World Economic Forum har kåret Danmark som verdens fjerde mest
konkurrencedygtige nation. Det er andet år i træk og skyldes, at Danmark har et
godt udgangspunkt i kraft af en veluddannet befolkning, der gør os i stand til
at konkurrere internationalt på viden og kompetencer; både på eksportmarkederne
og i tiltrækningen af udenlandske investeringer.
Samtidig ved
vi, at højtuddannede er afgørende for samfundets vækst og skaber job til andre
faggrupper. Vi har i Danmark velfungerende universiteter med engagerede
studerende og dygtige videnskabelige medarbejdere, der både forsker og
underviser. Globaliseringen stiller imidlertid nye krav om, at flere danskere
får en universitetsuddannelse af høj, international kvalitet. Med
globaliseringens hurtige fremmarch er uddannelser i verdensklasse afgørende for
en fortsat fremdrift i Danmarks vækst og velfærd.
For at bevare
vores internationale konkurrenceevne, må vi til stadighed være parat til at se
på universitetsuddannelserne i forhold til den globale udfordring. Det har
været temaet for Globaliseringsrådets seneste møde.
Målsætningen
er klar. Kvaliteten af danske universiteters uddannelser skal være i
verdensklasse.
Universitetsuddannelsernes
forskningsbasering skal sikres, for det er universiteternes kandidater – fra
alle fagområder – der udgør den vigtigste kanal for at få viden og forskning ud
til dansk erhvervsliv og det danske samfund i det hele taget.
Uddannelserne
skal være relevante for offentlige og private virksomheder og nyuddannede skal
hurtigt i beskæftigelse. Vi har et godt udgangspunkt at bygge videre på. Men
globaliseringens stigende konkurrence om de dygtigste hoveder stiller det
danske samfund og danske universiteter over for nye udfordringer.
Historisk har
de danske universiteter bevæget sig fra at være for de få til at være
uddannelsesinstitutioner for en større og bredere del af befolkningen. Denne
udvikling har været og er fortsat rigtig og nødvendig. Flere skal gennemføre en
universitetsuddannelse, og kvaliteten i bredden skal fastholdes. Alt for mange
studerende falder fra universiteternes uddannelser. Det betyder spildte
muligheder for den enkelte og for samfundet.
Centrale
instrumenter er en styrket vejledningsindsats, et løft af undervisningen og
bedre tilrettelæggelse af uddannelserne. Samtidig med, at vi løfter bredden,
skal vi også gøre noget særligt for eliten, hvis vi skal ruste os til
globaliseringens udfordringer. De allerdygtigste studerende skal have mulighed
for at udvikle sig til det allerhøjeste niveau. Der er ikke tilstrækkelige
tilbud til de dygtigste studerende, og der gøres ikke en systematisk indsats
for at opsøge talenterne.
Eliteuddannelser
kræver eliteforskning. Danske universiteter skal opbygge internationale
elitemiljøer, hvor de studerende møder engagerede forskere af international
kaliber i undervisningen. Det gør vi ved at videreudvikle de fremragende
og internationalt anerkendte forskningsmiljøer, der allerede eksisterer på vore
universiteter. Disse spydspidsmiljøer skal gives særlig gunstige vilkår for at
kunne fastholde og videreudvikle deres position i international sammenhæng.
Vi bør give
særligt udvalgte danske uddannelses- og forskningsmiljøer mulighed for at
udvikle internationale eliteuddannelser, der kan matche de bedste udenlandske
universiteter.
Internationale
eliteuddannelser på kandidatniveau skal udvikles og gennemføres i et
formaliseret samarbejde, for eksempel i internationale uddannelseskonsortier,
med deltagelse af mindst et højtestimeret udenlandsk universitet. Der skal
sikres en særlig finansiering af uddannelses- og forskningsmiljøer, der skal
udvikle eliteuddannelser på højt, internationalt niveau.
En satsning på
eliten skal gå hånd i hånd med et generelt løft af de danske bachelor- og
kandidatuddannelser. En fremtidssikret uddannelsespolitik skal sikre alle
universitetsuddannelsers kvalitet og relevans i en tæt kobling mellem forskning
og uddannelse. Det kræver systematisk sikring og ekstern, uafhængig vurdering
af alle universitetsuddannelsers kvalitet og relevans for virksomhederne.
Der er i dag
ikke tilstrækkelig fokus på evaluering og kvalitetsudvikling af de danske
universitetsuddannelser. Mange danske universitetsuddannelser er ikke blevet
eksternt evalueret i mange år, og der følges ikke konsekvent op på negative
konklusioner.
I en række
OECD-lande, f.eks. Tyskland og Holland, er for nylig indført såkaldte
akkrediteringssystemer til at sikre uddannelsernes kvalitet og
samfundsrelevans. Vi bør i Danmark gennemføre en tilsvarende reform, som sikrer
universitetsuddannelsernes kvalitet og relevans.
Akkreditering
betyder, at uddannelserne vurderes ud fra forud fastsatte kriterier, som leder
frem til en formel konklusion om, hvorvidt uddannelserne opfylder kriterierne
eller ej. Både nye og eksisterende uddannelsers kvalitet og relevans skal
vurderes i en akkrediteringsproces.
Akkreditering
er en internationalt anerkendt metode. Akkrediteringssystemer kan derfor give
de uddannelsessøgende sikkerhed for, at uddannelserne lever op til standarden
på det globale uddannelsesmarked.
Denne
kvalitetssikring vil samtidig kunne give øget frihed til universiteterne, så
nye uddannelser ikke – bortset fra vores autorisationsuddannelser – skal
godkendes i Videnskabsministeriet, men automatisk får ret til taxametertilskud,
hvis uddannelsen er akkrediteret.
Omvendt bør
også de nuværende universitetsuddannelser miste retten til taxametertilskud,
hvis de ikke lever op til kriterierne for kvalitet og relevans.
Nøglen til en
fremtidssikret uddannelsespolitik, er, at vi ikke satser ensidigt på elite
eller på bredde, men at vi skaber rammerne for både elite og bredde på vores
universiteter.
Den viden
elitemiljøerne generer og får adgang til, skal kanaliseres bredt ud til de
danske forsknings- og uddannelsesmiljøer og til samfundet generelt. Svaret på
den globale udfordring er, at vi fastholder og styrker
universitetsuddannelsernes forskningsbasering ved et samlet kvalitetsløft for
både bredde og elite i forskning og i uddannelse.
Tidligere
offentliggjort i Weekendavisen den 18. - 24. november 2005. Gengives efter aftale. |
