Videnskabsministeriet sendte d. 28. juni 2005 en ny bekendtgørelse om Udvalget vedrørende
Videnskabelig Uredelighed (UVVU) på gaden. Den reviderede bekendtgørelse er en
opfølgning på Lov om forskningsrådgivning, som et
bredt flertal vedtog i folketinget d. 28. maj 2003.
Den nye bekendtgørelse strammer op
i forhold til tidligere, da forskere ansat i en offentlig virksomhed ikke
længere er ligestillet med forskere ansat i en privat virksomhed. Med den tidligere bekendtgørelse kunne forskere uanset
ansættelsessted indklages ved UVVU for videnskabelig uredelighed. Sådan er det ikke mere. Nu er forskere ansat i en privat
virksomhed ikke automatisk omfattet af bekendtgørelsen. Det skyldes, at det nu er frivilligt for den private
virksomhed at lade sig omfatte af bekendtgørelsen. I
den sammenhæng er det interessant, at den konkrete opstramning ikke præciseres
i bemærkningerne til Lov om forskningsrådgivning.
Den manglende ligestilling er blevet kritiseret skarpt af blandt andet UVVUs tidligere
formand og landsdommer Henrik Waaben.
Videnskabsminister Helge Sanders svarede i den forbindelse, at det juridisk
ikke kunne lade sig gøre at ligestille forskere, ansat i henholdsvis offentlig og privat virksomhed, hvis ikke den private virksomhed selv
ønsker at blive omfattet.
Den manglende ligestilling mellem forskere ansat i
henholdsvis private og offentlige virksomheder kan få
en række utilsigtede konsekvenser. Derfor har Dansk Magisterforening taget
initiativ til at få udarbejdet en juridisk vurdering af ligestillingsspørgsmålet. Resultatet foreligger endnu ikke, men vil få stor
betydning, da en stadig større del af forskningen i
Danmark i fremtiden vil blive etableret som et privat/offentlig samarbejde.
Tages den gældende bekendtgørelse for pålydende, betyder
det, at de forskere, der, som ansatte i offentlig virksomhed, indgår i et
samarbejde med forskere, ansat i en privat virksomhed, der ikke har valgt at
blive omfattet af UVVU, i værste fald kan stå i en situation, hvor offentligt
ansatte forskere bliver indklaget for videnskabelig uredelighed, imens de
privatansatte forskere går fri.
Forskere skyder sig selv i foden ved at fuske
Da jeg som formand for Dansk Magisterforening blev præsenteret
for dette scenarium, var min umiddelbare tanke: ”Det
sker ikke for medlemmerne i Dansk Magisterforening. Der er
ingen, der vil snyde på vægten. De etiske spilleregler for god
videnskabelig praksis er et indarbejdet kodeks blandt
danske forskere”.
Jeg skulle hurtig blive klogere. I
Dansk Magisterforening har vi fra tid til anden sager
vedrørende videnskabelig uredelighed. I disse situationer yder Dansk
Magisterforening faglig og juridisk rådgivning til
medlemmerne, og ofte er de fleste anklager heldigvis helt ubegrundede. Men der
er desværre enkelte sager, hvor forskere i deres iver efter at få
undersøgelsesresultaterne til at passe med et bestemt
forskningsresultat er faldet for fristelsen til at pynte på resultaterne.
Det er naturligvis helt uacceptabelt, at
data, undersøgelser eller publikationer, der indgår i videnskabelige
sammenhænge ikke lever op til kriterierne for god videnskabelig praksis.
Hvis disse kriterier ikke holdes i hævd ender vi en situation, hvor forskningen mister sin troværdighed. Dermed mister omverdenen tilliden til forskningen, som i næste
omgang mister sin legitimitet som disciplin. Forskerne skyder med andre ord sig selv i foden ved at snyde på vægten.
Hvad bringer fremtiden?
Udover den manglende ligestilling i forbindelse med den nye bekendtgørelse for UVVU, er hovedårsagen til, at den
manglende ligestilling blandt forskere kan få fatale konsekvenser, de ændrede
bevillingssystemer på universiteterne. Op til 60 procent af finansieringen til forskning på universiteterne skal hentes hjem via ekstern
finansiering, samtidig er universiteternes historiske fastsatte basismidler til
især grundforskning ændret, så de fremover skal følge nedenstående model:
- 50 procent af forskningsmidlerne fordeles proportionalt med
universiteternes uddannelsesbevillinger.
- 40 procent af forskningsmidlerne fordeles proportionalt med
universiteternes forskningsvirksomhed finansieret via eksterne midler.
- 10 procent af forskningsmidlerne fordeles proportionalt med
universiteternes antal af tildelte ph.d.-grader.
Hvor det tidligere kun var
uddannelserne, der var aktivitetsstyret efter taxameterprincippet vil
universiteternes forskningsmidler også være aktivitetsstyret i fremtiden.
Herudover vil der kunne bevilges forskningsmidler efter konkrete politiske mål,
fastsat af videnskabsministeren på baggrund af de
politiske forlig, ministeren kan opnå blandt folketingets partier.
Da universiteterne med universitetsloven fra 2003 samtidig overgik fra at være statsejede institutioner til at få status som
universiteter med institutionelt selveje, er et nærliggende fremtidsscenarium,
at de danske universiteters vil komme til at minde mere og mere om de
amerikanske universiteter.
I den forbindelse er resultaterne fra en stor undersøgelse med besvarelse fra ca. 3.000 amerikanske forskere, som
Nature publicerede d. 9. juni i år ikke uinteressant.
Den viser, at hver tredje amerikanske forsker snyder i
det små.
Netop fordi universiteternes samlede bevillinger udløses på
baggrund af incitamentsstyring og graden af eksterne
bevillinger, står de danske universiteter overfor en hel anden konkurrence end
tidligere. Frekvensen af privat/offentligt samarbejde
er derfor også vokset dramatisk de senere år.
Hovedparten af det
privat/offentlige forskningssamarbejde foregår uden problemer og til gavn for
begge parter, fordi samarbejdet bygger på gensidig respekt og saglighed. De
dygtige danske virksomhedsledere har nemlig ingen interesse i først at
investere store summer i forskning, for dernæst at styre processen mod et bestemt mål.
I Dansk Magisterforening kontaktes vi desværre også af forskere, der ikke har oplevelsen af et skabende og
konstruktivt forskningssamarbejde med private virksomheder. I den forbindelse
er der ofte tale om, at forventningerne hos den private part, om, at forskeren
skal fremkomme med hurtige eller bestemte resultater, tvinger dygtige og
pålidelige forskere ind i det, der kan kaldes ”den grå
zone”. Inden for denne grå zone oplever de enkelte forskere, at den
indarbejdede norm om videnskabelig grundighed støder
mod kravet om handling og resultater, der i sidste instans kan overføres til
virksomhedens produkter. Den umiddelbare reaktion er stress, der på længere
sigt kan ende med sygemelding og behandling.
Afstemning af gensidige
forventninger og fair konkurrence er derfor omdrejningspunktet i fremtidens
forskningssamarbejde, hvis vi ikke skal ende i en situation, hvor konkurrencen
på det private marked ikke skal udhule den forskning, som Danmark skal leve af
i fremtiden.
I slutningen af 2005 udgiver Dansk
Magisterforening en pjece om privat/offentligt forskningssamarbejde. Pjecen kan frit rekvireres af Dansk Magisterforenings medlemmer.
Dansk Magisterforening er fagforening for den største del af Danmarks forskere indenfor naturvidenskab, humaniora,
sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab. Dansk
Magisterforening har ca. 35.000 medlemmer. |
