Einar Krag: Sundhedsstyrelsen – fagligt bolværk i politisk stormvejr (152 sider). Akademisk Forlag 2001 i serien Akademisk Debat.

En bog om Sundhedsstyrelsen lyder ikke som en bestseller. Einar Krags bog er imidlertid en velskrevet og indholdsrig bog fuld af underholdende anekdoter om et emne der har bred og almen interesse: sammenstødet mellem faglige eksperter og embedsmænd. Einar Krag har i sin dobbeltrolle som forhenværende medicinaldirektør og højt kvalificeret læge gjort offentligheden den tjeneste og sine kolleger indenfor sundhedsvæsenet den glæde at nedskrive sine erfaringer fra et relativt kort, men begivenhedsrigt forløb som direktør i Sundhedsstyrelsen. De fem år (1996-2001) som medicinaldirektør måtte afbrydes i utide på grund af alvorlig sygdom og Einar Krag har i sit ufrivillige otium skrevet en bog, som beretter om sammenstødet mellem den sundhedsfaglige og lægevidenskabelige verden på den ene side og den politiske og administrative verden på den anden side. Af en kort historisk gennemgang af Sundhedsstyrelsen og dens forgængere i den danske statsadministration kan man forstå, at sådan har kampen stået på i 250 år. Først for Collegium Medicum, dernæst for Det Kongelige Sundhedskollegium og sidst for Sundhedsstyrelsen, som blev oprettet i 1909. Perspektivet rækker imidlertid udover det konkrete emne og bogen er et lærestykke om enhver faglig institution i det offentlige system, som er under politisk-administrativ styring.

Bogens fokus er konfrontationen mellem Sundhedsstyrelsens faglige mål og opgaver og det politisk-administrative system. Samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet beskrives indgående og vidner på den ene side om et godt personligt forhold mellem departementschef og medicinaldirektør og på den anden side om kultursammenstød, magtkampe, kompetencestrid, uenigheder om initiativer, ansvarsforskydning, personintriger, osv. De særlige problemer der knytter sig til treenigheden mellem en faglig institution i form af Sundhedsstyrelsen, en administrativ enhed i form af Sundhedsministeriet og et politisk system repræsenteret ved Sundhedsministeren analyseres grundigt og belyses med eksempler fra de mange sager, som har ligget på Einar Krags bord i den femårige periode. Omkring de tre centrale aktører kredser andre instanser i det danske sundhedsvæsen, bl.a. Lægeforeningen, Amtsrådsforeningen, embedslægerne, internationale organisationer og pressen. Alle der har fulgt med i sundhedspolitik i de senere år vil glæde sig over historierne selvom de ikke længere er helt aktuelle. Læsere der er ansat ved institutioner i det danske sundhedsvæsen vil nikke genkendende til beskrivelsen af problemer, sagsforløb, intriger, personlige modsætninger, samarbejdsproblemer, strukturændringer og politiske beslutninger udenom det faglige system.

Det centrale budskab i bogen finder man i kapitlet: ”Bøvl og besvær”, hvor Einar Krag beskriver kultursammenstødet mellem den faglige og administrative verden. Sundhedsvæsenets kulturmønster er præget af den individuelle og faglige specialisering og af den direkte kontakt mellem den enkelte læge og patient. Enhederne i sygehusvæsenet, de kliniske afdelinger, har traditionelt en meget stærk individuel faglig profil i forhold til sygehusets ledelse og omverdenen. Det samme gælder også for lægerne, især overlægerne. I modsætning hertil er centraladministrationen ikke primært individorienteret, men derimod samfundsorienteret. Enhver udtalelse udadtil, mundtlig eller skriftlig, skal være dækkende for hele institutionen, dvs. afstemt efter helheden. Det gælder for styrelsen, direktoratet eller departementet, at udtalelser er konfereret internt med institutionens ledelse, som skal sikre den rette balance mellem de rent faglige ekspertvurderinger og de politisk-administrative hensyn. I denne karakteristik af de to verdener ligger nøglen til forståelsen af den frustration og uenighed der kendetegner det aktuelle klima i sundhedsvæsenet.   

Det er en fornøjelse at læse bogen, som er overskuelig og levende. Fremstillingen er afbalanceret og nøgtern. Einar Krag formår at dele vind og vejr lige mellem de mange personer, institutioner, problemer og fagområder der er involveret i problemerne. Man fornemmer at Einar Krag ikke har et personligt udestående med de implicerede parter, men ønsker at delagtiggøre læseren i sine erfaringer. Det vækker eftertanke at læse den afdæmpede og underfundige beskrivelse af de voldsomme episoder og stormfulde forløb. Det er lærerigt at læse om de enkelte sager og de mange stridigheder, som er krydret med anekdotiske skildringer.

Afgørende for bogens kvalitet er at Einar Krag er en erfaren mester med et bredt arbejdsområde indenfor lægegerningen, som spænder fra læge og specialist i intern medicin, international forskning indenfor mave-tarmsygdomme, chefredaktør ved Ugeskrift for Læger til administrativt arbejde først som leder af en medicinsk afdeling i næsten 20 år og dernæst som lægelig chef for to hospitaler i København. Det betyder at oplevelserne i Sundhedsstyrelsen bliver sat i de rette faglige, administrative og politiske perspektiver. De mange sager som omtales i bogen tjener først og fremmest som eksempler. Flere sager har ganske vist afgørende betydning og langtrækkende perspektiver for det danske sundhedsvæsen og det tjener Einar Krag til ære at han har påtaget sig at løse dem på den optimale og fagligt forsvarlige måde på trods af de mange vanskeligheder af administrativ og politisk karakter. Det drejer sig om arbejdet med den funktionsbærende enhed, den nye speciallægeuddannelse og kvalitetsmålingen i sygehusvæsenet. Einar Krags budskab i bogen er analytisk og overordnet snarere end aktuelt og politisk og vi hører derfor ikke om hans forslag til løsning af det danske sundhedsvæsens aktuelle krise mht. kvalitet, produktivitet og kapacitet.

Bogen har interesse for alle med erfaring eller ambition om en ledende stilling i den offentlige sektor ikke kun indenfor sundhedsvæsenet. Bogens emne er skismaet mellem varetagelsen af det faglige ansvarsområde og hensynet til de politiske beslutninger og samarbejdet med det administrative system. I kapitlet: ”Du tror da ikke det nytter noget?” fortæller Einar Krag, hvorledes embedsmænd i Sundhedsministeriet forsøgte at begrænse kreativiteten og påvirke de faglige initiativer i Sundhedsstyrelsen. Alle med erfaringer fra en ledende stilling i offentlige institutioner kender problemet. Sammenstødene mellem den faglige kompetence, den administrative magt og politiske prioritering er hverdagskost i den offentlige sektor.