Offentligt forskningsbudget 2001

Steen Gammeltoft, Redaktør af BioZoom, Overlæge, professor, dr.med., Klinisk Biokemisk afd., Glostrup Hospital, sg@dcb-glostrup.dk

Midt i den varme sommer udkom en rapport med titlen "Offentligt forskningsbudget 2001" som fortjener at få mange læsere. Rapporten indeholder en gennemgang af de samlede offentlige bevillinger til forskning i 2001 og deres fordeling mellem ministerier, sektorer og formål. Det aktuelle forskningsbudget i Danmark er sat i relation til udviklingen siden 1993, til forholdene i andre europæiske lande og til Finanslovens bevillinger i de kommende tre år. Den er udarbejdet af Analyseinstitut for Forskning (www.afsk.au.dk).

Læsningen af rapporten rejser tre vigtige problemer:

• Offentlige forskningsbevillinger i Danmark falder i forhold til andre lande.
• Sektorforskning og tilskudspuljer tegner sig for 1/3 af  forskningsmidlerne.
• Andelen af natur-, sundheds- og teknisk videnskab er faldende.   

I forordet til "Offentligt forskningsbudget 2001" redegøres for rapportens hovedresultat, at de samlede offentlige bevillinger til forskning på ca. 10,4 mia. kr. i 2001 er så godt som uændrede fra 1999 efter at investeringen i forskning blev øget i perioden 1993-1999. Ved indgangen til det nye årtusinde befandt Danmark sig på et niveau der er sammenligneligt med gennemsnittet for Europa.

Konklusionen følges op af en pressemeddelelse fra IT- og Forskningsministeriet, hvor udsigten til faldende forskningsbevillinger kræver politiske forhandlinger. Bevillingerne til forskning over finansloven udgør størstedelen af de offentlige midler til forskning og udvikling svt. 8,9 mia. kr. (86%) i 2001. Fra 1993 til 1999 steg disse fra 7 til 9,3 mia. kr., men frem mod 2004 er der udsigt til et fald til 7,7 mia. kr. Som reaktion på dette fald har partiet Venstre netop fremlagt sit finanslovsforslag for 2002 med 2 mia. kr. til IT og forskning.

I indledningen understreger rapportens forfattere at tallene til det offentlige forskningsbudget kommer vha. skøn. For hver konto der financierer forskning må det skønnes, hvor stor en del af budgettet der anvendes til aktiviteter, der falder ind under Frascati-manualens definition af forskning og udvikling (1993): "Research and experimental development comprise creative work undertaken on a systematic basis in order to increase the stock of knowledge, including knowledge of man, culture and society and the use of this stock of knowledge to devise new applications". I vejledningen fra Analyseinstitut for Forskning til ministerierne om indberetning af forskningsbevillinger afgrænses forskning fra andre aktiviteter bl.a. undervisning, information, dataindsamling, standardisering og udredning. Man må imidlertid antage at et skøn over de offentlige forskningsbevillinger inkluderer aktiviteter som ikke er forskning og derfor overvurderer forskningsbudgettet. Skønnet foretages af ministerier, sektorforskningsinstitutter, universiteter, m.fl. og det kan være fristende at opgive en større andel som forskningsbevillinger. Man kan f.eks. spørge om den foreliggende rapport "Offentligt Forskningsbudget 2001" regnes for forskning af instituttet?

Sammenligningen mellem Danmark og andre EU-lande viser at de offentlige forskningsmidlers andel af BNP i Danmark har ligget under EU-gennemsnittet igennem 90’erne. I 1998 har Danmark nærmet sig gennemsnittet, dels pga. væksten i de offentlige forskningsbevillinger i Danmark fra 0,67 % af BNP i 1993 til 0,76 % i 1998, dels pga. et fald i de andre EU-landes bevillinger fra 0,90 % i 1993 til 0,77 % i 1998. Danmark overgås dog stadig af Finland, Frankrig, Sverige og Tyskland som anvender en væsentlig større andel af BNP på offentlig forskning (0,84-1,12 %). Korrigeres for militære forskningsbevillinger ligger Danmark over EU-gennemsnittet, men denne manipulation af tallene overser at militær og civil forskning er tæt forbundet indenfor en række forskningsområder.

Det er bemærkelsesværdigt at USA ikke er medtaget i sammenligningen med andre lande. USA bruger det dobbelte af de europæiske lande på forskning og den amerikanske befolkning har erkendt forskningens store betydning for fremskridt indenfor industri, økonomi, sundhed og samfund. Under Clinton administrationen er de offentlige bevillinger til forskning i USA øget betydeligt og har bidraget til opsvinget i den amerikanske økonomi. I sammenligning med USA blegner stigningen i de danske offentlige forskningsbevillinger på 0,09 % af BNP igennem 90’erne og danske politikere bør erkende at forskningen skal prioriteres højere og tilføres flere økonomiske midler. Rapporten fremtræder imidlertid for rosende mht. stigningen af forskningsbevillingerne i Danmark og virker eftergivende overfor politikerne. 

Størstedelen af rapporten "Offentligt Forskningsbudget 2001" omhandler en gennemgang af forskningsmidlernes fordeling i Danmark. Undervisningsministeriet tegner sig for størstedelen med 44 % efterfulgt IT- og Forskningsministeriet med 20 % og de øvrige ministerier med i alt 37 %. Her er Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Kulturministeriet størst i alt 25 %. Indenfor de enkelte ministerier fordeles forskningsbevillingerne på fire institutionstyper og en række tilskudspuljer. De fire institutionstyper er universiteter, sektorforskningsinstitutioner, forskningsråd og andre forskningsinstitutioner, hvor universiteterne tegner sig for den største del af finanslovsbevillingerne med 41 %. Sektorforskning udgør 14 % og er hovedsageligt knyttet til IT- og Forskningsministeriet, Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Forskningsrådene uddeler 8 % af finanslovens midler. Andre forskningsinstitutioner ligger indenfor Kulturministeriet og udgør i alt 5%. Endelig udgør større tilskudspuljer 20 % og er dermed den næststørste sektor i forskningsbudgettet.

Det er iøjnefaldende at sektorforskningsinstitutter og tilskudspuljer dækker 1/3 af det offentlige forskningsbudget. Disse forskningsbevillinger er knyttet til en række ministerier som ikke har forskning som deres vigtigste formål i modsætning til Undervisningsministeriet og IT- og Forskningsministeriet. Sektorforskningsinstitutterne udgøres af en broget gruppe af institutioner med opgaver indenfor bl.a. landbrug, fiskeri, fødevarer, miljø, transport, samfundsforhold, pædagogik, sprogteknologi, sundhed og udenrigspolitik. De er meget forskellige hvad angår forskningsprofil, brugergrupper, financiering og størrelse. Tilskudspuljerne omfatter bl.a. centerkontrakter, teknologiske informationscentre, fødevareudvikling og informationsteknologi. Det er tvivlsomt om alle disse aktiviteter kan leve op til Frascati-manualens definition af forskning. Det drejer sig om opgaver som bestilles af ministerier og offentlige myndigheder som led i analyser, beskrivelser, dataindsamling, udredninger og vurderinger af forhold i det danske samfund. Aktiviteterne prioriteres ikke efter videnskabelige kriterier om originalitet og aktualitet og resultaterne evalueres ikke på baggrund af kvalitet og produktivitet.

Sektorforskningsinstitutternes rolle og placering i det danske forskningsmiljø har været til debat i gennem de sidste 15 år. I 80’erne udtalte formanden for Det Forskningspolitiske Råd Direktør Bruno Hansen en klar kritik af sektorforskningen og dens videnskabelige niveau. I 1999 anbefalede Danmarks Forskningsråd ved sin formand Direktør Søren Isaksen at regeringen gennemførte en vurdering af de enkelte ministeriers sektorforskningsinstitutioner. Forskningsrådet foreslog at sektorforskningsinstitutterne blev knyttet til en videregående uddannelsesinstitution for at sikre at forskning og uddannelse blev knyttet sammen. Derved kunne man bringe forskningsmiljøer sammen som kunne tilføre hinanden nye og vigtige faglige dimensioner. Lignende tanker kom til udtryk i Forskningsstyrelsens program for  samarbejde mellem Sektorforskning, Universiteter og Erhverv (SUE) som i 2000 bevilligede 90 mill. kr. til 13 forskningsprojekter.

Forskningsbevillingerne fordeler sig på en række forskellige formål hvor almen videnskabelig udvikling udgør størstedelen med 57 %. Resten dækkes af bl.a. landbrug, fiskeri, industri, forurening, energi, sundhed og rumforskning. Indenfor almen videnskabelig udvikling viser natur-, sundheds- og teknisk videnskab en faldende andel i perioden 1993-2001, mens jordbrugs-, veterinær og humanistisk videnskab er steget. Endvidere er forskning som ikke kan fordeles i ovennævnte kategorier steget betydeligt bl.a. som følge af øgede tilskudspuljer. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere i hvor høj grad forskydningerne er reelle eller blot udtryk for anderledes skøn. Faldet i bevillinger til natur-, sundheds- og teknisk videnskab er dog bekymrende når industrien har stigende behov for forskningsresultater og kandidater indenfor disse områder. 

Sammenfattende er rapporten "Offentligt Forskningsbudget 2001" et værdifuldt vidnesbyrd om forskningens placering og prioritering i Danmark. Umiddelbart må den give anledning til debat om forskningsbevillingernes størrelse, om deres fordeling mellem universiteter og sektorforskningsinstitutter og om andelen til de "hårde" videnskaber: natur, sundhed og teknik. IT- og Forskningsministeriet og de forskningspolitiske råd må komme med forslag til løsning af problemerne.

Endelig bør rapporten om forskningsmidlernes fordeling og anvendelse følges op af en analyse af dansk forsknings kvalitet og produktivitet i sammenligning med udlandet. En analyse af forskningens kvalitet indenfor de forskellige institutionstyper og tilskudspuljer i Danmark er nødvendig for at tage de rigtige forskningspolitiske beslutninger. Analyseinstitut for Forskning må påtage sig opgaven med at vurdere resultaterne af forskningen i Danmark gennem en måling af de videnskabelige publikationers antal, betydning og udbredning. Først derved får vi det fulde billede af udbyttet af forskningsbevillingerne og dansk forsknings internationale placering.