Teknologiens ubegrænsede muligheder for
global kommunikation imellem forskere skaber samtidig konflikt. Kravet
er, at al faglig viden skal ligge frit tilgængelig på Internettet, men
forlagene føler deres eksistens truet og holder igen.
Begge parter sidder med gode trumfer, og det er
tvingende nødvendigt, at man skaber nogle kompromisser, som begge kan leve med.
Forlagsbranchen er i opbrud. Udviklingen inden for ny teknologi gå så hurtigt, at
forlagsfolk knap ved, hvad den nye dag kan bringe. Pirat-kopiering af bøger og tidsskriftartikler florerer som aldrig før med
farvestrålende gengivelser i fornem kvalitet. Mulighed for ”print-on-demand” kræver nytænkning om oplagstal og lager.
Digitale udgivelser som e-bøger kan enten downloades direkte fra Nettet eller fås som
cd-rom.
Alle kører bare derudaf i spontan jubel over elektronikkens
muligheder: e-mail, e-books, e-learning, open access – ja, det danske sprog kan slet ikke kapere denne teknologiske
eksplosion. Og danskerne skal naturligvis være
forrest, når det gælder IT og dets muligheder. Vi skal overleve på viden og ”know how”,
derfor skal al faglig information stilles til rådighed for alle – gratis eller
billigt og let tilgængeligt. En forsker eller en studerende skal ikke bruge
unødig tid på og penge til at hente nødvendig faglig
information, man skal her og nu kunne gå på Nettet og hente de sidste nye data
til brug for forskning eller udarbejdelse af speciale. Bibliotekerne skal have
mere digitalt materiale til udlån og er i fuld gang
med at udlåne hele bøger over Nettet, så lånerne selv kan printe ud, hvad de
har lyst til at læse.
For kort tid siden indgik Biblioteksstyrelsen og Copy-Dan en aftale, hvorefter
det er muligt for forskningsbibliotekerne at indscanne og digitalt videresende videnskabelige artikler – både til andre biblioteker og
til brugere privat. Men kravene går
langt videre, og forskere spørger nu: ”Hvornår bliver
der fri adgang (”open access”)
for alle til al videnskabelig litteratur? (citat fra BioZoom nr. 3, 2004). Det endelige mål er, at samle al
faglig viden til undervisning og forskning i nogle
kæmpe store digitale databaser, hvorfra man kan hente lige præcis den bestemte vidensdel, som man her og nu har brug for.
Hvad skal vi egentlig med
forlagene? Er disse ikke kun et fordyrende mellemled i
en proces, hvor forfatteren laver alt arbejdet, mens forlagene tager sig
rigeligt betalt for blot at pakke det pænt ind? Og er
det ikke ganske urimeligt, at forfatteren oven i købet skal give penge for at
få sit eget produkt tilbage i form af et tidsskrift eller en bog? Kan
forfatteren ikke nøjes med at lægge sin faglige produktion ud på en hjemmeside
til gratis benyttelse af alle, og har i øvrigt
forfatteren ikke pligt til det, da arbejdet oftest foregår i arbejdstiden, som
er betalt af institutionen? Sådanne spørgsmål mødes, men stilles kun af personer, som ikke kender til forlagsvirksomhed i
tilstrækkelig grad. Selv om man er en formidabel
forsker, er det langt fra sikkert, at man er en god formidler. At kunne
formulere sig forståeligt er en kunst både med hensyn til sprog og den pædagogiske opsætning af budskabet. Konsekvens,
systematik, stringens og styring er nødvendige
ingredienser i processen, og her yder forlagets professionelle redaktører,
sprogbehandlere, korrekturlæsere og fagkonsulenter en uundværlig indsats. En
udgivelse er et projekt, hvor der ofte indgår et stort
antal personer - ja for nylig udgav mit eget forlag en lærebog inden for
reumatologi med 82 forfattere. Samtidig skal tegnere, fotografer og tilrettelægger sørge for, at informationerne præsenteres
pædagogisk og i høj kvalitet. Hertil kommer hele den grafiske proces med
layout, sats, trykning og indbinding. Hvis ikke
forlagenes professionelle medarbejdere foretog vurdering, udvælgelse og systematisk præsentation (inkl. stikordsregister,
referencer mv.) ville anvendeligheden af den faglige information være meget
langt fra optimal.
Det er også min klare overbevisning, at de fleste forfattere
er glade for at udgive deres publikationer på et etableret forlag. Det er en dejlig fornemmelse at se sine tanker og resultater på skrift i en bog eller et tidsskrift, hvor
kvalitet er sat i højsædet. Man bliver glad, når man blader i publikationen og mærke det udsøgte papir samt duften af tryksværte og lim.
Og så er der som regel også prestige forbundet med at udgive på et af de kendte
forlag.
Det er da også den almindelige mening, at forlagene er
nødvendige og skal have betaling for det arbejde, de
yder. Mange anerkender også, at forlagene foretager meget store økonomiske
investeringer, når projekter opbygges med risiko for at pengene aldrig kommer
hjem igen. Det koster adskillige millioner kroner at lancere et nyt tidsskrift, og udgangspunktet er altid, at tidsskriftet skal have den
fornødne faglige kvalitet, så det med tiden kan præstere en høj impact factor og tiltrække forskere fra hele verden. Nogen
gange lykkes det, andre gange ikke, men når det
lykkes, skal de samlede investeringer forrentes, hvilket kan medføre en høj
abonnementspris.
Alligevel er det pt. ikke nemt at være
videnskabeligt forlag i Danmark. Den danske lærebog er trængt. Skoler og
biblioteker køber færre bøger, hvilket betyder små oplag og højere priser. De studerende
vånder sig over de høje priser på lærebøger og fristes
til at benytte ulovlig kopiering på kopicentrene. En ond cirkel er startet og truer med helt at underminere forfattere og forlags
muligheder for at udgive lærebøger af høj kvalitet. Det samme gælder de danske
tidsskrifter, som i høj grad er afhængige af et stort
antal abonnenter, hvad enten det er private eller institutioner.
I første omgang betyder denne udvikling, at de
engelsksprogede bøger og tidsskrifter vil tage over.
Det danske sprogområde er så lille, at de små danske
oplag umuligt kan konkurrere på pris, og da britiske og amerikanske forlag opererer
med oplag, som er ti gange større, kan både bøger og tidsskrifter prissættes
lavt i forhold til danske udgivelser. Dette betyder bl.a. , at det danske fagsprog med en dansk fagterminologi forsvinder, hvilket er en
uheldig udvikling specielt for de fag, hvor kommunikation med almindelige
mennesker er en forudsætning for et succesfuldt
resultat (medicin, sygepleje, pædagogik, psykologi). En læge som ikke på dansk kan fortælle en patient, hvad han fejler, er en dårlig læge. Derfor skal medicinske forskere også kunne kommunikere
indbyrdes på dansk gennem danske videnskabelige tidsskriftartikler.
Ja, men kan danske forlag da ikke
bare udgive bøger og tidsskrifter på engelsk og sælge på verdensmarkedet i lige
konkurrence med de store udenlandske forlag? Som landet
ligger nu er det umuligt. Danmark har simpelthen ikke de faglige
kapaciteter, som er nødvendige eller de store navne, som kan være førsteforfatter på en lærebog eller editor-in-chief for et tidsskrift. De store nationer vil se deres egne navne på omslaget, og publikationen skal helst udgives af deres nationale
forlag.
For få år siden havde Danmark et internationalt forlag, som kunne måle sig med de helt store. Munksgaards forlag
havde et fantastisk rennomé specielt inden for medicin og odontologi – ja med 10 af de mest anerkendte
internationale odontologiske tidsskrifter, var forlaget simpelthen verdens
største udgiver af tandlægetidsskrifter. Men desværre var forlagets ejere (Blackweell Science i Oxford) af forskellige årsager nødt til at splitte op sælge fra, og dermed flyttede
produktion og distribution til Oxford.
Skrækscenariet er, at al dansk faglig
udgivervirksomhed på højt niveau overgår til udenlandske forlagskoncerner. Det danske fagsprog uddør, de danske faglige netværk omkring de nationale forlag
opløses og udgivelserne ophører. Vi overgiver os helt til de vilkår, som de udenlandske forlag har, når det gælder
ophavsret, bibliotekslovgivning, forfatterkontrakt og royalty. Samtidig
vokser de internationale
udgiverkoncerner sig til giganter gennem fusion på fusion, hvilket betyder, at
de nærmest har monopol. På denne måde kan de enerådigt
fastsætte pris på bøger og tidsskrifter, hvor man allerede nu ser licenser af
en sådan størrelse, at forskningsbibliotekernes budgetter totalt undermineres.
Ingen i Danmark kan være tjent med, at det hollandske
forlag Elsevier inden for udgivelse af STM-tidsskrifter nærmest er enerådende på markedet. Deres
priser på licenser er til stor irritation for brugerne og skader også de hjemlige udgivere, som slås i hartkorn med dem.
Der er i høj grad konflikt i denne sag, som til syvende og sidst drejer sig om copy-right.
Begge sider sidder med gode trumfer, og samtidig er
parterne dybt afhængige af hinanden. Mit håb er, at man også i denne sag får
talt sammen om problemerne, således at både forlag og
forskere kan føle sig trygge. Den Danske Forlæggerforening er i fuld gang med
at etablere en digital portal for fagligt indhold, hvor de forskellige danske
forlag får mulighed for at indlægge bøger og tidsskrifter. Selvfølgelig kommer det til at koste, når man skal bruge et kapitel fra en bog eller en artikel fra et tidsskrift,
for forlagene skal have økonomisk mulighed for at eksistere. Fratages
de denne mulighed ender det med fagligt indholds-kaos. |
