Denne sommer, mere præcist tirsdag d. 19. juli 2005 døde universitetslektor, Fil. Dr. Jens
Nyborg kun 62 år gammel. Jens Nyborg var en af hovedfigurerne for indførelsen af de
proteinkrystallografiske metoder i Danmark.
 |
Jens Nyborg tog sin kandidateksamen på Kemisk Institut,
Aarhus Universitet i 1968 med speciale i uorganisk kemi og krystallografi. Siden erhvervede han i 1971 også en
svensk Fil. Dr. grad i samme fagområde på Göteborgs
Universitet. Her gjorde han tillige sine første
bekendtskaber med den nyudviklede proteinkrystallografi, som i 1950’erne var
udviklet i Cambridge af bl.a. Max Perutz. Denne
metode skulle revolutionere molekylærbiologien ved at føre til løsning af proteiners tredimensionelle struktur repræsenteret ved en
atomar model. Dette førte efter en periode som seniorstipendiat på Kemisk
Institut på Aarhus Universitet til et ophold for Jens
Nyborg på det hæderkronede Laboratory for Molecular Biology på MRC i
Cambridge, hvor han således studerede krystaller af proteinet Tyrosin-tRNA synthetase i David Blows gruppe i perioden 1973-75. Dette ophold var
foranlediget af Prof. Brian F.C. Clark, som netop var
ankommet fra LMB til en professorstilling i Århus for at lede Afdelingen for Biostrukturkemi på Kemisk Institut. I 1976 vendte Jens
Nyborg igen tilbage til Aarhus, hvor han sammen med
Brian F.C. Clark og Troels la Cour nu kunne indlede de første studier i Danmark
af protein- og RNA-molekylers struktur og funktion
ved krystallografiske metoder på Kemisk Institut. Fra 1989 foregik dette under
Jens Nyborgs ledelse og fra 1995 på det nydannede
Molekylærbiologisk Institut, som indlemmede Biostrukturkemi fra Kemisk Institut.
Jens Nyborg og kolleger lagde
primær fokus på proteinet Elongeringsfaktor Tu (EF-Tu), som er en essentiel
faktor i proteinsyntesen. EF-Tu danner et ternært kompleks med GTP og aminoacyl-tRNA,
som fungerer som substrat for ribosomet under
proteinsyntesen. Jens Nyborgs og kollegers arbejde
førte gennem 1980’erne til en række banebrydende strukturbestemmelser i
1990’erne af EF-Tu proteinet i forskellige former,
som afspejler dets funktion. Man kunne eksempelvis fremvise et forbløffende
eksempel på relationen mellem struktur og funktion repræsenteret ved såkaldt ”molecular mimicry” hvor proteinet EF-G, som stimulerer ribosomets translocation,
observeredes at efterligner tRNA-delen. Disse studier
udgør et markant bidrag i molekylærbiologien og er
udførligt beskrevet i de almene lærebøger. Siden er en række andre projektområder stødt til i Århus.
De proteinkrystallografiske metoder har udviklet sig
voldsomt i Jens Nyborgs tid og udgør i dag en
integreret del af nanoteknologisk, medicinsk og
farmakologisk forskning. Jens Nyborg så altid omvæltningnerne tegne sig i horisonten, og han tilpassede laboratoriets aktiviteter hertil.
Eksempelvis indførtes meget tidligt automatiserede metoder til opsætning af krystallisationsforsøg, og der opstod et frugtbart
samarbejde med molekylærbiologer om kloning og ekspression af proteiner til
krystallisationsforsøg. Herved ændredes fokus fra proteiner, der let kunne krystalliseres, til proteiner, der havde en særligt
spændende funktion.
Jens Nyborg var til det sidste engageret i
en række videnskabelige projekter. Han studerede senest proteinsyntesen
i mammale mitochondrier samt indvirkningen af antibiotika på EF-Tu proteinet i bakterier på basis af NIH og EU
bevillinger.
Jens Nyborg blev i 1997 optaget som medlem af European Molecular Biology Organization (EMBO)
og i 1998 af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Så sent som i juni 2005 blev han optaget i Det
Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund. Han var en hyppigt indbudt
foredragsholder og chairman ved konferencer over hele verden og kendt og respekteret i brede kredse. Han repræsenterede til fulde de særegne træk, der kendetegner god,
dansk forskning.
Til trods for sin store personlige succes i videnskaben
forblev Jens Nyborg altid en samarbejdets og fællesskabets mand. Han bidrog forbilledligt i undervisning af de studerende og i udvikling af nye forskerspirer ved sin stille og
underfundigt motiverende facon. Hans ambitionsniveau var ikke desto mindre
stort, og han rekrutterede en bred stab af
medarbejdere hvilket i 2003 førte til etablering af Center for Strukturbiologi
under hans ledelse på Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet,
finansieret af Forskningrådet for Natur og Univers
(daværende SNF). Dette centers status som et af
verdens ledende kraftcentre i strukturbiologisk frontforskning fremstår som
kronen på værket af Jens Nyborgs livslange karriere. De nye generationer af forskere og forskningsresultater, som i dag udspringer af dette
center, var for ham en større glæde end priser og titler.
Jens Nyborg
fulgtes gennem de sidste mange år med sin elskede hustru Bodil. Sammen havde de to børn. Med
Jens Nyborgs død er dansk forskning berøvet en stor og usædvanlig personlighed.
Hans minde vil leve stærkt i en bred skare over hele verden og vil manifestere
sig igen og igen med nye gennembrud i den strukturbiologiske forskning og i
særdeleshed, som man vil støde på dem fra danske laboratorier.
 |
Sammenligning af elongeringsfaktor EF-Tu i ternært
kompleks med GTP og aminoacyl-tRNA (venstre) og den ribosomale translocase, elongeringsfaktor EF-G (højre). Faktorerne er vist i samme
orientering af G-domænet (rød) og domæne 2 (grøn), og viser således “molecular mimicry” mellem protein og tRNA (orange). Figur fra Nissen et al. & Nyborg 1995, Science 270, 1464-1472.
Den strukturelle lighed er siden påvist at have stor funktionel betydning for ribosomets virkningsmekanisme i vekselvirkning med disse
faktorer. |
|
