|
Ordet “bioteknologi” defineres, ved opslag i almindelige ordbøger,
som “den tekniske udnyttelse af biologiske processer”. Her anlægges
en fortolkning hvor der er tale om reel udnyttelse af det biologiske
felt. Fortolkningen giver indtryk af at det tekniske ikke bidrager
væsentligt til interaktionen. En opfattelse der i høj grad beror
på den traditionelle brug af bioteknologiske metoder, som de har
været anvendt i århundreder. Introduktionen af avanceret fermenteringteknologi,
genteknologiske metoder, genomics, proteomics og bioinformatik har
dog ført til at der er etableret egentlige bioteknologiske dicipliner
i grænserummet mellem biologi og teknik. I dette “bioteknologiske-rum”
er opstået et økonomisk potentiale der har medført at der de seneste
år har været udtalt aktivitet indenfor biotekområdet. Adskillige
nye biotekvirksomheder er opstået og etablerede biotekvirksomheder
har undergået strukturforandringer som akkvisitioner, fusioner,
fissioner mm. Aktiviteten indenfor biotekområdet bunder ofte i forskningsmæssige
resultater og mange nystartede biotekvirksomheder udspringer direkte
af forskningsmiljøet hvor en bioteknologiske opfindelse har resulteret
i en patent rettighed og derved sikret en økonomisk platform. Det
er dog vigtigt for biotekområdets fortsatte succes at IPR* anvendes
aktivt i biotekvirksomhederne, såvel de nye som de etablerede virksomheder.
En aktiv anvendelse af IPR indebærer at IPR indgår som et naturlig
element i virksomhedens strategi, hvilket på nuværende tidspunkt
ikke er tilfældet for en stor del af de bioteknologiske virksomheder.
Bioteknologi blev for alvor kendt og anvendt herhjemme
for 15-20 år siden og såvel universiteters som industriens anvendelse
af ordet „bioteknologi“ resulterede i en øget fokusering på det
bioteknologiske område. Flere og flere af de bioteknologiske principper/metoder
fandt anvendelse i industrien og det var tydeligt at der var et
potentiale for øget indtjening indenfor den bioteknologiske sektor.
Et potentiale der kunne accelereres af et tæt samarbejde mellem
forskning og udvikling internt i virksomheden (R&D) eller i
et samarbejde med deltagelse af offentligt ansatte forskere. Et
tæt samarbejde mellem universiteterne og industrien ville have været
vanskeligt at forestille sig op gennem 1970’erne og i begyndelsen
af 1980’erne, men i midt 1980’erne ændrede holdningen sig blandt
de studerende og ansatte på universiteterne sig og industrien blev
ikke længere opfattet som en „sort“ modstander men som en potentiel
samarbejdspartner.
Note*: Det er blevet almindeligt også i Danmark at tale
om IPR (= Intellectual Property Rights, her også omtalt som IP-rettighed)
som fælles term for alle de rettigheder der udspringer af virksomhedens
innovation og markedsføring.
Potentialet indenfor samarbejde mellem universiteterne
og industrien førte til at der herhjemme i slutningen af 1980’erne
blev bevilget offentlige midler til færdiggørelse af „bioteknologiske
kandidater“ og efterfølgende til støtte af „bioteknologiske projekter“.
Som „bioteknologisk kandidat“ var en mulig videre færden i forskningsverdenen
ansættelse på forskellige af sådanne samarbejdsprojekter med aktiv
deltagelse af en biotekvirksomhed. Ofte var der tale om et samarbejde
mellem virksomhedens R&D-afdeling og de involverede offentligt
ansatte forskere. Der var tale om udvikling/forskning med mere eller
mindre direkte sigte på en egentlig industriel applikation. Det
skete dog at et forskningsprojekt der byggede på en „god ide“ og
udviklede sig efter planen (forskningsplanen) blev vurderet af den
pågældende virksomheds marketingafdeling og her fundet økonomisk
uinteressant. Denne situation var selvsagt utilfredsstillende for
alle parter. Forskningsmæssig kreativitet og vision var ikke kendetegnet
for den typiske marketingafdeling og R&D stod ofte uforstående
overfor den negative modtagelse af „deres projekt“. En del forskere
har oplevet denne „træghed“ i industrivirksomheder og en naturlig
følge har været at der fra forskningsmæssig side, såvel privat som
offentligt, har været/er udbrydere der har søgt miljøer hvor deres
ideer fandt/finder større opbakning.
Fundamentet for frembringelse af et „godt“ forskningsmiljø,
og deraf frembringelse af ideer der kan føre til en forretningsmæssig
succes, kræver viden og opbakning i virksomheden fra alle involverede
parter. Denne erkendelse har ført til at der i flere virksomheder
er igangsat aktiviteter der skal danne basis for, og sikre, et innovativt
miljø blandt alle ansatte. Det siger sig selv at en fælles innovationskultur
kan være vanskelig at realisere, specielt i store etablerede virksomheder,
hvor der traditionelt er langt mellem forskning, marketing, ledelse
etc. Det er dog vigtigt for etablering af et tilfredsstillende forskningsmiljø
for såvel den ansatte som for eventuel samarbejdende forskere fra
fx universiteter, at virksomheden/organisationen forholder sig til
denne situation og arbejder aktivt for at sikre opbakning omkring
et forskningsprojekt ved at koordinere igangsættelse af projekter
med den overordnede virksomhedsplan.
Et forhold der vanskeliggør denne proces er virksomheders/organisationers
manglende viden indenfor og fokus på etablering og beskyttelse af
IPR. De fleste danske virksomheder er aktive indenfor patentering.
Der blev således indleveret 258 patentansøgninger indenfor det bioteknologiske
område ved den Europæiske Patent Organisation (EPO) i år 2000. USA
indleverede 7107 indenfor dette område. Når dette ses i lyset af
befolkningstallet er der en aktivitet i Danmark der er dobbelt så
stor som den i USA. Det er dog stadig et fåtal af de danske virksomheder
der har en egentlig IPR-strategi og en aktiv anvendelse af denne.
Etablering af en IP-rettighed, fx Indlevering af en patentansøgning
der kan føre til et udstedt patent i en række udvalgte lande, er
ikke meget værd hvis ikke den etablerede rettighed anvendes aktivt.
En aktiv anvendelse af IPR indebærer at virksomheden har en overordnet
strategi og at der indenfor denne strategi defineres indsatsområder
hvor virksomheden vil forsøge at samle en del af sin forskning og
etablere en platform hvorfra videreudvikling, såvel indenfor forskning
som indenfor IPR, kan finde sted.
 |
|
Figur 1. Forløb der kan resulterer i en
forretningsmæssig succes. Marketing, R&D og IPR-koordinator
identificerer et område af fælles interesse indenfor virksomhedens
overordnede forretningstrategi. Et samarbejde med løbende
evaluering starter og målet er en forretningsmæssig succes.
(Copyright: Plougmann, Vingtoft & Partners, 2001)
|
En forudsætning for en IPR-strategi er ansættelse af
en IPR-koordinator „inhouse“ der kan samarbejde med en IPR-virksomhed.
IPR repræsenterer et bred felt hvor specialviden er en nødvendig
forudsætning for professionel rådgivning i etablering og beskyttelse
af IPR. Et sådan samarbejde sikre at en IPR-politik der følger virksomhedens
overordnede forsknings- og forretningsmæssige strategi. Situationen
som den ofte opleves er at der frembringes forskningsresultater
der bliver patenteret, men at den egentlige IPR-politik mangler.
Ideelt skulle billedet af en moderne biotek-virksomhed forme sig
som illustreret på figur 1, med en stadig dialog mellem marketing,
R&D og IPR-koordinator. Ved at arbejde langsigtet og i samarbejde
kan der ydes en målrettet indsats med mulighed for ressource besparelser
og frembringelse af et forskningsmæssigt resultat der kan føre til
en forretningsmæssig succes.
En aktiv anvendelse af IPR omfatter: beskyttelse af
nye opfindelser og beskyttelse af videreudviklinger af eksisterende
processer/produkter ved patentering; ansøgning om og anvendelse
af varemærker; salg af opnåede patentrettigheder der ikke længere
er attraktive for virksomheden, evt til en virksomhed indenfor et
andet felt; udarbejdelse af licensaftaler (såvel udlicensering som
indlicensering), evt. med konkurrenter, for at kunne sikre anvendelse
af en patenteret opfindelse der er domineret af en anden patenteret
opfindelse. En aktiv anvendelse af IPR starter typisk med identifikation
af et felt indenfor et overordnet forskningsområde der har et forretningsmæssigt
potentiale for såvel R&D, marketing, og IPR. Interesse skal
i denne sammenhæng ses som et område hvor der er „plads“ og mulighed
for at opnå forskningsresultater der kan føre til etablering af
en IP-rettighed. Herefter kan der indledes et samarbejde, med eller
uden ekstern deltagelse, hvor der arbejdes rationelt og i stadig
dialog mod en forretningsmæssig succes.
Som patentkonsulent er en af hovedopgaverne at bistå
virksomhederne i opbygningen af IPR-strategier samt i optimal beskyttelse
af fremkomne forskningsresultater/opfindelser ved etablering af
IP-rettigheder. Herved sikres mulighed for beskyttelse af egne økonomiske
interesser, hvilket bl.a. har vist sin styrke idet flere opstartsvirksomheder
indenfor biotek bygger deres forretning på en etableret IP-rettighed
hvilket ofte er en vigtig forudsætning for finansiel støtte. Rådgivning
indenfor IPR-området tilbydes bredt og dækker alle former for IPR
især indenfor patenter, varemærker og design herunder udarbejdelse
af ansøgninger, etablering af en egentlig IPR-politik og IPR-strategier,
beskyttelse af IP-rettigheder, licensering, kommercialisering og
forretningsudvikling.
Det bioteknologiske område ses stadig som et økonomisk vækstområde
og i dag er der lige så mange bioteknologiske firmaer pr. indbygger
i Danmark som i USA. Aktiv anvendelse af IPR en vigtig forudsætning
for at understøtte denne vækst. I det omfang virksomhederne ikke
selv er i besiddelse af den fornødne ekspertise er det muligt at
hente rådgivning i konsulentfirmaer indenfor IPR og således sikre
en fortsat udvikling indenfor det bioteknologiske område i Danmark
til glæde for alle biotekvirksomheder såvel nye som gamle og samfundsudviklingen
som helhed.
|
