"Derpå sagde Gud: Lad os gøre Mennesker i vort Billede,
så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle,
Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb, der kryber
på Jorden! Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede
skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem" fortælles
i Biblens 1. Mosebog. Skabelsen er en af de smukkeste fortællinger
om livets opståen både i den kristne, jødiske og islamiske religion.
Den har fascineret talrige kunstnere og er emnet for nogle af de
største kunstværker i verden. Fortællingen har stor skønhed og gennemslagskraft.
Adam og Evas uddrivelse af paradiset repræsenterer syndefaldet,
som er et grundlæggende begreb i de kristelige trosretninger. Det
er forståeligt at store dele af menneskeheden i århundreder har
betragtet skabelsen som viden om menneskets oprindelse.
I de sidste 150 år har videnskabsmænd sat spørgsmålstegn ved om
skabelsen er den fulde sandhed. Evolutionslæren, genetikken og molekylærbiologien
har givet ny viden om livets oprindelse, dyrearternes udvikling
og menneskets opståen. Senest har sekventeringen af det humane genom
grundlæggende ændret vores opfattelse m.h.t. primaternes udvikling
og racebegrebet. Kun få gener adskiller Homo sapiens fra de store
menneskeaber og de såkaldte menneskelige racer kan ikke identificeres
genetisk. Dermed synes beretningen om Guds skabelse af mennesket
at have mistet sit grundlag som en plausibel hypotese på linie med
evolutionen.
Forskellen mellem de to opfattelser er, at der ikke er knyttet
tro og en almægtig Gud til den naturvidenskabelige beskrivelse af
livets opståen og menneskets oprindelse. Naturvidenskaben bygger
ikke på religiøse, filosofiske eller følelsesmæssige begreber. Dette
er både dens begrænsning og styrke. Begrænsning fordi vi ikke får
et livssyn gennem naturvidenskaben. Styrke fordi vi betragter verden
objektivt og empirisk. Derfor er det moderne menneskes holdning
til livet præget af såvel det kristne livssyn og den naturvidenskabelige
erkendelse. Sammen med det politiske demokrati og den borgerlige
frihed har dette livssyn dannet grundlag for de vestlige landes
materielle, økonomiske og videnskabelige førerstilling i verden.
Imidlertid sætter flere både inden for og uden for de vestlige
demokratier spørgsmålstegn til rækkevidden af den naturvidenskabelige
erkendelse. Den er formuleret i en skepsis overfor fremskridt inden
for bioteknologien. Skeptikerne omfatter en blandet gruppe mennesker
fra religiøse kristne og islamister til politisk engagerede økologer
og naturaktivister. Fælles for dem er en modstand mod alt som moderne
naturvidenskab indebærer med genmodificerede organismer, kloning,
in vitro fertilisering, stamceller og genterapi. I enkelte
tilfælde ytrer modstanden sig ved voldelige metoder i form af demonstrationer,
aktioner og politisk mord. Her er den religiøse fanatisme i form
af kreationismen en del af spektret. Gennem tro på Biblens skabelsesberetning
som en fuldgyldig forklaring af livets og menneskets opståen bidrager
de til tvivl og uklarhed om naturvidenskabens metoder og resultater.
Biblens og naturvidenskabens beskrivelse af livets opståen er ikke
ligeværdige hypoteser som kan behandles på samme niveau. I Biblens
tilfælde drejer det sig om en billedlig fremstilling af Guds almægtighed
og kærlighed til livet på jorden. Biblen præsenterer en religiøs
og kulturel helhedsopfattelse af menneskets placering som det højeste
væsen i hierarkiet af dyr og planter. Det er en misforståelse at
opfatte skabelsesberetningen som en hypotese for livets opståen.
En helhjertet tro på skabelsen må betragtes som irrationel og bero
på uvidenhed.
Den kreationistiske fundamentalisme, som benægter Big Bang og evolutionen
og accepterer skabelsen som en bogstavelig og nøjagtig beskrivelse
af hvordan vores verden opstod, er et fænomen, som typisk forekommer
i visse dele af USA. Amerikanske kreationister ønsker at rense naturvidenskaben
for den viden, som de selv tvivler på, ved at reducere evolutionen
til en teori blandt andre. De ønsker, at lærebøger i biologi skal
præsentere skabelsen og evolutionen som ligeværdige teorier, som
eleverne kan vælge i mellem. Gallup undersøgelser i USA viser at
47 % af indbyggerne i det land, som førte an i sekventeringen af
det humane genom, benægter evolutionen, som førte til menneskets
eksistens og som er bekræftet af talløse genetiske data. I USA rejser
kreationismens fremgang atter debatten om Darwin mod Jesus, og amerikanske
lærere udtrykker bekymring over den overtro de møder hos eleverne.
I to amerikanske stater: Kansas og New Mexico indførte skolevæsenet
i 1996 retningslinier som bandlyste undervisning i evolution og
jordens opståen for 6 milliarder år siden og accepterede kreationismens
tro på at Gud skabte universet, jorden og livet på 6 dage for 10.000
år siden. Alt lige fra Big Bang teorien, den geologiske tidsskala
og radioaktivt henfald til måling af fossilers alder blev fjernet.
Aktionen blev støttet politisk af medlemmer af det "Kristne Højre"
og konservative republikanere. George W. Bush erklærede under sin
valgkamp i 2000 at "hvad angår evolutionen, er dommen over hvordan
Gud skabte verden endnu ikke er afsagt". I år lykkedes det forskere
i New Mexico samlet i Coalition for Excellence in Science Education
at få ophævet det kreationistiske credo som havde præget undervisningen
i 3 år. I Kansas arbejder forskere på at bekæmpe skolevæsenets anti-evolutions
retningslinier og vinde over de pro-kreationistiske kræfter.
Forskere i andre dele af verden har accepteret dette paradoks som
et amerikansk fænomen. Imidlertid er europæiske forskere nu bekymrede
efter at fænomenet har krydset Atlanten. Engelske aviser har afsløret
at skoler, som betales delvis af skatteyderne, præsenterer kreationismens
holdninger som et respektabelt "videnskabeligt" alternativ til fremstillingen
i lærebøger og det officielle pensum i biologi. I en skole i det
nordøstlige England har en privat sponsor, som er evangelisk kristen,
fået indført sine egne religiøse holdninger i undervisningen. Et
andet eksempel er en Syvende Dags Adventist skole i det nordlige
London. Sagerne har vakt stor opmærksomhed fordi den engelske statsminister
Tony Blair støtter de private skoler. Det vides ikke om Blair, som
selv er troende kristen, deler kreationisternes synspunkter. De
katolske og anglikanske kirker i England, som accepterer evolutionslæren,
har taget afstand fra Blairs synspunkter og understreger at den
kreationistiske fundamentalisme er ligeså skadelig for religionen
som for forskningen. Det er deprimerende, at en intellektuel kamp,
som blev udkæmpet og bilagt i 1870’erne, nu åbnes igen baseret på
misforståelser af både naturvidenskaben og Biblen.
I Tyrkiet er debatten mellem evolution og kreationisme et mikrokosmos
af en mere omfattende kamp mellem sekularisme og Islam, som har
raset siden Kemal Atatürk grundlagde den sekulære Tyrkiske Republik
i 1922. Undervisning i kreationisme i skolen har svinget med de
islamiske partiers indflydelse. I 1986 indførte Undervisningsministeriet
et afsnit om "videnskabelig kreationisme" i gymnasiets lærebøger.
Ministeriet beordrede også undervisning i Lamarckisme side om side
med Darwins evolutionsteori. Den franske naturalist Jean Baptiste
Lamarck mente at evolutionen foregår ved overførsel af erhvervede
egenskaber fra forældre til børn i løbet af livet. Modstanderne
af kreationismen har dannet en Evolutionsgruppe som vil forklare
offentligheden det videnskabelige grundlag for evolutionsteorien.
Det Tyrkiske Akademi vil fordele 3000 kopier af en ny tyrkisk udgave
af “Science and Creationism: A View from the National Academy of
Sciences" (2. udgave, 1999) udgivet det Amerikanske Naturvidenskabelige
Akademi. Den engelske udgave kan læses på internettet: http://www.nap.edu/books/0309064066/html/
I Danmark vinder kreationismen også frem. Kristne friskoler underviser
eleverne i skabelsen som en videnskabelig teori for livets opståen
på linie med evolutionslæren. I islamiske friskoler undervises i
biologi efter koranen, hvor Gud optræder som verdens skaber. Præster
i Den Danske Folkekirke mener at Gud er den absolutte virkelighed,
som ligger udenfor menneskets fatteevne og at naturvidenskaben intet
har med sandheden om mennesket at gøre. Kristendommen indeholder
en virkelighed, der er langt større end naturvidenskaben vil bilde
os ind. Bibeltro kristne tror ikke på, at vi nedstammer fra aberne.
De har valgt at tro på biblen og dermed på skabelsesberetningen.
Enkelte danske politikere bl.a. fra Kristeligt Folkeparti har udtrykt
forståelse for kreationismen som en teori for verdens opståen og
menneskets udvikling. En officiel reaktion på kreationismens fremmarch
i Danmark kommer fra Undervisningsministeriet, som er i gang med
at undersøge om de religiøse friskoler følger de gældende læseplaner
i biologi og i modsat fald vil stoppe for de statslige tilskud til
skolerne. Debatten om kreationismen har præget aviserne i efteråret
2002. Flere er foruroligede over den fundamentalistiske kristendom
i Danmark og dens lighed med islam. Andre mener, at tro på Gud og
skabelsen giver grundlag for at tvivle på evolutionen. Kreationismen
har fået fodfæste i Danmark. |
