Et Biocenter i Universitetsparken, København

Jørgen Olsen, Head, Institute of Molecular Biology, University of Copenhagen, jols@mermaid.molbio.ku.dk

Som et led i en styrkelse af den bioteknologiske forskning i Ørestadsregionen har regeringen vedtaget at etablere et nyt BioCenter i Universitetsparken, København.

Centret skal bestå af fire selvstændige, men tæt samarbejdende enheder:

• En ny bioteknologisk forskningsenhed Biotech Research & Inovations Centre (BRIC).
• Københavns Universitets Molekylærbiologisk Institut.
• Hovedstadens Sygehusfællesskabs eksperimentelle forskningsenheder med aktuelt Bartholin Instituttet og Finsenlaboratoriet.
• En bioteknologisk forskerpark.

Den overordnede vision for centret er at samle og udvikle beslægtede forskningsområder fra den basale molekylærbiologi over grundlæggende bioteknologiske forskningsområder af relevans for bl.a. sygdomsbehandling til den kliniske forskning på hospitalerne. Det er samtidig et mål at skabe et stærkt  og frugtbart samarbejde med både nystartede virksomheder og det etablerede erhvervsliv.

De fysiske rammer: overordnede beslutninger

Folktingets Finansudvalg vedtog med et aktstykke af 14. februar 2000 at afsætte 479 mio. kr. til etablering af de fysiske rammer for BRIC og Molekylærbiologisk Institut i BioCentret.

Repræsentanter fra Københavns Universitet, BRIC og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) blev på en række møder i april-maj 2000 enige om en fælles tilkendegivelse med tilsagn til centerideen, forstået således at byggeriet skal skabe de bedst mulige rammer for de tre parters forsknings- og undervisningsaktiviteter, for udvikling af forskningsfællesskab og for en samlet hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.

På dette grundlag udskrev Byggedirektoratet i september 2000 en projektkonkurrence om forslag, dels til en helhedsplan for området, dels til den konkrete udformning og indretning af nybyggeri og evt. ombygning af bestående bygninger som en første etape på ca. 28.000 brutto m² til forskning og undervisning for de 3 ovennævnte partnere i centret. Denne første etape skal placeres på Tagensvej 18 på en matrikel købt af Byggedirektoratet fra H:S.

Resultatet  af  arkitektkonkurrencen blev afgjort den 10. januar 2001 og vinderen blev KHR AS arkitekter i samarbejde med Novo Nordisk Engineering A/S og Ingeniørfirmaet Carl Bro.

Biocenteret skal bygges ved Tagensvej og er tegnet af KHR AS arkitekter i samarbejde med Novo Nordisk Engineering A/S og Ingeniørfirmaet Carl Bro.

Sideløbende med dette udbud arbejder Erhvervsministeriet med etablering af en bioteknologisk forskerpark, der skal bygges og drives som en kommerciel, selvstændig enhed. Første fase af  dette udbud er netop afsluttet i september 2001. På matriklen Tagensvej 18 er der i helhedsplanen afsat en grund, som giver mulighed for opførelse af ca. 10.000 brutto m² nybyggeri til forskerparken.

De fysiske rammer: planlægnings- og byggefaser

Det egentlige planlægningsarbejde blev  startet i marts måned 2001 med nedsættelse af Styregruppe, Byggeudvalg og en række Brugergrupper, hvori der nu foregår et omfattende arbejde, som skal munde ud i vedtagelsen af et færdigt projektforslag i begyndelsen af 2002. Herefter startes projektering, udbud og byggeri, som forventes at føre til en færdigindrettet første etape, som brugerne kan overtage til indflytning i december 2004.

Den fysiske udformning af første etape peger nu på et nybyggeri på ca. 23.500 brutto m² til de tre parters forskningsfaciliteter samt total ombygning og nyindretning af ca. 4.500 brutto m² i de nederste etager i den bestående TTA-bygning til Molekylærbiologisk Instituts undervisnings- og studenterfaciliteter. Hertil kommer at projektet for helt nylig er blevet udvidet med et auditorium til 3-500 personer, som en donation fra Lundbeckfonden til Københavns Universitet på ca. 25 millioner kroner til formålet har muliggjort.

De tre parters forskerenheder bliver placeret i to 5 etagers bygninger, „laboratoriefløje“, med standard- og speciallaboratorier samt forskerkontorer. Den ene laboratoriefløj bliver med 3 fleksibelt indrettede forskerenheder per etage, den anden med 2 per etage. I alt planlægges med 25 forskerenheder, hver med et areal på ca. 315 netto m². De to laboratoriefløje forbindes af en 5 etagers forbindelsesbygning, benævnt „den sociale akse“, hvor administrationskontorer, fælles mødelokaler, læsesal, pause- og kafferum befinder sig . Hertil kommer en kælderetage hvor der bl.a. bliver indrettet moderne dyrestaldsfaciliteter og et NMR-center. Ud mod parken opføres desuden en fælles kantine til centret og det nye auditorium.

Molekylærbiologisk institut

Instituttet er planlagt at flytte til forskningsfaciliteterne i det nye center som en enhed med ca. 220 personer incl. interne ph.d.- og specialestuderende. Undervisningsarealerne er planlagt med rummelige øvelsessale, speciallaboratorier og teorilokaler således at kursusundervisningen af de studerende kan komme til at foregå under fysiske forhold, der såvel pladsmæssigt som teknisk kan leve op til moderne krav. Og som noget helt nyt vil instituttet kunne tilbyde de studerene egne studernterfaciliteter til møder, studiegrupper og sociale aktiviteter.

Med indflytning i BioCentret forventes Molekylærbiologisk Instituts mangeårige og officielt erkendte problem med utilstrækkelige og utidssvarende lokaleforhold, for såvel forskning som undervisning, at blive løst.

Den fysiske samplacering med molekylærbiologisk orienterede forskningsprojekter i H:S enhederne og i BRIC rummer store perspektiver for et frugtbart samarbejde, herunder for en fleksibel tilknytning af såvel forskere som studerende til fælles projekter. Det samme gælder for centrets beliggenhed nær ved beslægtede forsknings- og undervisningsaktiviteter ved andre institutter i Universitetsparken, Panum og Rigshospitalet

Vedtagelsen af flytteplanerne for Molekylærbiologisk Institut har medført en optimisme på instituttet til gavn for og som et vigtigt grundlag for videreudvikling af den forskning og undervisning som overordnet fremgår af efterfølgende profilbeskrivelser.

Forskningsprofil, Molekylærbiologisk Institut

Forskningen ved Instituttet er stærkt orienteret mod en grundlæggende biokemisk forståelse af samspillet mellem de molekylære strukturer og de molekylære mekanismer bag de biologiske processer i levende celler fra mennesket til bakterier. Den benyttede arbejdsmetode er i vid udstrækning forbundet med kemisk og fysisk tankegang.

Forskningsområderne spænder fra proteiners og nukleinsyrers struktur og funktion over signaltransduktion til genekspression og vækst af mikroorganismer og eukaryote celler. Mange af forskningsprojekterne beskæftiger sig med processer af betydning for udviklingen af organismernes celler herunder også udviklingen af ‘sygelige’ tilstande, andre med processer af betydning for cellernes omsætning og produktion af biologiske stoffer. Fundamentale cellebiologiske mekanismer, med særlig vægt på regulatoriske aspekter, søges belyst ved anvendelse af de nyeste  metoder, herunder genteknologiske teknikker. I projekterne anvendes desuden de store datamængder og resultater som de seneste års gennembrud inden for den strukturelle genomforskning har frembragt. Forskningen ved Instituttet beskæftiger sig således med en række af de basale områder, som udgør grundlaget for den moderne bioteknologi.

Centrale områder af Instituttets forskning er baseret på et udvalgt spektrum af modelorganismer. Disse omfatter mus, kylling, bananfluen Drosophila, planten Arabidopsis, gærsvampene Saccharomyces og Schizosaccharomyces  såvel som forskellige arter fra Archaea og Bacteria. Disse organismer er valgt på grund af et ønske om diversitet og fordi de er velegnede til løsning af biologiske problemstillinger med eksperimentelle metoder. Værdien af studiet af sådanne modelsystemer er blevet tydeliggjort af resultater fra de internationale genomsekventeringer.

Molekylærbiologisk Institut har opbygget en stærk ekspertise inden for blandt andet NMR-teknologi. Med et 800 MHz spektrometer er instituttet i international topklasse.

Som baggrund for forskningsprojekterne har Instituttet opbygget en stærk ekspertise inden for en række nøgleteknologier til strukturel og funktionel genomforskning, heriblandt NMR-teknologi, genomsekventering, transgen og knock-out teknologi i mikroorganismer, planter og mus. Med et 750 og en 800 MHz NMR-spektrometer er instituttet i international topklasse på højfeldts NMR området.

Ved den faglige planlægning er det instituttets mål at afbalancere en stærk fokusering på få forskningsprojekter mod behovet for faglig bredde, som bl.a. hensyn til undervisningen kræver. Instituttet søger derfor i sin langtidsplan at opbygge fagligt stærke grupper, som gennem såvel internt som eksternt samarbejde dækker det molekylærbiologiske område rimeligt bredt, og som er i stand til at opnå nødvendige tilskud af eksterne midler for at være med i forskningen på internationalt niveau.

For beskrivelsen af specifikke forskningsprojekter henvises til instituttets hjemmeside på www.molbio.ku.dk,  eller til Københavns Universitets årbog på www.ku.dk (hovedmenuen Generel information).

Undervisningsprofil, Molekylærbiologisk Institut

Instituttets lærere giver forskningsbaseret undervisning, og der undervises især på studierne i biokemi og biologi. Instituttets lærere afholder eller deltager i afholdelse af undervisning på 25-30 forskellige fag- eller kursusmoduler på bachelor-,  kandidat- og ph.d.-uddannelserne. Undervisningen har et stort eksperimentelt indhold, som har resulteret i at vore kandidater er eftertragtede, også i industrien. Instituttet har et stort antal ph.d.-studerende, og samarbejder med såvel sektorforskningsinstitutter som private virksomheder om uddannelse af ph.d.er og erhvervsforskere. I gennemsnit opnår ca. 20  studerende fra Instituttet årligt ph.d.-graden.