Kræft og kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet

Håkan Wallin, Arbejdsmiljøinstituttet, hwa@ami.dk, Nanna P. Brandorff, Arbejdstilsynet, npb@at.dk og Ulla Vogel, Arbejdsmiljøinstituttet, ubv@ami.dk

Hvert år får mere end 33.000 danskere konstateret kræft. Udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og andre faktorer i arbejdsmiljøet er medvirkende årsager til kræft. Det skønnes at 70-90 % af alle kræfttilfælde er forårsaget af miljøfaktorer. 5 % af alle kræfttilfælde kan forbygges ved at mindske eksponeringer i arbejdsmiljøet, mens 12 % af alle lungekræfttilfælde hos mænd kan forebygges på denne måde. I betragtning af at dødeligheden af lungekræft er meget stor, ville man kunne forbygge mange tabte mandår.

Variation i kræftforekomst mellem erhverv

Danske og andre skandinaviske registre over sygelighed, og specielt kræftsygelighed, er af meget høj standard sammenlignet med andre landes registre. Derfor har der gennem årene har der været gennemført en række danske og skandinaviske undersøgelser af variationen i kræftforekomst mellem forskellige erhverv.

Flere undersøgelser har således vist, at der er en betydelig variation i kræftforekomsten mellem forskellige erhverv i Danmark, og der er en høj grad af overensstemmelse i forskellige undersøgelser af, hvilke erhverv som har over- og underhyppighed af kræft. Der også stor overensstemmelse mellem danske studier og andre nordiske og internationale studier. Den nyeste og meget omfattende danske rapport er fra Kræftens Bekæmpelse og blev publiceret i 2002 [1]. Her blev det undersøgt hvordan næsten 400 000 kræfttilfælde hos danske lønmodtagere i tidsrummet 1970-1997 fordeler sig på Arbejdstilsynets 49 branche grupper. Der blev konstateret 246 signifikant øgede odds ratios for kræft hos mænd og 183 hos kvinder. Af velkendte sammenhænge fandt man øget forekomst af næsekræft hos ansatte i murer, tømrer og snedkerforretninger og i træ- og møbelindustrien, samt øget forekomst af lungehindekræft og lungekræft blandt mænd, som har arbejdet i brancher, hvor der har forekommet eksponering for asbest. Lungekræft var overrepræsenteret hos mænd og kvinder i hotel og restauration, konserves og drikkevarer, transport af passagerer, militær og politi og i jern og metalvareindustri.

Flere grupper har signifikant lavere hyppighed af flere kræftformer. For mænd er der lav hyppighed af kræft i landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug. For kvinder er der lav hyppighed af kræft i den store branchegruppe kontor og administration. Hyppigheden af brystkræft varierede betydelig hos kvinder i forskellige branchegrupper og forskellene kunne ikke umiddelbart forklares af kendte risikofaktorer som forskelle i alder ved første barnefødsel eller antal børn. Undersøgelsen peger også på sammenhænge mellem arbejde og kræft, som ikke har været beskrevet før. For eksempel fandtes der en øget hyppighed af brystkræft hos kvinder ansat hos militær og politi og svine- og kreaturslagterier. Der blev også registreret en øget risiko for bindevævskræft hos mænd og kvinder indenfor kontor- og administration og øget risiko for testikelkræft hos murere, snedkerer og tømre.  

Undgålige kræfttilfælde

I et nordisk studie er andelen undgåelig kræft i befolkningen (UKiB) blevet beregnet [2]. Identificering af personernes erhverv var baseret på Folk og boligtællingen 1970 og incidente kræfttilfælde registreret i cancerregistret. UkiB udtrykker andelen af kræft i studiebefolkningen som kunne tilskrives specifikke eksponeringer for kendte kræftfarlige eksponeringer og er beregnet som:

UkiB%=(Cancer incidensratioen hos hele befolkningen-Cancer incidensratioen hos den ueksponerede befolkning)*100/ Cancer incidensratioen hos hele befolkningen.

Det blev beregnet at i år 2000 kunne ca. 4 % af alle tilfælde af kræft hos mænd, og 0,1 % hos kvinderne været undgået hvis de kræftfremkaldende eksponeringer havde været elimineret. For begge køn beregnes det, at 12 % af lungekræfttilfældene hos mænd kunne være undgået.

I Danmark diagnosticeres over 33 000 kræfttilfælde hvert år. Det skønnes at 70-90 % af alle kræfttilfælde er forårsaget af miljøfaktorer. Kendte kræftfarlige eksponeringer i arbejdsmiljøet skønnes at være årsag til samlet 2-3 % af den samlede forekomst af kræft i Danmark. På basis af variation af kræft mellem erhverv blev det for nylig beregnet at 4-6 procent af kræfttilfældene hos personer, der var yngre end 64 år kan tilskrives arbejdsmiljøet [3]. Disse tal er ikke meget forskellige fra skøn fra andre lande.

Den totale variation af kræft mellem erhverv indikerer at arbejdsmiljøet har større betydning, men det er vanskeligt at adskille effekter af andre faktorer, fx rygning og spisevaner, fra arbejdsmiljøeffekter.

Individuel variation i kræftfølsomhed

I de risikoberegninger som danner baggrunden for prioritering af myndighedsindsatsen og grænseværdifastsættelsen er det vigtigt at vide, hvor stor variation der i individernes følsomhed overfor kræft. Der er efterhånden indikationer på at denne variation er stor. Som en følge af kortlægningen af det humane genom er denne forskning blevet meget styrket. Det er vigtig at etablere forskning, der mere målrettet studerer følsomheden overfor eksponeringer i arbejdet.

Udsættelse for kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet

Samtidig med at mange eksponeringer for velkendte kræftfremkaldende stoffer forsvinder, optages en stadig strøm af nye stoffer på kræftlisten. For eksempel blev det for nylig opgjort at antallet stoffer i arbejdsmiljøet (occupational carcinogens) som af IARC blev bedømt som kræftfremkaldende steg 111 til 168 i perioden 1987-94 [4]. Også EUs vurderinger bidrager til, at der kommer mange nye stoffer på den danske kræftliste. Det er sandsynligt at EU vil indføre ny lovgivning på kemikalieområdet. Det forslag som ligger til behandling i EU parlamentet lægger op til en omfattende testning af mange stoffer, for hvilke der er mangelfuld eller ingen dokumentation af farlige effekter. Der er erfaring for at 5 til 10 % af de stoffer som testes i langtidsstudier bliver bedømt til at være kræftfarlige for mennesker [5]. Det må derfor forventes at antallet af nye stoffer som anses for kræftfremkaldende vil stige i fremtiden.

Kemikalier klassificeres som kræftfremkaldende på baggrund af kvaliteten af den evidens, der viser at de er kræftfremkaldende for mennesker. Men for de forskellige kræftfremkaldende stoffer er der 100 millioner til en milliard gange forskel på den dosis, der skal til for at inducere kræft hos forsøgsdyr. Der findes også kræftfremkaldende stoffer, der kun virker over en vis dosis, det vil sige at virkningen har en tærskelværdi. Arbejdsmiljøinstituttet har de seneste år beregnet T25 værdier, der er et mål for, hvor stor daglig dosis af et givent stof man skal indtage for at få kræft med 25 % sandsynlighed. Det er altså et mål for, hvor potent stoffet er til at forårsage kræft. Der er også en øget international aktivitet rettet mod at beregne potensen af kræftfremkaldende stoffer. Disse data vil kunne bruges til at foreslå erstatning af mere farlige stoffer med mindre farlige, og i princippet kunne de bruges til at sætte grænseværdier baseret på den kræftfremkaldende effekt.

Eksponeringer

Der gennemføres ikke nogen landsdækkende registrering af kemiske eksponeringer i Danmark. Det er derfor vanskeligt at bedømme, hvor mange arbejdstagere, der er udsat for kræftfremkaldende stoffer, og hvilke eksponeringsniveauer de er udsat for.

Carex databasen

I databasen Carex er der sammenlignet antallet af eksponerede personer i forskellige erhverv i Danmark [6]. De kræftfremkaldende stoffer, grupper af stoffer og blandinger er dem som IARC har klassificeret som ”kræftfremkaldende hos mennesker” (Klasse 1), sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker” (Klasse 2A) og udvalgte stoffer som var klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende hos mennesker” (Klasse 2B). Data er genereret ved at estimere antallet personer, som er ansat i forskellige brancher og industrier, og nationale og internationale estimater af hvor stor fraktion af disse der er eksponeret.

I Carex estimeres det at næsten 900 000 danske arbejdstagere var eksponeret for kræftfremkaldende stoffer i 1990-1993.

Tabel 1. De 19 kræftfremkaldende stoffer for hvilke der var flest eksponerede arbejdstagere i Danmark 1990-1993 ifølge Carex databasen.

Eftersom data er opgjort for 1990-1993 må det forventes der er sket store forandringer til i dag. I 1980erne gennemførtes en række tiltag som eliminerede/forbød de fleste asbestholdige produkter. Mulige asbesteksponeringer i Danmark i dag vil derfor stamme fra nedrivning og renovering. Det er derfor sandsynligt, at der var et fald i antallet asbesteksponerede i 1990erne. Også for bly og krom (VI) og nogle andre stoffer er der indført ny strengere regulering. Der bruges mere styren i Danmark og vindmølleindustrien har flere ansatte. Man kan derfor antage, at der flere styreneksponerede i dag.

Udover at situationen er forandret siden 1990-1993 er der sandsynligvis stor usikkerhed i estimaterne af, hvor stor fraktion af de ansatte i de forskellige erhverv, som er eksponeret, og data siger ikke noget om, hvilket eksponeringsniveau de var udsat for.

Konklusioner

Der er et stort behov for at indsamle viden om eksponeringsniveauerne for kræftfremkaldende stoffer i det danske arbejdsmiljø.

Kun 5 % af alle kræfttilfælde kan forbygges ved at mindske eksponeringer i arbejdsmiljøet. På den anden side kan 12 % af alle lungekræfttilfælde hos mænd forebygges på denne måde. I betragtning af at dødeligheden af lungekræft er meget stor, ville man kunne forbygge mange tabte mandår.

Potensvurderinger af stoffers kræftfremkaldende potentiale udgør et muligt prioriterings- og substitutionsværktøj. Således kunne man prioritere tilsyn og AT-indsatser således, at de var målrettet de mest potente stoffer eller de mest potente af de mest anvendte stoffer. På samme måde må man antage, at den kræftfarlige eksponering vil mindskes, hvis et kræftfremkaldende stof erstattes af et mindre potent kræftfremkaldende stof.

Kortlægning af individuel variation i følsomheden overfor kræftfremkaldende påvirkninger har afsløret at der er stor variation i følsomheden overfor kræftfremkaldende påvirkninger. Dette har stor betydning for at kunne vurdere, hvor stor en forebyggelsesgrad man faktisk kan forvente af en konkret regulering.

Reference List

1. Hansen, J. and Meersohn, A. Kræftsygelighed (1970-97) blandt danske lønmodtagere fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper.  2002.  Kræftens Bekæmpelse.
2. Olsen,J.H., Andersen,A., Dreyer,L., Pukkala,E., Tryggvadottir,L., Gerhardsson,d., V, and Winther,J.F. (1997) Summary of avoidable cancers in the Nordic countries. APMIS Suppl, 76:141-6., 141-146.
3. Bach E., Borg W., Hannerz H, Lyngby Mikkelsen K, Melchior Poulsen O, and Tüchsen F. Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom/Erhverv og hospitalsbehandling som primær kilde.  2002.  Arbejdsmiljøinstituttet.
4. Siemiatycki,J., Richardson,L., Straif,K., Latreille,B., Lakhani,R., Campbell,S., Rousseau,M.C., and Boffetta,P. (2004) Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect, 112, 1447-1459.
5. Huff,J. (1999) Long-term chemical carcinogenesis bioassays predict human cancer hazards. Issues, controversies, and uncertainties. Ann N Y Acad Sci, 895:56-79., 56-79.
6. Kauppinen,T., Toikkanen,J., Pedersen,D., Young,R., Ahrens,W., Boffetta,P., Hansen,J., Kromhout,H., Maqueda,B.J., Mirabelli,D., de,l.O.-R., V, Pannett,B., Plato,N., Savela,A., Vincent,R., and Kogevinas,M. (2000) Occupational exposure to carcinogens in the European Union. Occup Environ Med, 57, 10-18.