|
Lau Sennels skriver i sit indlæg ”De første
skridt…” at der er et tydeligt misforhold mellem hvad der undervises
i på den biokemiske bacheloruddannelse ved Københavns Universitet
og det som den kandidatstuderende og færdige kandidat beskæftiger
sig med bagefter. Lau argumenter for, at kemi- og matematik-undervisningen
skal tage udgangspunkt i biologiske systemer så der perspektiveres
bedre til de biokemiske områder; molekylærbiologi, cellebiologi,
proteikemi, osv.
Som en kommentar til dette indlæg, har jeg bedt cand.scient. Claus
Haase, som har fem års erfaring fra arbejde i Studienævnet for Biokemi
for Rigtige Biokemikere (www.rb.subnet.dk), og to års arbejde i
Institutbestyrelse for Molekylærbiologisk Institut, siger:
”Generelt er den biokemiske bachelor en god grunduddannelse som
kvalificerer til specialisering inden for alle de biokemiske discipliner,
ikke kun inde for de molekylærbiologiske.”
Claus Haase er dog enig med Lau i, at der godt kunne være mere
perspektivering til biokemien på de kemiske og matematiske kurser.
”Selvfølgelig er der nogle ting som kan rettes til, så der kommer
flere eksempler til biokemien. Det har Rigtige Biokemikere arbejdet
for indtil nu og det vil de arbejde for fremover. Problemet er dog
ofte, at de biokemiske systemer er for komplicerede til at regne
på i et grundkursus som fysik kemi. I langt de fleste tilfælde er
man derfor tvunget til regne på kemiske problemer uden biologi.
Men mængden af kemi kan ikke være mindre end den er i dag. …Efter
min mening er forcen ved den biokemiske uddannelse, at vi tager
udgangspunkt i kemien og ikke som mange andre uddannelser i biologien.”
Claus Haase fortsætter:
”Jeg så gerne at alle biokemikere stiftede bekendtskab med bioorganisk
kemi – som Lau foreslår – MEN man skal jo”kravle før man kan gå”,
og derfor bliver et kursus i bioorganisk kemi nødt til at være henlagt
til et senere tidspunkt, når man har den nødvendige viden inden
for grundlæggende organisk og uorganisk kemi.”
Og der sluttes af:
”Realistisk set er det ikke økonomisk muligt at lave så fagspecifikke
kurser til biokemikere indenfor de nuværende rammer. Men som Lau
skriver, er det en god ide hvis undervisningen – hvor det er muligt
– i højere grad tager udgangspunkt i det biokemien. Måske kunne
man forestille sig, at kemikere og biokemikere ikke altid går til
de samme eksaminatorietimer. I stedet kunne man i løbet af et kursus
have nogle fagspecifikke eksaminatorietimer, hvor man i høj grad
kunne se pensum fra en biokemisk synsvinkel.”
Samlet set synes der at være enighed om at mængden af kemi og matematik
skal være den samme som den er nu, og at der godt kan perspektiveres
bedre til biokemien. Dette kunne let gøres, ved at nogle eksaminatorietimer
og øvelser bliver specielt rettet mod biokemikeren, mens at forelæsningerne
vedbliver at være fælles. Og da biokemikere og kemikere ofte har
eksaminatorietimer og øvelser hver for sig – vil dette være rimelig
let at lave om.
Læs med stor fornøjelse ”De første skridt…” af Lau, som også indeholder
argumenter for vigtigheden af at få emnet ”selv-organisering” ind
på den biokemiske uddannelse.
|
