|
En journalist overværede for nyligt et halvdagsmøde ved Københavns
Universitet. Det kurerede ham for den slags lyster for lang tid.
Hvorfor er videnskabelige møder så uendeligt kedelige og søvndyssende?
Det er fordi de mangler fokus.
Fra en lang liste over mødets indlæg er det undertiden
muligt at vælge et foredrag ud, som er af interesse. Det er svært,
fordi programmet kun giver titler på de enkelte foredrag. Titlernes
fagsprog er ikke forståeligt for andre end forskerne selv. Hvis
der er emner, der ligger tilhørerens speciale nær, så er de til
gengæld ikke ret interessante for andre. De fleste indlæg tjener
hovedsageligt til at pudse foredragsholderens glorie. Det kan være
interessant, men kun hvis taleren har en rigtig god teknik og et
meget tværfagligt emne.
Så punkt et: indkald til mødet på forståelig måde og
beskriv så godt som muligt fokus og de enkelte foredrags indhold.
Formidlingsmæssigt er mange møder katastrofer. De bliver
tilrettelagt ved at arrangøren inviterer en række forskere til at
give foredrag uden at præciserere det overordnede tema eller det
nærmere indhold. Resultatet bliver alt for tit en række foredrag
uden den store sammenhæng og uden fokus. Det kan være forståeligt
og perspektivrigt for garvede videnskabsfolk, der kender hele baggrunden,
og de vil derfor vurdere mødet som vellykket. Men hvad med inviterede
deltagere som for eksempel journalister? Vi er som universitetsansatte
interesserede i, at vore aktiviteter omtales i medierne og vi er
ofte frustrerede over, at det sjældent sker. Der er flere muligheder
for at påkalde mediernes opmærksomhed, men en god indgang kunne
være møder som fokuserede på og gik i dybden med et enkelt aspekt
af et emne. Det er kun de aller mest hårdhudede pressefolk, der
orker, gider eller har tid til at bruge en halv eller hel dag på
at høre foredrag, der handler om talernes kæpheste.
Derfor punkt to: rediger indlæggene sådan at dem med
størst almen interesse kommer samlet, enten først eller sidst.
På denne måde giver man deltagere lejlighed til at få
et udbytte af mødet uden at kræve uafbrudt tilstedeværelse.
Offentliggjort i Universitetsavisen 2001. Gengivet efter
aftale.
|
