Skal jeg vælge industrien eller universitetet? Dette valg stod
jeg over for, da jeg skulle lave speciale og senere, da jeg som
nyudklækket biokemisk kandidat havde lyst til at forsætte min karriere
med en forskeruddannelse. Valgene faldt på et industri-speciale
på Novo Nordisk og et universitets-ph.d. på Danmarks Farmaceutiske
Universitet. Valgene var fuldt bevidste, men var dog også styret
af flere tilfældigheder.
Jeg har været utrolig glad for at have prøvet at arbejde begge
steder, og jeg har fået mange personlige såvel som faglige erfaringer,
som er blevet mig en fantastisk god ballast. Desuden har jeg fået
et godt indblik i de (mildest talt vidt forskellige) vilkår danske
forskere har i hhv. industrien og på universitetet.
Mine første oplevelser som specialestuderende på Novo Nordisk var
meget positive. Mit speciale-arbejde var tæt knyttet til en nyligt
opstartet projektgruppe, hvori jeg oplevede et inspirerende arrangement
og en spændende tværfaglighed. De gode laboratoriemæssige samt økonomiske
forhold og den brede vifte af faglige kompetencer, der er tilstede
i en stor virksomhed, gav mulighed for at lave mange typer af forsøg
med kvalificeret hjælp fra rutinerede teknikere. Jeg stiftede således
bekendtskab med teknikker så forskellige som kloning, proteinoprensning,
celledyrkning, dyreforsøg, histologi mm. Min oplevelse var, at der
ikke var langt fra idé til handling i form af konkrete forsøg. Min
specialetid gav også et glimrende kendskab til mange facetter af
den komplicerede proces det er at opdage og udvikle et nyt lægemiddel.
Desværre var levetiden for det projekt, jeg var knyttet til, ikke
så lang som mit speciale, og jeg kom derfor også til at opleve den
mindre spændende side af industriforskningen med hvad, der dertil
hører af fustrationer og skuffelser, når et projekt lukker fra den
ene dag til den anden. Den sidste del af min specialetid var jeg
ikke tilknyttet noget fagligt projekt og jeg oplevede en isolation,
der dog også hang sammen med det ringe studentermiljø, der ofte
er i industrien. Det kan kraftigt anbefales at lave ”specialegrupper”
så man har andre studerende at diskutere sit projekt, såvel som
andre forhold, med. Når man vælger et industrispeciale/Ph.D. skal
man være klar over, at disse omstændigheder også hører med til vilkårene.
En anden ulempe ved et industri-speciale er, at man overvejende
ikke lægger så stor vægt på publikation af forskningsresultater,
og netop en publikation kan være en nødvendighed for at fortsætte
i en akademisk karriere.
Overgangen til akademiske forhold, da jeg startede som ph.d.-studerende,
var sværere end jeg havde forestillet mig. Jeg var en smule chockeret
over, hvor vanskeligt det er at starte et nyt forskningsområde på
universitetet, og hvor ringe vilkårene er for at skabe helt nye
kontakter og starte et projekt på tværs af akademiske faggrupper/institutioner.
Dette gælder både praktiske forhold så som ringe laboratorieforhold,
få eller ikke-eksisterende muligheder for TAP-hjælp og ringere (i
forhold til Novo Nordisk) ”servicefunktioner” (så som bibliotek,
IT-tjeneste, økonomistyring), men også personmæssige relationer
(eller manglen på samme), der kan være af afgørende betydning for
et forskningsprojekts succes. Trods disse forhindringer var jeg
glad for at vende tilbage til universitetsmiljøet, hvor der er mange
andre ph.d.-studerende, og jeg sætter pris på den mulighed, der
er for faglig fordybelse og akademisk forskningsfrihed. Hvis den
sidtnævnte forringes væsentligt vil jeg have svært ved at finde
forhold der opvejer de førnævnte ulemper samt de forholdsvis dårlige
ansættelsesvilkår (for unge forskere) og de administrative byrder
på danske universiteter.
Mit råd til den potentielle speciale/ph.d.-studerende, der vakler
mellem at vælge industri eller universitet, er først og fremmest
at vælge efter lyst, - hvor banalt det end lyder! Er man nysgerrig
efter at opleve hvordan der drives forskning i det private erhversliv
efter studietiden på universitetet (hvor man allerede har et indtryk
af forholdene), kan det bestemt anbefales at lave et speciale i
en virksomhed. Det bedste, man kan gøre, er at opsøge potentielle
vejledere, aftale besøg på stedet og derfra danne sig et indtryk
af, om man passer ind i forskningsmiljøet og virksomhedskulturen
på stedet.
|
