Internettet er den hurtige vej til et væld af information om
giftige stoffer i arbejdsmiljøet – og masser af steder er det gratis.
 |
Fig. 1. Mangler du viden om indholdet af dit giftskab?
Prøv internettet. |
Internettet giver den arbejdsmiljøprofessionelle hurtig adgang
til et væld af gratis information om kemiske stoffers virkning på
helbredet, beskyttelsesudstyr m.v. I det følgende gennemgås nogle
relevante steder på internettet mht. toksikologisk viden. De gratis
databaser belaster ikke budgettet – og du kan hente informationen
her og nu.
Desværre – afspejler resultatet af din søgning virkeligheden. Selv
for meget anvendte stoffer, er det eksisterende vidensniveau ofte
fortvivlende begrænset. Det skyldes, at de fleste stoffer er dårligt
undersøgt - især for effekter på immunsystem og fosterudvikling.
Og så – et par indledende forbehold fra forfatterens side. Internettet
er nok det mest foranderlige af alle medier. Adresser ændres, hvad
der er gratis i dag koster penge i morgen – og omvendt, opdateringen
af databaser ophører – mens nye suveræne sites opstår. Selvom denne
artikel er faktuel, skal den også opfattes som inspiration til at
bruge internettet til toksikologisk informationssøgning. Brug databaserne,
klik ind på nye sites – og find dine egne favoritter. Favoritter
SKAL stå i flertal – ingen database er udtømmende i sig selv. God
fornøjelse!
Inden du starter
Udgangspunktet for enhver søgning starter med at overveje:
1. Hvilken slags viden ønsker jeg?
2. Hvor detaljeret skal denne viden være?
Internettet giver både adgang til originale videnskabelige undersøgelser
og sammenskrivninger af den eksisterende viden. Sidstnævnte spænder
fra skematiske oversigter på stikordsform til rapporter på flere
hundrede sider.
Et par tips:
 |
Fig. 2. Kendskab til CAS-nummer giver lettere
adgang til internettets væld af information om toksikologi
og relaterede områder. |
Enhver søgning starter med utvetydig identifikation af det pågældende
stofs identitet. Kendskab til stoffets CAS-nummer, dvs. stoffets
unikke nummer fra Chemical Abstracts Service, giver det bedste resultat.
Søgninger ved hjælp af synonymer og handelsnavne er ikke særlig
præcise – og man får kun fat på de oplysninger, der benytter det
pågældende navn (fig. 2). Kender jeg ikke CAS-nummeret, starter
jeg altid en søgning på ChemFinder (http://www.chemfinder.cambridgesoft.com).
Stoffets navn tastes blot ind i søgefeltet - og der er adgang til
CAS-nummer og et væld af synonymer og fysisk-kemiske data . Brug
sidstnævnte til at sikre, at du nu er kommet frem til det korrekte
stof. ChemFinder giver desuden links til et væld af sites med bl.a.
toksikologisk information, fx IARC (International Agency for Research
on Cancer). CAS-nummeret kan også findes på TOXNET (http://toxnet.nlm.nih.gov)
ved brug af ChemIDplus, der også giver mulighed for nydelige 3D-illustrationer.
Begge databaser benytter engelsk stavemåde. Har du kun den danske
betegnelse for stoffet, så prøv Ämnesregistret under den svenske
Kemikalieinspektionen (http://www.kemi.se/default.cfm?page=kemdatbas.htm).
Udover alle de engelske synonymer indeholder basen også svenske
synonymer, og stofnavnet behøver ikke være stavet fuldstændig korrekt.
Har du kun den danske betegnelse for stoffet, så prøv her. HUSK
på andre måder at tjekke, at dit CAS-nummer er korrekt, fx ved hjælp
af fysisk-kemiske data.
En del information på nettet findes som PDF-filer. De ses med programmet
Acrobat Reader, der skal være installeres på din computer (download
gratis via http://www.adobe.com).
Når du åbner en PDF-fil, du har fundet via en søgning, kommer du
ind på filens første side. De ønskede oplysninger kan meget vel
findes langt nede i filen. Nogle af filerne er meget lange, hvorfor
du måske ikke umiddelbart har lyst til at printe filen ud. Brug
ikke find-funktionen i dit eget internetprogram. Søg i stedet via
Acrobats søgefunktion (ikonet med kikkerten). Du kan også downloade
filen til din egen computer, hvis det er en fil, du bruger meget
(diskette-ikonet).
Danske sider
Størstedelen af den toksikologiske litteratur på internettet kræver
kendskab til det engelske sprog. Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens
hjemmesider er undtagelser. Fra http://www.arbejdstilsynet.dk
og http://www.mst.dk er der adgang
til hhv. den nyeste grænseværdiliste og Listen over farlige stoffer.
For begge lister gælder det, at det er lettest at søge i listerne,
hvis du kopierer indholdet i filerne ind i et tekstdokument på din
egen computer (brug evt. "Ctrl A" til at markere alt på siden, "Ctrl
C" til at kopiere, og "Ctrl V" til at sætte ind i dit eget tekstdokument).
For mere information på dansk, prøv en stærk generel søgemaskine
som indgangsport, fx Google: http://www.google.com.
Tast CAS-nummeret ind og vælg "Søg sider på dansk". Det giver også
direkte adgang til det relevante sted i Arbejdstilsynets grænseværdiliste.
Se også hjemmesiden for svenske Kemikalieinspektionen (http://www.kemi.se).
Google kan selvfølgelig også bruges til søgninger på ikke-danske
sider. Problemet er bare, at megen information på relevante web-steder
er utilgængelig for almindelige søgemaskiner og kun kan findes via
søgning med det pågældende steds egen søgefunktion.
Originale videnskabelige undersøgelser: bibliografiske databaser
Ønsker du originale videnskabelige undersøgelser er MEDLINE et
oplagt valg (http://www.ncbi.nih.gov/entrez/query.fcgi).
Databasen indeholder over 11 millioner referencer til artikler fra
tusinder af peer-reviewede biomedicinske videnskabelige tidsskrifter,
fra 1966 og frem. Der kan søges på CAS-nummer, men specifikke søgetermer
samt publikationsår, art, køn, aldersgrupper m.v. kan være med til
at begrænse søgningen. Er antallet af hits fuldstændig overskueligt,
kan det anbefales at begrænse søgningen til oversigtsartikler ved
at vælge: Limits > Publication Types > Review. Der kan også
bruges MEDLINES egne, formelle søgetermer (MeSH: Medical Subject
Headings), som fx Occupational Exposure og Occupational Diseases.
Der gives instruktion af brug af MeSH på sitet. Mange af referencerne
har et abstrakt, så det kan vurderes, om artiklen er relevant at
bestille hjem fra fx Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
(http://www.dnlb.dk). Er der vist
et lille ikon lige over abstraktet, så tryk - artiklen kan i nogle
tilfælde downloades gratis.
En del af de databaser, der er beskrevet nedenfor henviser også
til originale videnskabelige undersøgelser i større eller mindre
omfang. TOXLINE Special (findes på TOXNET http://toxnet.nlm.nih.gov),
minder lidt om MEDLINE, i og med søgningen resulterer referencer
til publiceret viden, ofte med abstrakt. Søgemulighederne er ikke
så avancerede, og den samme reference optræder ofte flere gange.
Til gengæld søger TOXLINE Special i over 3 millioner referencer
fra bl.a. Riskline, BIOSIS, NOISH, MEDLINE, International Pharmaceutical
Abstracts, International Labor Office, NTIS, Poisonous Plant Bibliography
m.fl. Toksikologiske litteratursøgninger bør helt sikkert omfatte
TOXLINE. TOXNET giver også adgang til Developmental and Reproductive
Toxicology/Environmental Teratology Information Center Database
(DART/ETIC). Det er endnu en bibliografisk database, men med specifik
reference til reproduktions- og fosterskader.
Det svenske Kemikalieinspektionen producerer Riskline (http://www.kemi.se/riskline).
Det er en bibliografisk database – indgår bl.a. i grundlaget for
TOXLINE. Riskline adskiller sig fra andre databaser ved kun at indeholde
på toksikologiske sammenfatninger – altså den slags toksikologisk
litteratur, der er beskrevet nedenfor. Referencerne i Riskline kommer
omfatter redegørelser fra bl.a. ACGIH, MAK, DECOS, ECETOC og Nordiske
ekspertgruppe for grænseværdier i arbejdsmiljøet NEG). Riskline
er derfor stedet, hvis du er interesseret i toksikologiske redegørelser,
men ikke toksikologisk originallitteratur. Kemikalieinspektionens
hjemmeside er i øvrigt et besøg værd i sig selv (http://www.kemi.se).
Sammenskrivninger af toksikologisk viden for enkeltstoffer: faktuelle
databaser
I mange databaser er informationen sammenfattet til oversigter
over eksisterende viden, rangerende fra skematiske oversigter til
egentlige rapporter. Visse af disse sammenskrivninger er peer-rewievede,
fx HSDB og IRIS, som begge findes på TOXNET (http://toxnet.nlm.nih.gov)
og er relativt omfattende.
Hazardous Substances Data Bank (HSDB) indeholder optegnelser for
mere end 4500 potentielt helbredsskadelige kemikalier. Informationen
stammer fra et væld af kildemateriale med tydelige henvisning til
de citerede referencer. HSDB er systematisk ordnet i 15 underområder,
herunder human health effects, emergency medical treatment, animal
toxicity studies og occupational exposure standards.
Integrated Risk Information System (IRIS), med monografier for
mere end 500 stoffer. Der fokuseres på udledning af grænseværdier
for kemisk eksponering, hvorunder helbredseffekter ikke antages
at forekomme.
Web-adressen http://www.inchem.org
varetages af International Programme on Chemical Safety (IPCS).
Sitet giver adgang til omfattende peer-reviewede toksikologiske
rapporter i hele deres udstrækning, herunder Environmental Health
Critera monographs, Concise International Chemical Assessment Document
(CICADS) og International Agency for Research on Cancer (IARC) Summaries
and Evaluations. Vær dog varsom med indholdet af menupunktet "CIS
Chemical Information", der giver adgang til nationale grænseværdier
i arbejdsmiljøet – de danske grænseværdier var ikke opdateret i
skrivende stund.
Slutteligt er hjemmesiden for Agency for Toxic Substances and Disease
Registry (http://www.atsdr.cdc.gov)
værd at kigge nærmere på – især menupunktet "Hazardous substances".
Her findes "Toxicological Profiles" der på spørgsmål- og svar-form
gennemgår mange aspekter af over 250 kemikalier, skrevet i et ikke-teknisk
sprog. Bl.a. identificeres specielt følsomme befolkningsgrupper
og det vurderes om det underliggende datagrundlag er tilstrækkeligt.
Hits på ovenstående sites resulterer i relativt omfattende reviews,
selvfølgelig afhængig af mængden af eksisterende viden. Der er også
hjælp at hente på internettet, hvis du har brug for et hurtigt overblik.
Hjemmesiden hos det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, National
Institute of Occupational Safety and Health (NIOSH) giver adgang
til nogle rigtig gode oversigter (http://www.cdc.gov/niosh).
International Chemical Safety Cards (ICSCs) summerer essentiel information
om helbredseffekter og sikkerhed. De er beregnede til brug for de,
der rent faktisk anvender stofferne i deres arbejde. Søgninger på
denne hjemmeside giver i skrivende stund også adgang til Registry
of Toxic Effects of Chemical Substances (RTECS). Gatis – hvilket
kan undre, for RTECS hører til betalingsdatabaserne. Gratis RTECS
kræver, at du søger ved hjælp af sidens overordnede søgefunktion
– søgninger direkte i RTECS koster. RTECS varetages af NIOSH, så
det kan ikke undre at profilerne for de mere end 130.000 kemiske
stoffer har arbejdsmiljørelevans. RTECS-filer inkluderer meget korte
referencer til publikationer om effekter i både mennesker og dyr,
med fokus på akut toksicitet, irritation, mutagenecitet og reproduktionsskader.
Der er også angivelse af LD50, LC50 m.v.
Den amerikanske stat New Jerseys "Right to know act" pålægger alle
virksomheder at give de ansatte oplysninger om helbredsskadelige
kemikalier på deres arbejdsplads. Det har resulteret i "Hazardous
Substance Fact Sheets" for knap 1500 stoffer (http://www.state.nj.us/health/eoh/rtkweb/rtkhsfs.htm).
Oversigterne er oplysende og pædagogisk udformet. De hælder til
forsigtighedsprincippet i højere grad end generelt set – måske lige
i overkanten. I EU er toluen fx klassificeret som mistænkt fosterskadende
(kategori 3) udfra dyreforsøg, der har vist nedsat fødselsvægt og
medfødte hjerneskader efter længerevarende udsættelse for relativt
høje luftkoncentrationer. Toluen kan derfor godt håndteres under
graviditet, hvis koncentrationerne er lave (fx i stinkskab) under
iagttagelse af generel forsigtighed. New Jersey Fact Sheet for toluen
oplyser imidlertid i det indledende afsnit at: "Toluene should be
handled as a TERATOGEN – WITH EXTREME CAUTION". Dvs. toluen skal
håndteres som et fosterskadende stof, med ekstrem forsigtighed.
Fordelen ved disse fact sheets er imidlertid, at også mindre kendte
effekter medtages. De får læseren til at blive opmærksom på problemer,
der skal kigges nærmere på!
Produktdatablade skal leveres af leverandøren af dit produkt. Men
– skulle du have behov for produktdatablade inden indkøb, fx for
at sammenligne to produkter er nettet også leveringsdygtigt. http://vwr.com
(hjemmeside for Merck Eurolab og VWR Scientific Products - vælg
dansk som sprog) giver gratis adgang til mere end 3000 produktdatablade
på dansk. Rækker det ikke, giver http://msds.pdc.cornell.edu/msdssrch.asp
adgang til mere end 250.000 engelsksprogede produktdatablade (Material
Safety Data Sheets, MSDS). http://www.ilpi.com/msds
har links til over 100 sites på nettet med produktdatablade, men
er desværre ikke specielt pædagogisk opbygget. I nogle tilfælde
resulterer søgninger i ChemFinder også til links med MSDS for det
pågældende stof.
Og så – har jeg kun været igennem et fåtal af sites. Jeg har ikke
nævnt, at ATSDRs hjemmeside huser "Interaction Profiles" – et nyt
initiativ, der søger at afdække helbredseffekter af kombineret udsættelse
af stoffer, der ofte forekommer samtidig. Hardin Library for the
Health Sciences (http://www.lib.uiowa.edu/hardin/md)
byder på en fortræffelig måde at komme videre på – links til lister
over links. Det tjekkes jævnligt, at links er aktive – døde links
slettes. Alle lister er ordnet i medicinske emneområder – prøv fx
Occupational Health, Poisoning eller Toxicology.
Læs mere:
"Toksikologisk litteratur, databaser og videnscentre" af K-H Cohr,
E Bengtsen og GE Jensen. I: Toksikologi i arbejdsmiljøet, bd. I,
red. U Midtgård, L Simonsen og LE Knudsen, Arbejdsmiljøinstituttet,
København, 1999. S. 247-269.
"Internet resources for occupational and environmental health professionals"
af GN Greensberg. Toxicology, 2002: 173. S. 145-152.
Links til nævnte ressourcer findes på Arbejdsmiljøinstituttets
hjemmeside http://www.ami.dk (Links).
|
