|
Hvem er vi
Bestyrelse:
Formand: Direktør Kurt Bach Thomsen.
Medlemmer: Peter Lauridsen ( PhD Molecular Biology),
Peter Kaastrup ( PhD Immunology)
Direktion:
Adm. Direktør (ceo/cso): Peter Kaastrup ( PhD Immunology),
peter.kaastrup@vacchip.com
Vicedirektør(coo): Keld Pedersen ( Civilingeniør,kemi),
keld.pedersen@vacchip.com
Hvad kan vi
Vaccine Chip Teknologien vil tilføre medico-industrien
en ny industrivenlig immuniseringsteknik, der betyder et mere tilfredsstillende
resultat ved forebyggende beskyttelse, helbredende terapi og andre
immuniseringsmæssige indgreb i mennesker og husdyr.
Vaccine Chip Technology ApS (VCT) er baseret på en række
afgørende bioteknologiske opdagelser, der muliggør fremstilling
af nye vacciner til anvendelse inden for human- og veterinærområdet
samt fremstilling af vacciner til nye markedssegmenter, som det
hidtil ikke har været muligt at dække med kendte vaccineteknologier.
VCT har foranlediget indlevering af prioritetsskabende
patentansøgninger på virksomhedens teknologi omkring frembringelse
af nye effektive og forbedrede eksisterende vacciner. Det forventes,
at det på baggrund af denne patentbasis vil være muligt at indgå
i samarbejder med førende virksomheder inden for vaccineområdet,
således at VCT i samarbejde med sådanne virksomheder vil udvikle
nye vaccineprodukter.
VCT er kapitaliseret ved indskud fra Øresund Science
Park (Innovationsmiljøet) og dets holdingselskab Stratesis ApS.
I næste fase arbejder selskabet på at opnå kapital fra industrielle
partnere og investorer.
Langsigtet forventer selskabet at opnå betydelige indtægter
i form af royalty og know-how betalinger afledt af partneres salg
af vaccineprodukter baseret på nævnte patentbasis og anden VCT teknologi.
Foruden nævnte patentbasis har VCT i samarbejde med
førende internationale forskere inden for vaccineområdet udviklet
en epokegørende komplementerende teknologi..
Denne teknologi giver også mulighed for udvikling af
forbedrede vaccineprodukter og skaber potentielt basis for royaltyindtægter
for VCT. Der er tale om en teknologi, der f.eks. vil kunne danne
basis for udvikling af orale vacciner til massevaccination og til
udvikling af vacciner mod nye områder som f.eks. cancerterapi. Interessen
for disse teknologier fra internationale organisationer og større
farmaceutiske virksomheder forventes at være meget betydelig og
skabe yderligere forretningsmæssige muligheder for selskabet.
Samlet betyder disse teknologier at virksomheden kan
tilbyde markedet en attraktiv pakke med avancerede vaccineteknologiske
hjælpefunktioner(heraf navnet ("vaccine chip")).
Initiativtageren til virksomheden har i en lang årrække
arbejdet i medicinalindustrien med immunisering, produktion, udvikling
og kvalitetsstyring og dernæst virket som forskningslektor i VaccinologiGruppen
på Københavns Universitet og opbygget holdingselskabet "Stratesis".
Stratesis blev oprettet med henblik på bla at skabe
VCT ApS og har gennem Medicon Valley Academy fået opbygget nyttige
netværkskontakter til medicobranchen.
Forebyggelse og behandling af infektionssygdomme hos
mennesker og husdyr involverer store samfundsmæssige ressourcer
og investeringer på grund af de ellers meget store tab der følger
af disse sygdomme.
Immunologisk baseret forebyggelse (vaccination) er i
den sammenhæng både meget effektiv og attraktiv. Immunologisk baseret
behandling (immunterapi) af visse kroniske infektionssygdomme og
visse kræftformer forventes også en stor fremtid.
Der eksisterer derfor også et økonomisk attraktivt
(nationalt og internationalt) marked for immunologisk baserede metoder
og produkter til forebyggelse og behandling.
Immunologien er læren om kroppens immunsystem som normalt
skelner mellem "selv" og "ikke-selv" (infektiøse
fremmedorganismer eller uønsket afvigende celleformer) og de dertil
knyttede immunforsvarsreaktioner (immunrespons) for at opretholde
"selv".
Kroppens immunsystem har under gunstige omstændigheder
evnen til at effektuere en kraftigt immunrespons ved f.eks.
nydannelse af både store mængder af særlige antistof proteiner der
vil fastbinde fremmedstoffet eller fremmedorganismen, og store mængder
af særlige celletyper (dræber T-celler) der vil angribe egne celler
inficeret af fremmedorganismer eller fremmedstoffer. Når dette sker
betegnes fremmedstofferne som immunologisk høj-immunogene .
For at få dannet et ønsket alment effektivt immunrespons
mod visse særlige fremmedstoffer (lav-immunogene antigener) som
f.eks. en del "selvlignende" specielle proteiner, mange
lav-molekylære peptider og de fleste andre lav-molekylære fremmedstoffer
(haptener) er det normalt også nødvendigt - udover dosering (immunisering)
med selve fremmedstoffet og almindelig kendte mere eller mindre
toksiske hjælpestoffer (f.eks. olier, faste partikler eller bakterieekstrakter,
såkaldte adjuvanter)- at ændre selve strukturen af de lav-immunogene
antigener så de fremtræder mere "fremmed".
På baggrund af eksperimentelle overraskende studier
ser det nu ud til, at det baseret på de nye hjælpestoffer vil være
muligt at tilføre medico-industrien en innovativ idebeskyttet immuniseringsteknik
(Vaccine Chip Technologien), der vil kunne forvandle et lav-immunogent
antigen til et høj-immunogent . Dette betyder, at der i kan opnås
mere tilfredsstillende resultater ved forebyggende beskyttelse,
helbredende terapi og andre immuniseringsmæssige indgreb. Feks er
der i eksperimentelle undersøgelser opnået mere end 100 gange højere
immunresponse ved brug af VCT-teknologien.
Der er indgået aftale om uafhængig afprøvning af VCT-Teknologien
med førende industrielle specialister i Canada, og aftaler i Holland
og England er indledt.
Denne nye immuniseringsteknologi er et attraktivt fundament
for en nystartet virksomhed.
Målet fremover er at tiltrække interesserede medarbejdere
med et højt uddannelsesniveau indenfor branchen, at identificere
industrielle samarbejdspartnere samt investorer på internationalt
virksomhedsniveau og gøre disse interesserede med henblik på den
markedsmæssige realisering.
|