Ifølge Motions-
og Ernæringsrådets nyeste rapport er der ikke
videnskabeligt belæg for, at tilskud af antioxidanter reducerer risikoen for
sygdomme. Samtidig frarådes danskerne at indtage store doser E-vitamin og beta-karoten.
Man hører ofte teorier om, at tilskud af antioxidanter kan reducere
risikoen for livsstilssygdomme, og af denne grund indtager mange mennesker
antioxidanttilskud.
Der har dog længe manglet viden om, hvorvidt der faktisk opnås gavnlige
effekter af et højt indtag af antioxidanter. Imidlertid er der i de seneste 10
år udført store undersøgelser med mennesker med det formål at undersøge
virkningerne af antioxidanter i forhold til udviklingen af sygdomme. Ligeledes
er der udført store undersøgelser af effekten af et højt indtag af frugt og
grønt. Motions- og Ernæringsrådet har derfor i sin
nyeste rapport ”Antioxidanter og helbred” vurderet, om der er videnskabeligt
belæg for at anbefale at øge indtaget af antioxidanter (1).
I rapporten beskrives sammenhængen mellem indtagelse af antioxidanter
og udviklingen af kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, øjensygdomme og demens
samt behovet for tilskud af antioxidanter ved fysisk aktivitet.
Hvad er
antioxidanter?
Kroppen får sin energi fra forbrænding (oxidation) af kostens
fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Oxidationen sker gradvist, og energien
fra processerne frigives til fysisk aktivitet, til opbygning og fornyelse af
væv og organer og som varme. I disse nøje regulerede oxidationsprocesser indgår
aktiverede former af oxygen og frie radikaler. Frie radikaler er molekyler med
uparrede elektroner, som kan gøre skade på kroppens celler.
 |
Figur 1:
Oxidation af umættede fedtstoffer (LH; H er et hydrogenatom og L er forkortelse
af resten af lipidet) kræver aktivering af ilt (O2).
Lys kan aktivere ilt, hvorved der dannes singlet-oxygen (1O2), der direkte danner lipidhydroperoxider (LOOH).
Enzymer og metalioner som jern (M2+ = Fe2+) kan
omdanne ilt til radikaler, der angriber de umættede og sårbare kulstofkæder i
fedtstofferne. Herved igangsættes autooxidation, en kædeproces af radikaler med lipidradikaler (L·) og lipidperoxylradikaler (LOO·) som intermediære, hvor antioxidanterne virker
bremsende ved at indfange og deaktivere de aggressive
radikaler (markeret med = i figuren). Hvis antioxidanterne mangler eller
opbruges, løber oxidationen videre. |
Kroppen kan håndtere aktiverede oxygenforbindelser og frie radikaler,
fordi antioxidative beskyttelsesmekanismer kan bryde
de skadelige kædeprocesser, som vist i figur 1. Kædebrydende antioxidanter
afgiver hydrogenatomer eller elektroner til frie radikaler, og antioxidative enzymer omdanner aktiverede oxygenformer til
mindre reaktive stoffer. Den klassiske definition på antioxidanter er:
”Stoffer, der i ringe mængde er i stand til at forhindre eller i høj grad
begrænse oxidation af let-oxiderbart materiale som
fedt”.
En række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme, øjensygdomme
og forskellige former for demens menes at opstå bl.a. som følge af forøgede
koncentrationer af aktiverede oxygenforbindelser og frie radikaler. Behovet for
beskyttelse mod frie radikaler har derfor ledt til den besnærende teori, at et
højt indtag af antioxidanter i kosten eller som kosttilskud beskytter kroppen
mod disse sygdomme.
Antioxidanter
i kosten
Antioxidanter deles i to grupper. Den ene gruppe kaldes
vitaminantioxidanter, mens den anden gruppe kaldes
ikke-vitaminantioxidanter.
Vitaminantioxidanterne inkluderer C-vitamin og E-vitamin. C-vitamin er
opløseligt i vand og findes vidt udbredt i frugt og i grøntsager med citroner
og peberfrugter som særligt righoldige. E-vitamin er opløseligt i fedt og
findes især i kornprodukter, nødder og planteolier.
Den anden gruppe af antioxidanter er ikke vitaminer. Disse stoffer har
potentiale som antioxidanter, idet de fungerer som antioxidanter i de planter,
som de stammer fra. Ikke-vitaminantioxidanterne inkluderer plantefenoler og karotenoider, som begge er overordnede betegnelser for en
række stoffer i frugt og grønt (se tabel 1). Plantefenolerne er opløselige i
vand, mens karotenoiderne er opløselige i fedt.
Plantefenoler findes overalt i planteriget. Grøn te er særlig rig på
plantefenoler, og karotenoider giver tomater og
gulerødder farver.
Det er endnu tvivlsomt, hvorvidt ikke-vitaminantioxidanterne også
fungerer som antioxidanter hos mennesket. Plantefenoler og karotenoider har dog været tillagt sundhedsfremmende virkninger, og det har været foreslået,
at de positive effekter skyldes, at de er antioxidanter.
Derudover betragtes mineralet selen som en ikke-vitaminantioxidant,
idet det indgår i antioxidative enzymer, som
bortskaffer aktiverede oxygenformer. Selen findes i fisk, skaldyr og
indmad.
Blandt antioxidanter har Danmark kun officielle anbefalinger for
vitaminantioxidanterne C- og E-vitamin samt for mineralet selen. Danskernes
gennemsnitsindtag af antioxidanterne ligger relativt tæt på de anbefalede
indtag (se tabel 2).
Antioxidanter
og sygdomme
Den følgende gennemgang af de forskellige antioxidanters effekt på
sygdomme og effekt i forhold til fysisk aktivitet er baseret på rapporten
”Antioxidanter og helbred” (1).
C- vitamin
C-vitamin beskytter vigtige strukturer som membraner, proteiner og DNA.
De fleste pattedyr kan selv syntetisere C-vitamin, og derfor er det svært at
drage konklusioner fra forsøg med C-vitamin i disse dyr. Mennesket udgør dog,
sammen med de øvrige primater og enkelte andre dyr, en undtagelse, idet det
ikke selv kan syntetisere C-vitamin, hvorfor tilførsel med kosten er essentiel.
Undersøgelser udført med mennesker, der har fået tilskud af C-vitamin,
har vist meget varierende resultater. Generelt ser høje doser C-vitamin dog
ikke ud til at forebygge kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft
eller at beskytte eller lindre forkølelse.
E-vitamin
E-vitamins egenskaber som antioxidant har givet anledning til hypoteser
om mulige gavnlige effekter på immunsystemet og i forhold til forebyggelse af
sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, øjensygdomme, sukkersyge og demenssygdomme.
Dyreforsøg har vist positive effekter af E-vitamintilskud i forhold til
sukkersygekomplikationer, kar- og
nervekomplikationer, immunsystemet samt i forhold til markører for Alzheimer’s sygdom. Disse effekter har dog ikke kunnet
observeres i interventionsstudier med mennesker. Der er således ikke observeret
en gavnlig effekt af tilskud af E-vitamin på kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Endeligt er der fundet modstridende resultater i forhold til demens.
Plantefenoler
Plantefenoler er gode antioxidanter i reagensglasforsøg, men deres
virkninger i levende organismer er usikre. Der er udført kostforsøg, som viser,
at plantefenoler har antioxidative effekter i
kroppen, men hvorvidt disse spiller en rolle for udviklingen af sygdomme er
endnu usikkert. Mange plantefenoler optages dårligt i kroppen og udskilles
hurtigt.
I dyreforsøg er der fundet forebyggende virkninger af plantefenoler på
kroniske sygdomme, men doserne i disse studier er så høje, at det ikke er
muligt at indtage dem gennem en almindelig kost.
Karotenoider
Karotenoider virker som
antioxidanter i planter, hvor de beskytter planterne mod sollys. Det er dog
endnu usikkert, om de har en effekt som antioxidanter hos mennesket.
Dyreforsøg tyder på, at beta-karoten kan
virke både forebyggende og fremmende på eksperimentel kræft i dyr. Især ser det
ud til, at beta-karoten kan fremme de skadelige
virkninger af cigaretrøg på lungerne. Dette er i overensstemmelse med, at store
studier med mennesker har fundet øget risiko for lungekræft hos rygere, som fik
tilskud af beta-karoten.
Selen
Mineralet selen er nødvendigt som byggesten i antioxidative enzymer, selvom det i sig selv ikke er en antioxidant. Dyreforsøg tyder på, at
selentilskud kan beskytte mod kræft, men der er tvivl om, hvorvidt dette
skyldes en antioxidativ mekanisme. Studier med
mennesker peger på, at selentilskud kan have en beskyttende effekt i forhold
til udviklingen af kræft hos personer, som indtager meget lidt selen med
kosten.
Fysisk
aktivitet
Ved fysisk belastning dannes frie radikaler i skeletmuskulaturen, og
derfor hører man til tider teorier om, at det er nødvendigt at indtage ekstra
antioxidanter ved fysisk aktivitet eller træning. Imidlertid findes der i
kroppen antioxidative systemer til at neutralisere de
frie radikaler, og der er ikke evidens for øget behov for antioxidanter ved
regelmæssig aktivitet eller træning.
Spiser man generelt en varieret kost, indtager tilstrækkelig med energi
og følger kostrådene, er der således ingen videnskabelig dokumentation for, at
man har behov for ekstra tilskud af antioxidanter ved regelmæssig træning.
Frugt og grønt
Frugt og grønt er rige på antioxidanter, og derfor er effekten af frugt
og grønt blevet vurderet i rapporten. I studier med mennesker har man fundet,
at et højt indtag af frugt og grønt reducerer blodtrykket og forbedrer
koncentrationen af fedtstofferne i blodet. Der er endvidere publiceret en række
store studier, hvor man i en udvalgt befolkningsgruppe har registreret indtaget
af frugt og grønt og sammenholdt det med udviklingen af sygdomme. Disse studier
har generelt vist en nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme og en række
kræftsygdomme hos personer med et relativt højt indtag af frugt og grønt.
Der ser således ud til, at være en gavnlig effekt på en række sygdomme
ved et højt indtag af frugt og grønt. Det konkluderes dog i rapporten, at
årsagen hertil på nuværende tidspunkt er usikker, og der er ikke et sikkert
holdepunkt for, at effekten skyldes antioxidanter. Frugt og grønt indeholder
også en række andre gavnlige stoffer, og det er en vigtig konklusion, at frugt
og grønt ikke blot kan erstattes af kosttilskud med antioxidanter.
Risici ved
høje doser
Studier med mennesker har ved en samlet vurdering vist en øget total
dødelighed ved tilskud af E-vitamin og beta-karoten og øget dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungekræft ved tilskud af beta-karoten. Derudover tyder det på, at store doser af
E-vitamin øger blødningstiden, hvilket er
problematisk i forhold til operation. Samtidig ser E-vitamintilskud ud til at
påvirke vigtige leverenzymer, og dette kan spille en rolle i forhold til
nedbrydning af lægemidler. Af disse årsager frarådes det at indtage store doser
E-vitamin og beta-karoten.
Anbefalinger
Det kan ikke anbefales at indtage større doser af
vitaminantioxidanterne eller af ikke-vitaminantioxidanterne end det anbefalede
daglige indtag.
På grund af mulige bivirkninger frarådes indtagelse af kosttilskud med
store doser af E-vitamin eller beta-karoten.
Kostkomponenter i frugt og grønt ser ud til at nedsætte risikoen for en
række sygdomme og det anbefales derfor at indtage øgede mængder af disse.
Ved intens træning kombineret med lavt energiindtag er det svært at få
dækket behovet for antioxidanter, men der er ikke belæg for at anbefale
kosttilskud med større doser end det dagligt anbefalede indtag.
Kilde: (1)
Konklusion på
rapporten
I rapporten konkluderes det, at det ikke kan udelukkes, at et øget
selenindtag kan være gavnligt for personer med lavt indtag af selen fra kosten.
Derudover er der ikke videnskabeligt belæg for, at et højt indtag af
antioxidanterne C-vitamin og E-vitamin i form af kosttilskud nedsætter risikoen
for sygdomme. Endvidere synes der ikke at være belæg for, at tilskud af
ikke-vitaminantioxidanter, som polyfenoler og karotenoider, kan nedsætte risikoen for sygdom. Endelig
frarådes indtagelse af høje doser af E-vitamin og beta-karoten fra kosttilskud. Baggrunden er, at videnskabelige undersøgelser tyder på en
række skadelige bivirkninger ved tilskud af høje doser E-vitamin og beta-karoten.
Påstandene om, at det er nødvendigt at spise tilskud af antioxidanter
for at reducere risikoen for sygdomme er således ikke videnskabeligt
underbygget. I stedet må det anbefales at følge de otte kostråd, hvilket blandt
andet indebærer at spise minimum 6 stykker frugt og grønt om dagen, spise en
kost, som er varieret og rig på kostfibre samt at motionere dagligt.
Lignende artikel vil blive bragt i Motions- og Ernæringsrådets Nyhedsbrev nr. 3. 2006.
Referencer
1. Skibsted LH, Dragsted LO, Dyerberg J, Hansen HS, Kiens B,
Ovesen L, Tjønneland A. Antioxidanter og helbred. Publ. nr. 1. Søborg: Motions- og Ernæringsrådet,
2006.
2. Nordic Nutrition Recommendations 2004. 4th edition. Nord 2004;13.
København: Nordisk Ministerråd. 2004.
3. Danskernes kostvaner 2000-2002, Hovedresultater. København: Danmarks
Fødevareforskning, 2005.
|
