Steen Gammeltoft kan fejre sin 60-års dag den 28 juni i år. Der
er god grund til at BioZoom deltager i hyldesten, for uden Steen
Gammeltoft intet BioZoom. Men også Steen Gammeltofts øvrige bidrag
til dansk biokemi er værd at bemærke ved den runde anledning.
Steen voksede op i en familie og i en tid, hvor karrieren synes
prædestineret. Faderen, Allan Gammeltoft, var en barsk kirurg
men med en biokemisk disputats om ”ketonstoffernes betydning i
fedtstofskiftet”. Det er imidlertid nok så meget morbroderen,
den navnkundige kapillærfysiolog Christian Crone, der inspirerede
Steen til en fremtid i biomedicinsk forskning.
Efter medicinsk embedseksamen i 1967 kom Steen qua universitetets
patologiske institut hurtigt i gang med forskeruddannelse og forskning
med et projekt om insulin-receptorer. Det var inspireret af Jørgen
Gliemanns disputatsarbejde om insulins virkning på fedtceller.
Gliemann var dengang lektor i fysiologi i København, og dannede
først i 1970erne med Steen som juniorpartner et slagkraftigt insulin-receptor
hold med en række bemærkelsesværdige publikationer, der karakteriserede
receptorfunktionen. Arbejdet gav Steen en lektorstilling i fysiologi
allerede i 1971. Men i 1976 sadlede han om til Klinisk biokemi.
Og det virker ikke som om han har fortrudt det. Den røde tråd
i forskningen forblev imidlertid insulin-receptoren. Disputatsarbejdet
med titlen: ”Insulin receptors: Binding kinetics and structure-function
relationship of insulin” gav ham i 1985 den lægevidenskabelige
doktorgrad. På det tidspunkt ekspanderede Steens interesse også
til insulin-lignende vækstfaktorer og mere generelt til cellulære
signal-transduktionsmekanismer for hormoner og vækstfaktorer.
Og på mange måder har han, i den forskergruppe han har bygget
op, fastholdt de spor. Den ydre karriere er også forløbet planmæssigt
med speciallægeanerkendelse i Klinisk biokemi i 1981; overlægestilling
i Klinisk biokemi på Glostrup amtssygehus i 1993; og adj. professorat
ved Københavns universitet i vækst og regeneration i 1998.
Ovenstående karriereforløb ser smukt og regelret ud, men yder
langtfra Steen Gammeltofts indsats i dansk biokemi fuld retfærdighed.
Oven i sin egen forskning, uddannelse og ansættelsesforløb har
Steen som sand akademisk biokemiker ydet en enestående indsats
for at formidle sit og andres områder af biokemien. Udover at
undervise og vejlede en lang række specialestuderende og Ph.d.-studerende,
har Steen skrevet en række velformulerede oversigtsartikler. Han
har arrangeret utallige kurser og møder med fremragende international
deltagelse. En del af hemmeligheden heri er Steen Gammeltofts
talent som netværksorganisator. Steen har opbygget et vidt forgrenet
netværk, der omfatter førende europæiske og amerikanske forskergrupper
i biokemi og molekylærbiologi. Steen er en sand internationalist,
der bestandig følger med i frontlinjen og udbygger sit netværk
ved studierejser og -ophold i udlandet. Og lader os andre nyde
godt heraf.
Ét af Steens større projekter og et hjertebarn i de senere år
har været Biokemisk Forening. Og han fortjener stor hyldest for
sin formandsindsats. Ikke nok med den perlerække af møder og kurser
han har stået bag. Men han har med entusiasme og mod søsat BioZoom,
som er et forbløffende spændstigt og velredigeret tidsskrift,
der om noget bidrager til at skabe identitet i dansk biokemi.
Steen fortalte engang, at hans ungdoms drøm egentlig ikke var
biomedicinsk forskning men teater. Han ville være skuespiller.
Det forbød familietraditionen imidlertid. Men når vi oplever en
vittig og elegant Steen Gammeltoft som mødeleder, disputatsopponent
eller engageret debattør fornemmes det, at ønsket om at underholde
og formidle fra de skrå brædder ikke er tilfældigt.
Tak for din indsats, Steen – og hjerteligt tillykke!
