Når man skal vælge hvor man skal lave sit speciale og PhD er
der meget som skal overvejes. I Students Corner kan du denne gang
læse om to personernes oplevelser med at lave speciale og PhD i
industrien og i det offentlige.
Generelt kan man overveje følgende:
Om stedet:
Har de haft studerende før? Der er mange ting at overveje
som vejleder når man har studerende, og ofte kan det være rart ikke
at være den første. Omvendt skal dette naturligvis ikke afholde
én fra at vælge stedet, hvis man ellers synes det lyder godt.
Miljøet på stedet: Fungerer gruppen godt, er der andre studerende,
og hjælper folk hinanden. Forhør dig gerne rundt blandt gruppens
medlemmer inden du går i gang.
Fagligt: Publikationer, knowhow, udstyr, penge/midler, samarbejder
med andre grupper, critical mass / akademisk miljø….Alle disse ting
er vigtige, men selvfølgelig kan man sagtens forestille sig at man
kan lave et bedre speciale i en mindre højt-profileret gruppe, alt
efter hvilken person man er.
Rolle som student: Er gruppen indstillet på at man skal
have en uddannelse eller antager de blot en for at få noget billig
laborant-hjælp?
Vejleder: Hvem skal vejlede? Der kan godt være et højt fagligt
miljø samtidig med dårlig vejledning. Er vedkommende kompetent og
klar til at afsætte den nødvendige tid. Specielt under specialet
er det vigtigt at der er en som kan - og gerne vil - hjælpe en i
laboratoriet.
Arbejdsmiljø: Hvor meget forventer folk at du arbejder?
37 timer? Mere? Husk, at der også skal være tid til andet en forsøg,
forsøg og forsøg…..
Løn: Nogle specialesteder betaler løn, men forventer så
til gengæld også, at man ikke har andre jobs ved siden af…..
PhD? Muligheder for at lave Ph.D. efter specialet. Der er
meget nepotisme – hvis folk har en god specialestudent, vil mange
ofte gøre meget for at finde et stipendium. Derfor kan det nogen
gange være svært at komme ”udefra”, men selvfølgelig er det ikke
umuligt.
Om projektet:
Er speciale projektet S&S?: Indeholder projektet både
sikre - og satsede delelementer? Begge dele er vigtigt – der skal
være et element af noget nyt men også nogle sikre ting at falde
tilbage på; f.eks. vha. metoder som allerede kører.
Det kan være meget tidskrævende at sætte en metode op.
Teknikker: Lærer man mange eller få teknikker mod få teknikker?
Det er f.eks. ikke særligt fedt ikke at lave andet i 1½-2 år end
at klone eller køre PCR, selvom projektet som sådan egentlig er
spændende nok. Man bør altid sikre sig, at man kan lære nogen forskellige
teknikker, så har bedre chancer for job/PhD bagefter.
Relevans: Hvor stor er sandsynligheden for at projektet
vil have interesse i gruppen også om 2-3 år?
En sidste vigtig ting: Det er altid en god ide, at forhøre sig
om flere forskellige specialer, og hvis man har mulighed for det,
evt. at diskutere projektet igennem med en ældre studerende, som
har prøvet det selv, han eller hun kan ofte hjælpe med at sige,
hvad man skal være opmærksom på…
Tilbage er der blot at ønske held og lykke.
|
