|
I Biozoom nr. 2, 2001, kunne man læse Claus Haases indlæg ”Det
svære valg”, om den nuværende kandidatuddannelses struktur,
og navnlig hvorfor den bør ændres for at modernisere biokemiuddannelsen.
Det er en væsentlig debat med stor betydning for kommende og nuværende
studerende på kandidatdelen. I mit indlæg vil jeg skitsere nogle
tanker om studiets anden hovedkomponent, bacheloruddannelsen, og
hvorfor den efter min mening også bør inspiceres nøje med henblik
på en omstrukturering. Især med henblik på den kemiske dels indhold
og rolle i forhold til den biologiske.
Fundamentet
Formålet med biokemistudiets bachelordel må være dels at indføre
de studerende i de nødvendige naturvidenskabelige støttefag, dels
at introducere de forskellige biokemiske/molekylær biologiske fagområder.
Den skal give de studerende en bred naturvidenskabelig og biokemisk-faglig
viden. Den skal også gøre de studerende i stand til at fuldføre
deres kandidatuddannelse på en givtig og produktiv måde: den skal
gøre dem i stand til at træffe de rigtige valg. Fundamentet for
en vellykket kandidatuddannelse er derfor et højt fagligt niveau,
en tidssvarende undervisning med et tidssvarende indhold og perspektivering.
Hvis kandidatuddannelsen er en forberedelse på arbejdskarrieren,
er bachelordelen en forberedelse på valget.
Perspektiv
Perspektiv er væsentligt fordi det sætter en i stand til at sortere
det er har betydning fra det der virker vigtigt lige nu og handle
derefter. Det er en evne som er vigtig når man med sin nyerhvervede
bachelorgrad står overfor at vælge specialeemne og specialelaboratorium.
De valg man træffer får betydning langt ud over de to år kandidatdelen
varer. Perspektiv er også vigtigt for videnskabelig indsigt. Fag-
og feltgrænser eksisterer kun som konventioner. De findes ikke i
naturen. En god basisdel indfører ikke blot de studerende til forskellige
fagområder, den gør også dem også i stand til at se fagområderne
og de systemer de beskriver i en helhed.
Grunduddannelsens struktur
Biokemikerens grunduddannelse består i dag af to dele: en kemisk/matematisk
del og en biologisk del. Den kemisk/matematiske del besår kort fortalt
af almen, uorganisk og organisk kemi, fysisk kemi og kemisk spektroskopi
og matematik. Der udover er det muligt at tage valgfrie kemikurser
på tredje-året, hvoraf 6 studiepunkter er obligatoriske. Den del
af undervisningen varetages af Kemisk Institut, den biologiske del
af Molekylærbiologisk Institut. Den kemisk/matematiske del af undervisningen
sker sammen med studerende fra de andre kemisk-faglige uddannelser:
kemi/fysik, kemi/datalogi, miljøkemi og biofysik. Det betyder at
indholdet af undervisningen på en gang er meget generelt og samtidig
tager et meget traditionel kemisk-fagligt udgangspunkt. Det er ganske
naturligt givet at undervisningen varetages af kemisk studienævn,
og udbydes til forskellige faggrupper. På den anden side betyder
det at det faglige indhold ikke er tilpasset de forskellige fags
udgangspunkt.
Biokemiker?
Det er ironisk at langt størstedelen af de nuværende kandidat-studerende
og kandidater, på trods af deres titel, beskæftiger sig med molekylær
biologi og molekylær genetik. Studiets titel ”Biokemi” signalerer
at det videnskabelige udgangspunkt er en kemisk beskrivelse af biologiske
systemer. I praksis er faggrænserne i undervisningen ganske skarpe,
og tilsvarende gør sig gældende for de speciale-områder de fleste
studerende siden hen vælger. For mig indikerer det tydeligt et misforhold
mellem hvad der undervises i på basisuddannelsen og den viden kandidat-studerende
(og færdiguddannede kandidater) i praksis benytter sig af. Hvis
basisdelens funktion er forberede de studerende på kandidat-delen,
er der tydeligvis noget galt. Konsekvensen må være at biokemi-studiet
enten lægges om og vi begynder at kalde os molekylær biologer (eller
molekylær genetikere), og undervises derefter, eller at den kemiske
undervisning bringes en par med biokemikernes nuværende arbejdsområder
og behov. Den første mulighed ville være ensbetydende med at nedlægge
biokemi-studiet, og ville essentielt ligestille ”post-biokemikerne”
med f.eks. biologerne. Den anden mulighed indebærer at biokemi-studerende
på basis-delen rent faktisk undervises fag-specifikt.
(Bio-)kemi
Det er min påstand at en meget stor del af den kemiske grundviden
som biokemi-studerende lærer på basisdelen, stort set ikke bliver
brugt aktivt senere i uddannelsen, med mindre man specialiserer
sig i proteinkemi eller strukturel biologi. Det er en skam, for
det er relevant viden. Man kan argumentere for at grunden er at
de studerende ikke har brug for at bruge den viden: hvis de havde,
fandt de nok kemibøgerne frem igen. Jeg tror problemet er at den
obligatoriske undervisning de får ikke er relevant i forhold til
den type kemiske problemstillinger de beskæftiger sig med i deres
laboratorie-arbejde og litteraturlæsning. I stedet for organisk
kemi, burde de studerende undervises i bioorganisk kemi. Bevares,
et sådant kursus blev oprettet for et par år siden, men burde alle
biokemikere ikke stifte bekendtskab med det fra dag ét? Vi kalder
os trods alt biokemikere. Vi bliver undervist i kemisk spektroskopi,
men kontekst er primært organisk syntese. NMR og røngten-krystallografi
i forbindelse med strukturel biologi, henvises til det valgfrie
kursus, biofysik kemi. Vi har også det forholdsvis store kursus
kemisk termodynamik, men bortset fra en enkelt øvelse i enzym-kinetik
og et afsnit i lærebogen om biokemisk termodynamik, bliver der ikke
talt meget om biologiske systemer. Det matematiske pensum som en
biokemi-studerende skal stifte bekendtskab med i løbet af basis-delen
blev udvidet for nylig. Glimrende initiativ. Man lærer at løse førsteordens
inhomogene differentialeligninger, men stifter ikke bekendtskab
med biologiske problemstillinger hvor den viden er relevant. Den
undervisning vi modtager under den nuværende studieordning giver
os ganske vidst baggrunden til at beskæftige os med de nævnte biologisk
relevante emner, og det var muligvis også tanken med undervisningen.
Spørgsmålet er bare om det ikke er en idé at et biokemi-studium
indeholdt en introduktion til disse områder som en obligatorisk
del af basis-uddannelsen, på linje med den viden vi forventes at
have om emner som transskriptionel regulering i prokaryoter og eukaryoter?
Efter min mening bør den kemisk/matematiske grunddel lægges om sådan
at undervisningen tager udgangspunkt i biologiske systemer, og ikke
overlader dette perspektiv til biokemi 3-kurser/kandidatkurser.
En kemisk grunduddannelse med det nævnte indhold ville passe meget
fint ind i den biologiske undervisning vi tager, og ville samtidig
kvalificere os direkte til at kunne tage stilling til væsentlige
moderne forskningsområder inden for den biologiske videnskab. At
vi ikke har integreret disse emner i vores uddannelse, betyder at
biokemi-uddannelsen, på trods af de såkaldt ”hårde” kemisk/matematiske
fag, er præget af en udpræget kvalitativ tankegang, som den man
traditionelt finder i molekylær biologi og genetik.
There are more Things between Heaven and Earth than are dreamt
of in your Philosophy, Horatio
Biologiske systemer har kompleks opførsel”. Det er
et næsten trivielt udsagn, som enhver der har læst lærebøgerne i
kurserne biokemi 1 og biokemi 2 (biokemi og molekylær biologi)
vil give mig ret i. I kontekst af forståelsen af biologiske systemer
som celler og organismer er det derimod langt fra trivielt.. Fysikerne
og kemikerne har længe arbejdet med komplekse systemer inden for
mange forskellige områder, blandet andet biologi. Tor Nørretranders
skrev tykke populærvidenskabelige bøger om emnet da jeg gik i gymnasiet.
Alligevel er emnet tilsyneladende aldrig rigtigt nået frem til de
biokemi-studerendes pensum, selvom det efter min mening har fundamental
betydning for den måde vi kan beskrive biologiske systemers selv-organisering
og dynamik. Nobelpris-modtageren og fysikeren Manfred Eigen og kemikeren
Peter Schuster udgav i midten af 70erne en række artikler som senere
blev samlet i bogen ”The Hypercycle: A principle of natural Self-Organization”,
hvori de beskriver en formalisering af et generelt princip for organisering
og evolution af biokemiske processer, eksemplificeret ved evolution
af selv-replikerende molekyler og translation. Selvom de molekylær
biologiske ekspempler de bruger er hentet fra 70ernes litteratur,
burde deres tekst eller ihvertfald det emne de beskriver burde være
obligatorisk pensum for alle biokemi-studerende. Jeg mener at det
er begreber som får stor betydning i den ””post-genomiske æra””.
Så vidt jeg kan se er vi ved at nå et punkt hvor selv-organisering
og dynamiske hierarkier bliver vigtige beskrivelsesværktøjer indenfor
årtiets mest omtalte felt ”functional genomics”, fordi den
type forskning grundlæggende beskæftiger sig med systemer som vanskeligt
lader sig beskrive udelukkende med traditionelle molekylær biologiske
begreber.
En udfordring
Det er ikke forbigået min opmærksomhed at det naturvidenskabelige
fakultet har måttet lægge ryg til drastiske nedskæringer i de senere
par år, samtidig med at antallet af optagne studerende er steget..
Det må næsten uvægerligt gå ud over kvaliteten af undervisningen.
Det er rigtigt at der også sker en løbende fornyelse af biokemi-studiets
indhold. Alligevel mener jeg at den ringe integration af kemi og
matematik i den biologiske undervisning er et problem som skæmmer
kvaliteten af vores uddannelse. Jeg håber at mit indlæg sammen med
andres debatbidrag kan få undervisere og studerende til overveje
hvordan vi fundamentalt kan forbedre biokemi-studiet, og gøre det
mere moderne. Jeg er bange for at titlen biokemiker ellers
bliver en ren anakronisme.
Tak til Peter E. Nielsen for diskussion og kommentarer.
|
