Funktionelle
fødevarer, eller ”functional foods”,
betegner fødevareprodukter og drikke-varer, der kan frembringe en positiv
sundhedsmæssig effekt, der overgår effekten af de næringsstoffer, produktet
indeholder1,2. Lidt mere specifikt
bruges betegnelsen især om fødevarer og drikkevarer, som er en del af den
daglige kost, men hvor det enkelte produkt giver en bestemt sundhedsmæssig
effekt, fordi det indeholder en eller flere fysiologisk gavnlige
komponenter. Den sundhedsmæssige effekt
betyder i denne sammenhæng sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende, lindrende
eller eventuelt endda helbredende. Som det diskuteres nedenfor indebærer
definitionen, at fødevaren er rettet mod fysiologiske reaktioner eller
funktioner, som relaterer til øget sundhed og/eller til reduktion af risikoen
for sygdom. Begrebet blev oprindeligt udviklet i Japan i 1980’erne, og i
1990’erne voksede udviklingen og udbuddet af denne type varer i USA, samtidig med, at
begrebet funktionelle fødevarer blev specifikt defineret i Europa.
Fastlæggelse
af begrebet funktionelle fødevarer
Box 1: Hovedpunkter:
Definition og effekt af funktionelle fødevarer
|
En funktionel
fødevare er et levnedsmiddelprodukt eller en drikkevare, ikke en pille eller
anden form for ekstrakt eller kosttilskud
De gavnlige
fysiologiske effekter af produktet overstiger almindelige effekter af
næringsstoffer og kan forbedre velværet, sundhedstilstanden og/eller reducere
risikoen for sygdom
Funktionelle
fødevarer skal kunne udøve en gavnlig virkning når de indtages som en del af et
almindeligt kostmønster
De
fysiologiske effekter skal være tilstrækkeligt dokumenteret |
På Europæisk plan1 er det blevet fastlagt, at tre af de allervigtigste
grundsten, der gælder for funktionelle fødevarer er, at 1) funktionelle
fødevareprodukter skal være rigtige fødevarer eller drikkevarer. Dvs. piller
eller ekstrakter, som naturlægemidler eller kosttilskud, regnes ikke som
funktionelle fødevarer; 2) de funktionelle fødevarer/drikkevarer skal have en
dokumenteret virkning, når de indtages i mængder, der vurderes som realistiske
i et normalt kostmønster; 3) de fysiologisk gavnlige virkninger skal være
veldokumenterede. (se Box 1).
Internationalt
På det internationale fødevaremarked er funktionelle fødevarer den
hurtigst voksende produktkategori indenfor fødevaresektoren3. Globalt set er
denne kategori af fødevarer de seneste år vokset med 15-20 % årligt og med
denne vækstrate bliver det estimerede globale økonomiske volumen for
funktionelle fødevarer i 2006 på ca. 750-800 mia kr.3 Heraf udgør det
amerikanske marked ca. 250 mia kr.4 I april i år blev en top 10 liste over trends
for funktionelle fødevareprodukter i USA offentliggjort4 og hovedpunkterne på
denne top 10 liste er summeret i Box 2. Kort fortalt er de væsentligste nye tendenser
på listen følgende: Fødevarer med færre kalorier; fødevarer med flere forskellige
gavnlige effekter; blodsukker management, convenience og snack foods, og - som noget meget nyt – nummer ét på listen: sygdoms-risikoreducerende
produkter til børn. I øvrigt er såkaldt
”food-avoidance behavior”,
altså udeladelse af visse fødevareprodukter eller -elementer, der f.eks.
indeholder stivelse, farvestoffer, gensplejsede ingredienser, nitrit/nitrat -
fra den daglige kost igen på mode i USA.4
Box 2: Sammendrag af ”Top
10” tendenser 2006 indenfor funktionelle fødevarer i USA4 |
1. Produkter
rettet mod børn
Reduktion af
fedt, kalorier, sukker, salt; sojabaserede produkter
Målrettet
mod fedmeforebyggelse og type 2 diabetes og hjertesygdom |
2. Lav-kalorieprodukter “100 kalorie produkter” ”100 kalorie
snacks”
Små
portionsstørrelser, light versioner af snacks og desserter
!
Fedmeforebyggelse |
3. Fytokemikalier, antioxidanter
Frugt og
grønt produkter, juiceprodukter
Forebyggelse
af velfærdssygdomme |
4.
Multi-gavnlige produkter
Hypertension, hjertekarsygdom, overvægt, cancer
cholesterol, f.eks. opløselige fibre sammen med plantesteroler |
5. Sunde
fedtstoffer
n-3
fedtsyrer, lavt mættet fedt, lavt transfedt
Cholesterolreduktion |
6. Produkter
rettet mod “det grå guld” / ældre
Gigt / osteoporose, fordøjelse (halsbrand), synet, gavnlig
tarmflora |
7. Glycæmisk index, fuldkorn, - gluten
Blodsukker-management:
Diabetesforebyggelse, appetitkontrol
Gluten-fri varer eksploderet i 2005 i USA, USA markedet er på $ 400 mio. |
8. Naturlige
løsninger
Økologiske
varer, vegetarisme
Undgå
kunstige farvestoffer, GMO mv. |
9.
Performance
Sportsdrikke, single-shots med vitaminer og ekstra protein
Øget
præstationsevne, energi-boost |
10. Sulten
og sund for sjov
Diæt slik, chokoladebar med flavonol og sterolestre
Fedmeforebyggelse,
øget indtag af visse gavnlige stoffer |
Tydeligvis går den internationale udvikling således hurtigt, idet både
den samlede mængde af produkter og de effekter produkterne rettes mod øges.
Situationen og
lovgivningen i Danmark
Samtidig med, at udbuddet af funktionelle fødevarer stiger eksplosivt i
andre lande, viser en global undersøgelse vedrørende forbrug og
forbrugerholdninger til funktionelle fødevarer foretaget af firmaet ACNielsen i 20055, at danskerne
placerer sig øverst på listen over forbrugere, der aldrig har købt eller hørt
om funktionelle fødevarer!
Ifølge ACNielsen indikerer denne placering at
danske forbrugere mangler kendskab og tilgængelighed til funktionelle
fødevarer, eller at de danske forbrugere slet og ret ikke tror på de
sundhedsrelaterede egenskaber som funktionelle fødevarer tilbyder5.
Ifølge dansk levnedsmiddellovgivning må fødevarers eventuelle
ernæringsmæssige effekter ikke anprises. Det betyder blandt andet, at et produkt ikke må markedsføres med det
prædikat, at det kan lindre eller forebygge sygdom. I Danmark kan man dog ikke forbyde
markedsføring af nye fødevarer, som har dokumenterede, helbredsgavnlige
egenskaber, men de må ikke sundhedsanprises, undtagen, hvis det fremgår
tydeligt, hvilke grupper produktet er egnet til. Indenfor de seneste år er der således
markedsført forskellige nye funktionelle fødevareprodukter i Danmark, men
introduktionen og markedsføringen af de funktionelle fødevareprodukter
herhjemme, og især deres mulige sundhedsgavnlige effekter, er dæmpet i forhold
til, hvad man ser i andre europæiske lande og i USA.
I maj 2006 udtalte familie- og forbrugerminister Lars Barfoed
imidlertid, at han ville bakke op om et kompromisforslag lagt frem i EU
vedrørende sundhedsanprisninger for fødevarer3. Selvom det i den forbindelse blev fremført i pressen3 at ”I de kommende
to-tre uger vil EU med al sandsynlighed vedtage en lov, der vil bryde med de
restriktive danske regler og give virksomhederne lov til at reklamere for
sundhedsfremmende egenskaber i f.eks. yoghurt, brød og læskedrikke” er sagen,
at forslaget stadig ikke - medio september 2006 – er blevet vedtaget.
Funktionelle
fødevarer som mål for forskning og udvikling
I lande som Sverige og Finland har myndighederne i de seneste år
fokuseret stærkt på de nye funktionelle fødevarer og har investeret betydelige
forskningsmidler på området. I
slutningen af oktober 2003 godkendtes det feks i
Sverige, at ProViva frugtdrikke må sundhedsanprises
for deres probiotiske effekter. Disse
probiotiske effekter inkluderer gavnlige virkninger på tarmfloraens
sammensætning og stimulering af tarmslimhindens forsvarsmekanismer mod infektion.
Tilladelsen repræsenterede den første produktspecifikke sundhedsanprisning af
fødevarer i et andet land end Japan.
Udsigten til at producere fødevarer med forbedrede
ernæringsfunktionelle kvaliteter er også blevet en vigtig motivationsfaktor i
store dele af levnedsmiddelindustrien og indenfor den levnedsmiddelteknologiske
forskning her i Danmark. Et par af Danmarks store ingrediensvirksomheder er
gået forrest i den internationale udvikling af funktionelle ingredienser til
det globale marked. En
forskningsdirektør fra en af disse virksomheder udtrykte for nylig, at han
anser funktionelle fødevarer – med dokumenterede sundhedsfremmende og endog
sygdomsforebyggende effekter - som en vigtig del af et sundhedssystem der
satser på forebyggende snarere end behandlende strategier overfor
livsstilssygdomme som fedme og relaterede komplikationer.6
Funktionelle
fødevarer i praksis
Netop fordi functional foods konceptet er funktionsdefineret, inkluderer funktionelle fødevarer en lang
række forskelligartede fødevarer og ingredienser, der har / kan have
forskellige sundhedsfremmende virkninger1,7. I praksis er det ofte
tilstedeværelsen af specifikke komponenter, måske endda blot øgede mængder af
en enkelt ingrediens i fødevaren, som gør udslaget. Det er derfor fristende blot at berige
fødevarer med det pågældende stof, hvilket calcium-beriget appelsinjuice er et
eksempel på. Funktionelle fødevarer kan
derfor være produkter, hvor enten specifikke komponenter er blevet tilsat
eller, hvor deres niveau er forøget, eller bevaret, ved hjælp af traditionel
avl, kemisk eller bioteknologisk modifikation eller via særlige
forarbejdningsteknikker. Alternativt kan en funktionel fødevare naturligvis
også være et produkt, hvor særlige, uønskede, sundhedsskadelige komponenter er
blevet fjernet (Box 3).
Dokumentation
af de funktionelle, fysiologiske effekter
Mange af de eventuelle positive effekter på velvære og sundhed er
vanskelige at håndtere videnskabeligt, især fordi det er svært at afgøre,
hvilke måleparametre, der definerer positiv sundhed. Derudover skal der
omfattende beviser til, for at fastslå, at effekten er sikker. Når det drejer sig om forebyggelse af
livsstilssygdomme, som dels kan være multifaktorielle,
dels opbygges over lang tid, er bevisbyrden således både vanskelig og
ressourcekrævende. For at den relevante sundhedsfremmende eller
sygdomsforebyggende effekt af en funktionel fødevare skal være bevist, skal der
foreligge resultater fra klinisk kontrollerede forsøg på en passende stor
gruppe mennesker. Det vil sige, at der skal være gennemført større, randomiserede, kontrollerede interventions studier på
mennesker. Disse forsøg skal derudover være bakket op af epidemiologiske
studier og effektstudier8,9. Det er
først når der foreligger tilstrækkelig overbevisende data for en effekt, at den
pågældende fødevare må anprises at have en specifik helbredsgavnlig
virkning8. En funktionel fødevare
behøver ikke nødvendigvis at udøve en positiv effekt hos alle dem, som indtager
det pågældende produkt. Der arbejdes nu – både i USA og Europa - intenst med at
målrette produkter til specielle grupper i befolkningen, f.eks. produkter
designet til ældre, til aktive sportsfolk, og til kvinder. Forskere tilknyttet ILSI Europe mener endda, at det i en ikke alt for uoverskuelig fremtid kan komponeres funktionelle
fødevarer og dertil hørende særligt sammensatte kostplaner, som matcher
individuelle biokemiske behov, som er defineret delvist udfra genetiske markører1,7. Fokuseringen på, hvordan livsstilssygdomme kan undgås
via kostvalget, har dog afsløret at der mangler signifikant viden om, hvordan
menneskekroppen reagerer på komponenter i kosten, herunder især de elementer,
som epidemiologiske undersøgelser viser, kan tænkes at have sundhedsfremmende
effekter. Samtidig er der med genom-æraen tilvejebragt nye bioteknologiske metoder, som
giver nye muligheder for at undersøge disse effekter på gen-niveau. Ligeså vigtigt er det, at den nye
bioteknologiske viden på avanceret brug af enzymer og mikroorganismer, byder på
nye muligheder for at målrette fremstillingen af fødevarer, så de indeholder
mest muligt af sundhedsfremmende ingredienser. I mange tilfælde kan det kun lade sig gøre at undersøge effekterne
af bestemte ingredienser, f.eks.
specifikke strukturer af kostfibre eller ”prebiotika”,
hvis disse fremstilles vha. bioteknologiske metoder, fordi det kun via disse
metoder er muligt at målrette produktionen så stoffernes molekylære struktur er
helt ens (”prebiotika” er ufordøjelige
kulhydratstrukturer, som udøver en gavnlig effekt på tarmfloraens sammensætning;
en positiv sammensætning af tarmfloraens menes at kunne udøve en gavnlig effekt
på immunsystemet).
Sundhedsfremmende
fysiologiske virkninger
Box 3.
Funktionelle fødevarer i praksis (summeret fra ILSI’s Europæiske konsensusdokumenter1,7) |
Et
oprindeligt fødevareprodukt, hvor en af komponenterne er blevet naturligt
forøget via specielle vækstbetingelser eller ændrede oparbejdningsteknikker |
En fødevare,
hvor udvalgte substanser er blevet tilsat for at tilføre produktet
helbredsgavnlige egenskaber |
En fødevare,
hvorfra en eller flere komponenter er blevet fjernet eller substitueret således
at produktet har færre uønskede effekter på helbredet |
Et
levnedsmiddelprodukt, hvor biotilgængeligheden af
en eller flere af komponenterne er blevet forøget for at opnå bedre
absorption af gavnlige komponenter |
Et
fødevareprodukt, hvor egenskaberne af en eller flere af de indgående ingredienser er blevet kemisk modificeret på
molekylært niveau med henblik på at forbedre produktets helbredsgavnlige
virkning |
En
kombination af to eller flere af de ovennævnte muligheder |
I forbindelse med udviklingen af funktionelle fødevarer har
fastlæggelsen af kostkomponenters påvirkning af forskellige fysiologiske
processer hidtil særligt fokuseret på spædbørns optimale vækst og udvikling,
diabetesforebyggelse, maximalt immunforsvar, forsvar mod oxidativt stress, dæmpning af aldringsprocesser, gavnlig påvirkning af blodtryk, hjerte-kar sygdomme, energiomsætning og fedme-forebyggelse,
fordøjelseskanalens, især tarmens optimale funktion, specielle fysiske
præstationer, herunder sportsernæring, og senest intellektuelle evner og
neurologiske responsmønstre7 (se Box 4). Især gavnlige effekter på fordøjelsen,
herunder tarmfloraens betydning for immunforsvaret, er der stadigt stigende
fokus på.
Flere
traditionelle fødevarer indeholder sundhedsgavnlige stoffer
Funktionelle fødevarer spænder fra produkter, der på forskellig måde er
beriget med udvalgte stoffer til fødevarer og drikkevarer, som fra naturens
hånd indeholder store mængder af særlige, gavnlige komponenter. Havrebaserede
produkter, visse fermenterede mejeriprodukter, fede fisk, rødvin og løg og
andre frugter og grøntsager er eksempler på traditionelle produkter, som er
naturligt rige på potentielt gavnlige komponenter, og som derfor principielt
kan anses som mulige funktionelle fødevarer (lovgivningen er dog særdeles
kompliceret på dette punkt, idet novel food forordningen og forordningen vedr. berigelse
udelukkende regulerer nye fødevareprodukter, hvorfor traditionelle fødevarer
ikke defineres som ”funktionelle”). Også
produkter som hvidløg, grøn the og soja samt andre
planteprodukter, som ikke traditionelt indgår i dansk fødevarefremstilling, har
vist sig at have mulige helbredsgavnlige virkninger. Havre og havreprodukter er
rige på plantecellevægs polymeren -glucan, som via sin effekt som en stærkt kvældende kostfiber, der indvirker
på galdesyreudskillelsen, kan nedsætte kolesterolniveauet i blodet. Visse fermenterede mejeriprodukter menes at
kunne udøve en gunstig indflydelse på tarmfloraens sammensætning. Det er også vist, at visse peptider, der er dannet i surmælksprodukter som ylette, cultura og A38 , kan have
blodtrykssænkende egenskaber, idet disse peptider hæmmer dannelsen af angiotensin II, som har en kar-sammentrækkende effekt. Unilever lancerede netop i
sommeren 2005 en blodtrykssænkende mælkebaseret drik i Portugal, hvor effekten
af drikken skyldes sekvensen Lys-Val-Leu-Pro-Val-Pro-Gln i et peptid produceret af Lactobacillus helveticus CP790.10 Fisk indeholder langkædede,
polyumættede n-3 fedtsyrer, især eicosapentaensyre (20:5, n-3, EPA) og docosahexaensyre (22:6, n-3,
DHA), som blandt andet kan lindre visse gigtsymptomer foruden at påvirke
blodkredsløbet så risikoen for udvikling af visse hjertekar-sygdomme reduceres og risikoen for nye hjertetilfælde efter hjerteinfarkt nedsættes11. Løg indeholder store mængder antioxidative quercetin-glucosider,
som i epidemiologiske studier er vist at korrelere til en nedsat risiko for
kredsløbssygdomme. Rødvin indeholder også en række antioxidative, polyphenoliske plantephenoler,
som menes at være årsagen til, at de, der jævnligt drikker rødvin, f.eks.
indbyggerne i visse dele af Frankrig, har nedsat risiko for udvikling af
hjertekarsygdomme. Desuden har der været meget omtale af stoffet resveratrol i rødvin, idet der i sensommeren 2003, blev
offentliggjort undersøgelser, der påviste at resveratrol havde en livsforlængende effekt på almindelige bagegær celler12. Opdagelsen af denne effekt har
bevirket, at resveratrol er blevet kaldt et
”mirakelstof”, idet resultaterne er blevet tolket derhen, at jævnlig indtagelse
af rødvin kan være livsforlængende.
Nye, designede
produkter markedsføres allerede i Danmark
Box 4.
Funktioner hidtil i særligt fokus i forbindelse med udvikling af funktionelle
fødevarer7
|
Fordøjelseskanalens
optimale funktion
Immunsystemstimulering
Fedmeforebyggelse
/ øget forbrænding
Hjertekarsygdomme
Blodtryk
Diabetesforebyggelse
Blodtryk
Hæmning af
aldringsprocesser, synet (oxidation)
Intellektuelle
evner / fysiske præstationer
Spædbørns
optimale vækst og udvikling |
Jagten på specifikke sundhedsfremmende, probiotiske mikroorganismer,
dvs. bakterier, der har gavnlige effekter i tarmen og på immunsystemer, er
intens, og man kan allerede købe flere forskellige typer produkter, som er
udviklet med henblik på at udøve helbredsgavnlige effekter. De tidligere
omtalte ProViva frugtdrikke fremstilles af
Skånemejerier i Sverige, og visse af disse produkter er også i handelen
herhjemme. ProViva produkterne indeholder en udvalgt Lactobacillus plantarum stamme,
som kan medvirke til at hæmme uønskede bakterier i tarmen, hindre malabsorbtion og dermed forbedre fordøjelsen. Den pågældende L. plantarum stamme har endvidere vist sig at kunne virke decideret lindrende og
sygdomsforebyggende på en række tarmsygdomme..13 Som allerede nævnt, er de
sundhedsfremmende egenskaber af ProViva produkterne
blevet særligt anerkendt til produktspecifik anprisning i Sverige. I efteråret 2003 blev ”Actimel”
drikkeyoghurt introduceret på det danske marked. Dette produkt er udviklet som et funktionelt
fødevareprodukt med immunforsvarsaktiverende virkninger. Produktet indeholder en Lactobacillus casei stamme, L. casei DN114-0001, der passerer levende gennem mave og tolvfingertarm, og som påstås at kunne udøve
positive effekter på tarmfloraens sammensætning og at påvirke visse enzymers
aktivitet i tarmen14. Der har dog været
en del debat om produktets sundhedsmæssige egenskaber, da det også indeholder
betydelige mængder sukker. Becel Proactiv margarine er et
andet funktionelt fødevareprodukt, man kan købe i Danmark. Becel margarine
indeholder plantesteroler, som har en veldokumenteret
kolesterolsænkende effekt, også i de doser, som indtages ved normalt forbrug af Becel margarinen. Herhjemme har der udover sagsanlæg om ulovlig markedsføring været en del
debat om produktets sygdoms forebyggende effekter. Således har blandt andet Ernæringsrådet tidligt undsagt produktets sygdomsforebyggende egenskaber, idet de fremfører,
at der ikke findes nogen dokumentation for, at nedsættelsen af blodets
kolesterol i sig selv forebygger hjertekarsygdom.15 Senest har Kohberg Brød udviklet og
markedsført brød med omega-3 fedtsyrer uden at kunne fortælle forbrugerne de
potentielle sundhedsmæssige fordele ved berigelse med omega-3 fedtsyrer. Et andet produkt, hvor markedsføringen i
Danmark er initieret i sensommeren 2006, er de nye ”Vie-shots”
fra Knorr / Unilever. ”Vie-shots” er fremstillet ud fra koncentreret
frugt- og grøntsagsjuice og puré, og i
markedsføringen påstås det, at indtagelse af ét shot på 100 ml giver en ”dobbeltportion” af frugt og grønt, dvs. svarende til 200 g.
I midten af September 2006 har Forbrugerrådet dog
anmeldt markedsføringen af ”Vie-shots” til
Fødevareregion Øst, som er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt budskabet om, at
de 100 ml af produktet ”Vie” ernæringsmæssigt svarer til 200 g frugt er
vildledende markedsføring.16
Fremtidsperspektiver
På trods af, at det ikke i Danmark er tilladt at markedsføre
sundhedsgavnlige effekter af fødevarer, er der næppe tvivl om, at funktionelle
fødevarer er kommet for at blive, også på det danske marked. Det er dog
langtfra sikkert, at denne type produkter opnår generel accept eller
popularitet i alle grene af den danske befolkning. Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at
funktionelle fødevareprodukter på verdensmarkedet stadig øges, og at de
funktioner og effekter produkterne er rettet mod hele tiden øges. Muligheden eller ønsket om at udvikle nye
funktionelle fødevarer har i mange tilfælde givet en ny vinkel på
ernæringsforskningen. Set fra en mere
teknologisk vinkel er det en vision at innovativ produktion af veldokumenterede
sunde levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser bliver et dansk styrkeområde,
som udover at være en økonomisk force, også kan gavne danske forbrugere ved
bl.a. at gøre sundhedsfremmende, funktionelle fødevarer en naturlig del af
hverdagskosten.
Referencer
1. Ashwell M. Concepts of functional foods, ILSI Europe Concise Monograph series,
ILSI Press, Brussels, Belgium, 2002.
2. Hasler C.M., Bloch A.S., Thomson C.A. Position of the
American Dietetic Association: Functional Foods, J Am Diet Assoc, 104: 814-826,
2004.
3. Artiklen ”EU-lov giver gennembrud til funktionelle fødevarer”,
Ingeniøren 5. maj 2006.
4. Sloan A.E. Top
10 functional food trends, Food Technol. 60(4):
22-40, 2006.
5. ACNielsen pressemeddelelse “Online Consumer Opinion Survey 2005”:
http://dk.acnielsen.com/news/20051128.shtml. Downloaded 16. september 2006.
6. Olesen P. ”Funktionelle fødevarer, ja tak”, Ingeniøren, 3] s. 12,
22. september 2006
7. Diplock A.T., Aggett P.J., Ashwell M., Bornet F., Fern E.B., Roberfroid M.B. Scientific concepts of functional
foods in Europe: Consensus document. British
Journal of Nutrition 81(suppl.):S1-S27, 1999.
8. European Commission, Directorate
General. Draft proposal for regulation
of the European Parliament and of the Council on Nutrition, Functional and
Health claims mad on foods. European Commission, Bruxelles, Belgium, Working Document 1832/2002, 2002.
9. Codex Alimentarius Commission. Proposed draft guidelines for use of health and nutriton claims. FAO/WHO, Rome, Italy, Alinorm 03/22, 2002.
10. Product information pro-activ blood pressure milk drink. July 2005
http://www.florahearts.co.uk/healthcareprofessional/Peptides/Peptides%20Monograph.pdf#search=%22Unilever%20Lactobacillus%20helveticus%22 Downloaded 22. september 2006.
11. GISSI-Prevenzione Investigators. Dietary supplementation with n-3
polyunsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial infarction: results
of the GISSI-prevenzione trial. The Lancet
354:447-455, 1999.
12. Howitz K T, Bitterman K J, Cohen
H Y, Lamming D W, Lavu S, Wood J G, Zipkin R E, Chung P, Kisielewski A, Zhang L-L, Scherer B, Sinclair D A. Small molecule activators of sirtuins extend Saccharomyces cerevisiae lifespan. Nature 425 (Sept. 11):191-196, 2003.
13. http://www.proviva.com. Downloaded 3. november 2003.
14. Guerin-Danan C, Chabanet C, Pedone C, Popot F, Veissade P, Bouley, Szylit O, Andrieux C. Milk fermented with yogurt cultures and Lactobacillus casei compared with yoghurt and gelled milk: influence on intestinal flora in healthy
infants. Am. J. Clin. Nutr. 67:111-117, 1998.
15. Ugebrevet Meals, nr. 48, 2002, http://www.meals.dk, downloaded
4. november 2003.
16. Forbrugerrådets anmeldelse af Knorr ”Vie”
til Fødevareregion Øst for annonce d. 7. september 2006 i MetroExpress;
http://www.forbrugerraadet.dk/breve/alle/brev208/brev/, downloaded 22. september 2006.
|