfældigheder, som opstår i grundforskning drevet af nysgerrighed snarere end af anvendelighed. Nu har Novo Nordisk Fonden selv taget initiativet til at styrke grundforskningen på universitetet. Man kan håbe, at andre institutioner, ikke mindst de offentlige, vil følge dette gode eksempel, som rektor Ralf Hemmingsen bemærkede i en kommentar til donationen.

Vejen til en ny forskningsstruktur?

Da de ansatte på det nye center ikke vil blive pålagt prægraduat undervisning, men udelukkende koncentrere sig om forskning og forskeuddannelse på speciale, ph.d. og postdoc niveau, vil centret kunne markere sig stærkt både nationalt og internationalt. Således vil der også kunne tiltrækkes betydelige forskningsmidler fra danske og internationale kilder. En lignende model er anvendt ved etableringen af BRIC gennem offentlige og private midler efter internationale forbilleder. Til forskel fra disse forskningscentre, er de ”almindelige” universitetsansatte adjunkter, lektorer og professorer i høj grad optaget af prægraduat undervisning og er derfor kun deltidsforskere. Selv om der ved ansættelsen lægges stærk vægt på forskningsaktiviteten, som er en pligt, gives der stort set ikke midler til at udføre den. Man kan således ikke udføre sit arbejde uden selv at skulle skaffe midlerne. Da der er stor konkurrence om forskningsmidlerne, går der uforholdsmæssig meget tid på at skrive ansøgninger.

I en undersøgelse foretaget af Magisterforeningen fandt man, at der kun opnås støtte svarende til ca. 10 % af de ansøgte midler, hvilket betyder, at der måske skal skrives 10 ansøgninger for at opnå støtte til en. Mange forskningsledere anvender derfor så stor en del af deres til ansøgninger, at det går ud over forskningen. Som deltidsforsker vil det være svært at konkurrere med fuldtidsforskere på de nye centre for ikke at tale om forskningscentre i resten af verden. Det må både være i regeringens og samfundets interesse at få mere forskning for pengene. Det er på tide at ændre på forskningsstrukturen f.eks. ved at øge de basale bevillinger til universiteterne, overlade den prægraduate undervisning til fuldtidsundervisere og/eller oprette flere forskningscentre i stil med Novo Nordisk Fondens nye center.