Funktionelle fødevarer

Anne Meyer, BioProcess Engineering, Instituttet for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet, am@kt.dtu.dk

Funktionelle fødevarer, eller ”functional foods”, betegner fødevareprodukter og drikke-varer, der kan frembringe en positiv sundhedsmæssig effekt, der overgår effekten af de næringsstoffer, produktet indeholder1,2.  Lidt mere specifikt bruges betegnelsen især om fødevarer og drikkevarer, som er en del af den daglige kost, men hvor det enkelte produkt giver en bestemt sundhedsmæssig effekt, fordi det indeholder en eller flere fysiologisk gavnlige komponenter.  Den sundhedsmæssige effekt betyder i denne sammenhæng sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende, lindrende eller eventuelt endda helbredende. Som det diskuteres nedenfor indebærer definitionen, at fødevaren er rettet mod fysiologiske reaktioner eller funktioner, som relaterer til øget sundhed og/eller til reduktion af risikoen for sygdom. Begrebet blev oprindeligt udviklet i Japan i 1980’erne, og i 1990’erne voksede udviklingen og udbuddet af denne type varer i USA,  samtidig med, at begrebet funktionelle fødevarer blev specifikt defineret i Europa.

Fastlæggelse af begrebet funktionelle fødevarer

På Europæisk plan1 er det blevet fastlagt, at tre af de allervigtigste grundsten, der gælder for funktionelle fødevarer er, at 1) funktionelle fødevareprodukter skal være rigtige fødevarer eller drikkevarer. Dvs. piller eller ekstrakter, som naturlægemidler eller kosttilskud, regnes ikke som funktionelle fødevarer;  2) de funktionelle fødevarer/drikkevarer skal have en dokumenteret virkning, når de indtages i mængder, der vurderes som realistiske i et normalt kostmønster; 3) de fysiologisk gavnlige virkninger skal være veldokumenterede. (se Box 1).

Internationalt

På det internationale fødevaremarked er funktionelle fødevarer den hurtigst voksende produktkategori indenfor fødevaresektoren3. Globalt set er denne kategori af fødevarer de seneste år vokset med 15-20 % årligt og med denne vækstrate bliver det estimerede globale økonomiske volumen for funktionelle fødevarer i 2006 på ca. 750-800 mia kr.3  Heraf udgør det amerikanske marked ca. 250 mia kr.4  I april i år blev en top 10 liste over trends for funktionelle fødevareprodukter i USA offentliggjort4 og hovedpunkterne på denne top 10 liste er summeret i Box 2.  Kort fortalt er de væsentligste nye tendenser på listen følgende:  Fødevarer med færre kalorier; fødevarer med flere forskellige gavnlige effekter; blodsukker management, convenience og snack foods, og  - som noget meget nyt – nummer ét på listen: sygdoms-risikoreducerende produkter til børn.   I øvrigt er såkaldt ”food-avoidance behavior”, altså udeladelse af visse fødevareprodukter eller -elementer, der f.eks. indeholder stivelse, farvestoffer, gensplejsede ingredienser, nitrit/nitrat - fra den daglige kost igen på mode i USA.4

Tydeligvis går den internationale udvikling således hurtigt, idet både den samlede mængde af produkter og de effekter produkterne rettes mod øges.

Situationen og lovgivningen i Danmark

Samtidig med, at udbuddet af funktionelle fødevarer stiger eksplosivt i andre lande, viser en global undersøgelse vedrørende forbrug og forbrugerholdninger til funktionelle fødevarer foretaget af firmaet ACNielsen i 20055, at danskerne placerer sig øverst på listen over forbrugere, der aldrig har købt eller hørt om funktionelle fødevarer!

Ifølge ACNielsen indikerer denne placering at danske forbrugere mangler kendskab og tilgængelighed til funktionelle fødevarer, eller at de danske forbrugere slet og ret ikke tror på de sundhedsrelaterede egenskaber som funktionelle fødevarer tilbyder5. 

Ifølge dansk levnedsmiddellovgivning må fødevarers eventuelle ernæringsmæssige effekter ikke anprises.  Det betyder blandt andet, at et produkt ikke må markedsføres med det prædikat, at det kan lindre eller forebygge sygdom.  I Danmark kan man dog ikke forbyde markedsføring af nye fødevarer, som har dokumenterede, helbredsgavnlige egenskaber, men de må ikke sundhedsanprises, undtagen, hvis det fremgår tydeligt, hvilke grupper produktet er egnet til.  Indenfor de seneste år er der således markedsført forskellige nye funktionelle fødevareprodukter i Danmark, men introduktionen og markedsføringen af de funktionelle fødevareprodukter herhjemme, og især deres mulige sundhedsgavnlige effekter, er dæmpet i forhold til, hvad man ser i andre europæiske lande og i USA.

I maj 2006 udtalte familie- og forbrugerminister Lars Barfoed imidlertid, at han ville bakke op om et kompromisforslag lagt frem i EU vedrørende sundhedsanprisninger for fødevarer3.  Selvom det i den forbindelse blev fremført i pressen3 at ”I de kommende to-tre uger vil EU med al sandsynlighed vedtage en lov, der vil bryde med de restriktive danske regler og give virksomhederne lov til at reklamere for sundhedsfremmende egenskaber i f.eks. yoghurt, brød og læskedrikke” er sagen, at forslaget stadig ikke - medio september 2006 – er blevet vedtaget.    

Funktionelle fødevarer som mål for forskning og udvikling

I lande som Sverige og Finland har myndighederne i de seneste år fokuseret stærkt på de nye funktionelle fødevarer og har investeret betydelige forskningsmidler på området.  I slutningen af oktober 2003 godkendtes det feks i Sverige, at ProViva frugtdrikke må sundhedsanprises for deres probiotiske effekter.  Disse probiotiske effekter inkluderer gavnlige virkninger på tarmfloraens sammensætning og stimulering af tarmslimhindens forsvarsmekanismer mod infektion. Tilladelsen repræsenterede den første produktspecifikke sundhedsanprisning af fødevarer i et andet land end Japan.

Udsigten til at producere fødevarer med forbedrede ernæringsfunktionelle kvaliteter er også blevet en vigtig motivationsfaktor i store dele af levnedsmiddelindustrien og indenfor den levnedsmiddelteknologiske forskning her i Danmark. Et par af Danmarks store ingrediensvirksomheder er gået forrest i den internationale udvikling af funktionelle ingredienser til det globale marked.  En forskningsdirektør fra en af disse virksomheder udtrykte for nylig, at han anser funktionelle fødevarer – med dokumenterede sundhedsfremmende og endog sygdomsforebyggende effekter - som en vigtig del af et sundhedssystem der satser på forebyggende snarere end behandlende strategier overfor livsstilssygdomme som fedme og relaterede komplikationer.6 

Funktionelle fødevarer i praksis

Netop fordi functional foods konceptet er funktionsdefineret, inkluderer funktionelle fødevarer en lang række forskelligartede fødevarer og ingredienser, der har / kan have forskellige sundhedsfremmende virkninger1,7. I praksis er det ofte tilstedeværelsen af specifikke komponenter, måske endda blot øgede mængder af en enkelt ingrediens i fødevaren, som gør udslaget.  Det er derfor fristende blot at berige fødevarer med det pågældende stof, hvilket calcium-beriget appelsinjuice er et eksempel på.  Funktionelle fødevarer kan derfor være produkter, hvor enten specifikke komponenter er blevet tilsat eller, hvor deres niveau er forøget, eller bevaret, ved hjælp af traditionel avl, kemisk eller bioteknologisk modifikation eller via særlige forarbejdningsteknikker. Alternativt kan en funktionel fødevare naturligvis også være et produkt, hvor særlige, uønskede, sundhedsskadelige komponenter er blevet fjernet (Box 3). 

Dokumentation af de funktionelle, fysiologiske effekter

Mange af de eventuelle positive effekter på velvære og sundhed er vanskelige at håndtere videnskabeligt, især fordi det er svært at afgøre, hvilke måleparametre, der definerer positiv sundhed. Derudover skal der omfattende beviser til, for at fastslå, at effekten er sikker.  Når det drejer sig om forebyggelse af livsstilssygdomme, som dels kan være multifaktorielle, dels opbygges over lang tid, er bevisbyrden således både vanskelig og ressourcekrævende. For at den relevante sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende effekt af en funktionel fødevare skal være bevist, skal der foreligge resultater fra klinisk kontrollerede forsøg på en passende stor gruppe mennesker. Det vil sige, at der skal være gennemført større, randomiserede, kontrollerede interventions studier på mennesker. Disse forsøg skal derudover være bakket op af epidemiologiske studier og effektstudier8,9.  Det er først når der foreligger tilstrækkelig overbevisende data for en effekt, at den pågældende fødevare må anprises at have en specifik helbredsgavnlig virkning8.  En funktionel fødevare behøver ikke nødvendigvis at udøve en positiv effekt hos alle dem, som indtager det pågældende produkt. Der arbejdes nu – både i USA og Europa - intenst med at målrette produkter til specielle grupper i befolkningen, f.eks. produkter designet til ældre, til aktive sportsfolk, og til kvinder.  Forskere tilknyttet ILSI Europe mener endda, at det i en ikke alt for uoverskuelig fremtid kan komponeres funktionelle fødevarer og dertil hørende særligt sammensatte kostplaner, som matcher individuelle biokemiske behov, som er defineret delvist udfra genetiske markører1,7. Fokuseringen på, hvordan livsstilssygdomme kan undgås via kostvalget, har dog afsløret at der mangler signifikant viden om, hvordan menneskekroppen reagerer på komponenter i kosten, herunder især de elementer, som epidemiologiske undersøgelser viser, kan tænkes at have sundhedsfremmende effekter.  Samtidig er der med genom-æraen tilvejebragt nye bioteknologiske metoder, som giver nye muligheder for at undersøge disse effekter på gen-niveau.  Ligeså vigtigt er det, at den nye bioteknologiske viden på avanceret brug af enzymer og mikroorganismer, byder på nye muligheder for at målrette fremstillingen af fødevarer, så de indeholder mest muligt af sundhedsfremmende ingredienser.  I mange  tilfælde kan det kun lade sig gøre at undersøge effekterne af  bestemte ingredienser, f.eks. specifikke strukturer af kostfibre eller ”prebiotika”, hvis disse fremstilles vha. bioteknologiske metoder, fordi det kun via disse metoder er muligt at målrette produktionen så stoffernes molekylære struktur er helt ens (”prebiotika” er ufordøjelige kulhydratstrukturer, som udøver en gavnlig effekt på tarmfloraens sammensætning; en positiv sammensætning af tarmfloraens menes at kunne udøve en gavnlig effekt på immunsystemet).  

Sundhedsfremmende fysiologiske virkninger

I forbindelse med udviklingen af funktionelle fødevarer har fastlæggelsen af kostkomponenters påvirkning af forskellige fysiologiske processer hidtil særligt fokuseret på spædbørns optimale vækst og udvikling, diabetesforebyggelse, maximalt immunforsvar, forsvar mod oxidativt stress, dæmpning af aldringsprocesser, gavnlig påvirkning af blodtryk, hjerte-kar sygdomme, energiomsætning og fedme-forebyggelse, fordøjelseskanalens, især tarmens optimale funktion, specielle fysiske præstationer, herunder sportsernæring, og senest intellektuelle evner og neurologiske responsmønstre7  (se Box 4).  Især gavnlige effekter på fordøjelsen, herunder tarmfloraens betydning for immunforsvaret, er der stadigt stigende fokus på.   

Flere traditionelle fødevarer indeholder sundhedsgavnlige stoffer

Funktionelle fødevarer spænder fra produkter, der på forskellig måde er beriget med udvalgte stoffer til fødevarer og drikkevarer, som fra naturens hånd indeholder store mængder af særlige, gavnlige komponenter. Havrebaserede produkter, visse fermenterede mejeriprodukter, fede fisk, rødvin og løg og andre frugter og grøntsager er eksempler på traditionelle produkter, som er naturligt rige på potentielt gavnlige komponenter, og som derfor principielt kan anses som mulige funktionelle fødevarer (lovgivningen er dog særdeles kompliceret på dette punkt, idet novel food forordningen og forordningen vedr. berigelse udelukkende regulerer nye fødevareprodukter, hvorfor traditionelle fødevarer ikke defineres som ”funktionelle”).  Også produkter som hvidløg, grøn the og soja samt andre planteprodukter, som ikke traditionelt indgår i dansk fødevarefremstilling, har vist sig at have mulige helbredsgavnlige virkninger. Havre og havreprodukter er rige på plantecellevægs polymeren -glucan, som via sin effekt som en stærkt kvældende kostfiber, der indvirker på galdesyreudskillelsen, kan nedsætte kolesterolniveauet i blodet.  Visse fermenterede mejeriprodukter menes at kunne udøve en gunstig indflydelse på tarmfloraens sammensætning.  Det er også vist, at visse peptider, der er dannet i surmælksprodukter som ylette, cultura og A38 , kan have blodtrykssænkende egenskaber, idet disse peptider hæmmer dannelsen af angiotensin II, som har en kar-sammentrækkende effekt. Unilever lancerede netop i sommeren 2005 en blodtrykssænkende mælkebaseret drik i Portugal, hvor effekten af drikken skyldes sekvensen Lys-Val-Leu-Pro-Val-Pro-Gln i et peptid produceret af Lactobacillus helveticus CP790.10   Fisk indeholder langkædede, polyumættede n-3 fedtsyrer, især eicosapentaensyre (20:5, n-3, EPA) og docosahexaensyre (22:6, n-3, DHA), som blandt andet kan lindre visse gigtsymptomer foruden at påvirke blodkredsløbet så risikoen for udvikling af visse hjertekar-sygdomme reduceres og risikoen for nye hjertetilfælde efter hjerteinfarkt nedsættes11.  Løg indeholder store mængder antioxidative quercetin-glucosider, som i epidemiologiske studier er vist at korrelere til en nedsat risiko for kredsløbssygdomme. Rødvin indeholder også en række antioxidative, polyphenoliske plantephenoler, som menes at være årsagen til, at de, der jævnligt drikker rødvin, f.eks. indbyggerne i visse dele af Frankrig, har nedsat risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. Desuden har der været meget omtale af stoffet resveratrol i rødvin, idet der i sensommeren 2003, blev offentliggjort undersøgelser, der påviste at resveratrol havde en livsforlængende effekt på almindelige bagegær celler12.  Opdagelsen af denne effekt har bevirket, at resveratrol er blevet kaldt et ”mirakelstof”, idet resultaterne er blevet tolket derhen, at jævnlig indtagelse af rødvin kan være livsforlængende. 

Nye, designede produkter markedsføres allerede i Danmark

Jagten på specifikke sundhedsfremmende, probiotiske mikroorganismer, dvs. bakterier, der har gavnlige effekter i tarmen og på immunsystemer, er intens, og man kan allerede købe flere forskellige typer produkter, som er udviklet med henblik på at udøve helbredsgavnlige effekter. De tidligere omtalte ProViva frugtdrikke fremstilles af Skånemejerier i Sverige, og visse af disse produkter er også i handelen herhjemme. ProViva produkterne indeholder en udvalgt Lactobacillus plantarum stamme, som kan medvirke til at hæmme uønskede bakterier i tarmen, hindre malabsorbtion og dermed forbedre fordøjelsen.  Den pågældende L. plantarum stamme har endvidere vist sig at kunne virke decideret lindrende og sygdomsforebyggende på en række tarmsygdomme..13  Som allerede nævnt, er de sundhedsfremmende egenskaber af ProViva produkterne blevet særligt anerkendt til produktspecifik anprisning i Sverige.  I efteråret 2003 blev ”Actimel” drikkeyoghurt introduceret på det danske marked.  Dette produkt er udviklet som et funktionelt fødevareprodukt med immunforsvarsaktiverende virkninger.  Produktet indeholder en Lactobacillus casei stamme, L. casei DN114-0001, der passerer levende gennem mave og tolvfingertarm, og som påstås  at kunne udøve positive effekter på tarmfloraens sammensætning og at påvirke visse enzymers aktivitet i tarmen14.  Der har dog været en del debat om produktets sundhedsmæssige egenskaber, da det også indeholder betydelige mængder sukker.  Becel Proactiv margarine er et andet funktionelt fødevareprodukt, man kan købe i Danmark.  Becel margarine indeholder plantesteroler, som har en veldokumenteret kolesterolsænkende effekt, også i de doser, som indtages ved normalt forbrug af Becel margarinen.  Herhjemme har der udover sagsanlæg om ulovlig markedsføring været en del debat om produktets sygdoms forebyggende effekter.  Således har blandt andet Ernæringsrådet tidligt undsagt produktets sygdomsforebyggende egenskaber, idet de fremfører, at der ikke findes nogen dokumentation for, at nedsættelsen af blodets kolesterol i sig selv forebygger hjertekarsygdom.15  Senest har Kohberg Brød udviklet og markedsført brød med omega-3 fedtsyrer uden at kunne fortælle forbrugerne de potentielle sundhedsmæssige fordele ved berigelse med omega-3 fedtsyrer.  Et andet produkt, hvor markedsføringen i Danmark er initieret i sensommeren 2006, er de nye ”Vie-shots” fra Knorr / Unilever. ”Vie-shots” er fremstillet ud fra koncentreret frugt- og grøntsagsjuice og puré, og i markedsføringen påstås det, at indtagelse af ét shot på 100 ml giver en ”dobbeltportion” af frugt og grønt, dvs. svarende til 200 g. I midten af September 2006 har Forbrugerrådet dog anmeldt markedsføringen af ”Vie-shots” til Fødevareregion Øst, som er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt budskabet om, at de 100 ml af produktet ”Vie” ernæringsmæssigt svarer til 200 g frugt er vildledende markedsføring.16

Fremtidsperspektiver

På trods af, at det ikke i Danmark er tilladt at markedsføre sundhedsgavnlige effekter af fødevarer, er der næppe tvivl om, at funktionelle fødevarer er kommet for at blive, også på det danske marked. Det er dog langtfra sikkert, at denne type produkter opnår generel accept eller popularitet i alle grene af den danske befolkning.  Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at funktionelle fødevareprodukter på verdensmarkedet stadig øges, og at de funktioner og effekter produkterne er rettet mod hele tiden øges.  Muligheden eller ønsket om at udvikle nye funktionelle fødevarer har i mange tilfælde givet en ny vinkel på ernæringsforskningen.  Set fra en mere teknologisk vinkel er det en vision at innovativ produktion af veldokumenterede sunde levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser bliver et dansk styrkeområde, som udover at være en økonomisk force, også kan gavne danske forbrugere ved bl.a. at gøre sundhedsfremmende, funktionelle fødevarer en naturlig del af hverdagskosten.

Referencer

1. Ashwell M.  Concepts of functional foods, ILSI Europe Concise Monograph series, ILSI Press, Brussels, Belgium, 2002.

2. Hasler C.M., Bloch A.S., Thomson C.A. Position of the American Dietetic Association: Functional Foods, J Am Diet Assoc, 104: 814-826, 2004.

3. Artiklen ”EU-lov giver gennembrud til funktionelle fødevarer”, Ingeniøren 5. maj 2006.

4. Sloan A.E. Top 10 functional food trends, Food Technol. 60(4): 22-40, 2006.

5. ACNielsen pressemeddelelse “Online Consumer Opinion Survey 2005”: http://dk.acnielsen.com/news/20051128.shtml.  Downloaded 16. september 2006.

6. Olesen P. ”Funktionelle fødevarer, ja tak”, Ingeniøren, 3] s. 12, 22. september 2006

7. Diplock A.T., Aggett P.J., Ashwell M., Bornet F., Fern E.B., Roberfroid M.B. Scientific concepts of functional foods in Europe: Consensus document.  British Journal of Nutrition 81(suppl.):S1-S27, 1999.

8.  European Commission, Directorate General.  Draft proposal for regulation of the European Parliament and of the Council on Nutrition, Functional and Health claims mad on foods. European Commission, Bruxelles, Belgium, Working Document 1832/2002, 2002.

9. Codex Alimentarius Commission.  Proposed draft guidelines for use of health and nutriton claims. FAO/WHO, Rome, Italy, Alinorm 03/22, 2002.

10. Product information  pro-activ blood pressure milk drink.  July 2005 http://www.florahearts.co.uk/healthcareprofessional/Peptides/Peptides%20Monograph.pdf#search=%22Unilever%20Lactobacillus%20helveticus%22  Downloaded 22. september 2006.

11. GISSI-Prevenzione Investigators. Dietary supplementation with n-3 polyunsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial infarction: results of the GISSI-prevenzione trial. The Lancet 354:447-455, 1999.

12. Howitz K T, Bitterman K J, Cohen H Y, Lamming D W, Lavu S, Wood J G, Zipkin R E, Chung P, Kisielewski A, Zhang L-L, Scherer B, Sinclair D A. Small molecule activators of sirtuins extend Saccharomyces cerevisiae lifespan. Nature 425 (Sept. 11):191-196, 2003.

13. http://www.proviva.com.  Downloaded 3. november 2003.

14. Guerin-Danan C, Chabanet C, Pedone C, Popot F, Veissade P, Bouley, Szylit O, Andrieux C. Milk fermented with yogurt cultures and Lactobacillus casei compared with yoghurt and gelled milk: influence on intestinal flora in healthy infants. Am. J. Clin. Nutr. 67:111-117, 1998.

15. Ugebrevet Meals, nr. 48, 2002, http://www.meals.dk, downloaded 4. november 2003.

16. Forbrugerrådets anmeldelse af Knorr ”Vie” til Fødevareregion Øst for annonce d. 7. september 2006 i MetroExpress; http://www.forbrugerraadet.dk/breve/alle/brev208/brev/, downloaded 22. september 2006.