|
Mission/strategi
Målet for Zealand Pharmaceuticals A/S er at opdage,
udvikle og opnå markedsgodkendelse for nye lægemidler, som betydeligt
forbedre behandlingen af alvorlige sygdomme. Selskabet ønsker at
udvikle egne projekter på en måde, der er omkostningseffektiv og
tidsbesparende uden at kvaliteten kompromitteres. Zealand vil sikre
sine investorer et attraktivt afkast ved at fokusere på terapiområder
med betydeligt kommercielt potentiale.
Selskabet vil i samarbejde med bl.a. forskere på universiteter
og i andre biotekvirksomheder føre udviklingsprojekter frem til
klinisk fase I-II, hvorefter man vil søge at foretage udlicensering
til større farmaceutiske virksomheder.
Teknologi/Produkter
Zealand har indsendt en række patentansøgninger angående
syntese og anvendelse af peptider, som er modificeret med selskabets
beskyttede SIP teknologi (Struktur Inducerende Probe). Denne teknologi
stabiliserer peptider overfor enzymatisk nedbrydning. Ved kobling
af peptider til SIP ændrer peptidet struktur og beskyttes mod nedbrydende
enzymer samtidig med at det bevarer sin biologiske aktivitet.
Selskabets primære fokus er endokrine lidelser og hjertekarsygdom,
og Zealand arbejder i dag med en række projekter i den tidlige udviklingsfase.
Selskabets prækliniske udviklingsprogram sigter på udbredte sygdomme,
som ikke kan behandles tilfredsstillende med de tilgængelige terapier.
Prorammet omfatter stoffer til behandling af diabetes og hjertekarsygdom.
Indenfor diabetes samarbejder Zealand med det Irske
Elan Pharmaceuticals omkring udvikling af et peptid, som man mener
er i stand til at normalisere blodsukker niveauet hos type II diabetikere,
og som dermed kan medvirke til at forhindre følgevirkninger såsom
blindhed, sårdannelse og nyreskader. Peptidet befinder sig aktuelt
i den sene prækliniske fase.
Selskabet udvikler et peptid med potentiale for behandling
af hjerte arytmi samt et peptid til behandling af hjerteinsufficiens
relateret til svært ødem. Begge disse peptider befinder sig i den
tidlige prækliniske fase.
Milestones
Zealand indgik i 2000 en vigtig aftale med det Irske
selskab Elan Pharmaceuticals omkring samarbejde om udvikling af
et lægemiddel til behandling af ikke insulinkrævende Type II diabetes.
Selskabet udvalgte et stof til klinisk udvikling samt to stoffer
til præklinisk udvikling. Endelig indleverede Zealand 16 patentansøgninger
og opnåede 3 patentudstedelser.
Ledelse/nøglemedarbejdere
Ledelse:
- Eva Steiness, President and CEO, M.D., D.Sc.
- Steven Glazer, Vice President of Development, B.Sc., MD
- Jakob Dynnes Hansen, CFO, Vice President, Finance & Licensing.
M.Sc.
- John Hyttel, Vice President, Biology, M.Sc., D.Sc.
- David Knott, Vice President, M.A., M.I.
Bestyrelsesmedlemmer:
- Jørgen Buus Lassen formand, CEO, NeuroSearch A/S
- Lars Kolind næstformand
- Leslie Iversen
- Leif Helth Jensen
- Niels Erik Nielsen
- Michael T. Sember
Etablering
Zealand Pharmaceuticals blev etableret i oktober 1998.
Ejerforhold
Aktieindehavere inkluderer institutionelle investorer,
medlemmer af ledelsen, bestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af Scientific
Advisory Board.
Aktieindehavere med mere end 5% af aktiekapitalen er
BankInvest, Ikano B.V., Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Elan, Eva Steiness
and Bjarne Due Larsen.
Fremtiden
Zealand Pharmaceuticals forventer i løbet at 2001 at
udvælge 2 stoffer til præklinsk udvikling og 2 stoffer til klinisk
udvikling samt at etablere en licensaftale samt at udvikle og etablere
en patentbeskyttet teknologiplatform.
Egenkapital
Egenkapital ultimo 2000 DKK 77.4 million.
Total number of shares
1,496,787 aktier a en krone, af hvilke 301,787 aktier
er konverterbare i henhold til aftale med Elan.
|