Eliten skal forkæles

Signe Eriksen Tonsberg, Journalist, Kontrabande, signe@kontrabande.com

Elite er ikke et fy-ord mere i uddannelses- og forskningsverdenen. Flere danske eliteuniversiteter er i støbeskeen, og forskere peger på, at uddannelserne skal pleje eliten mere. Uddannelsessystemet er trådt ud af jantelovens skygge, og idéen om at uddanne mange bredt bliver i stigende grad suppleret med et stærkt ønske om at pleje eliten. Det resulterer blandt andet i ønsket om at skabe deciderede eliteuniversiteter.

Professor Linda Nielsen, der er tidligere rektor for Københavns Universitet og sidder i regeringens Globaliseringsråd, peger på, at der er sket en kulturændring både politisk og i uddannelsessystemet, der gør, at det de seneste år er blevet fuldstændig legitimt at dyrke eliten.

”Der er en klar erkendelse af i hele systemet, at de, som kan noget særligt, skal have særlige vilkår, fordi vi har brug for spydspidser. Fremragende forskere kommer ikke bare de enkelte forskningsområder og forskerteams til gode. De gavner universiteterne og hele landet,” siger hun.

Linda Nielsen påpeger, at mange af de forskningsområder, hvor Danmark står stærkt, er begyndt med en enkelt topforsker eller et enkelt forskningsområde, hvor vi har været i front.

”Mange af de stærke miljøer vi har, er blevet bygget op om en dygtig forsker, der så har tiltrukket flere dygtige forskere,” siger hun.

Linda Nielsen fremhæver, at det er alfa og omega at pleje eliten i en globaliseret verden. ”Globaliseringen gør, at ansøgerfeltet er internationalt. Mange af vores dygtige danske forskere og studerende rejser til udlandet, og når nogle rejser er det også vigtigt at tiltrække folk. Vi mister nogle topforskere til udlandet og tiltrækker samtidig selv udenlandske topforskere. I USA er der eksempler på universiteter og forskningsområder, hvor den overvejende del af de ph.d.-studerende og mange af forskerne kommer fra andre lande,” siger Linda Nielsen.

Recepten på elite

Ifølge Linda Nielsen er opskriften på at fremelske en elite ikke kompliceret. Hun koger det ned til fire enkle punkter:

1. Man skal anerkende at det er godt og gavnligt at være elite.
2. Man skal skabe rammer og rum for eliten, fx i form miljøer og nødvendigt apparatur.
3. Man skal opmuntre dygtige studerende og forskere til at udnytte deres potentiale. 4. Man skal skabe økonomiske incitamenter til eliten.

”Det er et klart et problem, at forskere generelt og i særdeleshed stjerneforskere ikke får nok i løn,” siger Linda Nielsen. Hun påpeger, at det ikke er nogen dum idé, at give stjerneforskerne mere i løn, men anerkender samtidig, at tanken rummer en række problemer og åbner en stor diskussion.

Konkurrence skaber spydspidser

Men der er mange bud på, hvordan man satser bedst på eliten. Akademikernes Centralorganisation(AC), Dansk Industri (DI) og CO-Industri står i fællesskab for et forslag om, at der skal konkurreres mere om forskningskronerne. I øjeblikket havner 70 procent af forskningsmidlerne i den såkaldte basispulje, der er øremærket til offentlige institutioner som universiteter. Men står det til AC, DI og CO-industri, skal universiteter og andre offentlige institutioner i højere grad konkurrere med private virksomheder om de offentlige forskningsmidler. De tre organisationer foreslår, at der lægges flere penge i den såkaldte konkurrencepulje, og at både private og offentlige forskningsmiljøer skal kunne byde ind på de forskellige forskningsopgaver.

Danmark skal satse på vinderne

Hvis Danmark skal opnå verdensklasse indenfor uddannelse og innovation skal vi smide janteloven overbord og satse på vinderne. Sådan lyder budskabet fra den verdensberømte MIT-professor Kenneth P. Morse.

Passion og innovation. Så kort lyder opskriften på et uddannelsessystem i verdensklasse ifølge Kenneth Morse. Han er administrerende direktør på Massaschusetts Institute of Technology’s Entrepeneurship Center. Her leder han MIT’s arbejde med at lære fremtidens ledere at kommercialisere innovative koncepter og teknologier og opbygge højteknologiske virksomheder. MIT’s iværksættercenter sørger med andre ord for at banebrydende opfindelser og koncepter ikke bare indbringer prestige i forskerverdenen, men også gør deres entre på det globale marked og genererer indtjening.

Ken Morse mener, at hvis man som uddannelsessystem og samfund satser for meget på bredden og det jævne, går det ud over innovationen og nytænkningen.

”I den europæiske universitetsverden har man haft en tendens til at sprede marmeladen for tyndt ud ved at give en lille pose penge til alle. Men vil man konkurrere på den globale scene, må man skabe elitecentre,” siger Ken Morse.

Ken Morse kender Danmark fra flere projekter, og han rådgiver i øjeblikket den danske regering i forbindelse med at udvælge og sparre med en række højteknologiske vækstfirmaer.

Synergieffekt ved fusion

Ken Morse hilser tanken om universitetsfusioner på dansk grund velkommen. Han mener, at der er en meget stor synergieffekt ved at samle forskellige kompetencer under samme tag. Konkret ser han stort potentiale i Risøs forslag om at fusionere DFU, KVL, CBS og IT-Universitetet og lave en dansk MIT-lignende institution med både en naturvidenskabelig del og en business-del.

”Institutionerne har potentiale til at blive konkurrencedygtige globalt og stå langt stærkere, hvis de samles. Man skal ikke undervurdere effekten af fx at spise frokost med forskere fra andre områder end sit eget. De fleste banebrydende opfindelser opstår, når mennesker med vidt forskellig baggrund er sammen spontant,” påpeger Ken Morse.

Han åbner med det samme op for et fremtidigt samarbejde mellem sit center på MIT og en mulig dansk MIT-pendant.

”Hvis fusionen lykkes, er vi på MIT’s iværksættercenter meget åbne over for et samarbejde. Vi tror meget på teams bestående af forskere, ingeniører og businessfolk,” siger Morse.

Stort er ikke elitært

Selve idéen om at store universiteter nødvendigvis også er eliteuniversiteter, er en myte, mener Ken Morse.

”Den europæiske fokusering på universiteternes størrelse er misforstået. Man behøver ikke at være kæmpestor for at få succes. Men det er klart, at man skal have en vis størrelse for at gøre sig gældende,” siger Ken Morse.

Han peger på, at MIT med sine lige over 10.000 studerende efter internationale standarder bliver betragtet som et lille universitet.

Savner ambition

Ken Morse mener, at europæisk selvtilfredshed er den største forhindring for at få stjernerollerne på den globale scene. Han savner ambition hos forskerne.

”Mange europæiske forskere, der står bag fremragende opdagelser er villige til at lade opfindelserne blive i elfenbenstårnet. Jeg savner en lidenskabelig lyst hos mange forskere til at kommercialisere deres opdagelser. Det burde være kriminelt at lade gode opfindelser blive inden for murene på universiteterne. På MIT er selve det at gøre opdagelsen, bare det første skridt. Arbejdet slutter ikke, før opfindelsen er global standard. Når det handler om ny teknologi, er alt andet end total global dominans mangel på ambition,” understreger Ken Morse. Han peger på, at Danmark har masser af eksempler på virksomheder, der har gjort det fremragende globalt.

Ken Morse mener, at en af de ting, der skærper universiteter og forskere er at konkurrere om midlerne. Han synes, at mange i den europæiske forskningsverden går i stå, fordi de bare får pengene uden at skulle kæmpe for dem. Han peger på, at det giver mere passionerede forskere, når man er tvunget til at konkurrere om midlerne end hvis finansieringen bare sker automatisk.

Ken Morse anbefaler også at universiteterne åbner mere op for at forskerne skal lave rådgivning. På MIT er 20 procent af forskernes tid afsat til ”consulting”. Det kan være fx være rådgivning af private firmaer om specifikke ting eller foredrag.

”Det har en meget positiv effekt. Rådgivningsdelen holder forskerne i kontakt med erhvervslivet, det giver dem inspiration til undervisningen og nogle ekstra penge,” siger Ken Morse.

Fremtidens insulin

Vejen til verdensklasse er også at finde fremtidens danske succeser – morgendagens insulin om man vil. På insulinområdet har Danmark og Novo Nordisk gennem banebrydende forskning formået at indtage en global førerposition. For at identificere de nye forskningsområder Danmark skal satse på, mener Ken Morse, at vi bliver nødt til at nedtone velfærds-mentaliteten og jævnheden og satse på de virksomheder, der kan gøre sig på det globale marked.

”I skal støtte op om vinderne, og ikke fokusere så meget på taberne. Drop jeres jantelov, invester i vinderne og lad taberne dø – og genopstå igen,” siger Ken Morse. Han henviser til det faktum, at folk der er gået ned med en virksomhed høster mange erfaringer og meget ofte har succes, hvis de begynder forfra med en ny virksomhed.

Offentliggjort i Farmaceuten nr. 4, 2006. Gengivet efter aftale.