|
Jeg sad og så et program i fjernsynet om fremtidens genteknologi
på en af de her moderne kanaler kaldet Discovery. Pludselig slog
det mig at mine børn eller måske deres oldebørn vil komme til at
leve i en verden, hvor de selv bestemte og kontrollerede, hvilke
gener de ville give videre til deres børn. Eller hvis Danmark til
den tid var et diktatur ville børnenes egenskaber være bestemt af
et centralt sygehus, Oh fagre nye verden. Alle disse tanker jog
rundt i hovedet på mig.
Det var så her, da jeg først fik tænkt mig om, at min tryghed ved
mine børns beslutningsevne gjorde sig gældende. Mine børn kan i
fremtiden godt finde ud af at beslutte hvad de selv vil og kan og
også se konsekvensen af deres egne beslutninger. Jeg har fuld tillid
til mine børn. Jeg begyndte at tænke på hvorfor jeg egentlig var
blevet foruroliget. Hvad fik mig til at tænke på situationer som
intet eller kun lidt havde med den nuværende virkelighed at gøre?
Hvorfor havde jeg på et tidspunkt ingen tillid til mine egne børns
beslutningskraft?
Nu bør jeg nok præsentere mig selv for læseren. Jeg har arbejdet
i forskellige sammenhænge med genteknologi og fødevarer og er en
stor fortaler for at bruge genteknologien til at forbedre fødevares
egenskaber og kvalitet. Jeg ved at genteknologien, hermed mener
jeg teknologien uden at tage stilling til de fremkomne produkter,
er fuldstændig uskadelig i sig selv sammenlignet med den mere klassiske
teknologi, som historisk kaldes for f. eks. planteforædling. Ofte
bruges i den klassiske teknologi kraftige mutagene stoffer, som
f. eks. ultraviolet-bestråling eller reagenser som ændrer DNA-molekylerne
kemisk. Kendetegnet for denne type er at de virker stort set fuldstændig
vilkårligt, hvilket vil sige at alle gener kan ændres og bliver
det uden nogen styring. Resultatet ser vi først når f. eks det "forædlet"
korn står på marken med sine 1000 nye egenskaber.
Hvorfor er jeg ikke i fuldstændig panik over denne totalt ukontrollerbare
spredning af klassisk forædlet plantearter som aldrig før har set
dagens lys og kan, hvis jeg rationelt lytter til genteknologiens
modstandere, forårsage enorme miljøkatastrofer langt ud i fremtiden.
Dette her er en ren rationel tankerække, for hvis et genteknologisk
produkt, hvor en (1) egenskab eller gen er ændret eller nyt, hvad
sker der så ikke hvis ti, hundrede eller tusinde egenskaber er ændret,
som i første generation af klassisk forædlede planter? Næsten alle
har en potteplante hjemme i stuen, som aldrig ville findes i naturen,
men som er fremstillet ved klassisk forædling. Tænk nu på den katastrofe
som kunne ramme vores økologiske system, hvis begoniaen slap ud?
Skræmmende eller hvad? Men det er her det kendte og emperiske kommer
ind. Vi ved jo alle af erfaring at vi ikke behøver at være nervøse
for traditionel planteforædling. Planteforædling er velkendt og
trygt, som teknologi betragtet, i hvert fald for langt de fleste
her i landet.
Hvad var det så som fik mig til at blive foruroliget på mine børns
vegne, da jeg så TV-programmet fra Discovery? Nøjagtig den samme
angst for det ukendte, som genteknologiens modstandere er ramt af.
Dilemmaet mellem kaos og kontrol. Angsten for forandringen. Vi bliver
alle nervøse og måske så skræmte at vi løber bort hvis provokationen
eller den tankemæssige forandring bliver for stor for os selv. Denne
hårfine grænse er ikke ens hos to mennesker. Det er denne angst
for det ukendte og den mulige forandring genteknologiens modstandere
bruger i debatten: "Vi (modstanderne) kan jo ikke vide konsekvensen
af vores handling flere år ud i fremtiden". Det vil sige
at ikke kun det ukendte og den manglende kontrol "vi kan
ikke vide", men også forandringen "konsekvensen
af vores handling" bliver flittigt brugt. Resultatet er
at genteknologiens modstandere effektiv frembringer angst hos de
fleste, uden at der nødvendigvis ligger noget rationelt bag angsten.
Jeg kan ikke lade være med at stille mig selv det spørgsmål: "Hvad
er det genteknologiens modstandere vil opnå?" Jeg synes det
er svært at komme med et svar, da jeg ikke kan se nogen objektiv
logik i deres argumenter. Og som naturvidenskabelig forsker kan
argumenterende følelser være svære at forstå og endnu sværere at
argumentere logisk i mod. Jeg tror de vil opnå at få kontrol over
hvad jeg laver og hermed magt, eller hvis det ikke kan lade sig
gøre, så obstruere enhver styring af livet som jeg kunne udøve.
Der hvor det især går galt i mine øjne er den åbenlyse obstruktion
af enhver styring af livet som jeg opfatter mine modstandere argumenterer
for. Styring af livet sker allerede og har gjort det i mere end
tusinde år. Vi har ikke længere natur i klassisk forstand, men har
opdyrket og hermed styret vores natur i flere hundrede år. Især
inden for de sidste hundrede år har næsten al plantevækst i Danmark
været forædlet og styret, måske især hjemme i vindueskarmene hos
os alle. Den store forskel med den moderne genteknologi kontra den
klassiske teknologi er at med den moderne genteknologi ved vi hvad
vi gør med en sikkerhed som er mange gange større end med f. eks.
den klassiske planteforædling. Men det er jo ikke den klassiske
teknologi mine modstandere vil forbyde. Den bliver i mine ører næsten
forhøjet til en religiøs tro. Hvis jeg rationelt skal godtage argumentet
om at genteknologisk fremstillede planter er af det onde må jeg
umiddelbart konkludere at klassisk fremstillede planter må være
ti til tusinde gange mere onde. Og fra eksemplet med begoniaen ved
vi jo med vores erfaring at det er noget vrøvl.
Jeg tror mine modstandere bliver ved med at bruge usikkerheds argumentet
fordi det kan bruges som effektivt skræmmebillede, ligesom skærsilden
blev brugt som løftet pegefinger tidligere i vores historie. Det
er den samme form for argumentation, som kirken brugte til at argumentere
for at jorden var flad. Mange mennesker var skræmte til at tro de
ville falde ud over jordens kant, hvis de drog ud mod det ukendte.
Med disse argumenter fik kirken næsten eneret på sandheden og hermed
styring af livet.
Skræmmebilleder er en meget effektiv måde at opnå magt over andre
mennesker, men ofte har de en yderligere effekt, hvilket er at de
bremser enhver videre udvikling eller fremskridt og status quo
kan opretholdes effektivt. En verden uden udvikling er ikke en verden
jeg bryder mig om.
Genteknologiens modstandere har effektivt fået sat en stopper for
udviklingen og vi er nok 10-15 år bagud i forhold til hvor vi kunne
have været indenfor f. eks de meget sikre genteknologiske fødevarer.
Jeg tror vi skal se på os selv først i den sammenhæng. Jeg er ligesom
mange af mine kollegaer chockeret over aggresiviteten i mine modstanderes
sind og har derfor ikke deltaget i debatten. Samtidig er alle genteknologiske
produkter indenfor fødevarer blevet holdt tilbage, hvilket jeg tror
er medvirkende til at fremmedgøre disse produkter for alle. Det
vigtigste jeg kan gøre er at vise disse produkter igen og igen til
alle der vil se dem, for derved at alle med selvsyn kan se at de
ligner de sædvanlige produkter og måske oven i købet smager bedre.
Lad folk se og føle på det ukendte og trygheden vil komme. Det kan
så være at folk ikke vil have dem, fordi de ikke kan lide smagen
eller hvad ved jeg, men det har min respekt. Jeg har ingen respekt
for folk som ikke vil ud og sejle fordi de tror at jorden er flad,
men jeg har respekt for folk som ikke vil ud og sejle fordi de bliver
søsyge.
|
