|
Danmark kom relativt sent i gang som industrination af betydning.
Industrien stod langt op i dette århundrede i skygge af landbruget,
og med få undtagelser var industrivirksomhederne hjemmemarkedsorienterede
og ikke særlig teknologisk avancerede. Erhvervslivets egen teknisk-videnskabelige
forskningsindsats var meget beskeden, og berøringsfladerne mellem
videnskabelig forskning og erhvervsliv var få og begrænsede. Kun
nogle enkelte produktioner, som f.eks. fremstillingen af insulin,
kunne siges at være konsekvensen af systematisk videnskabelig forskning.
Videnskabelig forskning var en sjældenhed i industrien.
Professor P. O .Pedersen, som blev den første præsident for Akademiet
for de Tekniske Videnskaber, ATV, var meget optaget af at styrke
båndene mellem erhvervslivet og den teknisk-videnskabelige forskning
og i det hele taget styrke uddannelse og forskning. Det betragtede
han som helt afgørende for, at Danmark kunne klare sig i den internationale
konkurrence. Den opfattelse er stadig grundlaget for ATV’ s virksomhed.
I 1937 holdt P. O. Pedersen, som også var rektor for Polyteknisk
Læreanstalt – i dag DTU - et foredrag i Industriforeningen, hvor
han fremlagde sine visioner. Han understregede Danmarks mangel på
råstoffer, de dystre udsigter for landbrugseksporten, den begrænsede
investeringskapital.
"Vi har kun en Faktor, som vi har Mulighed for at bringe i
Vejret: Vor Dygtighed….kun ved intenst Forskningsarbejde indenfor
alle vore Produktionsgrene kan vi haabe at vinde Kapløbet om markederne;
det middel benytter vore konkurrenter; vi bliver nødt til at gøre
det samme", sagde han blandt andet i foredraget, som nærmest
blev en programerklæring for Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
Akademiet blev oprettet samme år med en formålsparagraf, der lød
på "at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og anvendelsen
af dens resultater til gavn for det danske erhvervsliv".
I dag lyder formålsparagraffen lidt anderledes: "Akademiet
er en uafhængig institution, der har til formål på et fagligt grundlag
at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen
af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det
danske samfund".
Erhvervslivet er skiftet ud med den bredere formulering "samfundet".
Det kan ses både som et udtryk for, at forskningen og dens resultater
ikke blot anvendes i det, der snævert betegnes som erhvervslivet,
og for, at erhvervslivet er en del af helheden, samfundet, ikke
et løsrevet fænomen, hvis trivsel er uafhængig af det omgivende
samfund. Uafhængigheden og understregningen af, at ATV er en privat
organisation, er der ikke rokket ved.
Akademiet havde fra begyndelsen et par hundrede medlemmer. Det
var fremtrædende personer fra den teknisk-videnskabelige forskning
og industrien. Ved at bringe dem sammen ville initiativtagerne øge
ide- og erfaringsudveksling mellem forskellige teknisk-videnskabelige
discipliner og mellem forskning og erhvervsliv. I dag ville vi kalde
det netværksdannelse, og det er stadig et af ATV’s vigtige formål.
Men Akademiets virksomhed skulle ikke begrænses til den mere uforpligtende
netværksdannelse. Det skulle også fungere som en tænketank ved at
iværksætte konkrete udvalgsarbejder om teknisk-videnskabelige problemstillinger.
Også meget konkrete erhvervsfremmende initiativer i form af oprettelse
af institutter og selskaber var fra begyndelsen en vigtig del af
Akademiets virksomhed.
Allerede i 1937 blev det første forskningsinstitut i ATV-regi,
Køleinstituttet, senere Køleteknisk Forskningsinstitut, oprettet.
Det eksisterede som et ATV-institut frem til 1961. Samme år blev
nedsat et konserveringsudvalg og et terminologiudvalg, som bl.a.
skulle arbejde for fælles skandinaviske tekniske benævnelser.
I løbet af det følgende tiår blev der nedsat over 30 udvalg og
oprettet en halv snes institutter i ATV-regi. Det stod klart, at
P. O. Pedersen havde identificeret et stort og reelt behov for en
mere systematisk, videnskabelig baseret tilgang til mange af erhvervslivets
og samfundets problemer i det hele taget, da han tog initiativ til
oprettelsen af ATV.
I de følgende årtier blev der både nedsat mange udvalg og oprettet
institutter og selskaber i ATV-regi. En del institutter og selskaber
er fusioneret eller ophørt, andre er fortsat i ændret skikkelse,
uden formel tilknytning til ATV, mens seks, med i alt godt 1600
medarbejdere, fortsat er ATV-institutter. Det vil sige, at de er
selvstændige forsknings- og udviklingsinstitutioner, hvis bestyrelser
udpeges og vedtægter fastlægges af ATV.
I 1971 tog ATV initiativ til oprettelse af Erhvervsforskeruddannelsen,
som Akademiet har administreret siden. Næsten 1000 forskere er til
dato uddannet under ordningen, hvor ph.d.-studerende erhverver både
deres ph.d.-grad og titlen erhvervsforsker ved at udføre et forskningsprojekt,
som tilrettelægges i samarbejde mellem en virksomhed og et eller
flere universiteter.
Det er ikke mindst den bioteknologiske og farmaceutiske industri,
som, især i de seneste år, har samarbejdet med ATV og universiteterne
om at uddanne erhvervsforskere.
I 1937 var ATV næsten alene om at tage initiativer af den karakter,
som er blevet Akademiets kendemærke. I dag er der langt flere om
budet: Offentlige og private organisationer arrangerer høringer
og rundbordssamtaler, nedsætter udvalg og udgiver rapporter, analyserer
samfundsmæssige problemstillinger med teknisk-videnskabelige aspekter
og giver deres bidrag til den offentlige debat om den type spørgsmål.
I kraft af sin uafhængighed og bredden i medlemskredsen, der i
dag udgør godt 600, har ATV imidlertid stadig et omdømme, som betyder,
at Akademiets rapporter og øvrige bidrag til samfundsdebatten har
betydelig vægt. Et eksempel er ATV-udvalget om Mikrobiologiske Kriterier
for levnedsmidler, som afleverede sin rapport sidste år. Rapportens
anbefalinger om bl.a. nøje definerede mikrobiologiske kriterier
for relevante mikroorgamismer som grundlag for analyser af fødevarer,
egenkontrol i virksomhederne og forbedret overvågning af fødevarebårne
sygdomme kom i vid udstrækning til at danne grundlag for forslagene
fra den arbejdsgruppe, som senere på året fremsatte forslag om en
modernisering af den mikrobiologiske fødevarekontrol.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber har ikke mindst markeret
sig som en forsknings- og uddannelsespolitisk interesseorganisation
med en række rapporter de seneste år. Den senest udkomne er "Viden
og Velfærd – Visioner for dansk forskning", som udkom i slutningen
af august, og som omtales nærmere i næste artikel.
|
