|
Velkommen til Students Corner. Denne del af BioZoom vil være rettet
mod kandidat - og Ph.D.-studerende, men andre grupper i biotekmiljøet
vil også have stor glæde af at læse med, og jeg håber de vil, at
du vil!
Alle er velkomne til at skrive i Students Corner, og
censuren i denne del af bladet vil være meget lempelig. Der er dog
to grundforudsætninger for at man kan få et indlæg i Student Corner:
Det skal være relevant for studerende og det skal være indlæg med
holdninger. I Students Corner går vi hele vejen. Her tager vi ikke
hensyn til det omklamrende storpolitiske spil, her er der ikke fyldt
med tågesnak, i Students Corner skriver vi det, som det er. Hvis
du har nogle ideer til et indlæg eller har en færdig skrevet tekst
så kontakt Jacob Hald på: rija@image.dk eller 39 200 195.
Hvis du har mod på at læse videre er der nedenfor et
velskrevet indlæg af Claus Haase, om den utålelige og årelange mangel
på overbygnings/kandidat kurser, på den biokemiske udannelse, Københavns
Universitet. Claus Haase medlem af Rigtige Biokemikere (RB) som
sidder på alle fire studenter poster i Biokemisk studienævn og de
to studenterpladser i Institutbestyrelsen for Molekylærbiologisk
Institut, Københavns Universitet.
Kommentar til "Det svære valg"
Kandidatuddannelsen (de to sidste år) i biokemi, Københavns
Universitet har i mange år været rigtig dårlig! Reelt laver man
de to sidste år et kæmpe stort praktisk speciale hvor man er i "mester
lære", og kun meget sjælden er der egentlig uddannelse, da hovedfaget
(se Figur 1 i artikel) ikke eksisterer. Men heldigvis skal man også
vælge nogle kandidatkurser. Problemet med disse er dog at udbuddet
er for småt og mange gange med det forkerte fokus (se Tabel 1 i
artikel) – så de giver heller ikke meget uddannelse. Det skal dog
siges, at mange biokemikere har fået en god uddannelse på overbygningen
og at det giver en utrolige ballast at lave et så stort speciale
– men al for mange gange har specialet ikke givet en uddannelse
som gør en til cand.scient. man er i stedet for blevet en cand.super.laborant.
– og det var jo ikke meningen.
Heldigvis ser det nu ud til at den biokemiske kandidatuddannelse
bliver gennem revideret, da studienævnet leder, professor Kaj Frank
Jensen og Rigtige Biokemikere er ved at finde fælles fodslag. Ifølge
Kaj Frank har "studienævnet i en lang periode ikke rekvirereret
nye kandidatkurser fra Molekylærbiologisk Institut", men når der
meget snart ligger en plan for et revideret kandidat uddannelse
skal både August Krogh Instituttet, Molekylærbiologisk Institut
og Kemisk Institut til at levere nye kurser til overbygningen på
biokemi – og på lidt længere sigt ser Kaj Frank gerne oprettelse
af "graduate schools" ved de forskellige institutter. Disse nye
basiskurser på kandidatuddannelsen, vil ifølge Kaj Frank, give den
biokemistuderende et så godt fundament at kandidatkursusproblemet
stort ses vil løses ved at "de kandidat studerende også kan vælge
mellem Ph.D. kurserne og vice-versa", og denne blanding af kandidat
og Ph.D. studerende har man ifølge Kaj Frank haft godt erfaringer
med. Dog påpeger Kaj Frank at der stadig vil være behov for at oprette
nye kandidat kurser, og han efterlyser en ønskeliste for nye kandidatkurser.
Om institutterne så vil honorere studienævnets krav for vi hurtigt
af se for der er netop blevet rekvireret et kursus i anvendt
statistik. Som svar på Claus Haases centrale punkt om at de
det er svært at oprette nye kandidatkurser da de nuværende kurser
ikke er fyldt op, er Kaj Frank knap så beredvillig. Men jeg vil
da foreslå at de kurser som ingen/meget få biokemikere har taget
i lang tid nedlægges og at de kurser som kun få tager kunne køre
hvert andet år. Og dermed give plads til nogle nye kandidat kurser.
Alt dette lyder som en god plan, og som man kan læse
på Rigtige Biokemikeres hjemmeside på www.rb.subnet.dk kæmper RB
for at uddannelsen skal være "en af de absolut bedste bioteknologisk
uddannelser internationalt set" – om institutterne vil, så tror
jeg at denne revision vil bringe uddannelse et stort skridt nærmere
målet.
Dog kunne jeg godt tænke mig at disse graduate-schools
(så som proteinkemi, genetik, immunologi,…) ikke blev centret omkring
et institut, men at alle de grupper som er inden for et bestemt
graduate-school-område slog sig sammen på tværs af institutterne
og hvis muligt på tværs af fakulteter for dette vil ofte være logisk,
og det er vel Københavns Universitet og ikke Det naturvidenskablige
Fakultet som udbyder den biokemiske uddannelse? Hvis en uddannelse
i dag skal nå et international niveau kan man ikke lade sig stoppe
af gamle administrative strukturer. Jeg vil endda gå så langt som
til at sige, at på de områder hvor Københavns Universitet ikke har
den fornødne viden (dette kunne være bioinformatik og embryologi)
skal man ikke være bange for at rekvirere kurser fra fx DTU eller
andre institutter uden for Københavns Universitet – man taler jo
så meget som Øresunds Universitetet – er det blot en smuk ide, eller
er det noget man mener?
Slutteligt lidt om at finde kandidat - og Ph.D. kurser.
Dette er normalt meget tidskrævende, da det er svært at danne sig
et overblik, og det er et ufatteligt stort mysterium for mig at
det ikke findes et web-site som samler links til alle kandidat og
Ph.D. kurser i Danmark, som et minimum. Dette vil spare de studerende
for en masse tid og give det overblik som gør at man kan træffe
et kvalificerede kursus valg, og dermed får de en langt bedre en
bedre uddannelse. Rigtige Biokemikere har forsøgt at samle nogle
links angående dette på www.rb.subnet.dk
-" MANGE andre LINKS".
God fornøjelse med "Det svære valg"
Ideer, forslag og indlæg til Students Corner:
Jacob Hald
Mail: rija@image.dk
Tlf: 39 200 195
http://www.hagedorn.dk/staff/dep474/474.htm
|