Industri og universitet

Steen Gammeltoft, Redaktør af BioZoom, Overlæge, professor, dr.med., Klinisk Biokemisk afd., Glostrup Hospital, sg@dcb-glostrup.dk

”Voldsomt underskud på naturvidenskabelige kandidater og ingeniører i løbet af de kommende årtier”. ”Mangel på specialister indenfor flere tekniske områder i dag”. ”Virksomhederne henter talenter udefra”. ”Færre unge vælger at uddanne sig i naturvidenskab og teknik”. ”Universiteternes naturvidenskabelige fakulteter er nedslidte og umoderne”. ”Den offentlige forskning halter bagefter de førende lande i Europa”. ”Teknisk videnskab er nedprioriteret i de sidste ti år”. De alvorlige udtalelser stammer fra forsknings- og uddannelsespolitiske debatoplæg som Dansk Industri har udsendt indenfor de sidste par år. Udtalelserne afspejler den alvorlige krise forskning og højere uddannelser i Danmark befinder sig i, især indenfor naturvidenskab og teknik. Krisen gælder struktur, kvalitet, produktivitet, bevillinger og ledelse på universiteterne. 

Viden er Danmarks vigtigste råstof og forskning er forudsætningen for vores høje velstand. Det er den simple erkendelse, der ligger bag industriens engagement i dansk forskningspolitik. Industrien anvender forskningen og aftager kandidaterne fra universiteterne. Forskningsresultater forvandles til salgbare produkter og serviceydelser, hvilket i sidste ende udmønter sig i indtjening og beskæftigelse. En gennemgående linie i publikationerne er betydningen af et godt samarbejde mellem universiteter og industri. Virksomhederne skal have gode forbindelser med forskere og ledere på universiteterne for at overføre viden. Dansk Industri peger endvidere på nødvendige ændringer i universiteternes ledelse, forskning og undervisning for at imødekomme industriens behov for veluddannede kandidater og forskning af høj kvalitet og troværdighed. Endelig påviser Dansk Industri at Danmark sakker bagud i forhold til andre europæiske lande især Finland og Sverige mht. offentlige og private investeringer i forskning. 

I Februar 2000 udkom ”Der skal to til tango - universiteterne og industrien” hvori Dansk Industri fremlagde sit bud på en sammenhængende universitetspolitisk strategi frem mod år 2010. Dansk Industri tager fat på en række hellige køer på de danske universiteter. Det gælder fordeling af uddannelser mellem universiteterne, taxameterprincippet for bevillinger, ledelsessystemet, stillingsstrukturen, forskningsevaluering, effektivisering af studietiden, styring af studieadgang og partnerskaber mellem industri og universitet om forskning. 

Danmark har 11 forskningsbaserede uddannelsesinstitutioner hvoraf fem har flere fakulteter med et stort udbud af uddannelsesområder. Vi har for eksempel fem biologi-, matematik-, kemi- og fysik-uddannelser i Danmark uden klart adskilte profiler. Uddannelserne skal have forskellige faglige profiler. Universiteterne skal gennem planlægning og prioritering fordele uddannelser og vælge hvad de vil satse på. Et universitet kan uddanne lærere til gymnasierne mens et andet kan uddanne akademikere til industrien.

Taxameterprincippet hvor universitetets bevillinger tildeles efter antal studerende der gennemfører studiet er ikke et system der fremmer kvalitet eller belønner elite. Det egner sig ikke til strategisk planlægning af forskningen og udvikling af nye forskningsområder. Et stort studentertal indenfor et område er ikke nødvendigvis det samme område hvor forskningen skal prioriteres og udvides. Bevillinger til fagområder med høj kandidatproduktion virker som en ond cirkel i forsøget på at udvide og udvikle de naturvidenskabelige fagområder hvor tilstrømningen af studerende er faldende. Universiteternes bevillinger bør gives som flerårsaftaler og højere budgetter er nødvendige for at styrke forskningen.

Dansk Industri efterlyser bedre ledelse af universiteterne. Tillidskrisen mellem universiteterne og det politiske system i 1980’erne førte til øget politisk og økonomisk styring af universiteterne. Universiteterne er i dag overvejende kollegialt ledet, men denne ledelsesform understøtter ikke den nødvendige handlekraft og prioritering. Styrelsesloven må ændres så universitetet ledes af en bestyrelse som ansætter rektor og dekaner for en femårig periode. Bestyrelsens medlemmer udpeges blandt fremtrædende erhvervsfolk og forskere fra andre universiteter. Institutledere skal ikke vælges men ansættes og have ansvar og kompetence til at lede forskningen på instituttet, ansætte og afskedige medarbejdere og fordele ressourcerne. Stillingsstrukturen skal afskaffes og erstattes af fleksibel ansættelsespolitik hvor det er muligt universitetet at ansætte og omstille medarbejdere på baggrund af såvel forskningskvalifikationer som undervisnings- og ledelses-kvalifikationer. For at modvirke indavl er det en forudsætning at man har været ansat på en anden institution og virksomhed.

Forskningen skal evalueres løbende for at styrke de produktive forskere og hindre fastholdelse af ikke-produktive forskere. Det er ikke usædvanligt at de tre mest produktive forskere på et institut står for 50 % af alle publikationer og at de mindst produktive forskere ikke har publiceret i et kalenderår. Nulforskerne er et udtryk for at man både svigter det enkelte menneske og ikke anvender ressourcerne optimalt. Fordelingen mellem forskning, undervisning og administration bør være mere fleksibel og det er ledelsens opgave at fordele opgaverne under hensyn til enkeltes faglige ressourcer. Stillingerne skal være tidsbegrænsede indtil man har dokumenteret sine evner som original og produktiv forsker.

Studierne skal effektiviseres så studietiden bringes ned. På en gang har vi et godt og dyrt SU-system, men danske studerende anvendte kun 19-26 timer/uge på uddannelsen og var ældre når de afsluttede studiet sammenlignet med studerende i flere andre vestlige lande. Dette kan løses ved at gøre uddannelsen til fuldtidsarbejde, reducere adgang til sabbat og afkorte specialetiden.

Dansk Industri påpeger den aktuelle og fremtidige mangel på akademisk arbejdskraft indenfor naturvidenskab og teknik. Udviklingen med faldende interesse blandt studerende for de tekniske og biologiske fag gælder alle vestlige lande. Tilstrømningen af unge til de tekniske og biologiske uddannelser skal øges gennem styring af de unges studievalg, studieforløb og kandidatproduktion. Staten skal økonomisk favorisere uddannelser, hvor der bliver mangel på kandidater – også selv om det betyder færre penge til andre uddannelser. Det skal gøre mangel-uddannelserne mere attraktive og skabe mere spændende studiemiljøer. Desuden skal der indføres adgangsbegrænsning på uddannelser som uddanner til arbejdsløshed. Endelig foreslår Dansk Industri at forhøje SU i studiestarten, så de studerende ikke behøver at have erhvervsarbejde.

Endelig ønsker Dansk Industri at bygge bro mellem virksomheder og universiteter. Dette skal ske gennem langsigtede strategiske alliancer hvor forskere indgår i nye partnerskaber med virksomheder. I lighed med andre vestlige lande skal erhvervslivet skal finansiere en større del af forskningen på universiteterne gennem dannelse af fem-syv årige konsortier. Det er vigtigt nedbryde barriererne som findes på begge sider. Erhvervsforskerordningen har været en vigtig brik i udviklingen af bedre samspil. Andelen af erhvervsforskere udgør imidlertid kun 5 % af de forskeruddannede i Danmark og antallet bør fordobles.

Dansk Industri står imidlertid ikke alene med påvisning af krisen i dansk forskning og behovet for strukturelle ændringer på universiteterne. Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV) udsendte i August 2001 rapporten: ”Viden og Velfærd – Visioner for dansk forskning”. ATV peger på at ledelsen af universiteterne skal styrkes gennem en ny ledelsesmodel som består af en overordnet bestyrelse med eksternt flertal og en udpeget ledelse. For at få det fulde udbytte af den styrkede ledelse på universiteterne bør de have større grad af selvstyre. Den nye ledelse får bl.a. til opgave at sikre kvaliteten af uddannelse og forskning gennem en ekstern forskningsrevision af alle fagområder med regelmæssige mellemrum. Når de ledelsesmæssige forhold og kvalitetssikringen er på plads er der baggrund for at en større del af de offentlige forskningsmidler varetages af universiteterne.

Debatten om universiteternes struktur har stået på i flere år. Det ser ud til at den nye regering vil gennemføre ændringer af styrelsesloven og indføre en eller anden form for selveje for universiteterne. Der skal indsættes eksterne personer i universitetets øverste ledelse og fakultets- og institut-ledere skal ansættes. Man må håbe at indsættelsen af den nye ledelse på universiteterne bliver fulgt af større bevillinger så forskningsindsatsen kan styrkes. De nye universitetsledere bør se nøje på de forsknings- og uddannelsespolitiske oplæg fra Dansk Industri. To væsentlige problemer skal løses. Rekruttering af de unge til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og styrkelse af forskningsaktiviteten indenfor naturvidenskab. Det er universitetsledelsens ansvar at lave beskæftigelsesprognoser for de erhverv de uddanner kandidater til. Det er de studerendes ansvar at vælge uddannelser som samfundet har brug for. Samfundet betaler for uddannelsen i form af gratis studium og uddannelsesstøtte og har derfor krav på at den unge uddanner sig indenfor et samfundsrelevant område. Danmark har ikke råstoffer eller naturlige ressourcer. Den høje levestandard er skabt i industrisamfundet gennem iværksætternes arbejde og virksomhedernes indtægter. Universiteterne bør have vilje og kompetence til at styre forskningen i retning af samfundets behov for forskningsresultater. Når industrien efterspørger grundforskning af høj kvalitet og aktualitet indenfor det naturvidenskabelig område er det universitetets opgave at give de økonomiske rammer for forskning indenfor dette område. Universitetet kan ikke leve op til sine samfundsmæssige forpligtelser gennem frit studievalg for de studerende og frit valg af forskningsprojekter for forskerne.