StudentsCorner har i dette nummer valgt at sætte fokus på to nye universitetsuddannelser indenfor det bioteknologiske område. Det drejer sig om Biologi-Bioteknologi på KVL og Bioinformatik-studiet på Syddansk Universitet (SDU). Begge studier vil blive startet op i 2002, og de nye studerende vil således kunne begynde deres studie 1. september i år. Først en gennemgang af de to nye studier:

Biologi-Bioteknologi (KVL):

Formålet med uddannelsen er, ”at give den studerende en biologisk grunduddannelse ud fra en dybdegående indsigt i bioteknologisk metode og teori” (citat fra Studieordning, se  www.kvl.dk). Dette skal føre frem til kandidater, som kan analysere og løse molekylærbiologiske, biokemisk og bio-økologiske problemstillinger indenfor b.la. industri, medicin og landbrug. Måden dette gøres på er som en klassisk 3+2 studieordning, dvs. en 3-årig bachelordel og en 2-årig overbygning (se kassogram). På de første to studieår gennemgås basale fag indenfor kemi, matematik, biokemi, statistik og cellebiologi samt en stor blok af valgfag som kan vælges indenfor områder som zoologi, genetik og botanik, med fokus på især planter og husdyr. Derefter kommer en bachelorprojekt samt et temaprojekt i molekylærbiologi på tredje studieår.

På kandidat-delen indgår såkaldte kernefag, som omfatter kemiske og fysiske kurser med en biologisk eller analytisk vinkel. Derudover ligger der kurser i bioinformatik og patentering og et såkaldt bioteknologisk tema som er en gruppeopgave, hvor de studerende skal undersøge et specifikt problem i samråd med en lærer. Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, som er normeret til et årsværk.

Gennemgår man studieordningen og det tilhørende kursusudbud, springer to ting i øjnene. Dels er der generelt et utroligt stort udbud af kurser, dels fokuser mange af kurserne på planter og/eller husdyr, hvilket selvfølgelig er meget naturligt for en uddannelse ved KVL. Studieordningen virker desuden velgennemtænkt og har en høj grad af valgfrihed.

Skematisk oversigt over Biologi-Bioteknologiuddannelsen. De mørkeste felter er obligatoriske studieaktiviteter, de lyse obligatoriske kurser og de hvide valgfrie studieaktiviteter.

Bioinformatik (SDU):

Bioinformatik er en ny uddannelse, der kombinerer biologiske fag som biokemi og molekylærbiologi med informationsteknologi (IT) (www.sdu.dk). Bioinformatik er en 5-årig (3+2) uddannelse (se kassogram)

Efter første år (som er basis-år), har man på halvdelen af andet år biokemi og molekylærbiologi-kurser som kendes fra de nuværende biokemi/bioteknologi uddannelser. Den anden halvdel er datalogiske og matematiske kurser som fokuserer på design af effektive algoritmer, programmering og opbygning af effektive og store databaser. På 5. semester kommer det første kursus i bioinformatik. På overbygningen kommer så de mere anvendelses-orienterede kurser sammen med specialet.

Alt i alt adskiller uddannelsen i bioinformatik sig væsentlig fra traditionelle biokemi/biologi/bioteknologi uddannelser, idet indholdet af IT-relaterede kurser og teoretiske bio-fag er meget højt, mens der er meget lidt praktisk biologi.

Ny eller gammel vin?

Der er ingen tvivl om, at de to nye studier udfylder et behov for uddannelser indenfor det hastigt voksende bioteknologiske område. Men omvendt er der ved en hurtig sammentælling efterhånden mange uddannelser indenfor bioteknologi – især i hovedstadsområdet – og de findes på alle de store uddannelsesinstitutioner (se f.eks. www.ivuc.dk).

Spørgsmålet er så, om der virkelig er grund til at have så mange uddannelser med næsten samme fokus, som tilfældet er. Eller om der i virkeligheden er for mange studiepladser indenfor næsten samme målgruppe. StudentsCorner har derfor repræsentanter for både gamle og nye bioteknologiske uddannelser, nemlig Kaj Frank Jensen (studieleder for Biokemi, KU), Michael Palmgren (primus motor for Biologi-Bioteknologi, KVL) samt Ole Nørregaard Jensen (primus motor for Bioinformatik på SDU), om deres tanker og visioner for uddannelserne indenfor bioteknologien.

Bioinformatik – Ole Nørregaard Jensen

Primus motor for den nye uddannelse i bioinformatik ved SDU Ole Nørregaard Jensen forklarer om uddannelsens opbygning:

”Vores bioinformatikuddannelse er en 5 års kandidatuddannelse, ikke kun en overbygningsuddannelse (som ved AU, og KU red). Under bachelo- delen tilegner de studerende sig den teoretiske forståelse af de principper som bioinformatikken bygger på, indenfor biokemi og molekylærbiologi såvel som indenfor datalogi og anvendt matematik. Kun ved at have et grundigt indblik i hvordan bioinformatikkens forskellige algoritmer fungerer, kan man validere og forstå begrænsninger, fordele og ulemper ved de forskellige metoder som anvendes, fx til homologi søgninger eller til karakterisering af gener. På kandida- delen kommer så den mere eksperimentelle og anvendte bioinformatik som inkluderer avanceret sekvensanalyse, genomanalyse, proteomanalyse, forudsigelser af protein-protein interaktioner, osv. Fundamentet i bioinformatikken vil altid være den samme derfor er det vigtigt at have en god og bred viden i de basale fag.”

Ole Nørregaard Jensen mener helt klart at der er en mangel på kandidater inden for bioinformatikken derfor er der behov for en uddannelse på dette område, og han er sikker på at kandidaterne kan finde job:

”Der er et stort behov for kandidater som har god indsigt i både informationsteknologi og i de biologiske problemstillinger. Tværfagligheden er vigtig, og med en sådan viden kan man via IT fremkomme med nye hypoteser fx ved cluster-analyser af store mængder biologiske data. Samtidig kan bioinformatikere fungere som brobyggere mellem biologer og dataloger, der kan have svært ved at kommunikere med hinanden på grund af deres meget forskellige baggrund og ’opdragelse.”  

Hvordan SDUs bioinformatikere vil gøre sig i konkurrence med andre kandidater inden for biotek-feltet, mener Ole Nørregaard Jensen vil afhænge meget af det speciale man laver, og hvilke valgfri kurser man tager i løbet af sin uddannelse. Og han tilføjer at:

”Man bør tilskynde, at flere studerende sætter sig ind i bioinformatik. Der går mere og mere tid med at fortolke data og udvikle hypoteser ved hjælp af computerbaserede metoder, så en bedre forståelse af de grundlæggende begreber indenfor bioinformatikken vil være en klar fordel - også når man skal ud at søge job.” 

Ole Nørregaard Jensen håber på god interaktion med andre uddannelser, og er sikker på at samarbejde vil være en stor fordel.

”Jeg håber da meget, at det bliver så let som overhovedet muligt for de studerende at tage kurser på forskellige universiteter. Vi planlægger bl.a. at samarbejde med DTU og ser gerne at både kandidat- og ph.d. studerende kommer og tager nogle af vores overbygningskurser i eksperimentel bioinformatik (fra 2004) eller relaterede kurser indenfor f.eks. protein- og proteomanalyse.  Danmark er for lille til at konkurrere om de forskerstuderende, så overbygningsfagene på de forskellige institutioner skal komplementere hinanden.  Dette vil også være med til at udbygge de studerendes faglige netværk og øge deres muligheder for at finde det perfekte job efter endt uddannelse.”  

Biokemi – Kaj Frank Jensen

Kaj Frank Jensen er studieleder for Biokemi på KU, et studie, som umiddelbart vil appellere til de samme studerende som Biologi-Bioteknologi på KVL. StudentsCorner har derfor spurgt studieleder Kaj Frank Jensen, om hans reaktion på oprettelsen af en by bioteknologisk uddannelse på KVL. Kaj Frank Jensen siger om den nye uddannelse:

”Umiddelbart blev jeg en smule overrasket over oprettelsen af en ny bioteknologisk uddannelse, som ligner Biokemistudiet ved KU så meget som det rent faktisk er tilfældet. Naturligvis er der også forskelle, men Biokemistudiet er jo også en bioteknologisk uddannelse, som blev oprettet i 1940’erne efter succes’erne med insulin og antibiotika. Så, ja, jeg var en smule overrasket.”

Spørgsmålet er så, om den nye Bioteknologi-uddannelse ved KVL vil komme til at koste studerende på Biokemistudiet på KU. Kaj Frank Jensen fortsætter:

”Ja, umiddelbart tror jeg faktisk at det vil koste nogle studerende, måske også fordi navnet kan virke mere fængende end Biokemi – det har vi set før med bioteknologiske uddannelser på DTU. På den ene side er der mange ligheder mellem de to studier, hvis man ser på fagene og hvis man ser på, hvad der bliver vægtet, f.eks. forholdet mellem kemi og biologi. Omvendt bliver den måske mere teknologisk og rettet mod landbrug og veterinærteknologi, hvor biokemistudiet har et lidt andet fokus. Hovedemnerne er måske de samme, men måske er der på KVL mere fokus på husdyr og landbrug i stedet for som hos os, hvor fokus mere er en solid grundvidenskabelig uddannelse indenfor molekylærbiologi og biokemi. Vi vil naturligvis prøve at tiltrække så mange studerende som muligt, og vi arbejder derfor for en større valgfrihed på studiets tredie år, samtidig med at vi har oprettet nye kurser i statistik og bioinformatik. Derudover arbejder hele universitetet med en ny studiestruktur, som skal munde ud i mere fleksible uddannelser for de studerende. Så der sker altså også noget på biokemi.”

Kaj Frank Jensen mener altså, at er der er meget store ligheder mellem de to uddannelser, selvom forskellene også er til at få øje på. Spørgsmålet er så naturligvis, om de færdige kandidater fra de to typer uddannelser vil komme til at konkurrere om de samme jobs, eller om de forskelle der trods alt findes i studieplanen vil give en mere forskelligartet jobprofil. Kaj Frank siger:

”I stor udstrækning tror jeg faktisk at kandidaterne vil konkurrere om samme jobs. Men Biokemistudiet – evt. med overbygning i Humanbiologi (Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, red.) - har en mere humanbiologisk orienteret linie, mens Biologi-Bioteknologistudiets profil virker mere rettet mod landbrug og husdyr. Det er karakteristisk at folk som er uddannet fra Biokemistudiet på KU kommer til at arbejde i mange forskellige jobs, f.eks. som enzymologer, molekylærbiologer, krystallografer, proteinkemikere, immunologer, strukturkemikere, organiske kemikere etc. Mange kommer også ud i klinisk relevante stillinger. Det mest karakteristiske ved Biokemistudiet og grunden til, at den har været en succes, er at den altid har været åben og fleksibel. Det er sandsynligvis derfor, at biokemikere oftest har været dem der har lavet nye ting gennem tiderne. Men vi er meget forskelligartede. Det er vores styrke. Derfor har mange biokemikere også kunnet opnå et Ph.D.-studie efter kandidatuddannelsen.”

Spørgsmålet er så, om Kaj Frank Jensen som studieleder byder det nye studie i Biologi- og Bioteknologi velkommen. Kunne man f.eks. forestille sig et samarbejde om kursusudbud mellem de to studier? Det mener Kaj Frank Jensen som udgangspunkt, at man skal satse på.:

”Det kunne være rigtig godt, hvis man kunne dele kurser, f.eks. på kandidatuddannelsen, som kunne koordineres, for det er meget ressourcekrævende at udbyde de meget specialiserede kandidatkurser. Måske kunne man lave et system, som det der kendes fra Ph.D.-uddannelserne (hvor de studerende kan ”shoppe rundt” på næsten alle uddannelsesinstitutioner, red.). På den måde kunne man virkelig lave gode kurser og det synes jeg man skulle gøre. Men det kræver naturligvis at man satser 100% på nogle bestemte kurser og at alle fagområder er dækket. Der er ingen principielle problemer, så det er en spændende mulighed. Det vil muligvis give en del administration, men jeg er meget interesseret i et sådant samarbejde.”

Biologi-Bioteknologi – Michael Palmgren

Studielederen for Biokemi ved KU byder altså det nye studium i Biologi-Bioteknologi på KVL velkommen, og inviterer til et samarbejde. Dette er primus motor bag Biologi-Bioteknologi, professor Michael Palmgren, KVL enig i:

”Det vil være oplagt at samarbejde. Allerede nu har vi på KVL skabt Forskerskolen for Bioteknologi (FOBI), som et samarbejde mellem KU, KVL og DTU om uddannelse af forskere på Ph.D. niveau inden for bioteknologi. Det ville være en god idé også at samarbejde om kandidatuddannelsen.”

Tror Michael Palmgren så, at Biologi-Bioteknologi vil tage studerende fra andre bioteknologiske uddannelser?

”Vi har ikke skelet så meget til, hvad man har gjort andre steder. Vi har frem for alt ønsket at lave en studieplan som vi synes var god og som passede ind i KVLs overordnede forsknings- og undervisningsplan, der hviler på tre søjler, nemlig dyr, planter og mikroorganismer. Vi har med vilje kaldt studiet Biologi-Bioteknologi og ikke bare Biologi, fordi vi ønskede at understrege, at dette studie sigter mod både forståelse og anvendelse af biologien. Er man mere interesseret i naturen som den er, skal man nok ikke læse Biologi-Bioteknologi, men måske nærmere Biologi på KU. Og hvis man kan sige, at Biokemi på KU er meget ”protein-orienteret”, er Biologi-Bioteknologi måske mere ”organisme-orienteret”.”

Konklusion

Det er glædeligt, at så mange kræfter og ressourcer bliver sat ind på at uddanne unge mennesker til en karriere med fokus på bioteknologi, og der er naturligvis også en fordel, at så mange uddannelsespladser findes netop i Øresundsområdet, hvor også mange af de virksomheder, som skal ansætte de færdige kandidater eller ph.d.’ere, findes. Som det forhåbentligt kan læses af ovenstående er den nye uddannelse i Bioinformatik på SDU en reel nyskabelse, som forhåbentlig kan udfylde et reelt behov. På den anden side ligger uddannelsen i Biologi-Bioteknologi ved KVL meget tæt op ad f.eks. Biokemistudiet på KU, selvom der naturligvis er lidt forskelligt fokus på de to beslægtede uddannelser. Fordelene er naturligvis, at det store udbud af uddannelser i sig selv kan virke motiverende og tillokkende for unge mennesker, der skal vælge studie. Dertil kommer, at man ved at sætte sig grundigt ind i uddannelsernes studieplaner og forløb, højst sandsynligt kan finde en uddannelse, der passer specielt godt til det, man ønsker at lave når man en gang er færdig.

På den anden side, er der naturligvis en stor risiko for, at uddannelserne appellerer til de samme studerende og på den måde kommer til at konkurrere om de studerende, måske endog kommer til at ”stjæle” studerende fra hinanden. Set fra de enkelte læreanstalters synspunkt er det naturligvis en fordel at få flere studerende, men samfundet som helhed har ingen interesse i at bruge tid og kræfter på at flytte studerende fra den ene uddannelsesinstitution til den anden.

Her gælder det naturligvis også om at se på, hvor mange studerende, der hvert år optages: På Biologi-Bioteknologi regner Michael Palmgren med ca. 30 studerende det første år, mens kapaciteten på Biokemi er på ca. 120 studerende. Så på den måde, er Biologi-Bioteknologi måske snarere et supplement end en konkurrent til allerede eksisterende biotekuddannelser. Man må derfor håbe, at det øgede uddannelsesudbud kan føre til en generel vækst i både studerende og helst også i antallet af bioteknologiske jobs og at den store satsning ikke ender med at uddannelsesinstitutionerne ender med at tage studerende fra hinanden.

Læs mere:

Du kan læse mere om de forskellige uddannelser på internettet:

Biologi-Bioteknologi (KVL):  www.studieforvaltning.kvl.dk/uddan/bioteknologi/

Bioinformatik (SDU): www.studieguide.sdu.dk/studier/index.php?uid=91

Biokemi (KU): www.molbio.ku.dk/BiokemiStud/index.html

Bioinformatik (KU): www.binf.ku.dk/binf_udd_da.html

Generelt om bioteknologiske uddannelser: www.ivuc.dk  (søg på “bio” og få en liste (med links) over alle steder i Danmark hvor der er uddannelser (kurser) som er af interesse. Overbygnings uddannelser er dog ikke alle med) .

Students corner: Kommentarer, indlæg og ideer til Students Corner sendes til redaktørerne: Jacob Hald: rija@image.dk Claus Haase: claus_haase@yahoo.com Alle emner er velkomne, eneste krav er, at de på en eller anden måde er relevante for studerende indenfor det bioteknologiske område.