|
Vi kender alle eksempler på gode og dårlige forskningsmiljøer.
Bo Jacobsen og Mikkel Bo Madsen har i deres undersøgelse af danske
forskningsmiljøer karakteriseret det gode forskningsmiljø nærmere.
Jeg var som specialestuderende på ’Summer School’ på en græsk ø,
medbringende en poster. Det, der gjorde størst indtryk på mig var
en samtale med en ældre herre, som genkendte adressen på min poster.
Han fortalte med julelys i øjnene om en sommer i 1960’erne i Ole
Måløes laboratorium med smarte biler, høj cigarføring og lange,
intense diskussioner på kanten af skrivebordet om hvordan bakterien
Eschericia coli egentligt gror. Der var ingen tvivl om, at
den sommer i ’The Copenhagen School’ var en af de mest inspirerende
videnskabelige oplevelser han havde haft i sin lange karriere.
Det var netop sådanne forskningsmiljøer, Mikkel Bo Madsen prøvede
at karakterisere i et foredrag om ’Hvad er god forskning’ med udgangspunkt
i hans og Bo Jacobsens undersøgelse af danske forskningsmiljøer.
Forfatterne har undersøgt forskningsmiljøet på 12 institutter indenfor
universiteter og højere læreanstalter. De interviewede 258 forskere,
og besøgte de 12 institutter for at beskrive dem nærmere. Institutterne
var repræsentative for hele universitetet, og dækkede samfundsfag,
humaniora, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og de tekniske videnskaber.
Forskerne blev bedt om at beskrive forskningsmiljøet på deres institut,
samtidig med at de skulle vurdere forskningskvaliteten (!) i forhold
til sammenlignelige institutter. Det viste sig, at forskerne havde
en meget klar fornemmelse af kvaliteten af deres lokale forskningsmiljø.
Og de var meget konsistente. Således var et institut, der for 10
år siden i en undersøgelse var bundscoren med et elendigt forskningsmiljø,
stadigt lige ringe.
Forskningsmiljøet på det bedst fungerende institut var karakteriseret
ved:
- godt samspil og tæt forbindelse mellem forskning og undervisning.
Begge elementer var højt prioriterede. Institutseminarer blev
prioriteret højt af alle.
- institutlederen var med til at skabe en god stemning
- det sociale fællesskab var højt prioriteret. Der var åbne døre
langs gangene, opslagstavlerne blev flittigt brugt
- man udviste faglig interesse for kollegers forskning, også selvom
det lå udenfor ens eget forskningsfelt. Kollegers produktion blev
læst og kommenteret.
- ambitiøst forskningsmiljø med høj produktivitet
- forskellige fag opfattelser blev oplevet som en styrke
- høj selvbevidsthed og selvtillid
- tydelig institut identitet
Omvendt er forskningsmiljøet på det dårligst fungerende institut
karakteriseret ved:
- gammel, uløst konflikt mellem to dominerende personer
- manglende respekt for kollegers forskning
- gamle, uløste konflikter, der gjorde, at man ikke talte sammen
- dårlig stemning, så mange valgte at arbejde hjemme eller tage
orlov
- ikke-eksisterende fagligt miljø
- mistillid, utryghed, manglende opbakning og opmuntring mellem
kolleger
- dårlig kommunikation mellem valgte ledere og medarbejdere
- økonomiske problemer i form af dalende studenter-tilgang og
truende fyringer.
Forfatterne havde på forhånd hypoteser om, hvilke egenskaber, der
ville hænge sammen med gode forskningsmiljøer.
Det var elementer som
- forskningsmæssig produktivitet
- forskningsmæssig kvalitet
- forventning til eget niveau
- gensidig accept blandt forskere
- positiv vurdering af forskellighed
- stemning
- egen vurdering af forskningsmiljøet
Den parameter, der korrelerede bedst med vurderingen af eget forskningsmiljø
var om forskelle i fag-opfattelser eller forskningstraditioner vurderes
som noget positivt eller noget negativt. En positiv vurdering af
forskellighed hang nøje sammen med en positiv vurdering af forskningsmiljøet.
Alt i alt kom der ikke noget frem, man egentligt ikke vidste i
forvejen, hvis man havde tænkt grundigt over, hvad et godt forskningsmiljø.
De fremhævede faktorer ligger snublende nær mange af de faktorer,
der generelt karakteriserer et godt psykisk arbejdsmiljø. Således
var der nøje korrelation mellem høj oplevet forskningsfrihed og
højt personligt velbefindende. Der var dog to ting, jeg synes er
interessante at fremhæve. For det første viser undersøgelsen at
det er godt for forskningen at opprioritere formidling af forskning
(=undervisning) og at bruge tid på at interessere sig for andres
forskning, selvom det er et stykke udenfor ens eget område. For
det andet viste undersøgelsen at respekt for andres arbejde (forskning)
er en enormt god prædiktor for eget velbefindende (godt forskningsmiljø)
– og det kan man jo godt lomme-filosofere lidt over.
Mikkel Bo Madsen blev spurgt om, hvordan man selv opbygger et godt
forskningsmiljø. Han havde ingen svar på rede hånd, men nøjedes
med at sige, at de i undersøgelsen havde prøvet at beskrivedet gode
forskningsmiljø. Det var i spørgeskemaundersøgelsen fremgået meget
klart, at forskningsmiljøerne var bemærkelsesværdigt konsistente
over tid – både de gode og de dårlige. Selv når hovedparten af de
ansatte var blevet udskiftet undervejs var grundstemningen på et
institut uforandret. Det tyder på, at der sker en grundig socialisering
af folk – både i positiv og negativ retning.
Det blev samtidigt fremhævet at et godt forskningsmiljø er meget
skrøbeligt – 4 måneder uden lønmidler mellem to projekter er nok
til at sprede forskerne i en gruppe og dermed ødelægge et godt forskningsmiljø,
som det har taget 5-10 år at opbygge.
Supplerende litteratur:
Bo Jacobsen & Mikkel Bo Madsen: Hvad er god forskning? Hans
Reitzels forlag, 2001.
|
