I 1957 blev
Fællesmarkedet oprettet bl.a. for at sikre medlemslandenes fødevareforsyning.
Ved at tilskynde landmænd til at producere mere var succesen hurtig i hus og
det i en udstrækning, så vi i begyndelsen af firserne fik vinsøer og smør- og kødbjerge. Den europæiske fødevareforsyning var sikret i rigt mål.
I dag er det ikke fødevareforsyningen der står øverst på EU ønskeliste.
Det er energiforsyningssikkerhed. Vi har oplevet, hvor følsom EU er overfor
hvem, der skruer op og ned for gashanerne. EU er også afhængig af olie fra
Mellemøsten, hvor den vestlige kultur forsøger at udbrede universelle
europæiske menneskerettigheder og egne moralske forestillinger, der har bragt
visse legemsvæsker i kog. Vestens riger og lande er ikke voldsomt populære i
Mellemøsten. Vores forsyningssikkerhed med energi/olie er i fare.
EU har allerede gjort noget ved at lave en målsætning om, at i 2005 skulle 2 % af
brændstoffet til vores biler være biologisk, f.eks. rapsolie og bioethanol. I 2010 skal procenten være på 5,75 %. I det
fremskridtsorienterede Danmark har målsætningen være 0 %, måske fordi vi er det
eneste land i EU som ikke er afhængig af olieimport i øjeblikket. For ikke at
melde os helt ud af klubben er vores ambitionsniveau dog nu oppe på en
målsætning på 0,1 %.
Det korte og det lange i denne lille historie er, at vi skal selv
producere det meste af vores energi og gerne samtidig sænke forureningen med
kuldioxid. Transportsektoren forurening med kuldioxid vokser stadig, mens
udledningen af kuldioxid falder i andre sektorer. Så hvis vi skal standse
kuldioxidudslippet er det bilerne vi skal have fingre i. Vi kan slå to fluer
med et smæk ved at øge vores egen energiproduktion, og sænke kuldioxidudslippet
ved at udskifte noget af dieselolien og benzinen med rapsolie og bioethanol fra korn og sukkerroer. Biobrændstof er kuldioxidneutral, fordi planterne har brugt mere kuldioxid til at producere
energi i form af f.eks. sukker end der bliv frigivet ved at brænde det af i
bilerne.
Her kan landbruget virkelig komme på banen. En del af de gængse danske
afgrøder eller blandinger heraf egner sig fortrinlig til at producere bioethanol. Sukkerroer producere lige så meget sukker på 6
måneder som sukkerrør gør på 12 måneder. Vi skal drosle ned for den hjemlige
sukkerproduktion, fordi den ikke kan konkurrere med ulandendes rørsukker, ikke
på grund af udbytter, men på grund af omkostninger. Vi kunne ændre dyrkningen
af sukkerroer så vi kan øge udbyttet af råsukker og derefter bruge det i
produktionen af bioethanol. Hvis politikerne vil
lempe på afgifterne.
Offentliggjort on-line på DR Videnskab+ IT i
Klummen d. 29.5.2006 på http://www.dr.dk/Videnskab/Forside.htm Gengivet efter
aftale. |
