Latexallergi og handskereaktioner

Cand. scient. Ph.D. Lone Borg & seniorforsker, cand. scient. Ph.D. Mari-Ann Flyvholm, Arbejdsmiljøinstituttet, Afdeling for Kemisk Arbejdsmiljø, lbo@ami.dk

Inden for de sidste 10 år har opmærksomheden omkring latexallergi været stigende. I samme periode har der været en stigning i anvendelsen af gummihandsker i sundhedssektoren i forbindelse med beskyttelse mod infektioner overført ved håndtering af blod (1). Ikke kun nationalt, men også internationalt har der været rapporteret en stigning i hyppigheden af latexallergi (2-4).

Alle kan udvikle allergi over for latex og mødet med latex kan ske såvel arbejdsmæssigt som i fritiden. Risikogrupperne for udvikling af latexallergi er atopikere (personer med børneeksem/astmaeksem), personer med håndeksem og patienter der gennemgår mange operationer, såsom spina bifida patienter (rygmarvsbrok).

Risikogrupper for udvikling af arbejdsrelaterede latexreaktioner (såvel irritative som allergiske) er ansatte i sundhedssektoren samt andre grupper med udbredt brug af gummihandsker eller andre gummiholdige produkter (katetre, plastre, gummislanger etc.), f.eks. laboranter, frisører, rengøringspersonale, ansatte i fødevaresektoren, arbejdere i gummiindustrien (3,4). Mange produkter fra hverdagslivet indeholder også latex, såsom elastikker, legetøj og sutter (Tabel 1) (2,5).

Den rapporterede hyppighed varierer, men ofte angives ca. 1% af befolkningen og op til 10% af de ansatte i sundhedssektoren at reagere på latex (6).

Latex udvindes af den mælkeagtige saft fra det tropiske gummitræ Hevea brasiliensis og er en vandig dispersion af cis-1,4 polyisopren. Produktionen af gummi startede helt tilbage i 1839 og i 1890 blev de første gummihandsker fremstillet (5,7). På verdensplan produceres årligt op til 6 mio. tons gummi, der anvendes til fremstillingen af forskellige produkter (Tabel 1).

Latexproteiner og -allergener

Gummitræet Hevea brasiliensis producerer fortløbende mange af latexproteinerne, mens andre latexproteiner først produceres når træet blødes ved gummitapning. Latexproteiner af størrelsesordenen 3-26 kDalton kan penetrere huden og svarer til størrelsen af de latexallergener, der hyppigst forårsager allergi. Mange af latexproteinerne er blevet klonet, sekventeret og udtrykt som rekombinante proteiner og indtil videre er 10 latexproteiner identifieret og IUIS (International Union of Immunological Societies) Allergen Nomenclature Subcommittee har givet dem allergen betegnelserne Hev b 1-10 (6,8). I sundhedssektoren er Hev b 5, 6, 7 de typisk forekomne latexallergener, mens allergenerne Hev b 1 og 3 er de mest almindelige ved spina bifida eller urologiske lidelser (9,10). En beskadiget hudbarriere er betydelig mere modtagelig for proteiner end intakt hud og undersøgelser viser, at mængden af proteiner der gennemtrænger huden er op til 30% for beskadiget hud og mindre end 1% for intakt hud (4,6,9).

Reaktioner over for latex

Reaktioner over for latex kan skyldes et irritativt kontakteksem, en type I allergi (over for latexproteiner) eller en type IV allergi (over for gummitilsætningsstoffer). På trods af at allergilignende reaktioner over for latex har været kendt i over 65 år, er latexallergi ikke beskrevet i litteraturen før 1979 (6,11). I dette år blev de første tilfælde af kontakt urticaria over for latexhandsker beskrevet af Nutter, hvorefter interessen for latexallergi først viste sig igen i 1990’erne (11,12).

Irritativt kontakteksem: De mest almindelige reaktioner hos handskebrugere skyldes ikke allergi, men derimod irritativt kontakteksem. Dette viser sig med tør og kløende hud forårsaget af en kombination af mekanisk påvirkning fra latexhandsker og hyppig håndvask, fugtig hud, sæbe og desinfektionsmidler samt handskepudder. Anvendelse af en tynd bomuldshandske under handskerne kan reducere de irritative hudpåvirkninger.

Type I allergi: Allergiske reaktioner over for latexproteiner (type I allergi) spænder fra nældefeber/urticaria, høfeber, allergiske øjensymptomer og astma til sjældne tilfælde af anafylaktisk chok forårsaget af hudkontakt med latexprodukter eller inhalation af pudder fra latexhandsker. Disse reaktioner optræder minutter til timer efter udsættelsen.

Diagnosen latexallergi er baseret på patienthistorien (anamnesen), hudpriktests og bestemmelse af specifikke IgE-antistoffer i blodprøver. Specifikke IgE-antistoffer kan identificeres ved radioallergosorbent tests (RAST), enzyme-linked immunosorbent assays (ELISA) og Western blots. Disse tests kan identificere op til 75% af personer med forhøjet IgE niveau (6). Af kommercielt tilgængelige tests til bestemmelse af specifikt IgE rettet mod latex kan nævnes Pharmacia CAP-system, Hycor Latex samt Magic Lite SQ-system, hvor sensitiviteten og specificiteten er fundet meget varierende på henholdsvis 37-100% og 63-100% (2,5). En mulig forklaring på de varierende resultater kan skyldes, at der ikke findes et velkarakteriseret og standardiseret latexekstrakt på markedet.

Hudpriktestning for latexallergi er en nem og hurtig test, hvor sensitiviteten og specificiteten er rapporteret til henholdsvis 100 % og 99% (5). Hudpriktesten påviser tilstedeværelsen af latexspecifikke IgE-antistoffer på mastceller. En af ulemperne ved hudpriktestning er manglen på et standardiseret latexekstrakt.

Da der endnu ikke findes standardiserede analysemetoder til påvisning af allergene latexproteiner, anvendes normalt »total ekstraherbare proteiner« som mål for forekomsten af allergener i latexprodukter. Flere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem niveauet af ekstraherbare proteiner og risikoen for sensibilisering eller provokation af en allergiske reaktion. Baur et al. (1998) har fundet, at udsættelse for latexallergener i luften i et niveau på 0,6 ng/m³ eller højere er associeret med udviklingen af latexspecifikke IgE-antistoffer såvel som allergiske arbejdsbetingede luftvejslidelser hos ansatte i sundhedssektoren (13).

Fig. 1 Latexhandsker. Foto: Martin Muff

Da latexproteiner bindes til partikler i handskepudder, vil anvendelse af pudderfri handsker reducere udsættelsen for latexallergener (14). Selvom der ikke er etableret en nedre dosis eller grænseværdi for latexprotein som fører til sensibilisering eller provokation af allergi hos en sensibiliseret person, tyder alt på, at udsættelse for et lavt niveau af latexprotein vil reducere risikoen for sensibilisering eller provokation af symptomer.

Et tiltag til forebyggelse af latexsensibilisering, specielt hos ansatte i sundhedssektoren kan være at kontrollere spredningen af luftbårne latexallergener. Men på grund af brug af forskellige analysemetoder og referencestandarder til bestemmelsen af latex vil forskellige koncentrationer af luftbårne latexallergener forekomme. Baur et al. (1998) efterlyser en international standardisering for kvantificering af latex (13).

Der er mere end 200 forskellige proteiner og polypeptider i latex, og heraf har ca. 60 allergene egenskaber. Flere af disse allergener krydsreagerer med allergener fra frugt og grøntsager, f.eks. avokado, ananas, banan, fersken, kastanje, kiwi, melon, papaya og tomat (3,15). Har man allergi over for latex, vil indtagelse af disse fødevarer kunne fremkalde de samme symptomer som ved kontakt med latex.

Type IV allergi: Allergisk kontakteksem (type IV allergi) over for tilsætningsstoffer i latex (gummikemikalier) er velkendt og en relativ hyppig årsag til anmeldelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Reaktionerne optræder timer til dage efter udsættelsen og forårsager eksem. Gummikemikalier tilsættes som hjælpestoffer ved forarbejdning af gummiprodukter. Kontaktallergi over for gummitilsætningsstoffer påvises ved lappetestning med thiurammix og mercaptomix. De gummikemikalier, der forårsager allergisk kontakteksem, findes ikke kun i naturgummiprodukter, men kan også forekomme i produkter fremstillet af syntetisk gummi. Denne type allergi kan derfor ikke forebygges alene ved at undgå latexprodukter.

Forebyggelse af allergi og irritation

Allergi forsvinder ikke - har man først udviklet allergi over for latex, vil denne allergi som hovedregel følge personen resten af livet. Den bedste forebyggelse af allergi over for latexproteiner og allergisk kontakteksem over for gummikemikalier i latex synes at være anvendelse af produkter med lavt indhold af allergene latexproteiner og sensibiliserende gummikemikalier. Anvendelse af pudderfri latexhandsker kan medvirke til at reducere spredningen af latexallergener til omgivelserne, da handsker tilsat pudder generelt indeholder flere allergener end pudderfri handsker, og pudderet desuden medvirker til at sprede allergenerne i luften.

Da handskebrug i sig selv kan irritere huden, bør handsker anvendes, hvor det er nødvendigt, men så kort tid som muligt og gerne med en bomuldshandske under. For at forebygge udvikling og provokation af allergi bør lavallergene pudderfri handsker foretrækkes.

For yderligere information på området kan henvises til EU-dokumentet "Opinion on Natural Rubber Latex Allergy." Adopted by the Scientific Committee on Medical Products and Medical Devices On 27 June 2000. Link til dette EU-dokument (i PDF-format)

Litteraturliste

1. Smedley J, Jury A, Bendall H et al. Prevalence and risk factors for latex allergy: a cross sectional study in a United Kingdom hospital. Occup Environ Med 1999; 56: 833-6.
2. Jensen VB, Rasmussen KB, Jorgensen IM et al. Latex allergy. Ugeskr Laeger 1997; 19;159: 3129-33.
3. Nyfors A, Holter G, Mehlum IS et al. Lateksallergi. Nord Med 1998; 113: 338-40.
4. Hayes BB, Afshari A, Millecchia L et al. Evaluation of percutaneous penetration of natural rubber latex proteins. Toxicol Sci 2000; 56: 262-70.
5. Landwehr LP, Boguniewicz M. Current perspectives on latex allergy. J Pediatr. 1996; 128: 305-12.
6. Toraason M, Sussman G, Biagini R et al. Latex allergy in the workplace. Toxicol Sci  2000; 58: 5-14.
7. Ebo DG, Stevens WJ, Bridts CH et al. Latex-specific IgE, skin testing, and lymphocyte transformation to latex in latex allergy. J Allergy Clin.Immunol. 1997; 100: 618-23.
8. Poley GEJ, Slater JE. Latex allergy. J Allergy Clin Immunol 2000; 105: 1054-62.
9. Yip L, Hickey V, Wagner B et al . Skin prick test reactivity to recombinant latex allergens. Int Arch Allergy Immunol 2000; 121: 292-9.
10. Wagner B, Krebitz M, Buck D et al. Cloning, expression, and characterization of recombinant Hev b 3, a Hevea brasiliensis protein associated with latex allergy in patients with spina bifida. J Allergy Clin Immunol 1999; 104: 1084-92.
11. Nutter AF. Contact urticaria to rubber. Br J Dermatol 1979; 101: 597-8.
12. Zak HN, Kaste LM, Schwarzenberger K et al. Health-care workers and latex allergy. Arch Environ Health 2000; 55: 336-46.
13. Baur X, Chen Z, Allmers H. Can a threshold limit value for natural rubber latex airborne allergens be defined? J Allergy Clin Immunol 1998; 101: 24-7.
14. Ruhl CM, Urbancic JH, Foresman PA et al. A new hazard of cornstarch, an absorbable dusting powder. J Emerg.Med 1994; 12: 11-4.
15. Posch A, Chen Z, Raulf-Heimsoth M et al. Latex allergens. Clin Exp Allergy 1998; 28: 134-40.