Mange studerende
indenfor biologi og biokemi oplever, at de ved specialets afslutning godt lige
kunne have brugt lidt længere tid. F.eks. til at færdiggøre det næste forsøg
(som jo selvfølgelig er det forsøg som gør ens arbejde fuldendt…..), eller måske til at skrive resultaterne sammen til en
artikel. Andre studerende vil gerne lave en Ph.D. men
har måske brug for tid til at ansøge om et stipendium. Sådanne ”mellem-perioder” mellem speciale og Ph.D.
kan ofte være problematiske, fordi den studerende ikke kan få SU, og det er
ikke sikkert at ens vejleder/arbejdsgiver har mulighed for at betale løn.
Der findes
imidlertid en løsning, som måske kan være interessant – nemlig det såkaldte
”Projekt Springbræt”. Students Corner har talt med en
studerende, som har erfaring med ”Projekt Springbræt”, og disse erfaringer er
beskrevet nedenfor.
Projekt
Springbræt
Skrevet af en
studerende som selv har været på ordningen.
Projektet er
tænkt som ”et springbræt” for nyuddannede akademikere til at opnå ansættelse
primært i den private sektor. Målet er at den nyuddannede, via et
løntilskudsjob, opnår erhvervserfaring og får nye kompetencer, således at
løntilskudsjobbet kan erstattes af almindelig ansættelse. Ved ansættelse i den
offentlige sektor svarer lønnen til den individuelle dagpengesats, dvs.
dimittend-sats hvis man er nyudannet. Derudover får man feriepenge, pension og
ATP. I en privat virksomhed får man løn ifølge overenskomsten, dog får
virksomheden tilskud til ens løn. Ansættelsen skal godkendes af AF og man skal forblive tilmeldt AF
(http://www.jobnet.dk/sw4394.asp).
Jeg har selv
været ansat i en såkaldt Springbrætstilling på Københavns Universitet i 5
måneder, og der er både fordele og ulemper ved en sådan ansættelse.
For det første
synes jeg kun, at man skal indvilge i at blive ansat i en springbrætstilling,
hvis jobbet direkte forbedrer ens kompetencer og muligheder for at få en
regulær ansættelse. Det kunne eksempelvis være til færdiggørelse af
specialeprojekt og publicering af resultater. Hvis man alligevel er på dagpenge
er ordningen med til at give en erhvervserfaring og man får desuden mulighed
for – hvis ansættelsen i løntilskudsjobbet varer mere end 6 måneder – at tage
kurser som AF betaler.
Ordningen kan
være en god måde at komme i gang på hvis man har været ledig eller hvis
ønske-arbejdspladsen ikke har råd til at ansætte en på normale vilkår.
Omvendt må man
sige, at det er en billig måde for arbejdsgiveren at få en god arbejdskraft på,
men for den ansatte er lønnen dårlig og det kan synes underligt at udføre samme
arbejde som kolleger på fuld løn.
Læs evt. mere
på flg. links:
http://www.perst.dk/1024/visArtikel.asp?artikelID=13616
http://www.perst.dk/1024/visArtikel.asp?artikelId=13406
Som det ses af
ovenstående indlæg, så er det ikke udelukkende en fordel at være ansat på denne
måde. Dette bekræftes også af en laboratorie-chef som StudentsCorner har talt med, og som har haft en medarbejder ansat på dette program. Her endte
ansættelsen med et andet deltidsjob, og der søges nu om et ph.d. stipendium til den studerende. Men det understreges også her, at man skal
se sig for.
Ordningen må
derfor ses som en mulig måde at klare overgangen fra speciale til ph.d. på, men
det skal understreges at der er faldgruber. Vigtigst af alt skal man som
studerende sikre sig, at der er reel mulighed for at blive ansat eller at man
ved f.eks. at arbejde et halv år kan forbedre sine chancer for at opnå et ph.d. stipendium. |