 |
Præstedatteren Inger Agnete Munch-Petersen blev født 1917 i Sulsted
i Nordjylland, men tilbragte sin barndom og det meste af sin tidlige
ungdom i Viborg. Hun var datter af stiftsprovst Peter Frederik Horstmann
og Gerda Petersen. Midt i hendes gymnasieforløb flyttede familien
til Ålborg, hvor hun i 1935 blev matematisk student fra katedralskolen.
Kort efter flyttede hun til København for at læse til kemiingeniør
ved Polyteknisk Læreanstalt, det senere Danmarks Tekniske Universitet
(DTU). Hun afsluttede uddannelsen i 1942 og giftede sig det følgende
år med studiekammeraten Jon Palmgren Munch-Petersen (søn af professor
Jon Julius Munch-Petersen og universitetslektor, ordbogsredaktør
Alfhild Valfrid Mathilda Palmgren). Hans moder stammede fra Sverige,
hvor parret bosatte sig efter brylluppet. Agnete Munch-Petersen
blev ansat som ulønnet medarbejder på Lunds Universitet hos professor
T. Thunberg, en af svensk biokemis store profiler på det tidspunkt.
Det var her, hun første gang stiftede bekendtskab med det fag, som
skulle blive hendes fremtidige arbejdsområde. Efterfølgende var
hun halvdagsbeskæftiget på forskningslaboratoriet ved AB Leo Läkemedelsfabrik
i Helsingborg.
I 1945 vendte familien tilbage til Kæbenhavn, hvor det
dengang var uhyre vanskeligt for en gift og dermed forsørget kvindelig
akademiker med to små børn (Sten og Christine) at finde en stilling
med fleksibel arbejdstid. Efter et vikariat på DTU blev Agnete Munch-Petersen
dog i 1946 tilknyttet Neurofysiologisk Institut ved Københavns Universitet
som fondslønnet videnskabelig medarbejder hos professor Fritz Buchthal.
I 1952 flyttede hun efter eget ønske til Cytofysiologisk Institut
med mulighed for at arbejde hos Herman M. Kalckar, en af landets
store biokemikere og enzymologer. Stærkt inspireret af Kalckar og
det internationale forskermiljø, han havde opbygget, fik hun i de
følgende år sit videnskabelige gennembrud med en række meget vigtige
undersøgelser af den enzymatiske omsætning af sukkernukleotiderne,
forbindelser af central betydning for sukkerstofskiftet. Efter få
år forlod Kalckar imidlertid landet for at slå sig ned i USA, og
instituttet blev nedlagt. Det korte åremål, hun arbejdede sammen
med Kalckar, fik meget stor betydning for hendes videre forskerkarriere,
og hun holdt kontakten med ham ved lige til hans død i 1991. Agnete
Munch-Petersen fortsatte sine studier, nu som universitetsadjunkt,
ved Fibigerlaboratoriets biokemiske afdeling 1955-60. Et stipendium
fra American Association of University Women muliggjorde, at hun
i 1955 kunne tilbringe et år ved University of California, Berkeley,
på det tidspunkt en af verdens førende forskningsinstitutioner inden
for biokemi. Under dette ophold etablerede hun adskillige faglige
og sociale kontakter, som hun bevarede gennem hele sit professionelle
liv. 1959 erhvervede hun doktorgraden på en afhandling baseret på
undersøgelser af sukkernukleotidernes stofskifte, Nukleotid-
aktiverede fosforsyreestre. I 1960 blev Agnete Munch-Petersen
ansat som amanuensis og lektor ved Institut for Biologisk Kemi ved
Kbh.s Universitet. Ud over sin forskning fik hun nu ansvaret for
en stor del af biokemiundervisningen ved Det Naturvidenskabelige
Fakultet, og i forbindelse hermed var hun 1964-65 med til at skrive
og redigere en stor dansk Lærebog i biokemi. Som følge af
den eksplosive stigning i antallet af studerende på biokemistudiet
i disse år blev der i 1967 opslået et nyt professorat i biokemi,
og det følgende år blev Agnete Munch-Petersen udnævnt til stillingen.
1969 flyttede hun med sin nye afdeling, Enzymafdelingen, til nyindrettede
lokaler på Sølvtorvet, hvor det lykkedes hende sammen med en gruppe
engagerede unge forskere og studerende at opbygge et meget aktivt
forskningsmiljø. I 1970’erne og 1980’erne gennemførte gruppen omfattende
biokemiske, genetiske og vækstfysiologiske undersøgelser af det
bakterielle nukleotidstofskifte, og Enzymafdelingen udviklede sig
til et internationalt anerkendt center for nukleotidforskning. Foruden
en lang række artikler i internationale fagtidsskrifter stammer
fra denne periode en meget omfattende monografi over dette område
af biokemien, redigeret af Agnete Munch-Petersen: Metabolism
of Nucleotides, Nucleosides and Nucleobases in Microorganisms,
1983. Agnete Munch-Petersen var en usædvanlig leder, som, allerede
før universitetsloven af 1970 blev vedtaget, i vidt omfang havde
indført demokrati på instituttet. Hun prioriterede sit daglige arbejde
i laboratoriet meget højt og var eksperimentelt aktiv lige til sin
afgang i 1987. Hendes personlighed, som også rummede et socialt
engagement i medarbejderstaben, var afgørende for, at instituttet
blev en velfungerende og særdeles attraktiv arbejdsplads for både
ansatte og studerende. Gennem hendes 19 år som professor var det
altid medarbejdernes faglige succes, der for hende kom i første
række.
Agnete Munch-Petersen modtog i 1968 Tagea Brandts Rejselegat,
en hæder, der må have været hende særlig kærkommen. Gennem hele
sit virke har hun haft en dyb interesse for fremmede kulturer, og
hun kombinerede ofte sine udenlandske kongres- og studieophold med
aktiviteter af mere kulturel karakter. Denne rejselyst har hun efter
sin afgang fået tid til at pleje i endnu større omfang.
Biografien er offentliggjort i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
udgivet af forlaget Rosinante
og er gengivet efter aftale.
|
