Bioinformatik – en chance for ledige hjerner

Peter Frank, politisk rådgiver, Medicon Valley

Vi er beklageligvis inde i en periode med dystre udmeldinger omkring arbejdsløsheden for en række akademiske fagområder. Afskedigelser indenfor det offentlige og virksomhedernes tilbageholdenhed med nyansættelser har sat store fingeraftryk på det akademiske arbejdsmarked. Oven i hatten skal så lægges udkastet til finansloven for 2003, der indeholder en åbenlys mangel på vilje til at satse på forskningen og de videregående uddannelser. Men der er dog lys i mørket på trods af det triste øjebliksbillede og den manglende politiske opbakning. Medico/sundhedserhvervet1 kan forventes fremover at tiltrække en væsentlig del af den akademiske arbejdskraft - også på nye områder, eksemplevis bioinformatik, i krydsfeltet mellem andre mere velkendte teknologier.

Bioinformatik på fremmarch

Med kortlægningen af det humane genom er betydningen af bioinformatikken i stærk stigning. De enorme datamængder skal analyseres, så kan man forstå sammenhænge og funktionalitet, identificere nye targets for lægemidler og skabe modeller for virksomme molekyler. Det har skabt efterspørgsel efter arbejdskraft med en række nye kompetencer i grænselandet mellem IT, biologi, matematik og statistik.

Uddannelsesinstitutionerne har naturligvis reageret på dette behov ved at etablere nye uddannelser med fokus på bioinformatik, men det varer en rum tid før de første kandidater med titel af bioinformatikere ser dagens lys. Det betyder ikke, at folk med kompetence som bioinformatikere ikke findes allerede i dag. Det er jo muligt at deltage på kursusforløb, f.eks. ved Danmarks Tekniske Universitet, men hele uddannelser er først på det seneste kommet op og stå.

Det har skabt  mangel på kvalificeret arbejdskraft, som ledige ingeniører, magistre og jordbrugsakademikere kan udnytte, hvis de besidder nogle af de rigtige grundkvalifikationer.

Samarbejde på tværs

Det er denne situation, der skabte grobund for et utraditionelt samarbejde mellem AF-Storkøbenhavn, Ingeniørforeningen i Danmark, Magistrenes Jobservice, Jordbrugs Akademikernes Forbund, Danmarks Tekniske Universitet og Medicon Valley Academy. Efter en række møder i 2001 blev parterne enige om at etablere et 14 ugers kursusforløb i bioinformatik på ph.d.-niveau for ledige ingeniører og magistre ved Center for Biologisk Sekvensanalyse på Danmarks Tekniske Universitet. Som afslutning på kurset blev kursisterne individuelt tilknyttet en virksomhed i 4 ugers praktik med et efterfølgende halvt år i jobtræning. Administrationen blev lagt hos IDA mens AF-Storkøbenhavn finansierede kursusforløbet, praktikperioden samt et bidrag til deltagerens timeløn under jobtræningsforløbet. Af første hold på 14 kursister, der startede i oktober 2001, gennemførte 11, der således blev færdig med jobtræningen før sommerferien 2002. Som følge af den øjeblikkelige stilstand inden for medico/sundhed har det været svært for en del af kandidaterne at opnå fastansættelse efter jobtræningsperioden. Men da der har været udtrykt stor tilfredshed med kandidaternes kunnen samt velvilje fra branchen, forventes det, at alle inden for den nærmeste fremtid finder fast ansættelse.

Det nye kuld

På baggrund af de gode erfaringer med første hold startede andet hold på 26 personer, som ud af et ansøgerfelt på 64 blev godkendt, efter en grundig udvælgelse på Danmarks Tekniske Universitet den 30 september. Den første uge har til formål at afklare kursusdeltagerne med hensyn til de krav og muligheder de stilles overfor – dels på kursusforløbet, men også i forhold til en karriere inden for bioinformatikken.

Efter afklaringsforløbet  sammensættes det endelige hold. Selve kursusforløbet indledes med et introduktionsforløb, som har til formål at samle op på vigtige grundlæggende elementer inden for bioinformatik og molekylærbiologi. Herefter gennemgår de studerende 13 ugers teori og praksis med fordelt på tre moduler.

Modulet ”Bioinformatik i teori og praksis” udgør 16 timer ugentligt. Dette modul beskriver bioinformatikkens teorier og elementer, og giver de studerende rig mulighed for at afprøve teorierne i praksis. Modulet “Statistik” udgør 6 timer ugentligt.  På modulet får deltagerne en indføring i statistisk tankegang og metoder, så de sættes i stand til at forstå variation og statistiske fordelinger samt brugen af statistiske modeller. Modulet indeholder en række metoder af speciel relevans for analyse af biologiske data. Det tredje modul er “Programmering” der udgør 11 timer ugentligt. Deltagerne sættes i stand til at håndtere UNIX operativsystemet og kan programmere i PERL, udnytte simple logaritmer og informationsdatabaser som GenBank, SwissProt mv.

Endelig er der i tilgift temadage som udgør 7 timer ugentligt i 6 uger. Temadagene giver  dels mulighed for deltagelse i eksisterende forelæsninger på Center for Biologisk Sekvensanalyse og dels  deltagelse i arrangementer rettet direkte mod kursusdeltagernes behov, f.eks. indenfor patentering af algoritmer og sekvensdata, etik, datatyper og andre.

Med denne model får AF-systemet mulighed for på en proaktiv facon at støtte ledige akademikere til at finde arbejde. Det er vores håb at denne model også kan finde anvendelse på andre områder, så nye tiltag kan komme i gang.

Medico/sundhedserhvervet – et tværsnit

Dette initiativ giver også anledning til at se lidt nærmere på, hvorledes situationen på arbejdsmarkedet i det hele taget tegner sig inden for medico/sundhed. Erhvervene beskæftigede i 1999 ca. 40.000 fuldtidsbeskæftigede fordelt på 1950 virksomheder svarende til 3,5 % af samtlige fuldtidsbeskæftigede i de private byerhverv. Men selv om medico/sundhedserhvervene er relativt små samlet set, så skaber det højt udbytte til samfundet. Værditilvæksten per medarbejder ligger på 800.000 kr./år og er dermed 25 % højere end de danske ressourceområder som helhed2. Beskæftigelsen er steget ca. 23 % i perioden 1993-1999 mod ca. 14 % for de øvrige private byerhverv i samme periode. medico/sundhedserhvervene er samtidig spydspids i omdannelsen af Danmark fra industri- til videnssamfund. Medico/sundhedserhvervene forskede og udviklede i 1999 således for ca. 6 milliarder kr. svarende til 1/3 af det samlede erhvervslivs indsats3.

Alt tyder på at den positive udvikling inden for medico/sundhedserhvervene vil fortsætte, men især tre faktorer gør sig gældende: (1) Befolkningens stigende gennemsnitsalder, (2) den teknologiske udvikling og endelig (3) befolkningens opfattelse af egen sundhed og selve sundhedsbegrebet. Det medfører, at der alt andet lige må forventes højere efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på området.

Arbejdsmarkedets udvikling

En række organisationer, bl.a. Lægemiddelindustriforeningen, Medicon Valley Academy og Dansk Industri har fremhævet den truende mangel på natur-/ og sundhedsvidenskabelige kandidater og forskere inden for medico/sundhedserhvervene. Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft på området er derfor blevet nærmere analyseret4. Hovedkonklusionen er, at der i 2010 vil mangle mellem 2300 og 5700 ph.d.’ere og et tilsvarende antal universitetskandidater inden for især de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige områder. Det bemærkes dog også, at en forhøjelse på mellem 10-20 % af gennemførselskvotienten i væsentligt omfang kan fjerne mangelproblemerne.

Det skal tilføjes, at beskæftigelsen på det private arbejdsmarked inden for medico/sundhed for tiden er berørt af manglende investeringslyst hos ventureselskaberne og tilbageholdenhed med nyansættelser hos de store farma-selskaber. Især har nogle biotek-virksomheders kapitalkrise ført til en række fyringer, som har givet stor genlyd i pressen. Men biotek-virksomhederne beskæftiger samlet set lidt over 3000 personer og fylder altså relativt lidt på det samlede arbejdsmarkedet indenfor medico/sundhed.

Integration af Øresundsregionen

Da udviklingen i det private arbejdsmarked indenfor mediko/sundhed i vidt omfang må forventes at ske i Øresundsregionen, er det også interessant at kigge på integrationen mellem den danske og svenske del af Medicon Valley. Kan stigende substituering på såvel udbuds- som efterspørgselsside forventes mellem de to lande, og hvad vil det i givet fald betyde for den enkelte? Medicon Valley Academy kortlagde i maj 2002 Øresundsbarrierer i Medicon Valley og tog pulsen på aktørernes vilje til fortsat integration. Konklusionen var en klar opbakning til integrationstanken og det må konstateres at aktørernes vilje er større end politikernes – se tabel 1.

Desuden skal bemærkes, at aktørerne i Medicon Valley mener, at der er et stort potentiale ved fjernelsen af Øresundsbarriererne – se tabel 2.

Disse analyser indikerer – i sammenhæng med de øvrige resultater fra Viden på Tværs-undersøgelsen -  at der fremover må forventes yderligere integration af arbejdsmarkedet i Øresundsregionen indenfor mediko/sundhed, og at denne vil blive kraftigt forøget, såfremt der kommer politiske tiltag for at fjerne f.eks. skattebarrierer. For en ledig dansk akademiker betyder det, at man i højere grad bør udbygge sin jobsøgning til også at omfatte Sverige – samt at man må forvente øget konkurrence fra svenske akademikere her i Danmark.

Mangler din virksomhed bioinformatikere?

For at slutte artiklen af, så lad mig gøre opmærksom på, at virksomheder nu kan deltage aktivt i udformningen af de næste kandidater. Man kan som virksomhed få tilknyttet en kandidat og prøve et samarbejde gennem et praktikforløb og den efterfølgende jobtræning. Derudover har virksomheden under uddannelsen mulighed for at målrette de individuelle opgaver under forløbet mod virksomhedens behov. Det forventes dog, at det efter praktik og jobtræning er virksomhedens ambition at ansætte kandidaten. Interesserede virksomheder kan rette henvendelse til Mads Warming, IDA, på telefon 33 18 46 19 eller på e-mail: mwa@ida.dk.

Noter

1 Dvs. medicinalindustrien, den medicotekniske industri, bioteknologisk industri indenfor sundhed samt specialiserede private serviceudbydere

2 Medico/Sundhed – en erhvervsanalyse, Erhvervsfremmestyrelsen, 2001

3 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistikken 1999, analyseinstitut for forskning

4 Bio-/Sundhed – et nyt partnerskab for vækst, regeringens task force, 2002