11. september 2001

Steen Gammeltoft, Redaktør af BioZoom, Overlæge, professor, dr.med., Klinisk Biokemisk afd., Glostrup Hospital, sg@dcb-glostrup.dk

Den grusomme terroraktion i USA Tirsdag d. 11. September vakte bestyrtelse, vrede, sorg og medfølelse overalt i verden. Usædvanlig brutalitet og ondskab kendetegnede terroraktionen som førte til flere tusinde uskyldige menneskers død. Bander af mænd bevæbnet med knive kidnappede fire fly i lufthavnene i Boston, Newark og Washington og styrede dem mod døden for næsten 4000 mennesker. Det vil tage mange år at glemme de forfærdelige billeder af de tre kaprede fly som fløj ind i World Trade Centers to tårne og Pentagon, og det fjerde fly på vej mod Capitol, hvor passagerer og terrorister kæmpede inden flyet faldt ned i Shanksville, Pennsylvania. På Manhattan i New York City vidner murbrokkerne fra de sammenstyrtede Twin Towers om katastrofen der begravede næsten 3000 medarbejdere i World Trade Center, flypassagerer, flybesætninger, tilkaldte brandfolk og betjente. Ofrene stammede fra alle dele af USA og fra mange nationer i verden og dermed involverede terroraktionen direkte alle amerikanere samt indbyggere i en lang række lande. Målene for terroristernes angreb var USA’s finansielle, militære og parlamentariske magt og dermed en krigserklæring. USA’s krig mod terroren blev støttet af NATO i løbet af den første uge efter terroraktionen. 

Hele verden har taget afstand fra terroraktionen uanset nationalitet og politisk anskuelse og terroraktionen d. 11. September har ændret verden. De tidligere modstandere under den kolde krig i næsten 50 år med USA og Vesten på den ene side og Rusland og Kina på den anden side har sluttet sig sammen i en fælles bekæmpelse af terroren. Dette nye samarbejde og dialog mellem de store magter kan på længere sigt forandre det globale politiske billede. De fleste som fulgte nyhedsudsendelserne i radio og TV i dagene efter terroraktionen blev grebet af sorg og forstemmelse. Hverdagen blev uigenkaldeligt forandret. De daglige gøremål og opgaver var uvæsentlige under indtrykket af katastrofen som berørte alle dybt. Medfølelsen gjaldt særligt New York’erne som måtte bære hovedparten af den menneskelige smerte og fysiske skade. Vidnesbyrd fra New York City berettede om forvirringen som terroraktionen skabte blandt indbyggerne. Mange kendte til mennesker hvis familier, venner og kolleger var ramt af tab. Selvom ulykken efterlod en trist følelse førte den ikke til afmagt blandt amerikanerne. Alle viste vilje til at komme videre, arbejde og rejse sig igen.  

Twin Towers i World Trade Center var blandt de mest markante skyskrabere i New York City og blev en afgørende del af Manhattans karakteristiske skyline da de blev opført for tredive år siden. De var de to højeste bygninger i verden indtil de blev overgået af Sears Tower i Chicago i 1976. World Trade Center blev tegnet af den amerikanske arkitekt Minoru Yamasaki som var født i 1912 i Seattle af japanske forældre der var indvandret fra Japan. Twin Towers kunne ses fra alle dele af byen døgnet rundt. Om dagen var glasfacaderne solbeskinnede hvis de ikke var skjult i skyerne og om natten oplystes de af tusindvis af lys i kontorerne på de mange etager. De to tårne på Manhattans sydlige ende blev et vartegn for byen på linie med Empire State Building. De fuldendte byens skyline og dannede en modvægt til koncentrationen af skyskrabere midt på Manhattan. De to tårne kunne ses når man fløj ind eller ud af alle tre lufthavne som ligger omkring Manhattan og bød én goddag eller farvel. Nu er der et hul i skylinen efter Twin Towers styrtede sammen og blev afløst af en seks etagers høj bunke af murbrokker som stadig ryger og støver. De smukke kvarterer omkring World Trade Center er indhyllet i støv og det skønnes at ville vare over et år før oprydningen er afsluttet. New York’erne har allerede begyndt diskussionen om hvad der skal ligge på grunden.

Forskere i hele verden har udtrykt sympati og solidaritet med amerikanske kolleger og ofrene for terroren. Videnskabelige kongresser blev aflyst eller udsat som udtryk for respekt for de omkomne. Den største enkelte forbrydelse i USA’s historie får direkte betydning for flere forskningsområder. Retsmedicinere er i gang med organisere DNA identifikation af de mange ofre som ligger begravet i de tusinde tons af murbrokker fra det sammenstyrtede World Trade Center. Ingeniører skal bruge deres ekspertise til at udvikle efterretningsmetoder og militære forholdsregler, som skal forebygge lignende angreb i fremtiden. Terroren truer de grundlæggende værdier og menneskerettigheder i den frie verden og er dermed en trussel imod forskningen, som bygger på internationalt samarbejde, fri udveksling af data og ubegrænset transport. Tidligere generationer af forskere har deltaget i forsvaret af den frie verden under 2. Verdenskrig med udvikling af radar, algoritmer til at bryde kodesprog og atombomben i Manhattan projektet. Nu ligger udfordringen i opfindelser indenfor sikkerhedsprocedurer og anti-terrorisme, efterretningsvirksomhed og styrkelse af det militære forspring i Vesten. 

De tekniske årsager bag sammenstyrtningen af de to tårne i World Trade Center efter terroraktionen er ikke klare. Det tog 100 minutter før det 110 etager, 415 meter høje nordlige tårn faldt sammen efter at være ramt af det kidnappede fly udfor 90. etage. Det sydlige tårn faldt sammen 57 minutter efter det var ramt udfor 60. etage. Tårnene var konstrueret til at overleve sammenstød med de mindre flytyper som blev brugt i 1970’erne. De 200 søjler som bar det meste af bygningens vægt var opbygget af ståldragere dækket med brandhæmmende materiale, som kunne modstå temperaturer op til 600^oC. En kommentar i tidsskriftet Science vurderede at den væsentligste årsag til sammenstyrtningen af tårnene var den voldsomme varme - op til 1000^oC – udviklet af 30.000 liter brændende fly brændstof. Vandet fra sprinkleranlæg i bygningen kunne ikke slukke ilden da det brændende fly brændstof kræver særlig skumslukning. De høje temperaturer førte til smeltning af stålkonstruktionen i skyskraberen, hvorefter de overliggende etager faldt ned på de underliggende og bygningen styrtede lodret sammen under den øgede vægt. Den usædvanligt solide konstruktion af de to tårne som var tegnet i 1960’erne forhindrede, at de faldt sammen øjeblikkeligt. Over 25.000 mennesker nåede at komme ud af bygningerne inden de styrtede sammen. Gribende øjenvidne skildringer berettede om overmenneskelig disciplin og medmenneskelig omsorg under flugten ned af de mange trapper.

De 19 terrorister som udførte terrorhandlingen stammede alle fra arabiske lande. Lederne af terroraktionen var veluddannede og havde opholdt sig i Vesten igennem længere tid bl. a. Hamburg i Tyskland, hvor de blev uddannet på det tekniske universitet. Her studerede de konstruktion af  bygninger. Senere tog de flyvetimer på flyskoler i USA, hvor de lærte at manøvrere Boeing passagerfly i luften. Der var øjensynlig tale om en terroraktion som var grundigt planlagt i gennem flere år. Terroristernes koldblodighed og foragt for uskyldige menneskers liv under selvmordsaktionerne var rystende. Den politiske fanatisme hos terroristerne mindede om nazisternes og kommunisternes terror i Europa i det 20. århundrede. Da nyheden om terroraktionen blev kendt i verden via radio og TV demonstrerede indbyggerne i flere arabiske lande offentligt deres glæde. De opfattede den som en berettiget gengældelse af USA’s ”forbrydelser” mod arabere i bl. a. Israel og Irak. De udtrykte at det var en selvforskyldt straf for USA’s politiske, økonomiske og militære dominans i verden generelt og særligt i Mellemøsten. Den sandsynlige bagmand Osama bin Laden udsendte en video fra sin base i Afghanistan hvor han gentog sine fordømmelser af USA’s politik i Israel, Irak og Saudi Arabien ledsaget af trusler om yderligere terroraktioner. Disse holdninger blev også støttet af flere arabiske indvandrere og flygtninge herhjemme og enkelte fremtrædende danskere. Støtten til arabiske ekstremisters terroraktioner er ikke ny i Danmark, hvor en del af venstrefløjen har udtrykt forståelse for den palæstinensiske ”frihedskamp” igennem de sidste 30 år. En holdning som bl. a. dannede grundlag for Blekingegade-bandens forbrydelser.

Terroraktionen som ramte USA d. 11. September 2001 havde på nogle måder lighed med terrorhandlingen for 29 år siden under de Olympiske sommerlege i München, Tyskland hvor 11 israelske sportsfolk blev kidnappet d. 5. September og dræbt d. 9. September, 1972. Den vestlige verden var uforberedt, aktionen var modbydelig, ofrene uskyldige og den blev gennemført i et vestligt land. Aktionen blev udført af den arabiske terrororganisation: Sorte September. Terroraktionen førte imidlertid ikke til en fælles international reaktion mod terrorisme og de olympiske lege fortsatte efter de overlevende israelske deltagere rejste hjem.

 Katastrofen d. 11. September 2001 var den værste internationale terrorhandling med det største antal civile dødsofre i fredstid. Den var kulminationen på en lang række af terrorhandlinger i de sidste år rettet mod Israel og de vestlige lande, specielt USA begået af religiøse, nationalistiske og politiske fanatikere. Terroren har anvendt alle metoder fra fly- og skibskapringer, bomber mod amerikanske ambassader, soldater og skibe, beskydninger af turister, selvmordsbombere og kidnapninger af politikere. World Trade Center blev første gang udsat for en terroraktion d. 26. Februar 1993, hvor arabiske terrorister anbragte en bil med sprængstoffer i parkeringskælderen og udløste en eksplosion. Seks mennesker blev dræbt, mere end 1000 blev såret og 50.000 evakueret fra World Trade Center. Bomben anrettede betydelig skade på bygningen, men det lykkedes ikke terroristerne dengang at få tårnene til at styrte sammen. Tre arabere blev fanget og dømt et år senere for terroraktionen. Det er sørgeligt at erkende, at det nu lykkedes terrorister fra Mellemøsten at få ram på de to tårne i World Trade Center som symboliserer friheden, åbenheden, demokratiet, fremskridtet og velfærden i den amerikanske nation og den vestlige verden. Vi ser frem til at symbolerne bliver rejst igen