Elektroniske
bøger (e-bøger) købes på internettet og læses på computeren. Flere biblioteker har indført udlån af e-bøger. Bogreolerne er erstattet af billeder på væggene.
Det virtuelle bibliotek har været hverdag for forskerne i 10 år. Alle
universitetsbiblioteker er i dag digitale og ”udlåner” tidsskrifterne på
nettet. Artiklerne læses on-line eller i pdf udgaver. Bunkerne af fotokopierede artikler er væk. Fem
hundrede år efter Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten
er den trykte bogs dødskamp indledt...
Computeren og internettet har ændret mit liv og er blevet en uadskillig
del af min livsførelse. Hver morgen åbner jeg avisernes elektroniske udgaver på
nettet og læser nyhederne. Væk er bunkerne af læste og ulæste aviser. Al min
post er elektronisk og besvares via web-mail. Det er slut med besværet at åbne
kuverter, skrive og poste breve. Med Google har jeg adgang til et uendeligt
virtuelt leksikon. Jeg søger efter videnskabelige artikler i
Universitetsbibliotekets elektroniske tidsskrifter og læser dem på computeren.
Mit kontor er ikke længere fuldt af bunker af fotokopier.
Elektroniske
bøger (e-bøger) købes på internettet og læses på min laptop computer. Bogreolerne er
erstattet af billeder på væggene. Manuskripter henter jeg på serveren, arbejder
med dem, og lægger dem tilbage igen. Eksamensopgaver læses og rettes på
computeren. Min laptop følger mig overalt, sluttes
til trådløse eller faste netværk, så jeg altid er på internettet og i kontakt med medarbejdere, kolleger, venner og familie. Mit virtuelle
kontor ligger alle steder, hvor jeg opholder mig: København, Tønder,
Strasbourg, Denver, etc.
Siden den tyske
metalarbejder Johann Gutenberg opfandt
bogtrykkerkunsten og solgte sin udgave af biblen i to bind trykt med
bogstavtyper og en vinpresse i 1455 har den trykte bog været grundlaget for al
læsning, uddannelse, udbredelse af viden og nyhedsformidling
(http://en.wikipedia.org/wiki/).
Bogen har været
det centrale element in den kulturelle, teknologiske og videnskabelige
udvikling i de vestlige lande i de sidste 500 år. Forfatterne skrev bøger i
hånden eller på skrivemaskine og var afhængige af forlæggere, som ville udgive
deres bøger, og forlæggerne var afhængige af bogtrykkere og typografer, som
ville trykke bøgerne. Nu har den digitale tidsalder og informationsteknologien
i den sidste halvdel af det 20. århundrede ændret denne fundamentale
afhængighed. Bogen er digital fra skrivning til trykning. Manuskriptet skrives
på computer, bogen sættes op på computer med desktop publishing (DTP), overføres direkte med computer-to-plate (CPT)
teknologi til litografisk offset trykning. Mindre oplag trykkes med computer
printer, f. eks. en laser printer.
En række forlag,
private organisationer og institutioner er nu i gang med at fjerne den sidste
rest af Gutenbergs bogtrykkerkunst og overføre
bøgerne til computere (Andreas von Bubnoff, Nature
2005;438:550 – læs artiklen på www.nature.com). Google har scannet millioner
bøger fra fem universitetsbiblioteker og lagt dem på internettet.
Søgninger i Google Book Search giver dog ikke adgang
til hele bogen, men kun til de sider som indeholder søgeordet. Ideen er ikke
ny. For 25 år siden startede Project Gutenberg den
første digitalisering af bøger og i dag er 18.000 e-bøger på mange sprog frit tilgængelige på internettet (www.gutenberg.org). Den elektroniske bogsamling bygger på frivilliges indsats
med at scanne bøger, hvis copyright er udløbet. Idealisterne bag projektet
ønsker at gøre viden og litteratur frit tilgængelig for alle og give let adgang
til bøgerne on-line. De samme mål har Million Book
Project, som blev startet af et amerikansk universitetsbibliotek og siden 2002
har scannet 1 million bøger, hvoraf halvdelen nu er tilgængelig på internettet (http://www.archive.org/details/millionbooks).
Flere forlag sælger nu elektroniske udgaver af deres bøger side om side med de
trykte udgaver. Amazon.com tilbyder e-bøger,
kapitler, og enkelte sider af bøger ligesom Apples iTunes sælger musik on-line til iPod.
Den trykte bogs dødskamp er indledt.
Vi behøver ikke
længere at gå hen til det lokale bibliotek for at låne en bog. Flere
biblioteker i USA har indført udlån af e-bøger. White Plains’ folkebibliotek i staten New York begyndte med
at markedsføre ”Digital downloans”. På lygtepæle og
plakatsøjler i byen hang plakater med travle og stressede personer, som lokkes
med udlån af bøger on-line. Foreløbig er der kun et
begrænset antal e-bøger til udlån, ca. 1000 ud af de
269.000 bøger biblioteket har på hylderne. Låneren søger bogen i det virtuelle
bibliotek, henter den til sin computer, hvor der i forvejen er installeret
software, så den kan læses på skærmen. E-biblioteket har åbent hele døgnet, man
slipper for at køre hen til biblioteket, spilder ikke tid med at lede efter
bogen, og sparer penge til bøder for sen aflevering (Elsa Brenner,
New York Times 13.2.2005 – læs artiklen på www.nytimes.com).
Det virtuelle
bibliotek har været hverdag for forskerne i 10 år. Alle universitetsbiblioteker
er i dag digitale og tilbyder de universitetsansatte forskere on-line adgang til ”hylderne” med tidsskrifter.
Bibliotekets abonnement på et tidsskrift åbner adgang for lånerne til forlagets
elektroniske udgave af tidsskriftet. Her kan man læse artiklen on-line eller hente den i pdf format. I on-line udgaven er der links til andre
artikler om samme emne, forfatternes øvrige publikationer, de anvendte metoder,
og supplerende resultater, som ikke er trykt i tidsskriftet. National Library of Medicine i USA tilbyder en gratis service: PubMed hvor alle
kan søge i en database med 16 millioner natur- og sundhedsvidenskabelige
artikler udgivet i de sidste 50 år.
De største
ændringer i bogens verden er sket inden for den videnskabelige litteratur.
Tidligere var forskerne fuldstændigt afhængige af forlæggernes gunst og
interesse for offentliggørelse af deres værker. Da Charles Darwin havde
afsluttet arbejdet med ”The Origin of Species” i 1859, ledte han efter en forlægger, som
ville udgive bogen. Til alt held påtog London forlæggeren John Murray sig at overføre det håndskrevne manuskript til
trykte bogstaver, trykke 1250 eksemplarer, avertere og sælge bogen, alt for
egne midler. Ville Darwin have brug for en forlægger i dag? Ville han
overhovedet skrive en bog? Således indledes en anmeldelse af bogen: ”Books in the Digital Age. The
Transformation of Academic and Higher Education Publishing in Britain and the
United States” skrevet af John B. Thompson, sociologi professor i Cambridge, og udgivet af Polity, Cambridge,
England (Sam Elworthy, Science 2006;312:199-200). Thompson peger på fire årsager til
forandringen. For det første har computere og internet ændret udgivelsen af bøger på flere måder. For det andet har det stigende salg
gennem internet boghandlere, og faldet i
universitetsbibliotekernes budgetter omformet bogmarkedet. For det tredje
falder antallet af akademiske forlag på trods af at antallet af bogudgivelser
stiger år forår. For det fjerde befinder forlagene sig i en global verden hvor
bøgerne skrives og udgives i vesten, men trykkes og produceres i Indien og Kina.
I dag er enhver i stand til at offentliggøre bøger på internettet eller udgive dem i bogform.
I Frankrig har
forfatteren Malo Girod de l’Ain udgivet bogen: ”2010 Futur Virtuel” hvori han fremsætter to teser: Accelerationen af forandringer, som har
fundet sted ikke kun de sidste 10 år, men siden menneskehedens opståen, og den
voksende anvendelse af virtuelle begreber og fænomener både i arbejdslivet og
privatlivet. Fremtiden kendetegnes af milliarder af web sider, stærke
søgemaskiner og millioner af bloggere. Eksplosionen
af internettet vil medføre en eksplosion i
kreativitet og innovation i den virtuelle fremtid.
Hvordan skal vi
læse de elektroniske publikationer? Jeg læser e-bøger og e-artikler i HTML eller pdf format på min laptop computer ved skrivebordet eller i lænestolen.
Begrænsningen for en laptop som e-læser er
størrelsen, vægten, strømforsyningen og opladningen af batteriet for at dække
skærmens strømforbrug. De fleste bruger nok deres PDA eller smartphone,
som de alligevel går rundt med, til at læse e-bøger på trods af skærmens ringe størrelse. En anden mulighed er Sony Librié, som er en e-læser på størrelse med en pocket bog, vejer 190 g og kun bruger strøm når du bladrer
i e-bogen. Den kan ligge i en håndtaske og læses både
i sollys og tusmørke. I 2007 kommer Philips med en e-læser, som måler 10 x 6 x
2 cm. Den er nok værd at vente på. Fremtiden for e-bogen er lovende. Musikken har fået sin iPod, og nu venter
de elektroniske medier og bøger på deres egen iPod.
Offentliggjort on-line på DR Videnskab+ IT i Klummen d. 26.6.2006 på
http://www.dr.dk/Videnskab/Forside.htm Gengivet efter aftale. |
