Life science eller biovidenskab?

Ida Elisabeth Mørch, Informationsmedarbejder, Dansk Sprognævn, moerch@dsn.dk

Dansk Sprognævn blev af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) spurgt til råds om et nyt fakultetsnavn. Resultatet af de sproglige undersøgelser er at biovidenskab ifølge Dansk Sprognævn er en god dansk ækvivalent til det engelske life sciences. Biovidenskab har sprogligt klare fordele idet det kan bøjes efter dansk mønster. Betydningsmæssigt dækker biovidenskab tilsyneladende, ligesom life sciences, over de naturvidenskaber som drejer sig om det levende – i modsætning til de fysiske naturvidenskaber.

Det er nu en kendsgerning at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Københavns Universitet og Danmarks Farmaceutiske Universitet skal fusioneres. I den forbindelse blev Dansk Sprognævn bedt om assistance med navnet til det fakultet som bl.a. skal omfatte KVL. Spørgsmålene til Sprognævnet lød:

1. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - det levendes videnskab eller livsvidenskab rummer vel ikke helt det samme, eller gør det?
2. Hvordan kan man definere begrebet life science?
3. Kan I komme med en vurdering af hvor lang tid det tager at introducere den slags navne og nye ord i det danske sprog?

I det følgende kan man læse om Sprognævnets svar på de tre spørgsmål.

For det første spørgsmålet om en mulig dansk ækvivalent til life sciences (her bruges flertal ligesom man gør i de engelske ordbøger, jf. nedenfor). Sprognæv­nets holdning er at det er problematisk, ud fra et sprogligt synspunkt, at bruge den engel­ske betegnelse life sciences på dansk, idet ordet vanskeligt lader sig bøje på dansk. Skulle det for eksempel i bestemt form hedde life sciencen, og hvad med flertal bestemt life sciencerne? Det vil endvidere skabe problemer mht. afledninger fx fra substantiv til adjektiv, jf. videnskab - videnskabelig. Skulle det så være life scientific eller life sciences’sk? Vi vil derfor foreslå at man bruger betegnelsen biovidenskab, som både kan bøjes og afledes efter det normale danske mønster, jf. fx biovidenskaben og biovidenskabelig. Vi har også overvejet ordet livs­viden­skab, men det giver hos nogle (forstyrrende) associationer til livsfilosofi.

Det kan tilføjes at der findes ca. 12.700 forekomster (i dec. 2006) af biovidenskab på internettet når man med Google søger på danske sider. Desuden oversættes life sciences altid til biovidenskab i EU-sammenhænge.

For det andet spørgsmålet om en definition af life sciences. Vi har fundet definitioner af life sciences (flertalsformen) i enkelte engelske ordbøger. I Macmillans English Dictionary (2002) defineres det som ”subjects that involve the study of people, animals and plants” (‘fag som omfatter studiet af mennesker, dyr og planter’). I The New Oxford Dictionary of English (1998) defineres det som “the sciences concerned with the study of  living organisms, including biology, botany, zoology, microbiology, physiology, biochemistry, and related subjects. Often contrasted with physical sciences” (‘videnskaber som beskæftiger sig med studiet af levende organismer, inklusive biologi, botanik, zoologi, mikrobiologi, fysiologi, biokemi og beslægtede emner. Ofte i modsætning til de fysiske videnskaber’).

Et andet bud på en definition kommer fra den tysksprogede del af Wikipedia, som i oversættelse er følgende:

En gruppe naturvidenskabelige forskningsretninger med stærk interdisciplinær orientering som (ikke udelukkende, men overvejende) beskæftiger sig med anvendelsen af videnskabelige erkendelser fra den moderne biologi, kemi og humanmedicin såvel som tilgrænsende områder; desuden arbejdes der målrettet ud fra et markedsøkonomisk mål (i modsætning til grundforskningens mål). På tysk bruges også betegnelsen biovidenskaber (Biowissenschaften).

I den tyske ordbog Das Grosse Fremdwörterbuch (Duden 1994) defineres Biowissenschaften som ”Gesamtheit der zur Biologie gehörenden Wissenschaftszweige“ (’samlebetegnelse for videnskabe­lige discipliner der hører til biologien’).

Life science er ikke med i danske ordbøger, men i avisdatabasen InfoMedia kan man se hvordan det bruges på dansk.

Så vidt vi kan se af eksempler fra InfoMedia, anvendes life science i almensproget på to delvist forskellige måder:

1. Inden for den markedsøkonomiske verden om biotekvirksomheder, dvs. bioinformatik, bioteknologi og genomforskning samt stamcelleteknologi. Et eksempel fra Berlingske Tidende:

”Seniorpartner i Novo A/S og formand for venturekapitalisternes brancheforening, Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) Ulrik Spork konstaterer endvidere, at life science markedet aldrig har været billigere end nu.
»Vi er indstillet på fortsat at accelerere aktiviteten i 2004. For life science har efter min mening bevist, at segmentet skaber værdier, og der ligger stadig et stort utappet potentiale i life science,« siger han til tidsskriftet Venture og konstaterer, at danske medicovirksomheder har gode forudsætninger for at samarbejde med virksomheder på det vigtige amerikanske marked.

Et eksempel på en life science-virksomhed er dansk-amerikanske Arcadia, som fornylig blev noteret på den amerikanske vækstbørs Nasdaq.” (Berlingske Tidende 13. september 2004)

2. Inden for universitetsforskning om ”sundhed og naturvidenskab”, desuden menes ”forskning i alt levende fra dyre-, plante- og menneskelivet med særlig fokus på forebyggelse og helbredelse af sygdomme” (Ralf Hemmingsen, Berlingske Tidende, sept. 2006). Desuden præciserer følgende citat hvor mange discipliner det omfatter:

”Life Science-området kobler de traditionelle KVL-fag - veterinærmedicin, plante- og jordbrugsvidenskab, fødevarer og ernæring - med fagområder som bl.a. bioteknologi, medicin, farmaci, biologi, folkesundhed, miljø og kemi.” (Jyllands-Posten 14. sept. 2006)

Man skal altså være bevidst om man ved at bruge life science, kan vække associationer til biotek­no­logi­selskaber og mulighederne for at anvende forskningen markedsøkonomisk.

For det tredje spørgsmålet om hvor længe ord og begreber er om at få fodfæste. Sprognævnet har tidligere bl.a. behandlet et spørgsmål om faget folkesundhedsvidenskab. Ordet, som er en ækvi­va­lent til engelsk science of public health, er nu etableret i dansk. Det bruges konsekvent inden for de undervis­nings- og forskningsinstitutioner som står for uddannelse og forskning i faget. Ordet blev introduceret omkring 1995. Slår man op i InfoMedias avisdatabase, kan man se at allerede fra 1997 var der ca. 30 eksempler på ordet. Og allerede da blev folkesundhedsvidenskab brugt uden nogen forklarende reference til science of public health eller andre forklaringer. I 2005 og 2006 er der ca. 150 artikler med ordet folkesundhedsvidenskab om året.

Dansk Sprognævn påpegede over for KVL at det kan være afgørende for hvor hurtigt og godt en ny betegnelse slår an i sproget, om der i faglige kredse er tilslutning til institutionens nye navn. Det vil derfor være tilrådeligt at man blandt fagfolk laver en form for høring for at sikre en god opbakning til det nye navn – ikke mindst hvis det kommer til at omfatte det forholdsvis nye biovidenskab som en dansk ækvivalent til life sciences.

Siden Sprognævnet afgav sit svar er det nye fakultetsnavn blevet endeligt besluttet. Slutresultatet blev: Faculty of Life Science, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer.