|
Det er gang på gang blevet slået fast at viden/knowhow er det som
Danmark skal leve af. Velfærden i Danmark er et resultat af en sund
eksport til udlandet, et overskud på betalingsbalancen. Danmarks
eksport er funderet på viden og ikke en stor forekomst af råstoffer.
Set i dette lys er det dybt bekymrende at naturvidenskabelige og
tekniske videnskaber er så upopulærere, at mange unge fravælger
dem. Dette vil på længere sigt vil undergrave Danmarks eksport og
dermed velfærd.
Lad os med det samme slå fast at arbejdet inde for de tekniske
og naturvidenskabelige fag er vanvittigt spændende. I modsætning
til mange andre fag (og specielt de humanistiske discipliner) kan
man opstille hypotese som kan undersøges eksperimentelt. Det er
den perfekte kombination af praktisk arbejde i laboratoriet og teoretiske
fordybelse – ikke inden for særlig mange andre områder opnår man
denne optimale vægtning. I det lange løb munder de fleste forskningsprojekter
ud i konkrete opdagelser som kan hjælpe mennesket til et bedre liv.
Jobbet er altså som udgangspunkt attraktivt nok – så det må være
andre faktorer som spiller ind i negativ retning, manglen på positive
faktorer eller en kombination som gør, at de natur- og tekniske
videnskaber vælges fra. Nedenstående er et bud på, hvad der skal
ændres for at tiltrække flere til de naturvidenskabelige discipliner.
Det er naturligvis ikke meningen at vi alle skal til at læse naturvidenskabelige
fag, for så kan det heller ikke hænge sammen, og det bliver også
et afstumpet samfund uden det humanistiske input. Men uden naturvidenskab
kan vi god pakke velfærdsstaten Danmark sammen. For at få flere
til at vælge de naturvidenskabelige uddannelser, forslås følgende
tiltag:
Nysgerrigheden dræbes
De natur- og tekniske videnskaber finder svar på spørgsmål. Børn
er nysgerrige fra naturens side, men når de skal til at vælge videregående
uddannelse har de mistet denne nysgerrighed. Undervisningen inden
for de naturvidenskabelige områder i folkeskolen og i nogen grad
gymnasiet er for dårlig. Den tager ikke i stor nok udstrækning udgangspunkt
i spørgsmål og eksperimentelle hypoteser. Et simpelt eksempel: Hvis
man skal lære: NaOH+HCl --> H2O+NaCl så bør man tage
udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor bliver det en neutral væske
når man hælder NaOH og HCl sammen? Og følge det op med hypotese
som kan testes: Hvis HCl har dobbelt styrke af NaOH vil det betyde
opløsningen ender med at være sur - og så teste det. Men der skal
selvfølgelig også terpes udenadslære lige som der skal terpes staveord
i dansk. Måske vil det tage lidt længere tid at nå gennem pensum,
måske ikke – men med mere motiverede elever når man mere. I gymnasiet
står det noget bedre til, men her har man jo også lærere som har
været igennem en hypotesedrevet uddannelse og så er fundamentet
noget bedre for at lave hypotese drevet undervisning, da eleverne
nu har 9-10 skolegang i bagagen.
Den usynlige naturvidenskab
Når man vælger uddannelse vælger man naturligvis mellem de uddannelser
som man kender til. De fleste naturvidenskabelige uddannelser er
kendt fra gymnasiet, da de er skemafag, med få undtagelser som de
bioteknologiske uddannelser. Så det er generelt ikke derfor at naturvidenskab
bliver fravalgt. To store grunde til at naturvidenskab vælges fra
er - foruden at nysgerrigheden dræbes - at samfundet ikke giver
nogen omtale eller anerkendelse af naturvidenskabelige forskere
og forskning. Og når der endelig er lidt fokus på naturvidenskab
så er den desværre normalt negativ. Det som naturvidenskaben mangler
er anerkendelse, positiv omtale, synliggørelse og helte/stjerner.
Hvis den naturvidenskabelig forskning bare fik halvt så meget spalte
plads, omtale, fokus og heltedyrkelse som dansk fodbolds superliga,
ville de naturvidenskabelige uddannelser svømme i ansøgere. "Normal"
reklame er ikke vejen frem. Det, der skal til er flere programmer
som "En hjerne frem" og "Viden om" – og i den
gode sendetid. Når en dansk gruppe får en artikel i et "high
impact" tidsskrift skal det følges op med samme intensitet
som et topopgør i den danske superliga. Ikke blot for at gøre det,
men fordi det faktisk er en kæmpe præstation af den gruppe som har
fået artiklen. Lige nu er det ansigt man ser af naturvidenskaben,
Holger Beck Nielsen. Han er også dygtig nok, det er ikke det, men
når han får så meget tid i forhold til andre – så danner det et
skævt billede af naturvidenskaben. Jeg kan godt se at der er mere
TV i at interviewe Holger Beck Nielsen, end anden helt normal forsker
som har gjort en tilsvarende interessant opdagelse. Jeg taler ikke
om politisk hjernevask af den danske befolkning, blot om en fair
behandling af naturvidenskaben og de tekniske fag. For det er interessant,
og det er naturvidenskaben og de tekniske fag som skal skaffe en
stor del af den penge som skaber den danske velfærd.
Man skræmmes væk
En tredje væsentlig grund til at der kommer for få kandidater ud
fra de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er at uddannelserne
og forholdene på de højere læreanstalter er for dårlige. Undervisningen
er for dårlig, bygninger og lokaler er nedslidte og utidssvarende
og uddannelserne er ikke fulgt med tiden (fx er bioinformatik endnu
ikke blevet indført på den biokemiske uddannelse ved Københavns
Universitet!).
For at få flere til at være de naturvidenskabelig/teknisk uddannelser
har der været talt om at man skulle give de studerende som vælger
en sådan uddannelse mere i SU - dette er ikke noget som i nævneværdig
grad vil give flere og bedre kandidater. Derimod håber jeg at man
vil bruge penge på det som står ovenfor, og jeg håber at dette vil
sætte mere end blot tanker i gang rundtomkring for nu skal der gøres
noget. Der har været nok snak og skriverier – nu er det tid til
aktion.
|
